LIU alm. del - svar på spm. 111 om at indhente KVINFO’s vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i dag er målgruppen for KVINFO’s mentornetværk, såfremt mentornetværket nedlægges, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
29. juni 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Ligestillingsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsudvalget har den 9. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 111 (alm.
del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 111:
”Mi istere bedes i dhe te KVINFO’s vurderi g af betyd i ge for
beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i dag er
ålgruppe for KVINFO’s e tor etværk, såfre t e tor etværket
edlægges, og overse de de e til udvalget.”
Svar:
Ministeriet har på udvalgets anmodning indhentet notat fra KVINFO vedr.
KVINFO’s vurderi g af betyd i ge for beskæftigelsesfrekve se for de gruppe
af yda skere, der i dag er ålgruppe for KVINFO’s e tor etværk, såfre t
mentornetværket nedlægges. Notatet fremsendes hermed til udvalget.
Der er ikke på baggrund af notatet grundlag for at vurdere, hvad en eventuel
effekt på kvindernes beskæftigelsesfrekvens som følge af KVINFO’s i dsats har
været. Det skyldes, at der ikke er foretaget analyser af, hvordan en
sammenlignelig gruppe af kvinder har klaret sig i en tilsvarende periode, hvilket er
forudsætningen for at kunne udtale sig om effekten af en indsats.
Mit ønske med en ny prioritering af bevillingen bygger ikke på en vurdering af
kvaliteten i det nuværende mentornetværk i KVINFO, men i et ønske om at styrke
indsatsen rettet mod flygtninge- og indvandrerkvinder uden uddannelse og med
ingen eller begrænset erfaring i forhold til det danske arbejdsmarked.
Inger Støjberg
/
Lars Von Spreckelsen-Syberg
Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 111
Offentligt


1
19. juni 2017
Cover
Vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i dag er
ålgruppe for KVINFO’s Mentornetværk
KVINFO har den 12. juni 2017 modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets forespørgsel vedrørende
KVINFO’s vurderi g af betyd i ge for beskæftigelsesfrekve se for de gruppe af yda skere, der i dag er
ålgruppe for KVINFO’s Me tor etværk, såfre t Mentornetværket nedlægges.
Vedlagte notat giver en nærmere beskrivelse af Mentornetværkets aktiviteter, målgruppe samt konsekvensen
hvisnetværket nedlægges.
Et af screeningskriterierne for deltagelse i Mentornetværket er, at den potentielle mentee er aktivt
arbejdssøgende. Den generelle beskæftigelsesfrekvens for målgruppen inden deltagelse i Mentornetværket
forudsættes derfor at være ingen eller minimal. Konsekvensen for beskæftigelsesfrekvensen ved nedlæggelse af
Mentornetværket er, at godt 2 pct. årligt af bruttomålgruppen på 4.000 personer udenfor arbejdsmarkedet ikke
kommer i arbejde indenfor en relativ kort periode og, at samlet 4 pct. ikke vil have mulighed for at modtage den
målrettede bistand, der understøtter, at de kan tilgå det danske arbejdsmarked.
Det er samtidig vurderingen, at Mentornetværkets arbejde bidrager til at mindske eller endda bryde en social
isolation, som de nydanske mentees, uagtet deres uddannelsesmæssige niveau, kan opleve ved ikke at indtage
en aktiv rolle på arbejdsmarkedet.
Da målgruppen på trods af en relativt god uddannelsesmæssig baggrund ikke er erhvervsaktiv og antagelig
modtager transfereringsindkomster, vurderes det samfundsøkonomiske aspekt af Mentornetværkets resultater
som værende væsentligt, idet de offentlige udgifter forbundet med, at målgruppen forbliver i en uændret
beskæftigelsessituation, formodentlig overstiger tilskudsbevillingen til at drive eller endda at ekspandere
Mentornetværket.
Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 111
Offentligt
1
19. juni 2017
Notat
Vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i
dag er ålgruppe for KVINFO’s Mentornetværk
Baggrund
KVINFO har den 12. juni 2017 modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets forespørgsel
vedrørende KVINFO’s vurderi g af betyd i ge for beskæftigelsesfrekve se for de gruppe af
yda skere, der i dag er ålgruppe for KVINFO’s Mentornetværk, såfremt Mentornetværket
nedlægges.
I det følgende beskrives Mentornetværkets aktiviteter, målgruppe og konsekvensen ifald, at
netværket nedlægges.
Introduktion
KVINFO’s Mentornetværk har siden 2002 matchet nydanske indvandrer-og flygtningekvinder med
kvinder, der er etableret på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund generelt. 8.300
kvinder har i den periode deltaget i programmet. Mentornetværket har vundet en integrationspris,
og er blevet udnævnt som Best Practice af bl.a. det daværende Ligestillingsministerium og OECD.
Projektet PIFT, der er et mentortilbud til unge, sårbare kvinder fra 15-30 år med såvel etnisk dansk
som anden etnisk baggrund, har sit afsæt i Mentornetværkets metoder og erfaringer, og modellen
for netværkets arbejde er desuden implementeret i helhedsorienterede indsatser i boligsociale
områder som Vollsmose, Tingbjerg og Gellerup, samt i forskellige søsterprogrammer i 27 lande.
