Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 17. juli 2017

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 6. juli 2017
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017.
Anders Samuelsen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 292
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12971
Center for Europa og Nordamerika Den 5. juli 2017
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017
SAMLENOTAT
1. EU’s Globale Strategi.............................................................................................................................2
2. Nordkorea ...............................................................................................................................................4
3. Libyen.......................................................................................................................................................6
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 292
Offentligt
2
1. EU’s Globale Strategi
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 ventes en drøftelse af prioriteterne for arbejdet med EU’s
Globale Strategi i det kommende halve år. Det er forventningen, at der fortsat vil være et stort fokus på arbejdet
med sikkerhed og forsvar, men samtidig ventes det understreget, at de civile dele af sikkerheds- og forsvarspolitik-
ken også prioriteres. Dertil ventes vigtigheden af terrorbekæmpelse, hybride trusler og cyber samt EU-NATO-
samarbejde fremhævet. Endelig ventes også det videre arbejde med migration prioriteret.
2. Baggrund
Rådet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 forventes at have en drøftelse af EU’s Globale
Strategi. Strategien blev budt velkommen af Det Europæiske Råd i juni 2016, der opfordrede
udenrigsrepræsentanten til at føre arbejdet videre.
Udenrigsrepræsentanten præsenterede den første fremskridtsrapport om gennemførelsen af den
Globale Strategi for Rådet (udenrigsanliggender) den 19. juni 2017. Fokus har i det første år især
været på sikkerhed og forsvar, hvor man var nået længst. Der var endvidere fremskridt i arbejdet
med at styrke modstandskraft i EU’s østlige og sydlige nærområde, f.eks. i Ukraine, hvor EU’s
støtte til reformprocessen, herunder korruptionsbekæmpelse, forbedret offentlig administration
og domstole samt støtte til civilsamfundet alle medvirker til at øge Ukraines modstandskraft.
Derudover var der også fremskridt med at etablere en integreret tilgang til håndteringen af kon-
flikter og kriser med henblik på at skabe øget sammenhæng i en indsats fra den første humanitæ-
re bistand til genopbygning efter en evt. konflikt. Endelig havde der i det første år også været
fokus på at øge sammenhængen mellem de interne og eksterne politikker til gavn for bl.a. terror-
bekæmpelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt på public diplomacy, dvs. den eks-
terne kommunikation af merværdien af EU’s udenrigspolitik.
3. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse af prioriteterne for arbejdet med EU’s Globale Strategi i det kommende
halve år. Rådet ventes i efteråret 2017 at vedtage rådskonklusioner, der prioriterer det videre ar-
bejde med gennemførelsen af den Globale Strategi.
Det er forventningen, at der fortsat vil være et stort fokus på arbejdet med sikkerhed og forsvar,
men samtidig ventes også en prioritering af de civile dele af sikkerheds- og forsvarspolitikken.
Dertil ventes vigtigheden af terrorbekæmpelse, hybride trusler og cyber samt øget EU-NATO-
samarbejde fremhævet. Endelig ventes også det videre arbejde med migration prioriteret.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog en initiativ-betænkning den 13. april 2016. Betænkningen fokuserer
på fire områder: 1) Forsvar af de europæiske borgeres stater, samfund og værdier; 2) stabilisering
af EU’s brede naboområde; 3) styrkelse af den multilaterale globale governance, og 4) engage-
ment med EU, nationale parlamenter og de europæiske borgere.
3
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant..
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne i sig selv forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-
ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De
enkelte, kommende initiativer under implementeringsplanen vil blive vurderet, når de konkrete
forslag foreligger. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af
militære aktiviteter i EU-regi.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om opbakning til den videre gennemførelse af strategien. En del lande
lægger især vægt på den fortsatte styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor
Danmark ventes at stå uden for størstedelen af de nye initiativer pga. forsvarsforbeholdet.
10. Regeringens generelle holdning
Indholdet af EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager. F.eks. har
strategien fokus på håndtering af udfordringerne mod Øst og Syd; imødegåelse af aktuelle udfor-
dringer såsom migration og terrorisme gennem bl.a. bedre kobling af interne og eksterne politik-
ker og håndtering af grundlæggende årsager til landes og samfunds sårbarheder, f.eks. manglende
udvikling og sikkerhedstrusler; samtænkning af EU’s eksterne instrumenter; fælles programme-
ring; koblingen mellem udvikling og humanitær bistand, samt; implementering af verdensmålene.
Der lægges generel vægt på, at også de dele af strategien, der ikke relaterer sig til det sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde, gennemføres. Regeringen støtter derfor den overordnede im-
plementering af strategien, herunder prioritering af de civile dele af sikkerheds- og forsvarspoli-
tikken, EU-NATO-samarbejde, terrorbekæmpelse samt prioritering af migration. Danmark vil
som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i de elementer i en styrket sikkerheds- og forsvars-
politik, der har indvirkning på forsvarsområdet.
