Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om import af kulturgenstande

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.7.2017
COM(2017) 375 final
2017/0158 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om import af kulturgenstande
{SWD(2017) 262 final}
{SWD(2017) 263 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0375
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Kommissionen har inden for rammerne af den europæiske dagsorden om sikkerhed fra 20151
og handlingsplanen med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme fra
20162
bebudet, at den ville udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag om bekæmpelse af
ulovlig handel med kulturgenstande. Europa-Parlamentet og Rådet bifaldt den europæiske
dagsorden om sikkerhed3
og handlingsplanen og har efterspurgt en øget indsats4
. Den 15.
marts 2017 blev direktivet om bekæmpelse af terrorisme vedtaget; det indeholder
bestemmelser om strafferetlige sanktioner over for personer eller enheder, som yder materiel
støtte til terrorisme5
.
Planerne om at forberede et lovgivningsforslag fremgik også af den fælles meddelelse fra
Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet om en EU-strategi for internationale
kulturelle forbindelser6
.
På internationalt plan skal forslaget også ses i lyset af G20-ledernes erklæring af 8. juli 20177
,
hvori de bekræftede deres engagement i at tackle alternative kilder til terrorfinansiering,
herunder plyndring og smugling af antikviteter.
Denne forordning og de foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor, imødekommer også
Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker
begået af ISIS/Da'esh, hvori der bl.a. blev opfordret til skærpede tiltag for at standse den
ulovlige handel med kulturgenstande og til at iværksætte europæiske uddannelsesprogrammer
rettet mod dommere, politi- og toldbetjente, statsforvaltningen og mere generelt
markedsaktører samt oplysningskampagner for at afholde borgere fra at købe og sælge
kulturgenstande, der kommer fra ulovlig handel.
I sine konklusioner fra mødet den 12. februar 2016 mindede Rådet om betydningen af hurtigt
at styrke bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande og opfordrede Kommissionen
til at foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger om dette spørgsmål så hurtigt som muligt.
Den 24. marts 2017 opfordrede FN's Sikkerhedsråd ved resolution 2347 (2017)8
medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig handel med
kulturgenstande, særligt hvis denne handel foregår i forbindelse med væbnede konflikter og
drives af terrorgrupper. Samtidig opfordrede kulturministrene i G7 i marts 2017 alle stater til
at forbyde ulovlig handel på tværs af grænserne med stjålne kulturgenstande og understregede
1
COM(2015) 185 final af 28.4.2015.
2
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan med henblik på at
styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme (COM(2016) 50 final).
3
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed
(2015/2697(RSP)).
4
Det Europæiske Råds konklusioner af 18. december 2015.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme
og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse
2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.)
6
JOIN(2016) 29 final.
7
https://www.g20.org/gipfeldokumente/G20-leaders-declaration.pdf
8
http://unscr.com/en/resolutions/doc/2347
DA 3 DA
betydningen af at øge samarbejdet mellem internationale retslige og retshåndhævende
myndigheder9
.
I Romerklæringen af 25. marts 2017 gentog stats- og regeringscheferne i de 27 medlemsstater
og lederne af EU-institutionerne deres løfte om at beskytte kulturarven og den kulturelle
mangfoldighed. Bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande vil være et af EU's
centrale indsatsområder i løbet af 2018, som er det europæiske år for kulturarv.
Initiativet sigter mod at forhindre import til og opbevaring i EU af kulturgenstande, der er
ulovligt eksporteret fra et tredjeland, og således at begrænse ulovlig handel med
kulturgenstande, bekæmpe finansiering af terrorisme og beskytte kulturarven, særligt
arkæologiske genstande fra oprindelseslande, som er ramt af væbnet konflikt. Det foreslås
derfor at: indføre en fælles definition af kulturgenstande i forbindelse med import, sikre, at
importører udviser passende omhu ved køb af kulturgenstande fra tredjelande, udarbejde
standardoplysninger til bekræftelse af, at kulturgenstandene er lovlige, indføre effektive
afskrækkende foranstaltninger mod ulovlig handel og tilskynde interesserede parter til aktivt
at engagere sig i beskyttelsen af kulturarv.
Forslaget er ikke knyttet til Refit.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Der findes i dag ingen fælles regler for import af kulturgenstande fra tredjelande med
undtagelse af Rådets forordning (EF) nr. 1210/200310
af 7. juli 2003 om visse specifikke
restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og Rådets forordning (EU)
nr. 36/201211
af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i
Syrien, som forbyder handel med kulturgenstande med disse lande. Nærværende initiativ skal
supplere disse to retsakter samt gældende EU-lovgivning om udførsel af kulturgoder
(forordning (EF) nr. 116/200912
).
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den foreslåede forordning gør EU-lovgivningen inden for handel med kulturgenstande
komplet, idet den indtil videre kun har omfattet lovgivning om udførsel af kulturgoder13
og
om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område14
. Hvad
angår import var lovgivningen begrænset til restriktive foranstaltninger mod handel med
kulturgenstande fra Irak og Syrien.
Bestemmelserne i forordningen vil blive gennemført sammen med en række EU-aktioner –
som allerede er eller snart vil blive iværksat – for at sætte ind mod de forhold, der ligger til
grund for både udbuddet af og efterspørgslen efter ulovligt handlede kulturgenstande, bl.a. det
ujævne beredskabsniveau og den uensartede anvendelse af due diligence-standarder i
medlemsstaterne såvel som den ringe kapacitet i nogle af oprindelseslandene navnlig på grund
af deres sårbarhed.
9
http://www.beniculturali.it/mibac/multimedia/MiBAC/documents/1490881204940_DECLARATION-
Dichiarazione.pdf
10
EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6.
11
EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.
12
Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (EUT L 39 af
10.2.2009, s. 1).
13
EUT L 324 af 22.11.2012, s. 1.
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder,
som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
(omarbejdning) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1).
DA 4 DA
Bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande indgår i EU's kamp mod organiseret
kriminalitet. Ifølge beslutningerne fra mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 18.
maj 201715
vil det øgede operationelle samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder
fortsætte under EU-politikcyklussen for organiseret og grov kriminalitet for 2018-2021.
EU vil sammen med De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og
Kultur (UNESCO) gennemføre et pilotprojekt i 2017-2018 og udarbejde
uddannelsesmoduler om ulovlig handel med kulturgenstande til relevante faggrupper,
bl.a. politiet. Samme pilotprojekt vil også finansiere en udførlig undersøgelse af de mange
aspekter ved ulovlig handel med kulturgenstande med fokus på handelsruter og operative
metoder samt anvendelsen af ny teknologi til at bekæmpe den ulovlige handel.
