KIU alm. del - svar på spm. 19 om, hvad folkekirken bruger af midler på missionsarbejde i Danmark, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 2. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 19) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes oplyse, hvad folkekirken bruger af midler på
missionsarbejde i Danmark, og hvordan denne mission foregår.”
Svar:
Som oplyst i mit foreløbige svar af 22. juni 2017 til Kirkeudvalget har jeg den
19. juni 2017 anmodet biskoppen over Københavns Stift om et bidrag til brug
for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål. Ministeriet bad samtidig om, at
svarbidraget vedr. spm. 19-21 blev koordineret med de øvrige biskopper.
Biskoppen over Københavns Stift har den 10. juli 2017 fremsendt følgende
bidrag til brug for besvarelsen og spm. 19 og oplyser i den forbindelse, at
svaret er koordineret med de øvrige biskopper, Det mellemkirkelige Råd og
Tværkulturelt Center:
”Samtlige biskopper peger indledende på, at missionsarbejde indgår som en
del af alle sognepræsters arbejdsopgaver.
Arbejdet med mission for den enkelte sognepræst består primært i at være
sognepræst i sit pastorat, forkynde evangeliet, være synlig, nærværende og
tilgængelig også for det menneske, der ikke er medlem af folkekirken. Der er
ikke foretaget særskilte opgørelser i stifterne, der kan belyse omfanget af
dette arbejde, hvorfor det ikke er muligt at dimensionere denne indsats
(dog arbejdes der ved lokal prioritering i flere stifter i øjeblikket strategisk
med dåbskampagner, rettet imod nybagte forældre, hvor mindst den ene
forældre er medlem af folkekirken).
I indledningen til Betænkning 1477 er følgende udtrykt: ’Folkekirkens
mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser… Alle
målsætninger må dybest set tjene denne opgave’. Mission har sin rod i det, at
det kristne evangelium fra sin første begyndelse har levet og udfoldet sig
ved at blive delt. Delt med andre kristne og med mennesker, som endnu ikke
havde hørt om Jesus. Dåbsbefalingen er således samtidig en
missionsbefaling.
Også andre steder i Ny Testamente end dåbsbefalingen peges der på
mission. Hele Ny Testamente er et missionsskrift, hvor de første kristne
møder verden med ord og gerning, og det er kirkehistorisk set mere
traditionen end teologien som sådan, der sætter dåbsbefalingen helt så
centralt, når det kommer til at forstå incitamentet for kristen mission. F.eks.
er Lukas 10, 25-37 om den barmhjertige samaritaner også et centralt
moment i Ny Testamente, som har inspireret til mission i form af diakoni.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 85178/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 11. juli 2017
Folketingets Kirkeudvalg
Marie.Krarup@ft.dk
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Dokument nr.: 85178/17
Side 2
Ydermere er der her ikke tale om en befaling men om tiltale til det enkelte
menneskes samvittighed og om kærlighed til næsten. Etik og diakoni er i
denne passage i højsædet frem for dogmatikken (læreaspektet) i Matt. 28,
selvom der umiskendeligt er tale om kristen mission. Dåbsbefalingen er
altså derfor ikke missionsbefalingen, men blot et blandt mange udtryk i Ny
Testamente, som peger på mission.
Såfremt der med Kirkeudvalgets spørgsmål peges på den mere specifikke
forståelse af mission som den særlige opgave, det er for kirken til enhver tid
at gå over grænser for at forkynde evangeliet for alle, der ikke er
medlemmer eller ikke forstår sig som en del af kirken, kan det oplyses, at
der nationalt er sket betydelige omprioriteringer i mange
sognemenigheders arbejde med henblik på at komme de mange i møde, der
er kommet på afstand af kirken som følge af sekularisering og med heraf
følgende traditionstab. Mini-konfirmander, babysalmesang, natkirker,
Kirken på Landet, diverse dåbsinitiativer og meget andet sigter på at favne
medborgere i folkekirkens periferi, hvad enten de er medlemmer eller ej.
Det er en vigtig understrøm, som bevirker, at folkekirken i modsætning til
de fleste kirker i vores nabolande har betydeligt flere deltagende end for 20
år siden. Mennesker deltager ikke nødvendigvis i højmessen, men deltager i
de mange andre former for samlinger, hvor evangeliet med stor idérigdom
forkyndes.
Fra organisationen Tværkulturelt Center (København) oplyses endvidere, at
såfremt der med spørgsmålet især forstås mission over for både flygtninge,
asylansøgere og indvandrere, hvor formålet er at gøre det kristne
evangelium kendt i ord og / handling, kan der peges på yderligere tiltag over
for gruppen ’udøbte migranter’, hvor tiltag omfatter mission, diakoni og
gudstjenestelige tiltag, som benyttes af både kristne og udøbte.