Der lægges generelt vægt på, at konkrete initiativer som følger af strategien finansieres via om-
prioriteringer inden for EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forventningerne til strategiens indhold blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni
2016 og den 7. oktober 2016 til orientering. Forventninger til den første fremskridtsrapport for
gennemførelsen af den Globale Strategi blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juni
2017 til orientering.
4
2. Nordkorea
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 forventes der en drøftelse af de overordnede retningslinjer for
EU’s tilgang til Nordkorea. De eksisterende retningslinjer blev vedtaget i 2011. Siden da har EU i tillæg til
FN’s Sikkerhedsråds sanktioner indført egne sanktioner imod Nordkorea. Sanktionerne er indført som reaktion
på Nordkoreas gentagne brud på FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner, som forbyder landet at fortsætte sine atomvå-
ben- og ballistiske missilprogrammer. Der kommer evt. rådskonklusioner.
2. Baggrund
I 2003 gik Sydkorea, Nordkorea, USA, Kina, Japan og Rusland sammen i de såkaldte seksparts-
forhandlinger om det nordkoreanske atomvåbenprogram. I en årrække blev der forhandlet – i
sidste ende uden holdbare resultater – og Nordkorea trak sig endeligt fra sekspartsforhandlinger-
ne i 2009. Kim Jong-Un har siden slutningen af 2011 været Nordkoreas ubestridte leder og for-
følger officielt den to-sporede ”Byungjin”-politik, som går ud på at udvikle kernevåben og øko-
nomi på samme tid.
På trods af en række resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd, der forbyder landet at fortsætte sine
atomvåben- og ballistiske missilprogrammer, idet de udgør en trussel imod international fred og
sikkerhed, har Nordkorea de seneste år accelereret programmerne. Alene i 2016 gennemførte
Nordkorea således to atomprøvesprængninger og mere end 30 ballistiske missil-testaffyringer.
Som reaktion på en nordkoreansk atomprøvesprængning den 6. januar 2016 vedtog FN’s Sikker-
hedsråd den 2. marts 2016 resolution 2270, og som reaktion på en atomprøvesprængning den 9.
september 2016 vedtog Sikkerhedsrådet den 30. november 2016 resolution 2321. Resolutionerne
indebærer betydeligt skærpede sanktioner mod Nordkorea.
De overordnede retningslinjer for EU’s Nordkorea-politik blev vedtaget i 2011, og de første
drøftelser af en opdatering er netop gået i gang. De eksisterende retningslinjer foreskriver bl.a., at
EU’s tilgang til Nordkorea vil være baseret på et såkaldt "kritisk engagement" (critical engage-
ment), der sigter på at fremme fred og stabilitet på den Koreanske Halvø. Som del af det kritiske
engagement implementerer EU sanktioner og opfordrer andre til at gøre det samme for at opret-
holde presset på det nordkoreanske regime, ligesom EU opfordrer til dialog blandt de berørte
parter og eventuelt kan yde støtte til internationale dialogmekanismer. Endelig vil EU opretholde
egne forbindelser til Nordkorea og stå til rådighed for at levere monitoreret bistand i tilfælde af
humanitære nødsituationer.
Siden vedtagelsen af de eksisterende retningslinjer har EU i tillæg til FN’s sanktioner indført
yderligere, egne sanktioner, herunder imod eksport af luksusvarer og visse tjenesteydelser til
Nordkorea. Udover løbende at opfordre Nordkorea til at opgive alle masseødelæggelsesvåben-
atomvåben og eksisterende atomvåben- og ballistiske missilprogrammer, har EU opfordret
Nordkorea til at engagere sig i en troværdig og meningsfuld dialog med det internationale sam-
fund.
5
På menneskerettighedsområdet har EU løbende kritiseret Nordkorea. EU har arbejdet for, at det
internationale samfund opretholder opmærksomheden omkring Nordkoreas alvorlige menneske-
rettighedssituation, og at de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser vil kunne drages til an-
svar.
3. Formål og indhold
Der forventes en bred drøftelse af EU’s tilgang til Nordkorea. De eksisterende retningslinjer her-
for blev vedtaget i 2011. Siden da har Nordkorea accelereret sine atomvåben- og ballistiske mis-
silprogrammer, og EU har i tillæg til FN’s sanktioner indført yderligere, egne sanktioner. I lyset
heraf kan drøftelsen forventes at komme omkring såvel EU’s overordnede sanktionspolitik over
for Nordkorea som EU’s mulige rolle i forhold til eventuelle internationale dialogmekanismer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Danmarks samhan-
del med Nordkorea er stærkt begrænset.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til, at EU fortsat har et kritisk engagement ift. Nordkorea.