Der vil også blive sørget for kapacitetsopbygning hos de retshåndhævende myndigheder ved
hjælp af EU's instrument til teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX). Der er i
de seneste år afholdt adskillige workshops om bekæmpelse af ulovlig handel med
kulturgenstande i bl.a. i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet, Kosovo,
Bosnien-Hercegovina og Serbien. TAIEX-bistanden var tidligere kun tilgængelig for
naboskabslande, men kan nu også anvendes andre steder i verden.
Fagfolk, som beskæftiger sig med kulturarv, inddrages i stigende grad i de
behovsvurderinger efter katastrofer og genopretnings- og fredsopbygningsvurderinger,
som EU, FN og Verdensbanken foretager i fællesskab, med henblik på at hjælpe med at
vurdere skaderne på og risiciene for kulturarv, herunder ulovlig handel hermed.
Listen over tiltag er ikke udtømmende; der vil i den nærmeste fremtid blive iværksat
yderligere tiltag for at lette gennemførelsen af denne forordning og understøtte dens
målsætninger.
Forslaget er desuden i overensstemmelse med og bidrager til Unionens øvrige politikker,
navnlig:
– den europæiske dagsorden om sikkerhed16
, som understreger betydningen af at bekæmpe
terrorisme og organiseret kriminalitet
– handlingsplanen for styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme, som
indeholder en række politiske og lovgivningsmæssige initiativer (bl.a. dette forslag), der
indgår i en storstilet indsats på området, og
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af terrorisme og erstatning af
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme, der indeholder
bestemmelser om strafferetlige sanktioner for personer eller enheder, som yder materiel
støtte til terrorisme.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
I henhold til artikel 3 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
("traktaten") har EU enekompetence inden for handelspolitik og toldlovgivning, f.eks.
toldkontrolforanstaltninger ved import.
15
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8654-2017-INIT/en/pdf
16
COM(2015) 185 final.
DA 5 DA
I henhold til traktatens artikel 207 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter
den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for
gennemførelsen af den fælles handelspolitik. Det er f.eks. tilfældet med forordning (EF) nr.
116/2009 om udførsel af kulturgoder, som blev vedtaget på grundlag af traktatens artikel 207.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ikke relevant.
• Proportionalitetsprincippet
Det foretrukne politikvalg kombinerer lovgivningsmæssige med ikke-lovgivningsmæssige
foranstaltninger. Den foreslåede lovgivningsmæssige foranstaltning gælder for en bred klasse
af kulturgenstande, uden at dette begrænser den lovlige handel takket være bestemmelsen om
en minimumsalder på 250 år for sådanne goder. Minimumsalderen sikrer en passende balance
i forhold til de gældende regler i nogle andre jurisdiktioner og vil hjælpe med at sikre en
ensartet tilgang på internationalt plan. Samtidig vil der være forskel på omfanget af den
kontrol, der skal foretages forud for indførsel i Unionens toldområde, afhængigt af den
formodede plyndringsrisiko for visse kategorier af kulturgenstande, f.eks. arkæologiske fund
eller dele af monumenter.
Se desuden betragtningerne om proportionalitet i konsekvensanalysen, særlig afsnit 7.3.5 og
7.4.4.
• Valg af retsakt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning er det rette lovgivningsmæssige instrument i dette
tilfælde, jf. traktatens artikel 207, som er retsgrundlaget for dette forslag.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Der findes i øjeblikket ingen EU-lovgivning om import af kulturgenstande, og derfor har dette
forslag ingen forbindelse til efterfølgende evalueringer eller kvalitetskontrol.
• Høringer af interesserede parter
Kommissionen har foretaget følgende høringer:
1. En åben offentlig høring17
mellem den 23. oktober 2016 og den 23. januar 2017 på Europa-
serveren, som var åben for bidrag fra alle interesserede parter. Spørgeskemaet var udformet
med henblik på at indhente holdninger fra følgende interessentgrupper: borgere,
virksomheder, erhvervs- og interesseorganisationer, NGO'er og civilsamfundet samt
offentlige myndigheder. Spørgsmålene vedrørte problematikken omkring ulovlig handel med
kulturgenstande, hvilke tiltag der kan iværksættes med hensyn til import af kulturgenstande
for at bekæmpe ulovlig handel hermed og terrorfinansiering, samt hvilke virkninger og
begrænsninger de eventuelle lovgivningsmæssige foranstaltninger bør have. Kommissionen
modtog i alt 305 bidrag.
Der er bred opbakning til, at Unionen indfører toldforskrifter for import, mens holdningerne
er mere blandede, når det kommer til, hvorvidt sådanne foranstaltninger vil hjælpe med at
bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorfinansiering. Virksomhederne mente
17
Der findes en sammenfattende rapport om høringen på: https://ec.europa.eu/info/consultations_en
DA 6 DA
gennemgående, at dette ikke var tilfældet. En af svaghederne ved det nuværende system anses
for at være vanskelighederne ved at fastslå, hvorvidt goderne har lovlig oprindelse. De
vigtigste kriterier for at fastslå, hvilke goder der bør være genstand for tiltag, anses for at være
sjældenhed, historisk/dannelsesmæssig værdi, alder, og hvorvidt kulturgenstandene har
oprindelse i et konfliktramt område. Virksomhederne lader til at foretrække, at det især er
eksportlandene, der med støtte fra EU bør træffe foranstaltninger til at beskytte deres
kulturarv, mens de offentlige myndigheder og civilsamfundet går stærkt ind for EU-
lovgivning, som sætter toldmyndighederne i stand til at forhindre indførsel af ulovlige
kulturgenstande i EU.
Hvad angår dokumentationskravene for bevis på lovlig oprindelse synes virksomhederne
overvejende at foretrække en form for tro- og loveerklæring, mens de offentlige myndigheder
hælder mest til eksporttilladelser (ud fra de skriftlige bidrag lader det til, at de vil foretrække
at udstede importtilladelser på grundlag af eksporttilladelser).
2. Kommissionen har også afholdt tre møder med ekspertgruppen om toldspørgsmål i
forbindelse med kulturgenstande (repræsentanter fra medlemsstaternes told- og
kulturmyndigheder), hvor initiativet blev præsenteret, efterfulgt af en indgående udveksling af
synspunkter og diskussion om de forskellige udfordringer og målsætninger. Medlemsstaternes
udsendinge blev også opfordret til at udarbejde positionspapirer om de forskellige
valgmuligheder, hvilket flere af dem gjorde. Alle medlemsstaterne var enige om, at der bør
træffes foranstaltninger på importniveau, men de var uenige om de specifikke mulige
foranstaltninger. En stor gruppe af medlemsstater anførte, at de går ind for importtilladelser
for et begrænset antal af kategorier af kulturgenstande, nemlig dem der er mest udsat i den
aktuelle geopolitiske kontekst.