Den mest synlige missionsindsats over for udøbte migranter er en
omfattende kristendoms- og dåbsundervisning, der gives ud over landet til
primært asylansøgere fra Iran og Afghanistan, og efterfølgende tiltag for at
inkludere de ny-døbte i et kristent menighedsliv.
Kristendomsundervisningen gives til asylansøgere og flygtninge, der har
udtrykt ønske om at lære mere om den kristne tro. Undervisningen tolkes
typisk til farsi/persisk og er som regel af 6 måneders varighed. Antal
deltagere på de enkelte hold varierer fra ganske få til 30 personer.
Endvidere er der i en række stifter udpeget en eller flere præster med
ansvar for den kirkelige betjening af beboere på asylcentre og med funktion
som ressourcepræster for præster og menigheder i sogne med et asylcenter.
Derudover er der i flere stifter ansat stiftskonsulenter, sognemedhjælpere
el. lign. med ressourcefunktioner for præster og menigheder med kontakt til
migranter eller med opgaver direkte blandt migranter.
Hertil kommer lokalt oprettede samarbejdsstrukturer, fx Fælleskirkeligt
Integrations Netværk i Haderslev, Kirkernes Integrations Samarbejde i
Holstebro og Aalborg, hvor sognemenigheder, frikirker og kirkelige
foreninger i en kommune har oprettet en fælles platform for det kirkelige
arbejde blandt migranter. Arbejdet omfatter bl.a. kristendomsundervisning,
Dokument nr.: 85178/17
Side 3
kvindeklub, middage på tværs, venskabskontakter og hjælp til at finde
praktikpladser.
I mindst 15 kirker ud over landet holder sognepræster en eller flere årlige
gudstjenester på engelsk med deltagelse af såvel døbte som udøbte
migranter. Og i mindst 10 sognekirker ud over landet tilbydes oversættelse
af søndagsgudstjenesten til andre sprog som engelsk og / eller farsi.
Tværkulturelt Center er i færd med at kortlægge kirkelige mødesteder ud
over landet samt andre kirkelige tilbud til migranter. Blandt tilbuddene er
sprogaktiviteter (danskundervisning, lektiecafé, samtaletræning) multicafé,
bibelcafé, mande- og kvindeklubber, verdensmiddage, mentorordninger,
udflugter, cykelværksted og rådgivning. Blandt veletablerede mødesteder
for migranter og danskere er Mødestedet Vesterbro (samarbejde mellem
Danmission og Vesterbro sogn), Mødested Amager (samarbejde mellem
lokale sogne og to præster er tilknyttet), Folkekirkens Tværkulturelle
Samarbejde i Odense (samarbejde mellem Danmission og lokale sogne) og
senest Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe stift, der alle har flere
ansatte medarbejdere.
Også tværkulturelle sommerlejre, venskabskontakter og fælles websider er
en del af arbejdet blandt migranter. Endelig kan det oplyses, at Det
Mellemkirkelige Råd i 2015 modtog en bevilling fra Kirkeministeriets
omprioriteringspulje til oprettelse af Folkekirkens Asylsamarbejde, hvor et
prioriteringsområde er kvalificeret faglig og anden støtte til den kirkelige
betjening af asylansøgere – heriblandt de mange, der de seneste år har
udtrykt ønske om kristendomsundervisning og dåb.
I forbindelse med arbejdet blandt asylansøgere oplyser biskoppen over
Haderslev stift, at der dér er ansat en asylkoordinator og to asylpræster,
som blandet andet arbejder med støtte til dåbsoplæring for konvertitter
blandt migranter og flygtninge i stiftet samt med menighedsråds og
sognemenigheders modtagelse af nytilkomne. Asylkoordinatoren er
projektansat i en kvote 50% i en to-årig periode og finansieret af det
bindende stiftsbidrag. Asylpræsterne er almindelige sognepræster, der efter
aftale med biskoppen midlertidigt tillige har det som en del af deres
ansættelse at understøtte arbejdet med dåbsoplæring af migranter.
Asylkoordinatoren understøtter asylpræsterne i deres arbejde og driver
stiftets forskellige samarbejdsprojekter med kommuner og organisationer i
forhold til migranter og flygtninge.
I Vejle og Kolding findes der endvidere to internationale menigheder, hvor
gudstjenesten foregår på fremmedsprog ved de i sognet ansatte
folkekirkepræster og andre. Stiftsrådet har i det forløbne år finansieret
oversættelse af et dåbsmateriale for voksne til arabisk og farsi.”
Jeg kan henholde mig til dette svarbidrag, idet jeg supplerende skal oplyse, at
Kirkeministeriet ikke ligger inde med en opgørelse over, hvad der anvendes af
midler på missionsarbejde i Danmark.
Dokument nr.: 85178/17
Side 4
Mette Bock
/ Christina Hyldgaard Jacobsen