10. Regeringens generelle holdning
Der bakkes fra dansk side op om, at EU fortsætter et kritisk engagement ift. Nordkorea, herun-
der gennem fortsat at implementere sanktioner og opfordre andre til at gøre det samme for at
opretholde presset på det nordkoreanske regime samt at opretholde egne forbindelser til Nord-
korea.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6
3. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 ventes at have en drøftelse af den politiske og sikkerhedsmæssige
udvikling i Libyen. Der kan forventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Den internationalt anerkendte samlingsregering i Tripoli med premierminister Serraj i spidsen
har fortsat meget begrænset kontrol i Libyen og møder fortsat modstand fra bl.a. den magtfulde
general Haftar, der med sine styrker kontrollerer store dele af det østlige Libyen, samt fra rivalise-
rende parter i Tripoli. I starten af maj lykkedes det imidlertid at facilitere et møde mellem Serraj
og Haftar for første gang siden januar 2016. Det er positivt, at mødet overhovedet fandt sted.
Imidlertid er det tvivlsomt, at det på den korte bane vil føre til mærkbare fremskridt i den politi-
ske proces og bestræbelserne på at implementere den FN-medierede politiske aftale fra decem-
ber 2015.
I sin seneste briefing af FN’s Sikkerhedsråd den 7. juni 2017 understregede FN’s særlige repræ-
sentant for Libyen, Martin Kobler, at den politiske aftale trods kritik nyder stor opbakning både
nationalt i Libyen og internationalt. Kobler fremhævede, at der arbejdes på en køreplan, der vil
gøre det muligt at foretage mindre justeringer af den politiske aftale med henblik på at opnå den
nødvendige opbakning. EU bakker op om, at den politiske aftale må udgøre rammen for en fre-
delig løsning på konflikten. FN’s generalsekretær Guterres udpegede den 22. juni libaneseren
Ghassan Salamé som afløser for Kobler.
Som opfølgning på rådsmødet (udenrigsanliggender) i februar 2017 tilsluttede EU sig Libyen-
trojkaen bestående af FN, den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga, som dermed blev udvi-
det til en kvartet. Med kvartetten ønsker man at styrke den internationale koordination med hen-
blik på at opfordre til libysk enhed og fremme en politisk løsning på konflikten. Kvartettens an-
det møde blev afholdt den 23. maj i Bruxelles. Kvartet-medlemmerne understregede på mødet
bl.a. vigtigheden af at sikre libysk ejerskab til fredsprocessen.
Den sikkerhedsmæssige situation i Libyen er fortsat skrøbelig med løbende voldelige konfronta-
tioner mellem forskellige grupperinger i det sydlige Libyen. Situationen i Tripoli er ligeledes me-
get volatil med regelmæssige voldelige sammenstød.
De stigende migrationsstrømme langs den centrale Middelhavsrute fra hovedsageligt Libyen til
Italien er fortsat i 2017. I de første seks måneder af 2017 er der ifølge de italienske myndigheder
ankommet mere end 83.000 irregulære migranter til Italien – en stigning på knap 20 pct. i forhold
til samme periode i 2016. Ifølge IOM har 2.011 personer mistet livet på ruten i perioden 1. janu-
ar til 21. juni 2017 – et fald på ca. 18 pct. sammenlignet med samme periode i 2016. Som reakti-
on på udviklingen vedtog EU’s stats- og regeringschefer den 3. februar 2017 den såkaldte Malta-
erklæring, hvori der skitseres en række prioritetsområder for EU’s fremadrettede indsats. Føl-
gende centrale elementer kan fremhæves; a) træning/støtte til den libyske kystvagt, b) støtte til
7
lokalsamfund i Libyen, c) forbedring af forhold for migranter i Libyen, d) støtte til IOM’s arbejde
med at facilitere frivillig tilbagevenden af migranter til deres oprindelseslande samt e) styrket
grænseforvaltningskapacitet hos libyske myndigheder og nabolande.
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes at fokusere på den seneste politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Libyen
samt evt. migrationsaspekter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning blandt medlemslandene til FN’s bestræbelser på at sikre imple-
mentering af den politiske aftale fra december 2015 samt støtte til FN’s nye særlige repræsentant
for Libyen. Der forventes ligeledes enighed om behovet for fortsat EU-støtte til samlingsregerin-
gen i Libyen med sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet samt på et styrket migrations-
samarbejde med henblik på at dæmme op for migrationsstrømmene, redde menneskeliv og be-
kæmpe menneskesmuglerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter til fulde FN’s fortsatte bestræbelser på at fremme en politisk løsning og bidra-
ge til stabilitet i Libyen. Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement i Libyen i samarbej-
de med relevante internationale og regionale partnere. Regeringen lægger vægt på en hurtig og
effektiv gennemførelse af elementerne i Malta-erklæringen. Udenrigsministeren har netop god-
kendt en bevilling til UNDP Stabiliseringsfaciliteten i Libyen på 10 mio. DKK.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. marts 2017.