Svar på spm. nr. S 1413: Hvad er ministerens holdning til, at de fem regioner har forskellige måltal for, hvor længe der må gå, inden en patient bliver tilset ved henvendelse på en akutafdeling, og vil ministeren sikre nationale retningslinjer, så patienter er ligestillet i hele Danmark?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Til: Ellen Trane Nørby
- Spørger: Liselott Blixt
- Minister: sundhedsministeren
Svar på spm. S 1413.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1413/svar/1419524/1779447.pdf
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 27. juli 2017 stillet følgende spørgs- mål nr. S 1413 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1413: ”Hvad er ministerens holdning til, at de fem regioner har forskellige måltal for, hvor længe der må gå, inden en patient bliver tilset ved henvendelse på en akutafdeling, og vil ministeren sikre nationale retningslinjer, så patienter er ligestillet i hele Dan- mark?” Svar: De fælles akutmodtagelser spiller en central rolle i den nye sygehusstruktur, og det er afgørende, at patienter på alle landets akutmodtagelser kan være trygge ved deres forløb. Det er korrekt, som spørgeren bemærker, at regionerne har forskellige servicemål for ventetid i akutmodtagelserne. Det fremgår bl.a. af den statusrapport, som Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner offentliggjorde i juni 2016: ”De da ske akut odtagelser – status 6”. Det skal dog bemærkes, som det også fremgår af rapporten, at disse servicemål i udgangspunktet vedrører patienter med mindre skader eller sygdomme, som vurderes ikke at have en hastende karakter. Patienter med alvorlige skader eller sygdomme bliver behandlet hurtigt og uden unø- dig ventetid. Det fremgår også af rapporten, at alle akutmodtagelser anvender triage. Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at patienter med tidskritisk sygdom eller tilskade- komst behandles hurtigt. Ved ankomst til akutmodtagelsen inddeles patienterne der- for i kategorier alt efter deres sundhedsfaglige behov. Den såkaldte triagekategori an- giver bl.a. en maksimal tidsgrænse til lægefaglig vurdering. Ved at triagere patien- terne sikres det, at patienterne bliver vurderet i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients tilstand. I Danmark benyttes to triagesystemer, der i det væsent- ligste er ens. Det fremgår af statusrapporten fra juni 2016, at en gennemgang af de to systemer viser, at patienterne reelt triageres til samme hastegrad i de to systemer. Det er afgørende for regeringen, at akutte patienter modtager en god og hurtig be- handling døgnet rundt, uanset hvor de bor i landet, og at der er klare rammer for til- rettelæggelsen af de fælles akutmodtagelser. Regeringen og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2018 enige om inden ud- gangen af 2017 at belyse organisering, processer, snitflader m.v. på de 21 fælles akut- modtagelser for at give konkrete værktøjer til, hvordan akutmodtagelserne kan bi- drage til både høj kvalitet og effektivitet i akutberedskabet og gode patientforløb. Det fremgår også af økonomiaftalen, at parterne er enige om, at regionerne intensiverer Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 04-08-2017 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPALBR Sagsnr.: 1705394 Dok. nr.: 406711 2016-17 S 1413 endeligt svar Offentligt Side 2 arbejdet med at udvikle et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikato- rer for kvalitet, service og effektivitet. Dette arbejde vil indgå i den revision af akutrapporten fra 2007, som Sundhedsstyrel- sen i det kommende efterår vil igangsætte, og som bl.a. vil give opdaterede anbefa- linger til tilrettelæggelsen af landets akutmodtagelser. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Alberte Rodskjer