Brev af 30/6-17 til Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde, att.: Agathe Fontain som opfølgning på tilsynets studietur til Grønland den 6. - 9. maj 2017
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Bilag 135)
Aktører:
Endelig rapport fra tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen i Slagelse.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/§71/bilag/135/1775495.pdf
ENDELIG RAPPORT SIKRINGSAFDELINGEN, SLAGELSE § 71-TILSYNET, FOLKETINGSÅRET 2015/16 Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøg på Sikringsafdelin- gen, Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse den 30. marts 2016 1. Indledning Onsdag den 30. marts 2016 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen i Slagelse. § 71-tilsynet blev vist rundt på afsnittet og havde lejlighed til at tale med personale og patienter. Fra tilsynet deltog formand Karina Adsbøl (DF), næstformand Karen J. Klint (S), Jane Heitmann (V), Laura Lindahl (LA) og Carolina Magdalene Maier (ALT). Desuden deltog udvalgssekretær Malene Maxe Petersen og udvalgs- assistent Lene Gregersen Kaasgaard. Tilsynet holdt indledningsvis et møde med psykiatridirektør Michael Werchmeister og vicedirektør Søren Bredkjær fra Psykiatrien Region Sjæl- land, ledende overlæge Susanne Møller-Madsen, ledende oversygeplejer- ske Pia Stranges, overlæge Per Balling, afdelingssygeplejerske Marianne Friis og stabskonsulent Pia Møller-Larsen fra Afdeling for Retspsykiatri. 2. Tilsynet udtaler Tilsynet finder Sikringsafdelingens nye fysiske rammer imødekommende og noterer sig, at de nye fysiske rammer modtages med tilfredshed hos patien- terne. Derudover bemærkes det, at patienterne virkede imødekommende. Tilsynet bemærker afdelingens tilbud om fysiske aktiviteter og finder det sær- deles positivt, at der er afsat ressourcer til fokus på og afholdelse af de fysi- ske aktiviteter. Tilsynet noterer sig, at oppegående tvangsfiksering opleves som positivt, og at patienterne oplever det som værende en god måde at styre uhensigts- mæssige impulser, samtidig med at fikseringen er mere hensigtsmæssig for krop og fysik end andre fikseringsformer. 15. november 2016 Ref. 16-000328 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17 §71 Alm.del Bilag 29 Offentligt Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17 §71 Alm.del Bilag 135 Offentligt 2/5 Tilsynet noterer sig, at der arbejdes på at kunne udbyde ECT-behandling på afdelingen, og at Region Sjælland forventer, at det nødvendige udstyr til ECT-behandling vil være etableret i november 2016. Tilsynet finder det beklageligt, at der er venteliste for plads på afdelingen, da afdelingen er fuldt belagt. 3. Kort om Sikringsafdelingen, Slagelse Sikringsafdelingen er den eneste af sin art i Danmark og flyttede i no- vember 2015 fra Nykøbing Sjælland til Slagelse. Afdelingen modtager patienter efter farlighedsdekret, dom, varetægts- surrogat eller mentalundersøgelse. Afdelingen rummer 30 patienter og har 110 medarbejdere. Der er tale om en lukket afdeling med mak- simal sikkerhed. På tidspunktet for tilsynsbesøget var 19 personer indlagt med et far- lighedsdekret, hvoraf 3 patienter ligeledes havde en anbringelses- dom. Afdelingen er opdelt i 3 afsnit. Hvert afsnit indeholder 10 stuer, 1 dag- ligstue, 1 træningskøkken og en skærmet enhed med selvstændigt opholdsareal. Den gennemsnitlige indlægningstid for patienter med farlighedsdekret er på 8,9 år, mens den gennemsnitlige indlægningstid for patienter med dom til anbringelse i Sikringsafdelingen er 8,6 år. Den gennem- snitlige indlægningstid for alle patienter er 8,05 år. Det oplyses desu- den af regionen, at 5 patienter har været indlagt i under 2 år, og 3 pa- tienter har været indlagt i mere end 25 år. Der har de seneste tre år været fuld belægning på Sikringsafdelingen. Der stod på tidspunktet for tilsynets besøg 4 personer på venteliste. 