Aktstykke om støtte til den 13. genopfyldning af Den afrikanske Udviklingsfond

Tilhører sager:

Aktører:


AS1458.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk57/20131_aktstk_afgjort57.pdf

Afgjort den 20. februar 2014
57
Udenrigsministeriet. København, den 20. december 2013.
a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 af-
gives tilsagn på 630,0 mio. kr. i støtte til den 13. genopfyldning af Den afrikanske Udviklingsfond
(ADF-13).
Tilsagnet har udgiftsmæssige virkning i perioden 2014-2016. Udgiften vil blive afholdt under §
06.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde.
b. Baggrund
Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF) blev oprettet i 1973 i tilknytning til Den afrikanske Udvik-
lingsbank (AfDB) af 25 ikke-regionale donorlande, heriblandt Danmark. AfDB, som AfDF er en in-
tegreret del af og som administrerer fonden, spiller en væsentlig rolle i den internationale samar-
bejdsarkitektur og ikke mindst i det mellemstatslige samarbejde i Afrika.
AfDF bidrager gennem gavebistand og långivning på favorable vilkår til den økonomiske og socia-
le udvikling i de 39 fattigste af AfDB’s medlemslande, alle lande i Afrika syd for Sahara. Danmarks
seneste bidrag til AfDF blev givet i forbindelse med en 12. genopfyldning (ADF-12) jf. Akt 69 af 21.
december 2010.
Danmark har været medlem af AfDF siden grundlæggelsen og ejer 2,92 pct. af den samlede aktie-
beholdning. Danmark indgår i valggruppesamarbejde med Sverige, Norge, Finland, og Indien, der
sammen har én ud af 12 pladser i bankens bestyrelse.
Projektbeskrivelse
Det overordnede formål med bevillingen er at bidrage til en reduktion af fattigdommen ved at sti-
mulere bæredygtig økonomisk og social udvikling i Afrika.
Den 13. genopfyldning af AfDF bidrager til gennemførelsen af AfDB’s netop vedtagne ti-års stra-
tegi (2013-2022). Denne strategi tager bl.a. udgangspunkt i, at Afrika syd for Sahara i dag er en glo-
bal vækstsøjle, omend kontinentet kommer fra et relativt lavt udgangspunkt.
AfDF yder lån med et højt gaveelement samt ren gavebistand til lavindkomstlande i Afrika. Forde-
ling af de samlede midler fra AfDF foregår efter et resultatbaseret allokeringssystem (PBA), som be-
lønner lande, hvor regeringsapparatet er effektivt og politiske programmer hensigtsmæssige. Om-
Aktstykke nr. 57 Folketinget 2013-14
Udenrigsmin., j.nr. 73.C.104.
AS001458
kring 62 pct. af AfDF-13 genopfyldning vil blive fordelt i overensstemmelse med PBA. Derudover
vil midlerne blive allokeret til særlige indsatser i skrøbelige stater, betaling af visse landes udeståen-
de gæld til Banken, samt regionale indsatser.
AfDF har lagt op til at fastholde en kurs med fokus på inklusiv og grøn vækst, infrastruktur, rege-
ringsførelse, regional integration, samt udviklingen i de skrøbelige stater. Disse prioriteringer falder
godt i tråd med danske udviklingspolitiske målsætninger.
AfDB udarbejder en årlig rapport om opnåede resultater gennem de investeringer der foretages af
AfDB og AfDF. I 2013 vedtog AfDF’s bestyrelse et nyt resultatmålingssystem, der reflekterer den
nye ti-års strategi. Det vil bl.a. sætte yderligere fokus på mål for fremme af ligestilling samt inklusiv
og grøn vækst i Afrika.
I henhold til artikel 31 i AfDB’s bestemmelser, refunderer AfDF Banken for den estimerede værdi
af brugte midler, eksempelvis ved brug af Bankens kontorer, medarbejdere, ydelser og faciliteter. De
samlede administrative udgifter er baseret på en forudbestemt omkostningsdeling, som stort set regu-
leres igennem det antal programmer og projekter, som AfDF administrerer i løbet af året. I relation
til de danske midler udgjorde administrationsudgifterne i 2012 1,5 mio. kr. af den samlede ADF-12
genopfyldning på 186,0 mio. kr.
Budget
Tilsagnet vil blive afholdt med 630,0 mio. kr. under § 06.37.03.10. Den afrikanske Udviklingsfond
(AfDF).
Tilsagnet vil blive udbetalt med tre rater med 47,0 mio. kr. i 2014, 180,0 mio. kr. i 2015, og 403,0
mio. kr. i 2016. Fra dansk side deltager man ligesom ved den forrige genopfyldning i en særlig ord-
ning (Accelerated Payment Scheme), hvor der udbetales hurtigere end de ti år, som er den almindeli-
ge indbetalingsperiode. Herved opnås en rabat på 5 pct., så nutidsværdien af det danske bidrag øges
med ca. 31,5 mio. kr. og vil udgøre ca. 661,5 mio. kr. Dette medfører en dansk bidragsandel til AfDF
på 2 pct., hvilket svarer til den samme bidragsandel som ved seneste genopfyldning. De øvrige nordi-
ske lande bidrager med hhv. ca. 939 mio. kr. fra Finland, ca. 1,5 mia. kr. fra Sverige og ca. 1,6 mia.
kr. fra Norge.
Væsentlige risikoelementer
AfDB har i 2013 igangsat flytningen af sit hovedkvarter fra de nuværende midlertidige lokaler i
Tunis tilbage til Abidjan, hvorfra banken måtte flyttes i 2003. Samtidig gennemføres decentraliserin-
gen af en række aktiviteter fra bankens hovedkvarter til landeniveauet. AfDB’s ledelse har understre-
get, at man tager nødvendige skridt for at minimere risikoen for, at disse tiltag går udover organisa-
tionens effektivitet på landeniveau.
c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti-
ger 35 mio. kr.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at der i finansåret 2014 afgives tilsagn på 630,0 mio. kr. i støtte til den 13. genopfyldning af Den
afrikanske Udviklingsfond, ADF-13.
Tilsagnet har udgiftsmæssige virkning i perioden 2014-2016. Udgiften vil blive afholdt under §
06.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 20. december 2013
RASMUS HELVEG PETERSEN
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 20-02-2014 Dansk folkepartis medlemmer af udvalget støtter aktstykke 57, men DF
ønsker, at Danmark indstiller ulandshjælp til Uganda efter vedtagelse af homolov. Dansk Folkeparti støtter netop
op om demokratiskabende tiltag, men i dette tilfælde er der tale om alvorlige angreb mod frihedsrettighederne. DF
opfordrer endvidere til, at regeringen følger op på vigtigheden af en redelig regeringsførelse i forhold til de lande,
som er en del af den afrikanske udviklingsfond. Enhedslisten støtter regeringens arbejde for at øge inddragelsen af
civilsamfundet og opfordrer regeringen til at betone nødvendigheden af øget civilsamfundsinddragelse i AfDBs
programmer.
3