Udenrigsministeriets skriftlige forelæggelse af rådmøde (FAC) den 17. juli 2017

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
2017-12971 EKN 13. juli 2017
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017
Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 om-
fatter: EU’s Globale Strategi, Nordkorea og Libyen. Alle punkter forelægges
hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt
til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 6. juli 2017.
Dagsordenspunkt 1: EU’s Globale Strategi
Rådet kan forventes at drøfte prioriteterne for gennemførelsen af EU’s
Globale Strategi i det kommende år.
Siden godkendelsen af EU’s Globale Strategi i juni 2016 har der især væ-
ret fokus på øget samarbejde inden for sikkerhed og forsvar. Dette ar-
bejde ventes at fortsætte. Det er forventningen, at udenrigsrepræsentan-
ten på rådsmødet vil fremhæve vigtigheden af andre områder under den
Globale Strategi. Det ventes at gælde det videre arbejde med at styrke
modstandskraften i EU’s østlige og sydlige nærområder og arbejdet med
en integreret tilgang til håndteringen af konflikter og kriser med henblik
på at sikre en øget sammenhæng i en indsats fra den første humanitære
bistand til genopbygning efter en evt. konflikt. Endelig ventes det videre
arbejde med at øge sammenhængen mellem de interne og eksterne poli-
tikker også prioriteret. Det er særlig vigtigt i forhold til terrorbekæmpelse
og håndtering af migration, herunder bekæmpelse af organiseret krimina-
litet og menneskesmugling. En styrket indsats mod disse udfordringer
forudsætter brug af både interne og eksterne instrumenter, hvorfor det er
væsentligt at arbejde for en øget sammenhængen mellem disse.
Det er forventningen, at der vil være opbakning til den videre gennemfø-
relse af EU’s Globale Strategi, hvor en del lande ventes at lægge vægt på
den fortsatte styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Dan-
mark ventes at stå uden for størstedelen af de nye initiativer på området
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 293
Offentligt
2
pga. forsvarsforbeholdet.
Der ventes samtidig opbakning til, at også andre områder prioriteres. Det
gælder ikke mindst håndteringen af udfordringerne mod Øst og Syd;
imødegåelse af udfordringer fra terrorisme og migration, hvor det videre
arbejde med at skabe sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne
politikker samt en mere integreret tilgang til håndtering af konflikter og
kriser ventes at nyde stor prioritet.
EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager, og
regeringen støtter dens videre gennemførelse. Fra dansk side vil man
lægge vægt på, at også de civile dele af sikkerheds- og forsvarspolitikken
prioriteres, ligesom der fra dansk side lægges vægt på EU-NATO-
samarbejdet samt terrorbekæmpelse og håndtering af migration. Endelig
vil man fra dansk side fremhæve vigtigheden af, at EU styrker indsatsen
for en mere integreret tilgang til håndteringen af kriser og konflikter.
Konkret betyder det, at de forskellige relevante politikområder som ud-
viklingsbistand, humanitær bistand samt den fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik i højere grad samtænkes, ligesom der også er en øget sam-
tænkning af EU’s indsatser på lokalt, regionalt og nationalt niveau med
henblik på at styrke den samlede EU-indsats i et land eller region.
Dagsordenspunkt 2: Nordkorea
Rådet forventes at drøfte eskaleringen af situationen på den koreanske
halvø, herunder ikke mindst spørgsmålet om hvordan EU bedst kan bi-
drage til det internationale pres på Nordkorea.
Der forventes en bred drøftelse af EU’s tilgang til Nordkorea. Nordko-
rea har de seneste år accelereret sine atomvåben- og ballistiske missilpro-
grammer, og EU har i tillæg til FN’s sanktioner indført yderligere, egne
sanktioner. Drøftelsen kan forventes at komme omkring såvel EU’s
overordnede sanktionspolitik over for Nordkorea som EU’s mulige rolle
i forhold til eventuelle internationale dialogmekanismer.