3. Medlemsstaternes told- og kulturmyndigheder blev også adspurgt om, hvilke konsekvenser
de forskellige valgmuligheder potentielt kunne have og forventes at få for de offentlige
administrationer (omkostninger eller andre byrder).
Ud af de 16 besvarelser indeholdt 12 af dem delvise oplysninger om, hvor lang tid det vil
kræve at få styr på formaliteterne i forbindelse med de forskellige valgmuligheder.
Størsteparten af medlemsstaterne kunne ikke give nogen overslag, under henvisning til at
deres nuværende systemer og procedurer ikke giver mulighed herfor. Resultaterne (opnået
ved ekstrapolering efter standardomkostningsmodellen) var generelt ikke overbevisende,
eftersom overslagene kun vedrørte nogle valgmuligheder og ikke andre.
4. Derudover har en ekstern kontrahent foretaget en spørgeundersøgelse i forbindelse med
undersøgelsen "Fighting illicit trafficking in culture goods: analysis of customs issues in the
EU"18
. Der blev sendt detaljerede spørgeskemaer ud til diverse virksomheder, organisationer,
offentlige myndigheder og internationale organisationer. Konklusionerne fra rundspørgen som
gengivet i undersøgelsen indgår i konsekvensanalysen og vedrører hovedsageligt erfaringerne
med gennemførelsen af EU-forordningen om udførsel af kulturgoder og de to
sanktionsforordninger vedrørende Irak og Syrien.
• Konsekvensanalyse
Der er foretaget en konsekvensanalyse19
, som Udvalget for Forskriftskontrol i første omgang
gav en negativ udtalelse20
til, men som blev efterfulgt af en positiv udtalelse21
, efter at
18
Endnu ikke offentliggjort.
19
Se også: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia
20
Se også: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia
DA 7 DA
analysen blev fremlagt på ny med ændringer af problemafgrænsningen og de udpegede mål
samt en klarere og mere struktureret præsentation og redegørelse af de relevante
valgmuligheder.
De løsninger, der er valgt med henblik på at løse de konstaterede problemer, er forenelige og
vil forhindre import til og opbevaring i EU af kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra
et tredjeland. De vil begrænse den illegale handel med kulturgenstande, bekæmpe
terrorfinansiering og beskytte kulturarven, særligt i oprindelseslande, som er ramt af væbnet
konflikt. Dette overordnede mål ventes at blive opfyldt uden at skabe unødvendige
administrative byrder. Det vil navnlig ske ved hjælp af:
1. En øget opmærksomhed hos potentielle købere, især turister og rejsende, samt hos
toldmyndighederne og andre retshåndhævende myndigheder.
2. En forordning, der indfører toldkontrolforanstaltninger for kulturgenstande, som angives til
fri omsætning eller til henførsel under særlige toldprocedurer (f.eks. overførsel til en frizone),
med undtagelse af genstande i transit. Kontrollerne gælder for kulturgenstande, som dem der
er defineret i Den internationale organisation for samordning af privatrettens (UNIDROIT)
konvention om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande fra 1995, og som er mindst 250
år gamle. For sådanne kulturgenstande skal den person, der ønsker at indføre dem til
Unionens toldområde, være i besiddelse af følgende dokumenter for at bevise deres lovlige
oprindelse, dvs. at eksporten fra oprindelseslandet er sket på lovlig vis:
- for arkæologiske genstande, dele af monumenter, som er blevet ødelagt, og sjældne
manuskripter og inkunabler skal personen ansøge den kompetente myndighed, som
indførselsmedlemsstaten har udpeget til formålet, om en importtilladelse ved at fremvise
dokumentation for, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet på lovlig
vis
- for alle andre kulturgenstande skal personen indgive en underskrevet tro- og loveerklæring
til toldmyndighederne, som bekræfter, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra
oprindelseslandet på lovlig vis, ledsaget af et standardiseret ID-dokument ("Object-ID"), som
beskriver genstandene i detaljer. Toldmyndigheden registrerer kulturgenstandene og
opbevarer en kopi af disse dokumenter.
De valgte løsningsmuligheder forventes at bidrage til opfyldelsen af det overordnede mål
samt følgende andre specifikke mål:
Ved at anvende UNIDROIT-konventionens definition af kulturgenstande (1995) samt en
minimumsalder på 250 år indføres der med den valgte mulighed en fælles definition af
kulturgenstande ved import, som er rimelig i forhold til det påkrævede beskyttelsesniveau (en
bred klasse af kulturgenstande), uden at det forhindrer lovlig handel. Kravet om at fremlægge
oplysninger om kulturgenstandene og deres oprindelse ved enten at ansøge om en
importtilladelse eller udfylde en standardformular med oplysninger om genstandene sikrer, at
købere og importører i EU udviser passende omhu med hensyn til lovligheden af
kulturgenstande, der føres ind i EU. Samtidig indebærer de standardiserede
dokumentationskrav ved import for så vidt angår identifikationsoplysninger om
kulturgenstande, som indføres i EU, en væsentlig forenkling af toldkontrollen. Bestemmelsen
vedrørende sanktioner for overtrædelser (gennemføres af medlemsstaterne) er et bedre
afskrækkelsesmiddel mod ulovlig handel med kulturgenstande.
21
Se også: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia
DA 8 DA
Valget af denne mulighed er i fuld overensstemmelse med det konstaterede behov for en
håndfast reaktion på den øgede risiko for bestemte kategorier af kulturgenstande, som i deres
natur er i langt større risiko for at gå tabt eller blive spredt, navnlig arkæologisk arv. Det er
netop også de kulturgenstande, som terrorister og andre stridende parter går efter med henblik
på at finansiere deres aktiviteter. Hvad angår omkostningerne til efterlevelse af reglerne vil
der kunne være visse omkostninger forbundet med forberedelsen af en ansøgning om
importtilladelse for disse goder, men disse udgør dog kun en meget lille andel22
af de
importerede kulturgenstande.
Denne mulighed står i et rimeligt forhold til de fastsatte mål, eftersom
importcertificeringskravene er opdelt efter de relative risici og nemt kan tilpasses ændrede
forhold og metoder for ulovlig handel.
Endelig vil tilrettelæggelsen af oplysningskampagner henvendt til potentielle købere og
toldmyndigheder samt andre retshåndhævende myndigheder anspore de interesserede parter
til aktivt at engagere sig i bekæmpelsen af ulovlig handel.
• Grundlæggende rettigheder
De foreslåede foranstaltninger forventes at påvirke følgende rettigheder, som er forankrede i
følgende artikel i EU's charter om grundlæggende rettigheder:
– friheden til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16) og
– ejendomsretten (chartrets artikel 17).
Ved mistanke om falske erklæringer i forbindelse med kulturgenstandene kan myndighederne
beslutte midlertidigt at tilbageholde genstandene og således påvirke ejendomsretten og retten
til at drive virksomhed.
Ifølge chartrets artikel 52 skal enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder,
der er anerkendt i chartret, være fastlagt i lovgivningen og respektere disse rettigheders og
friheders væsentligste indhold, opfylde Unionens anerkendte mål af almen interesse og være
proportionelle.
Foranstaltningerne rammer en nøje balance mellem de berørte rettigheder og samfundets
legitime interesser ved at følge en fremgangsmåde, som er effektiv (dvs. opfylder målet), men
som samtidig har så lille en indvirkning på rettighederne som muligt.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen større virkninger for Den Europæiske Unions budget.
22
Da der ikke findes detaljerede underpositioner for kulturgenstande i toldnomenklaturen, er der ikke
tilstrækkelige statistiske, og dermed kvantitative, data til rådighed, og disse er ikke tilstrækkeligt
præcise. Kapitel 97 i det harmoniserede system vedrørende "kunstværker, samlerobjekter og
antikviteter" indeholder ikke nok underopdelinger til at kunne indsamle handelsdata for bestemte
kategorier af kulturgenstande. Vurderingen er derfor primært af kvalitativ art.
DA 9 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil få beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at
fastlægge de formularer, der skal anvendes (f.eks. tilladelser, ansøgninger, erklæringer på tro
og love osv.), og de nærmere proceduremæssige detaljer.
Kommissionen vil følge anvendelsen af denne retsakt og dens gennemførelsesbestemmelser i
tæt samarbejde med medlemsstaterne. En løbende og systematisk overvågning vil give
mulighed for at fastslå, om forordningen anvendes efter hensigten og løser problemerne i tide.
Medlemsstaternes indsamling af faktuelle data vil skabe grundlaget for den kommende
evaluering af forordningen og vil foregå ud fra følgende overvågningsindikatorer:
- statistiske oplysninger til Kommissionen om registrerede importørerklæringer
- kontroller i sager, hvor der er indgivet en importørerklæring, men hvor der er tvivl om
rigtigheden heraf
- antal indgivne ansøgninger om importtilladelse, samt antal afviste ansøgninger
- relevante statistiske oplysninger om kulturgenstandes handelsstrømme (f.eks. de lande,
som størsteparten af de kulturgenstande, der sendes til EU, kommer fra)
- antal sager, hvor kulturgenstande er blevet tilbageholdt med henblik på yderligere
kontrol, herunder ekspertundersøgelser, og
- sanktioner, som medlemsstaterne har indført og pålagt.
Den fremtidige udarbejdelse af passende underopdelinger i toldnomenklaturen23
vil give
mulighed for at foretage en bedre overvågning af handelsruterne og for at indsamle mere
præcise statistiske data om antallet og typen af kulturgenstande, der føres ind i Unionens
toldområde.
Tre år efter anvendelsesdatoen for denne forordning og derefter hvert femte år vil
Kommissionen udarbejde en evaluering på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne, som
den fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet. Evalueringen af forordningen bør
indeholde en vurdering af, hvorvidt målene er blevet opfyldt. Resultatet af evalueringen vil
kunne blive videregivet til andre europæiske institutioner i form af en rapport.
Effektiviteten af de ikke-lovgivningsmæssige, ledsagende foranstaltninger vil blive belyst i en
ex post-evaluering af oplysningskampagnerne og uddannelsesprogrammerne.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 redegør for forordningens genstand og anvendelsesområde.
Artikel 2 fastlægger en række definitioner af de begreber, der anvendes i denne forordning.
Artikel 3 redegør for det princip, at kulturgenstande alene kan indføres i Unionens
toldområde, hvis de er omfattet af en importtilladelse, eller der er indgivet en
importørerklæring. Kulturgenstande kan stadig indføres midlertidigt til uddannelsesmæssige,
23
Først i EU's toldnomenklatur ved at oprette passende TARIC-underopdelinger (De Europæiske
Fællesskabers integrerede toldtarif) med henblik på at anvende EU's toldforanstaltninger, og derefter på
internationalt plan i Verdenstoldorganisationen, som klart har meddelt sin hensigt om at ændre kapitel
97 i det harmoniserede system og at opdele det i flere underopdelinger.
DA 10 DA
videnskabelige eller forskningsmæssige formål, eller hvis det er nødvendigt med et
midlertidigt tilflugtssted for at beskytte dem mod ødelæggelse og tab, fordi oprindelseslandet
er ramt af væbnet konflikt eller en naturkatastrofe.
Artikel 4 indeholder bestemmelser om, hvornår der kræves en importtilladelse, hvem der skal
ansøge herom, betingelserne herfor og midlerne hertil, samt hvilken myndighed i
medlemsstaten den kan indhentes hos. Når eksportlandet ikke er det samme som det land,
hvori genstanden blev skabt eller fundet ("oprindelseslandet"), skelnes der mellem, hvorvidt
eksportlandet har ratificeret UNESCO-konventionen fra 1970 eller ej. Hvis det har ratificeret
konventionen og dermed er et land, der har forpligtet sig til at bekæmpe ulovlig handel med
kulturgenstande, skal ansøgeren bevise, at genstandene er blevet eksporteret fra landet på
lovlig vis; hvis det ikke har, skal ansøgeren bevise, at kulturgenstandene er blevet lovligt
eksporteret fra oprindelseslandet.
Artikel 5 indeholder bestemmelser om, hvornår der kræves en importørerklæring og et
standardiseret ID-dokument, som beskriver kulturgenstandene. Det standardiserede dokument
vil være et ID-dokument for genstanden ("Object ID"), som er den internationale standard for
beskrivelse af kulturgenstande. Denne løsning støttes af de større retshåndhævende
myndigheder, museer, kulturarvsorganisationer, organisationer for handel med og
værdiansættelse af kunst og forsikringsselskaber. Det understøttes ligeledes af UNESCO som
den internationale standard for registrering af minimumsoplysninger om flytbare
kulturgenstande. Dette ID-dokument er kendt af og anvendes allerede af adskillige
medlemsstater til at katalogisere genstande i de specialiserede politienheders databaser og
anvendes som et hurtigt middel til at videregive oplysninger og fastsætte
minimumsoplysningskrav for museerne. Ligesom i artikel 4 skelnes der mellem eksportlande,
som har ratificeret UNESCO-konventionen fra 1970, og dem der ikke har.
Artikel 6 vedrører toldmyndighedernes kontrol- og verifikationsforanstaltninger.
