KIU alm. del - svar på spm. 26 om redegørelse for reglerne for forældres samtykke i forhold til et barns dåb og konfirmation i Folkekirken, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 26)
Aktører:
79212-17_v1_Alm. del.- svar på spm 26.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/KIU/spm/26/svar/1417082/1774661.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 15. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 26) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for reglerne for forældres samtykke i forhold til et barns dåb og konfirmation i Folkekirken.” Svar: Retningslinjerne for dåb i folkekirken følger af anordning nr. 1 af 2. januar 2008 om dåb i folkekirken. Det fremgår af anordningens § 2, stk. 1, sammenholdt med § 3 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, at dåb af et barn sker efter anmodning fra den eller dem, der har forældremyndigheden over barnet, og som dermed har ansvaret for barnets kristelige opdragelse. Retningslinjerne for konfirmation i folkekirken følger af anordning nr. 1027 af 24. september 2014 om børnekonfirmandundervisning og konfirmation. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med forældreansvarsloven (lov nr. 1820 af 23. december 2015). Det følger af §§ 1 og 2 i denne lov, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, og at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Som følge af dette er der hverken i dåbsanordningen eller i anden lovgivning nogen bestemmelse, som giver mulighed for at dispensere, så et barn kan døbes eller konfirmeres, uden at forældremyndighedens indehaver har givet sit samtykke. Religiøse forhold er et af de områder, som forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om. Indholdet af forældremyndighed i religiøse spørgsmål og fortolkning af udstrækningen af fælles forældremyndighed henhører under Børne- og Socialministeriet. Mette Bock / Katrine Gunnersø Søndergaard Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 79212/17 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 30. juni 2017 Folketingets Kirkeudvalg Christian.Langballe@ft.dk Lov@ft.dk Kirkeudvalget 2016-17 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt