Hvad er ministerens holdning til, at færinger, der er bosat i Danmark, ikke får bevilget færøsk talesyntese, men alene dansk talesyntese?

SPØRGSMÅL NR. S 1389
§ 20-SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE
Til: Børne- og socialministeren
Dato: 7. juli 2017
Stillet af: Magni Arge (T)
Hvad er ministerens holdning til, at færinger, der er bosat i Danmark, ikke får
bevilget færøsk talesyntese, men alene dansk talesyntese?
(Spm. nr. S 1389).
Begrundelse
Der findes tilfælde, hvor færinger, der har arbejdet og været bosat i Danmark
i flere år, har været udsat for, at deres syn er blevet forværret i sådan en
grad, at de nu har behov for talesyntese som hjælpemiddel. Da færinger har
deres eget sprog både i skrift og tale, findes der en færøsk talesyntese, der
skal afhjælpe færinger, der henholdsvis er synshæmmede og blinde. Da det
færøske og danske sprog er hver sit sprog, kan den danske talesyntese ikke
anvendes til færøske ord. Der findes eksempler, hvor færinger, der er bosat i
Danmark, får afslag på deres ansøgning om støtte til færøsk talesyntese og
alene får tilbudt støtte til dansk (og engelsk), ligesom danskere. I Folketinget
og fra regeringen hører vi ofte forsikringer om, at alle parter er ligestillede i
rigsfællesskabet. Men det gælder ikke, hvad angår talesyntese. Færinger i
Danmark, der har brug for talesyntese, får ingen støtte til at kommunikere på
deres modersmål, mens man på Færøerne uden nogen betingelser stiller
dansk talesyntese til rådighed for danskere, der har behov for det.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 7. juli 2017
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på magni.arge@ft.dk,
malan.dunga@ft.dk og til
Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
2016-17
S 1389
Offentligt