Artikel 7 indeholder bestemmelser om Kommissionens periodiske offentliggørelse af lister
over de kompetente toldsteder, som udpeges af medlemsstaterne i forbindelse med denne
forordning. Denne offentliggørelse anses for at være nødvendig for at holde de økonomiske
operatører underrettet.
Artikel 8 indeholder bestemmelser om, hvornår toldmyndighederne kan tilbageholde
kulturgenstande, fordi det ikke kan bevises, at de berørte genstande er blevet eksporteret fra
oprindelseslandet på lovlig vis.
Artikel 9 pålægger medlemsstaterne at organisere samarbejdet mellem deres kompetente
myndigheder og indeholder bestemmelser om den fremtidige udvikling af en elektronisk
database til at lette lagringen og udvekslingen af oplysninger, navnlig vedrørende
importørerklæringer og udstedte importtilladelser.
Artikel 10 pålægger medlemsstaterne at indføre sanktioner for overtrædelser af denne
forordning i overensstemmelse med deres nationale retssystemer.
Artikel 11 pålægger medlemsstaterne at tilrettelægge passende uddannelsesaktiviteter for de
myndigheder, som de har udpeget med henblik på gennemførelse af denne forordning, samt
oplysningskampagner for at underrette potentielle købere om reglerne og få dem til at afholde
sig fra at købe kulturgenstande fra tredjelande, når de ikke kender til deres oprindelse.
Artikel 12 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Denne
beføjelse giver Kommissionen mulighed for om nødvendigt at tilpasse minimumsalderen,
eller hvilke kategorier af kulturgenstande som kræver en importtilladelse (på basis af ændrede
omstændigheder og erfaringerne med anvendelsen af reglerne). Eftersom
Verdenstoldorganisationen klart har meddelt sin hensigt om i den nærmere fremtid at tilføje
DA 11 DA
flere underopdelinger til kapitel 97 i det harmoniserede system (som langt størsteparten af
kulturgenstandene er klassificeret under i toldmæssig og statistisk øjemed), skal
Kommissionen kunne ajourføre de relevante toldkoder i bilaget til denne forordning i
overensstemmelse hermed.
Artikel 13 indeholder bestemmelser om udpegelsen af et udvalg, som skal bistå
Kommissionen med gennemførelsen af denne forordning. Af hensyn til sammenhængen og af
effektivitetsmæssige årsager bør det udvalg, som allerede bistår Kommissionen i forbindelse
med forordning (EF) nr. 116/2009 om udførelse af kulturgoder, udpeges til dette formål.
Artikel 14 vedrører rapportering og evaluering. Kommissionen vil periodisk indhente
oplysninger fra medlemsstaterne om anvendelsen af forordningen, og hvor effektiv den er,
med udgangspunkt i en række indikatorer. Medlemsstaterne vil skulle udfylde relevante
spørgeskemaer for at sikre, at det er de samme oplysninger, der indsamles, og Kommissionen
vil på basis af disse oplysninger udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Den
første rapport vil blive fremlagt tre år efter forordningens anvendelsesdato.
Artikel 15 vedrører forordningens ikrafttræden.
DA 12 DA
2017/0158 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om import af kulturgenstande
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I lyset af Rådets konklusioner af 12. februar 2016 om bekæmpelse af
terrorfinansiering, Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en
handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme24
og
direktivet om bekæmpelse af terrorisme25
bør der anvendes fælles regler for handel
med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod tab af kulturgoder, bevare
menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme gennem salg af
plyndret kulturarv til købere i Unionen.
(2) Kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, og den beriger
alle folkeslags kulturliv og bør derfor beskyttes mod uretmæssig tilegnelse og
plyndring. Unionen bør derfor forbyde indførsel i Unionens toldområde af
kulturgenstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande.
(3) I betragtning af de forskellige regler i medlemsstaterne vedrørende indførsel af
kulturgenstande i Unionens toldområde bør der træffes foranstaltninger med særligt
henblik på at sikre, at import af kulturgenstande er underlagt ens
kontrolforanstaltninger ved indførsel.
(4) De fælles regler bør gælde for toldbehandlingen af kulturgenstande med oprindelse
uden for Unionen, som føres ind i Unionens toldområde, dvs. både overgangen heraf
til fri omsætning og henførelsen heraf under en særlig toldprocedure undtagen transit.
(5) I betragtning af det kendte potentiale for at anvende frizoner (og såkaldte "frihavne")
til opbevaring af kulturgenstande bør de nye kontrolforanstaltninger dække så bredt et
udsnit af toldprocedurer som muligt. Kontrolforanstaltningerne bør derfor ikke alene
vedrøre kulturgenstande, der overgår til fri omsætning, men også kulturgenstande, der
henføres under særlige toldprocedurer. Dette brede anvendelsesområde bør imidlertid
ikke undergrave princippet om transitfrihed for varer eller gå videre end målet om at
forhindre indførelsen af ulovligt eksporterede kulturgenstande i Unionens toldområde.
24
COM(2016) 50 final.
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme
og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse
2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.).
DA 13 DA
Kontrolforanstaltningerne bør således finde anvendelse i forbindelse med særlige
toldprocedurer, som genstandene kan henføres under i forbindelse med indførsel i
Unionens toldområde, men de bør ikke gælde ved transit.
(6) I betragtning af mange tredjelandes og de fleste medlemsstaters kendskab hertil bør
definitionerne i denne forordning være baseret på definitionerne i UNESCO-
konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og
ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 14.
november 1970, og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt eksporterede
kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995, som en betydelig andel
af medlemsstaterne er part i.
(7) Lovligheden af eksporten bør undersøges med udgangspunkt i de love og
bestemmelser, der anvendes i det land, hvor kulturgenstandene blev fundet eller skabt
("oprindelseslandet"). For at undgå omgåelse af reglerne, når kulturgenstande føres ind
i Unionen fra et andet tredjeland, bør den person, der søger at indføre dem i Unionens
toldområde, påvise, at de er blevet lovligt eksporteret fra det pågældende tredjeland,
hvis dette tredjeland har undertegnet UNESCO-konventionen fra 1970 og således er et
land, der har forpligtet sig til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande. I andre
tilfælde bør den pågældende person bevise, at eksporten fra oprindelseslandet er
foregået på lovlig vis.
(8) Med henblik på ikke at skabe urimelige hindringer for handelen med varer på tværs af
de ydre grænser bør denne forordning alene finde anvendelse for kulturgenstande over
en bestemt alder. Der bør derfor fastsættes en aldersgrænse på 250 år for alle
kategorier af kulturgenstande. Denne minimumsalder vil sikre, at foranstaltningerne i
denne forordning er rettet mod de kulturgenstande, der er i størst risiko for plyndring
af personer i konfliktområder, uden at det udelukker andre genstande fra de kontroller,
som er nødvendige for at garantere beskyttelsen af kulturarv.