De eksisterende retningslinjer for EU’s tilgang til Nordkorea blev vedta-
get i 2011 og foreskriver bl.a., at EU’s tilgang til Nordkorea vil være ba-
seret på et såkaldt "kritisk engagement" (critical engagement), der sigter
på at fremme fred og stabilitet på den Koreanske Halvø. Som del af det
kritiske engagement implementerer EU sanktioner. EU opfordrer andre
lande til at gøre det samme for at opretholde presset på det nordkorean-
ske regime, ligesom EU opfordrer til dialog blandt de berørte parter og
eventuel støtte til internationale dialogmekanismer. Endelig vil EU op-
retholde egne forbindelser til Nordkorea og stå til rådighed for at levere
monitoreret bistand i tilfælde af humanitære nødsituationer. Der arbejdes
pt. på en opdatering af retningslinjerne for EU’s relationer til Nordkorea
fra 2011.
3
Drøftelsen forventes at afspejle forskellige betoninger af EU’s rolle, men
der forventes at være overordnet opbakning til, at EU fortsat har et kri-
tisk engagement ift. Nordkorea.
Der ventes evt. vedtaget rådskonklusioner om Nordkorea.
Dagsordenspunkt 3: Libyen
Den internationalt anerkendte samlingsregering i Tripoli med premier-
minister Serraj i spidsen har fortsat meget begrænset kontrol i Libyen og
møder fortsat modstand fra bl.a. den magtfulde general Haftar, der med
sine styrker kontrollerer store dele af det østlige Libyen samt fra rivalise-
rende parter i Tripoli. I starten af maj lykkedes det imidlertid at facilitere
et møde mellem Serraj og Haftar for første gang siden januar 2016. Det
er positivt, at mødet overhovedet fandt sted. Imidlertid er det tvivlsomt,
at det på den korte bane vil føre til mærkbare fremskridt i den politiske
proces og bestræbelserne på at implementere den FN-medierede politi-
ske aftale fra december 2015.
I sin seneste briefing af FN’s Sikkerhedsråd den 7. juni 2017 understre-
gede FN’s særlige repræsentant for Libyen, Martin Kobler, at den politi-
ske aftale trods kritik nyder stor opbakning både nationalt i Libyen og
internationalt. Kobler fremhævede, at der arbejdes på en køreplan, der vil
gøre det muligt at foretage mindre justeringer af den politiske aftale med
henblik på at opnå den nødvendige opbakning. EU bakker op om, at den
politiske aftale må udgøre rammen for en fredelig løsning på konflikten.
FN’s generalsekretær Guterres udpegede den 22. juni libaneseren Ghas-
san Salamé som afløser for Kobler.
Som opfølgning på rådsmødet (udenrigsanliggender) i februar 2017 til-
sluttede EU sig Libyen-trojkaen bestående af FN, den Afrikanske Union
og Den Arabiske Liga, som dermed blev udvidet til en kvartet. Med
kvartetten ønsker man at styrke den internationale koordination med
henblik på at opfordre til libysk enhed og fremme en politisk løsning på
konflikten. Kvartettens andet møde blev afholdt den 23. maj i Bruxelles.
Kvartet-medlemmerne understregede på mødet bl.a. vigtigheden af at
sikre libysk ejerskab til fredsprocessen.
Den sikkerhedsmæssige situation i Libyen er fortsat skrøbelig med lø-
bende voldelige konfrontationer mellem forskellige grupperinger i det
sydlige Libyen. Situationen i Tripoli er ligeledes meget volatil med regel-
mæssige voldelige sammenstød.
De stigende migrationsstrømme langs den centrale Middelhavsrute fra
hovedsageligt Libyen til Italien er fortsat i 2017. I de første seks måneder
af 2017 er der ifølge de italienske myndigheder ankommet mere end
83.000 irregulære migranter til Italien – en stigning på knap 20 pct. i for-
4
hold til samme periode i 2016. Ifølge IOM har 2.011 personer mistet
livet på ruten i perioden 1. januar til 21. juni 2017 – et fald på ca. 18 pct.
sammenlignet med samme periode i 2016. Som reaktion på udviklingen
vedtog EU’s stats- og regeringschefer den 3. februar 2017 den såkaldte
Malta-erklæring, hvori der skitseres en række prioritetsområder for EU’s
fremadrettede indsats. Følgende centrale elementer kan fremhæves; a)
træning/støtte til den libyske kystvagt, b) støtte til lokalsamfund i Libyen,
c) forbedring af forhold for migranter i Libyen, d) støtte til IOM’s arbej-
de med at facilitere frivillig tilbagevenden af migranter til deres oprindel-
seslande samt e) styrket grænseforvaltningskapacitet hos libyske myndig-
heder og nabolande.
Anders Samuelsen