Svar på spm. nr. S 1411: Hvad er ministerens holdning til de udfordringer, som Region Hovedstaden har med hensyn til implementering af sundhedsplatformen, og hvordan vil ministeren sikre, at regionen overholder sine forpligtigelser?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1411.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1411/svar/1419525/1779449.pdf

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 27. juli 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1411 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1411:
”Hvad er ministerens holdning til de udfordringer som, Region Hovedstaden
har med hensyn til implementering af sundhedsplatformen, og hvordan vil
ministeren sikre, at regionen overholder sine forpligtigelser?”
Svar:
Det er afgørende, at udfordringerne med implementering af Sundhedsplatformen
ikke har konsekvenser for patientsikkerheden og behandlingskvaliteten. Derfor har
Styrelsen for Patientsikkerhed fulgt implementeringen tæt siden juli 2016 gennem
henholdsvis månedlige rapporteringer fra, dialog med det kliniske personale og besøg
på hospitalerne.
Men det er grundlæggende regionerne, der som driftsherrer har ansvaret for drift af
sygehusene, herunder for it-driften. Det er derfor Region Hovedstadens opgave og
ansvar at implementere Sundhedsplatformen.
Med hensyn til, hvordan det sikres, at regionen overholder sine forpligtelser kan jeg
oplyse, at regionerne månedligt skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har
overholdt reglerne om maksimale ventetider i forhold til konkrete patienter, der er
blevet henvist til undersøgelse og behandling. På baggrund af de store overskridelser,
som vi har kunnet konstatere de seneste måneder, jeg har bedt Sundhedsstyrelsen
indkalde regionerne til ekstra møde straks efter sommerferien.
Derudover er regionen i forbindelse med, at der blev konstateret overtrædelser af
bekendtgørelse om maksimale ventetider primo juli 2017 i Region Hovedstaden, ble-
vet bedt om at redegøre for overskridelserne og sammenhængen til Sundhedsplatfor-
men, og ikke mindst hvordan regionen planlægger at tage hånd om problemet.
Desuden vil Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat følge implementeringen med fokus
på patientsikkerhed som, udover ovenstående nævnte, indebærer at styrelsen følger
op på alle henvendelser fra det kliniske personale og fra patienter vedrørende proble-
mer i forbindelse med klinisk behandling forårsaget af Sundhedsplatformen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Maja Holm Andreasen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato:04-08-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMAHA
Sagsnr.: 1705401
Dok. nr.: 407151
2016-17
S 1411 endeligt svar
Offentligt