(9) Ulovlig handel med plyndrede artefakter og antikviteter er udpeget som en af de
mulige kilder til terrorfinansiering og hvidvask af penge i forbindelse med den
overnationale risikovurdering af risici for hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme, der påvirker det indre marked26
.
(10) Eftersom nogle kategorier af kulturgenstande, nærmere bestemt arkæologiske
genstande, dele af monumenter samt sjældne manuskripter og inkunabler, er særligt
udsatte for plyndring og ødelæggelse, forekommer det nødvendigt at indføre en
ordning for skærpet kontrol hermed, før de kan indføres i Unionens toldområde. En
sådan ordning bør bestå i en forpligtelse til at fremlægge en tilladelse udstedt af den
kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten, før de pågældende kulturgenstande
kan overgå til fri omsætning eller henføres under en særlig toldprocedure undtagen
transit. Personer, som ansøger om en sådan tilladelse, bør kunne bevise, at
kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet på lovlig vis ved at
fremlægge passende dokumentation og andet støttemateriale, såsom et
eksportcertifikat eller en eksporttilladelse udstedt af eksporttredjelandet,
dokumentation for ejerskab, en faktura, en salgsaftale, forsikringsdokumenter,
transportdokumenter eller ekspertvurderinger. Medlemsstaternes kompetente
myndigheder bør på grundlag af fuldstændige og nøjagtige ansøgninger uden unødig
forsinkelse beslutte, om der kan udstedes en tilladelse.
26
Meddelelse fra Kommissionen, COM(2017) 340.
DA 14 DA
(11) For andre kategorier af kulturgenstande bør den person, der søger at indføre dem i
Unionens toldområde, ved hjælp af en erklæring bekræfte og påtage sig ansvaret for
den lovlige eksport af kulturgenstandene fra tredjelandet og fremlægge tilstrækkelige
oplysninger til, at toldmyndighederne kan identificere de pågældende genstande. For
at lette proceduren og af hensyn til retssikkerheden bør oplysningerne om
kulturgenstandene gives i et standarddokument. Det standardiserede ID-dokument,
som anbefales af UNESCO, bør anvendes til at beskrive kulturgenstandene.
Toldmyndighederne bør registrere indførslen af kulturgenstandene, opbevare
originaldokumentet og udlevere en kopi heraf til klarereren for at sikre sporbarheden
af genstandene, efter deres indførsel i det indre marked.
(12) Ved midlertidig indførsel af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige
eller forskningsmæssige formål bør der ikke være et krav om at fremlægge en
tilladelse eller erklæring.
(13) Opbevaring af kulturgenstande fra lande, der er ramt af væbnet konflikt eller
naturkatastrofer, bør med henblik på at sikre sikkerheden og bevaringen heraf også
være mulig, uden at der er pligt til at fremlægge en tilladelse eller erklæring.
(14) For at tage højde for de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning, og
ændringer i geopolitiske og andre forhold, som kan udgøre en trussel mod
kulturgenstande, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde for så vidt angår ændringer af aldersgrænsen for de forskellige
kategorier af kulturgenstande, uden at dette skaber urimelige hindringer for handelen
med tredjelande. Denne delegation bør også sætte Kommissionen i stand til at
ajourføre bilaget som følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur. Det er
særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning af 13. april 201627
. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på
samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk
adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med
forberedelse af delegerede retsakter.
(15) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage særlige bestemmelser
om midlertidig indførsel og opbevaring af kulturgenstande i Unionens toldområde,
skabelonerne til ansøgninger om importtilladelse og formularer, herunder
importørerklæringer og ledsagende dokumenter, samt de nærmere regler for indgivelse
og behandling heraf. Kommissionen bør ligeledes tillægges gennemførelsesbeføjelser
til at træffe foranstaltninger om etablering af en elektronisk database til lagring og
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201128
.
27
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 15 DA
(16) Der bør indsamles relevante oplysninger om handelsstrømme for kulturgenstande med
henblik på at understøtte en effektiv anvendelse af forordningen og skabe grundlag for
den kommende evaluering heraf. Der kan ikke holdes tilstrækkeligt opsyn med
handelsstrømmene for kulturgenstande ved alene at måle værdien eller vægten heraf,
da disse to kan variere en del. Det er afgørende, at der indsamles oplysninger om
antallet af angivne genstande. Da den kombinerede nomenklatur ikke indeholder
supplerende måleenheder for kulturgenstande, er det nødvendigt at kræve, at antallet af
genstande skal angives.
(17) EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring29
sigter bl.a. mod at styrke
toldmyndighedernes kapacitet og forbedre deres evne til at reagere på risici i
forbindelse med kulturgenstande. De fælles regler for risikoforvaltning, der er fastlagt
i forordning (EU) nr. 952/2013, bør anvendes, og toldmyndighederne bør udveksle
relevante oplysninger om risici.
(18) Medlemsstaterne bør indføre effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner for
manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning og meddele disse til
Kommissionen.
(19) Kommissionen bør gives tilstrækkelig tid til at vedtage gennemførelsesbestemmelser
til denne forordning, navnlig bestemmelser vedrørende formatet for ansøgninger om
importtilladelse eller forberedelse af en importørerklæring. Anvendelsen af denne
forordning bør derfor udskydes.
(20) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå målet.
(21) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper,
der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og gengivet i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig i afsnit II —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for indførsel af
kulturgenstande i Unionens toldområde.
Denne forordning finder ikke anvendelse for kulturgenstande, som er i transit gennem
Unionens toldområde.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
29
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg om EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring (COM(2014) 527 final).
DA 16 DA
a) "kulturgenstande": enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær,
kunstnerisk eller videnskabelig betydning, som tilhører kategorierne i tabellen i bilaget og
opfylder kravet om minimumsalder som anført deri
b) "oprindelsesland": det land, på vis nuværende territorie kulturgenstandene blev skabt eller
fundet
c) "eksportland": det sidste land, hvori kulturgenstandene blev permanent opbevaret i
overensstemmelse med dette lands love og regler, før de blev sendt til Unionen
d) "permanent": en periode på mindst en måned, hvor opbevaringen sker med henblik på
andet end midlertidigt brug, transit, eksport eller forsendelse
e) "overgang til fri omsætning": den toldprocedure, der er omhandlet i artikel 201 i forordning
(EU) nr. 952/2013
f) "henførsel under en særlig procedure undtagen transit": henførsel under en af de særlige
toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 210, litra b), c) eller d), i forordning (EU) nr.
