Svar på KIU alm. del - spm. 27 om hvad sanktionerne er, hvis en præst vælger at døbe et barn, der ønsker at blive døbt: a) uden den ene af forældrenes samtykke eller b) uden nogen af forældrenes samtykke, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 27)
Aktører:
79463-17_v1_Alm. del.- svar på spm. 27.PDF
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/KIU/spm/27/svar/1417176/1774828.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 15. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 27) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål: ”Spørgsmål 27 Ministeren bedes redegøre for, hvad sanktionerne er, hvis en præst vælger at døbe et barn, der ønsker at blive døbt: a) uden den ene af forældrenes samtykke eller b) uden nogen af forældrenes samtykke.” Svar: Indledningsvis vil jeg henvise til mit svar på KIU alm. del – spørgsmål 26 for så vidt angår de nærmere regler om samtykke. Jeg forstår herefter spørgsmålet således, at spørgeren ønsker oplysning om sanktionsmulighederne, såfremt det er godtgjort, at en præst har begået en tjenesteforseelse ved at gennemføre en dåb uden fornødent samtykke. Jeg lægger desuden til grund, at de ansættelses- og forvaltningsretlige procedurer og regler – herunder om partshøring m.v. – i den forbindelse er efterlevet af ansættelsesmyndigheden. Mulighederne for disciplinære sanktioner mod en tjenestemand fremgår af tjenestemandslovens § 24, og de er (i stigende strenghed): Advarsel Irettesættelse Bøde op til ½ månedsløn Forflyttelse Degradation, herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele Afsked. Sanktionsmuligheder mod overenskomstansatte præster er– bortset fra bøde – de samme som for tjenestemandsansatte præster, idet hjemlen dog fremgår af den almindelige ledelsesret. Valg af sanktion må ske ud fra en vurdering af sagens konkrete omstændigheder, og bl.a. under hensyntagen til det almindelige proportionalitetsprincip. Mette Bock Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 79463/17 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 30. juni 2017 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk MF Christian Langballe Christian.Langballe@ft.dk Kirkeudvalget 2016-17 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Dokument nr.: 79463/17 Side 2 / Rasmus Paaske Larsen