Supplerende høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringssvar fra BL, Danmarks Almene Boliger.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/bilag/6/1777261.pdf

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
den 24. maj 2017
Att. Energistyrelsen
ens@ens.dk og tkl@ens.dk
Høring over udkast til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til trods for at lovforsalget ikke er sendt i høring hos Danmarks Almene Boliger (BL), vil vi alli-
gevel komme med nogle bemærkninger, da lovforslaget ikke mindst berører boligorganisatio-
nerne i den almene sektor.
Formålet med lovforslaget er at begrænse udbygningen af solcelleanlæg i Danmark. Dette sker
ved at begrænse muligheden for at nettoafregne solcelleanlæg, som indebærer, at energiforbrug
fra solcelleanlæg fritages for afgifter, herunder PSO-afgiften.
Frem til sommeren 2013, var det alene forbeholdt boligejere at nettoafregne deres eget strøm-
forbrug fra solcelleanlæg, mens lejerne ikke havde samme mulighed.
Lov 901fra 4/7 2013 gav imidlertid almene boligselskaber mulighed for også at indregne lejerne
elforbrug i nettoafregningen. I forbindelse med den praktiske implementering af loven viste der
sig imidlertid nogle udfordringer i fht. de lokale netselskabers forskelligartede håndtering af må-
lingen af den kollektive nettoafregning, herunder ikke mindst inddragelsen af det kollektive net,
som af tilfældige historiske årsager, nogle steder slutter ved matriklen, men det i andre boligaf-
delinger går helt ind til opgangen.
Netselskaberne – og boligselskaberne - efterspurgte ensartede retningslinjer, og BL indledte
derfor i foråret 2014 drøftelser med Energistyrelsen med henblik på at kunne udnytte den eksi-
sterende net- og målerinfrastruktur og således undgå betydelige unødvendige og fordyrende
merudgifter. Som løsning på problemet fremlagde BL forslag om såkaldt virtuel nettoafregning,
som også tager hensyn til den almene sektors organisering i boligafdelinger med beboerdemo-
krati og fælles økonomi, hvorfor solcelleanlægget opfattes og gennemføres som et samlet anlæg
for hele boligafdelingen, uanset hvilket tage der konkret tages i anvendelse til solcellerne.
Det var derfor en stor glæde for BL, da klimaministeren i efteråret 2015 – dvs. efter ca. 1½ års
drøftelser med Energistyrelsen – gav grønt lys for, at den almene sektor efter hans opfattelse
kunne foretage virtuel nettoafregning indenfor den gældende lovgivning.
En række almene boligselskaber gik herefter i tillid til ministerens tilsagn i gang med at under-
søge og projektere kollektive solcelleanlæg med virtuel nettoafregning. I sommeren 2016 – dvs.
3 år efter vedtagelsen af lov 901 – havde Energinet.dk imidlertid fortsat ikke givet tilsagn om
solcelleanlæg efter den virtuelle model, fordi man fortsat manglede klare retningslinjer.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 6
Offentligt
side 2
I kølvandet på ministerens tilsagn i efteråret 2015 var der således nedsat en arbejdsgruppe med
henblik på at finpudse de sidste praktiske detaljer. BL var ikke inviteret med i denne arbejds-
gruppe. Det kom vi i efteråret 2016, hvor der nu lå ét år gamle ansøgninger om virtuel nettoaf-
regning hos Energinet.dk, som afventede arbejdsgruppens anbefalinger.
I foråret 2017 afholdtes det afsluttende møde i arbejdsgruppen. Her fremlagde Energinet.dk en
model for virtuel afregning, som dog efter BL´s opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang tog ud-
gangspunkt i den model, som BL og Energistyrelsen havde drøftet i 2014-15, og som ministeren
efter BL´s opfattelse havde givet tilsagn om, jf. ovenfor.
BL havde derfor et par præciseringer til modellen, som dog ville være enkle at inddrage, og
havde derfor forventninger om, at Energinet.dk meget snart ville være i stand til at behandle
ansøgninger om virtuel nettoafregning, som den almene sektor har ventet på i over 3 år.
BL er noget forundret over, at regeringen nu pludselig og uden varsel fremsætter et lovforslag
om såkaldt ”øjebliksafregning”, som i praksis afskaffer muligheden for at lave virtuel nettoaf-
regning, netop som denne ordning skulle til at træde i kraft!
Det er BL´s opfattelse, at det i betydeligt omfang vil være den almene sektors udbygning af sol-
celleanlæg efter den virtuelle model, som begrænses (=afskaffes), og at det derfor især er le-
jerne – i fht. boligejerne – der rammes af lovforslaget.
Dette er noget paradoksalt, da det hidtil især er boligejerne, der har haft fordel af nettoafreg-
ningsmodellen, og at formålet med den virtuelle nettoafregningsmodel netop har været at give
lejerne samme muligheder. Det skal nævnes, at som følge af begrænset tagareal i fht. antallet
af beboere, vil der typisk være tale om relativt små anlæg sammenlignet med de private villa-
ejere opgjort som kWp pr. husstand.
BL skal derfor henstille om, at man undtager almene boliger for lovforslaget, og giver den alme-
ne sektor mulighed for virtuel nettoafregning i henhold til ministerens tilsagn fra efteråret 2015.
BL er til gengæld positiv overfor, at der indføres et loft over den årlige kapacitetsudbygning af
solcelleanlæg.
Med Venlig hilsen
Bent Madsen/Frans Clemmesen


Følgebrev.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/bilag/6/1777259.pdf

Kære EFK-udvalg
I forbindelse med høringsnotat og høringssvar til L 214 er Energistyrelsen blevet
opmærksom på, at der er to høringssvar, som ikke er tilgængelige på Folketingets
hjemmeside, da de fejlagtigt ikke indgik i den samlede oversendelse. De to høringssvar
har indgået i Energistyrelsens og Skatteministeriets behandling af høringssvar og fremgår
således også af høringsnotatet. Høringssvarene giver således ikke anledning til ændring i
høringsnotatet.
Med venlig hilsen
Sanne Lund Sørensen
Sekretær for ministeren
Tlf.: 4172 9029
salso@efkm.dk
Stormgade 2-6
DK-1470 København K
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 6
Offentligt