4. Tilsynets rundgang Afdelingen er nybygget og blev efter flytning taget i brug den 4. no- vember 2015. For at få adgang til afdelingen skal besøgende først igennem en ”sluse” og herefter en scanner. Der er en række begrænsninger på, hvad besøgende må medtage. F.eks. må mobiltelefoner, computere og spidse genstande ikke medtages. 3/5 Afdelingen har 30 enestuer, som alle er med eget bad og toilet. Tilsy- net så i forbindelse med besøget en patientstue. Den var stor, lys og godt, men spartansk, indrettet med briks og skabe. Toilet og bad var pænt. Patienterne udtrykte tilfredshed med enestuerne. Opholdsrummet var stort og lyst. Der var bordfodbold og kander med te og kaffe. Gangarealerne var brede og lyse med højt til loftet. Hvert afsnit havde en skærmet enhed med en særlig skærmet have til patienter, der ikke kan have fællesskab med andre. På afdelingen fandtes et aktivitetsrum med løbebånd, motionscykel, romaskine og et træningskøkken. I tilknytning til afdelingen var en stor have med grønt og en basket- bane. Herudover havde hvert afsnit et værelse med ”egen have” be- stående af udgang fra værelset til et indhegnet areal med græs. I tilknytningen til afdelingen fandtes en stor gymnastiksal og meget fine motions- og træningsfaciliteter. Der er ansat idrætsmedarbejdere og fysioterapeuter, der hjælper patienterne med at træne rigtigt. Der fandtes endvidere et stort multifunktionsrum, der blandt andet anven- des til fællesarrangementer, og en café med billard, dart og stor- skærm. 5. Tvang Sikringsafdelingen har særlige tvangsbeføjelser. Modsat andre afde- linger må der på sikringsafdelingen anvendes døraflåsning og oppe- gående tvangsfiksering. På tidspunktet for tilsynets besøg anvendtes oppegående tvangsfiksering på 3 patienter, hvoraf tilsynet mødte den ene. Der er ikke sket en markant ændring i anvendelsen af fastholdelse over de seneste tre år. Region Sjælland oplyser desuden, at der er en markant ændring i brugen af remme af bælter i maj 2015, hvilket tilskrives, at en enkelt patient overgik til oppegående tvangsfiksering. Derudover er tendensen til døraflåsning med og uden fast skema faldende over årene. 4/5 Om oppegående tvangsfikseringer oplyses det, at det i overvejende grad er den samme patientkreds, der får tilladelse af Sundhedsstyrelsen til oppegå- ende tvangsfiksering. 6. Mad Centralkøkkenet har menuer, der giver nogle valgmuligheder for patienterne. Derudover har patienterne mulighed for at købe fastfood/grillmad en gang om ugen samt ved besøg. Det er desuden afdelingens vurdering, at man i forhold til en patientgruppe - der indtager særdeles store mængder usunde madvarer, hvilket indebærer risiko for udvikling af sygdomme, passivitet og som i øvrigt kan være en del af selvskadende aktivitet – har et ansvar for indtagelse af patienternes indta- gelse af fødevarer. Region Hovedstaden nævner, at såfremt man skal kunne håndtere patienternes uhensigtsmæssige fødevareindtag, vil det kræve en hjemmel til at begrænse patienters mulighed for indkøb. 7. Rygepolitik Rygning foregår udendørs. Patienterne kan komme ud og ryge 4 gange om dagen. 8. Aktiviteter I Sikringsafdelingen er der mulighed for at deltage i brætspil, bordfodbold i fællesmiljøet eller i afdelingens idrætstilbud så som boldspil, spinning, styr- ketræning m.v. Der er mulighed for musikterapi i grupper eller enkeltvis. Derudover bliver der løbende afholdt fællesarrangementer så som julefro- kost, bankoaften, sommerfest m.v. Der tilbydes også skoleundervisning tilpasset den enkelte patients niveau. 9. Personale Oplysninger om personalenormering er fortrolige. § 71-tilsynet har modtaget oplysningerne. 