952/2013
e) "ihændehaveren af genstandene": den person, der er omhandlet i artikel 5, nr. 34, i
forordning (EU) nr. 952/2013
f) "klarerer": den person, der er omhandlet i artikel 5, nr. 15, i forordning (EU) nr. 952/2013.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 12 med henblik på at ændre den anden kolonne i tabellen i bilaget som følge af
ændringer af den kombinerede nomenklatur samt for at ændre minimumsalderen i den tredje
kolonne i tabellen i bilaget i lyset af de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne
forordning.
Artikel 3
Kulturgenstande, der føres ind i Unionens toldområde
1. Frigivelsen af kulturgenstande til fri omsætning og placering af kulturgenstande under en
særlig toldprocedure undtagen transit er alene tilladt efter fremlæggelse af en importtilladelse,
som er udstedt i overensstemmelse med artikel 4, eller en importørerklæring, som er
udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved:
a) midlertidig import som omhandlet i artikel 250 i forordning (EU) nr. 952/2013 til Unionens
toldområde af kulturgenstande til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller
forskningsmæssige formål
b) oplagring som omhandlet i artikel 237 i forordning (EU) nr. 952/2013 af kulturgenstande
med det ene formål at sikre opbevaringen heraf eller tilsynet hermed hos en offentlig
myndighed.
DA 17 DA
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de særlige bestemmelser for
midlertidig import eller oplagring af de kulturgenstande, der er omhandlet i stk. 2.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.
4. Stykke 1 berører ikke andre foranstaltninger, der vedtages af Unionen efter artikel 215 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 4
Importtilladelse
1. Ved frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen
transit i Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt c), d) og h), i bilaget, skal
der fremlægges en importtilladelse for toldmyndighederne.
2. Ihændehaveren af genstandene ansøger om en importtilladelse hos den kompetente
myndighed i indførselsmedlemsstaten. Ansøgningen ledsages af alle støttedokumenter og
oplysninger, der kan bevise, at de berørte kulturgenstande er blevet eksporteret fra
oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler. Hvis eksportlandet er
kontraherende part i UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig
import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, som blev undertegnet i Paris den
14. november 1970 ("UNESCO-konventionen fra 1970"), ledsages ansøgningen af de
støttedokumenter og oplysninger, der kan bevise, at kulturgenstandene er blevet eksporteret
fra det pågældende land i overensstemmelse med dets love og regler.
3. Den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten kontrollerer, om ansøgningen er
fuldstændig. Den anmoder ansøgeren om eventuelle manglende oplysninger eller dokumenter
inden 30 dage fra modtagelsen af ansøgningen.
4. Inden 90 dage fra indgivelsen af den fuldstændige ansøgning undersøger den kompetente
myndighed ansøgningen og beslutter, om der skal udstedes en importtilladelse, eller om
ansøgningen afvises. Den kan afvise en ansøgning af følgende grunde:
a) hvor eksportlandet ikke er kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970, hvis det
ikke er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra oprindelseslandet i
overensstemmelse med dets love og regler
b) hvor eksportlandet er kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970, hvis det ikke
er påvist, at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra eksportlandet i overensstemmelse med
dets love og regler
c) hvis den kompetente myndighed har en begrundet formodning om, at ihændehaveren af
genstandene ikke har tilegnet sig dem på lovlig vis.
5. Medlemsstaterne udpeger de offentlige myndigheder, der har kompetence til at udstede
importtilladelser efter denne artikel. De meddeler Kommissionen de nærmere enkeltheder om
disse myndigheder samt eventuelle ændringer i den henseende.
Kommissionen offentliggør oplysningerne om disse myndigheder samt eventuelle ændringer
heraf i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
DA 18 DA
6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde skabelonen for
ansøgningen om importtilladelse samt de nærmere regler for fremlæggelse og behandling af
denne ansøgning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
13.
Artikel 5
Importørerklæring
1. Ved frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure undtagen
transit i Unionen af de kulturgenstande, der er omhandlet i punkt a), b), e), f), g), i), j), k) og
l), i bilaget, indgives der en importørerklæring til toldmyndighederne i
indførselsmedlemsstaten.
2. Importørerklæringen skal indeholde en erklæring på tro og love, som er undertegnet af
ihændehaveren af genstandene, om at kulturgenstandene er blevet eksporteret fra
oprindelseslandet i overensstemmelse med dets love og regler. Hvis eksportlandet er
kontraherende part i UNESCO-konventionen fra 1970, skal importørerklæringen indeholde en
erklæring på tro og love, som er undertegnet af ihændehaveren af genstandene, om at
kulturgenstandene er blevet eksporteret fra det pågældende land i overensstemmelse med dets
love og regler.
Importørerklæringen skal omfatte et standardiseret dokument med en tilstrækkelig detaljeret
beskrivelse af de berørte genstande, så de kan identificeres af toldmyndighederne.
3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde skabelonen for
importørerklæringen samt de nærmere regler for indgivelse og behandling af denne
importørerklæring. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 13.
Artikel 6
Toldkontrol og verifikation
1. Den i artikel 4 omhandlede importtilladelse eller den i artikel 5 omhandlede
importørerklæring, alt efter omstændighederne, fremlægges for de toldmyndigheder, der har
kompetence til at frigive kulturgenstandene til fri omsætning eller henføre dem under en
særlig procedure undtagen transit.
2. Ved kulturgenstande, som kræver udstedelse af en importtilladelse i forbindelse med
indførsel i Unionens toldområde, kontrollerer toldmyndighederne, om importtilladelsen
stemmer overens med de frembudte genstande. De kan med henblik herpå kontrollere
kulturgenstandene fysisk, bl.a. ved hjælp af en ekspertundersøgelse.
3. Ved kulturgenstande, som kræver indgivelse af en importørerklæring i forbindelse med
indførsel i Unionens toldområde, kontrollerer toldmyndighederne, om importørerklæringen
opfylder betingelserne i eller som følger af artikel 5, og om den stemmer overens med de
frembudte genstande. De kan med henblik herpå anmode klarereren om yderligere
oplysninger og kontrollere kulturgenstandene fysisk, bl.a. ved hjælp af en
ekspertundersøgelse. De registrerer importørerklæringen med et serienummer og en
DA 19 DA
registreringsdato, og ved frigivelse af kulturgenstandene forsyner de klareren med en kopi af
den registrerede importørerklæring.
4. Ved ansøgning om frigivelse til fri omsætning eller placering under en særlig toldprocedure
undtagen transit angives kvantiteten af genstandene ved anvendelse af den supplerende enhed,
som er fastlagt i bilaget.