10. Øvrige kommentarer ECT-behandling Region Hovedstaden oplyste, at Sikringsafdelingen på tidspunktet for tilsyns- besøget ikke kunne tilbyde ECT-behandling til afdelingens patienter, da det nødvendige udstyr ikke var til rådighed. Der er dog taget initiativ til indkøb af dette udstyr. 5/5 Det blev desuden oplyst, at der ikke er anvendt elektrostimulation de sidste tre år i forbindelse med afdelingens patienter, men at patienter kan sendes til øvrige psykiatriske afdelinger for ECT-behandling ved vital indikation. Af et supplerende svar fra regionen fremgik det, at muligheden for at sende patienter til øvrige psykiatriske afdeling for ECT-behandling ikke var blevet benyttet i årene 2014 til 2016 og kun sjældent i årene før. Det skyldes, at der ikke blev vurderet tilstrækkeligt behandlingsmæssigt grundlag, at det kræ- vede tilladelse til flytning hos Justitsministeriet og iværksættelse af sikker- hedsberedskab. Region Sjælland tilføjer i den forbindelse, at beslutningen om at den nye Sik- ringsafdeling i Slagelse skulle have eget ECT-udstyr, trods at der ikke blev vurderet et tilstrækkeligt behandlingsmæssigt grundlag for iværksættelse af behandling på øvrige afdelinger tidligere, skyldes nye undersøgelser og erfa- ringer vedr. ECT-behandlings effekt ved behandlingsresistent skizofreni. Patientsamtaler Tilsynet havde lejlighed til at tale med 5 patienter. De fremhævede alle, at de var meget glade for den nye afdeling. Af gode ting blev nævnt, at man har eget toilet og bad, at træningen er god, og at der er træningspersonale. Af mindre gode ting blev nævnt, at der mangler et halvtag til, når man skal ud at ryge, og at stolene i besøgslokalet er for hårde. Maden blev vurderet som OK, men det blev sagt, at den var lidt for ensformig, da det hver anden uge er samme menu. En patient nævnte, at han havde fået det meget bedre og glædede sig til at starte i skole. Han oplyste, at han var meget glad for at være på afdelingen. En anden patient fortalte, at hun går til gymnastik 3 gange om ugen med to plejere, og at hun har fået det bedre fysisk på grund af de bedre muligheder for at motionere. Flere patienter var enige. En patient fortalte, at han gerne vil have ETC-behandling, men at der var ventetid, og at han var træt af at vente.
Brev til Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde Agathe Fontain.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/§71/bilag/135/1775494.pdf
FOLKETINGET Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde Imaneq 1A 401 Postboks 1160 3900 Nuuk Udvalgssekretariatet Christiansborg DK-i 240 København K Tlf. +45 33 37 55 00 Fax +45 33 32 85 36 www.ft.dk ft@ft.dk I, Kære Agathe Fontain 30. juni 2017 På § 71-tilsynets vegne vil jeg takke for et udbytterigt møde under vores stu dietur til Nuuk den 6.-9. juni. Vi er taknemmelige for den venlige modtagelse og for alle de informationer om administrativt frihedsberøvede i Grønland, som vi fik under vores besøg. Herudover var vi glade for vores drøftelser om, hvordan tilsynet med admini strativt frihedsberøvede i Grønland fremadrettet kan tilrettelægges i samar bejde med grønlandske myndigheder. Som opfølgning på vores møde rettet vi henvendelse til dig for at høre, om vores drøftelser har givet anledning til overvejelser fra jeres side. Derudover har vi et opfølgende spørgsmål, som jeg håber, at dit departement vil være behjælpelige med at besvare: - Hvordan kunne I forestille jer et formaliseret samarbejde mellem § 71- tilsynet og relevante grønlandske myndigheder, særligt i forbindelse med § 71-tilsynets behandling af tilsynsbesøg og henvendelser på psykiatriområdet? Vedlagt mit brev er til jeres orientering en rapport fra et tidligere tilsynsbesøg. Med venlig hilsen Qçk,ct,l Karina Adsbøl Formand Ref. i 7-000242-5 Kontakt Anne Nygaard Just Udvalgssekretær Dir. tlf. +45 3337 551 i Anne.Nygaard.Justftdk 1/i Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17 §71 Alm.del Bilag 135 Offentligt