Artikel 7
Kompetente toldsteder
Hvis medlemsstaterne begrænser antallet af toldsteder, som har kompetence til at frigive
kulturgenstande til fri omsætning eller til at placere dem under en særlig toldprocedure
undtagen transit, meddeler de Kommissionen de nærmere enkeltheder vedrørende disse
toldsteder samt eventuelle ændringer heraf.
Kommissionen offentliggør oplysningerne om de kompetente toldsteder samt eventuelle
ændringer heraf i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 8
Toldmyndighedernes midlertidige tilbageholdelse af kulturgenstande
1. Toldmyndighederne beslaglægger og tilbageholder midlertidigt kulturgenstande, der føres
ind i Unionens toldområde, hvis de berørte genstande er indført i Unionens toldområde, uden
at betingelserne i artikel 3, stk. 1, og 2, er opfyldt.
2. Den i stk. 1 omhandlede administrative afgørelse ledsages af en begrundelse, meddeles
klareren, og skal give adgang til effektive retsmidler efter procedurerne i national lov.
3. Varigheden af den midlertidige tilbageholdelse skal nøje begrænses til den tid, der er påkrævet
for, at toldmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder kan fastslå, hvorvidt sagens
omstændigheder berettiger yderligere tilbageholdelse efter EU-reglerne eller national lov. Den
maksimale varighed af den midlertidige tilbageholdelse efter denne artikel er 6 måneder. Hvis der
inden for denne periode ikke træffes afgørelse om yderligere tilbageholdelse af kulturgenstandene,
eller hvis det fastslås, at sagens omstændigheder ikke berettiger en yderligere tilbageholdelse, skal
kulturgenstandene straks stilles til rådighed for klareren.
Artikel 9
Administrativt samarbejde
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning sørger medlemsstaterne for, at de i artikel
3, stk. 4, omhandlede kompetente myndigheder samarbejder med hinanden.
2. Der kan udvikles et elektronisk system til lagring og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importørerklæringer og importtilladelser.
3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte:
DA 20 DA
a) foranstaltninger til udvikling, drift og vedligeholdelse af det i stk. 2 omhandlede
elektroniske system
b) de nærmere regler for lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes
myndigheder ved hjælp af de i stk. 2 omhandlede elektroniske systemer.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 13.
Artikel 10
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelser af
artikel 3, 4 og 5, og særligt for indgivelse af falske erklæringer og falske oplysninger med
henblik på indførsel af kulturgenstande i Unionens toldområde, og træffer alle de nødvendige
foranstaltninger til at sikre anvendelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, rimelige og
have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler og
foranstaltninger senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse og underretter den
straks om senere ændringer, der berører dem.
Artikel 11
Uddannelse, kapacitetsopbygning og bevidstgørelse
Medlemsstaterne tilrettelægger uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter for at sikre,
at de berørte myndigheder anvender denne forordning effektivt i praksis. De kan også
udarbejde oplysningskampagner for navnlig at gøre købere mere bevidste om
kulturgenstande.
Artikel 12
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2,
tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den […].
3. Den i artikel 2, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede
er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af
hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning af 13. april 2016.
DA 21 DA
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-
Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at
de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ.
Artikel 13
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr.
116/200930
.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 14
Rapporter og evaluering
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af denne forordning. De skal
navnlig oplyse:
a) statistiske oplysninger om registrerede importørerklæringer
b) oplysninger om overtrædelser af denne forordning
c) antal indgivne ansøgninger om importtilladelse samt antal afviste ansøgninger
d) relevante statistiske oplysninger om handel med kulturgenstande
e) antal sager, hvor kulturgenstande er blevet tilbageholdt, og
f) antal sager, hvor kulturgenstande er blevet afstået til staten, jf. artikel 199 i forordning (EU)
nr. 952/2013.
Kommissionen retter med henblik herpå spørgeskemaer til medlemsstaterne. Medlemsstaterne
har 6 måneder til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger.
2. Kommissionen fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af
denne forordning tre år efter dens anvendelsesdato og derefter hvert femte år.
30
Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (EUT L 39 af
10.2.2009, s. 1).
DA 22 DA
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.7.2017
COM(2017) 375 final
ANNEX 1
BILAG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om import af kulturgenstande
{SWD(2017) 262 final}
{SWD(2017) 263 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0375
Offentligt
DA 2 DA
BILAG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om import af kulturgenstande
Kulturgenstande omfattet af artikel 2, stk. 1
Kategorier af kulturgenstande
Kapitel, position
eller
underposition i
den
kombinerede
nomenklatur
Minimumsalder
Supplerende
enheder
a) sjældne samlinger og eksemplarer af
fauna, flora, mineraler og anatomi og
genstande af palæontologisk interesse
ex 9705
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
b) genstande med tilknytning til historien,
herunder videnskabernes og teknologiens
historie og militær- og samfundshistorie,
og til nationale lederes, filosoffers,
videnskabsmænds og kunstneres liv samt
til begivenheder af national betydning
ex 9705
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
c) fund fra arkæologiske udgravninger
(herunder tilladte og skjulte) eller fra
arkæologiske opdagelser på land eller
under vand
ex 9705; ex 9706
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
d) dele af kunstneriske eller historiske
monumenter eller fra arkæologiske
fundsteder, og som er blevet adskilt fra
disse
ex 9705; ex 9706
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
e) antikviteter såsom inskriptioner, mønter
og graverede segl
ex 9706
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
f) genstande af etnologisk interesse
ex 9705
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
g) genstande af kunstnerisk interesse
såsom:
/ / /
i) billeder, malerier og tegninger
fremstillet udelukkende i hånden på
ethvert grundlag og af ethvert
materiale (med undtagelse af
industrielt design og
frabriksfremstillede, hånddekorerede
genstande)
ex 9701
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
ii) originale statuer og skulpturer af
ethvert materiale
ex 9703
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
iii) originale graveringer, tryk og ex Kapitel 49; ex over 250 år antal stykker
DA 3 DA
litografier 9702 gamle (p/st)
iv) originale kunstneriske collager og
montager af ethvert materiale
ex 9701
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
h) sjældne manuskripter og inkunabler ex 9702; ex 9706;
ex 4901 10 og ex
4901 99; ex
4904; ex 4905 91
og ex 4905 99; ex
4906
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
i) gamle bøger, dokumenter og
publikationer af særlig interesse,
enkeltvise eller i samlinger
ex 9705; ex 9706
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
j) frimærker, stempelmærker og lignende
mærker, enkeltvise eller i samlinger
ex 9704
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
k) arkiver, herunder lydarkiver,
fotografiske og kinematografiske arkiver
ex 3704; ex 3705;
ex 3706; ex 4901;
ex 4906;
ex 9705; ex 9706
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)
l) møbler og gamle musikinstrumenter
ex 9706
over 250 år
gamle
antal stykker
(p/st)