Et mentorforløb varer et år, hvor mentee og mentor mødes mindst en gang om måneden.
Mentornetværkets medarbejdere følger løbende op og yder støtte og sparring i processen. I forhold
til rekruttering af mentorer henvender Mentornetværket sig strategisk til mentorer, der befinder sig
inden for de fagområder, der er relevante ift. de former for jobs som nytilkomne kvinder søger med
henblik på, at matches bliver målrettet arbejdsmarkedet. Fra 2003 har tilmeldingsprocessen været
understøttet digitalt, og fra 2016 blev det muligt for både mentees og mentorer via webløsningen
selv at vælge sin mentor/mentee. For de mentees eller mentorer, der ikke selv har ønsket at vælge
sin mentee/mentor, har KVINFO’s Mentornetværk varetaget matchingen. Fra 2016 blev løsningen
videreudviklet, således at det blev muligt at tilgå webportalen fra mobiltelefon.
Målgruppe
Med henblik på at anvende de tildelte ressourcer mest effektivt, screenes der med henblik på et
mentorforløb i forhold til, at den pågældende nydansker har boet mindre end 5 år i Danmark,
besidder dansk og/eller engelsk færdigheder og er aktivt søgende efter arbejde eller uddannelse i
Danmark.
2
Det er selvsagt vanskeligt at bestemme målgruppens størrelse, hvorfor estimatet kan være behæftet
med en vis usikkerhed. Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistiks tabeller over indvandring
(statistikbanken.dk VAN8 og VAN1KVT og er opgjort primo 2017) estimeres Mentornetværkets
bruttomålgruppe til omkring 4.000 kvinder årligt.
Estimatet er baseret på, at der årligt kommer ca. 70.000 indvandrere til Danmark. En stor andel af
dem (ca. 55 pct.), bosætter sig i Københavns omegn og Sjælland. Ca. 70 pct. af den andel, der
bosætter sig i København og omegn er arbejdssøgende, og ca. 50 pct. af de arbejdssøgende er
kvinder. Ud af de arbejdssøgende kvinder er ca. 30 pct. mellem 25-50 år.
I de tilfælde hvor ansøgeren ikke naturligt falder inden for Mentornetværkets målgruppe visiteres
disse videre til bl.a. Dansk Flygtningehjælp, jobcentre, fagforeninger, a-kasser, sprogskoler, juridisk
rådgivning og studievejledninger. Mentornetværket modtager årligt ca. 300 henvendelser fra
målgruppen.
Omkring 450 personer anvender årligt netværket, heraf er ca. 250 nydanske kvinder, svarende til 6
pct. af målgruppen. Mentornetværket arbejder med en målsætning om at etablere ca. 200
mentorløb årligt. De brugere, der ikke er aktive i matches, får skabt netværk ved deltagelse i
workshops eller i forbindelse med andre udbudte aktiviteter, indtil de er klar til at indgå i et match.
Selvom den primære målgruppe er kvinder, så forskelsbehandles der ikke på køn; de nydanske
mænd, der ansøger programmet og som falder ind under de øvrige kriterier, optages også i
Mentornetværket. Af de 170 mentees der i 2016 blev matchet var 10 pct. mænd. Det kan i den
forbindelse nævnes, at i perioden 1. maj 2016 til 30. april 2017 har netværket serviceret 374 mentees
og 259 mentorer.
Effekt
Indledningsvist skal det bemærkes, at en vurdering af Mentornetværkets betydning for
beskæftigelsesfrekvensen for målgruppen har to sider; den direkte målbare effekt, der fremgår af
evalueringen af årets indsats og den indirekte effekt, hvor mentees opnår arbejds- eller
(videre)uddannelsesmodning, der efter et stykke tid kan udmøntes i en tilgang til arbejdsmarkedet.
Af Mentornetværkets statusrapportering for finansåret 2016 fremgår det, at der i året blev afviklet
170 mentorforløb. 52 pct. af mentees er kommet i arbejde og af disse er mere end halvdelen (54
pct.) i ansættelser, der svarer til personens kompetencer. I opgørelsen indgår 4 mentees, der kom i
kompetencesvarende stillinger som et resultat af netværkets virksomhedssamarbejde med Novo
Nordisk IT, der har opfordret sine medarbejdere til at indgå i programmet som mentorer. Af andre
områder som mentees opnår beskæftigelse indenfor, kan nævnes medicinalindustrien,
banksektoren, miljøområdet og entreprenørskab.
Af den samlede gruppe af mentees har 68 pct. fået støtte til uddannelse og 50 pct. har fået et større
netværk, heraf 27 pct. et professionelt netværk. Sidst men ikke mindst vurderer 58 pct., at de er
blevet bedre til dansk.
Konsekvens
Da et af screeningskriterierne er, at den potentielle mentee er aktivt arbejdssøgende må den
generelle beskæftigelsesfrekvens for gruppen forudsættes at være ingen eller minimal.
Konsekvensen for beskæftigelsesfrekvensen ved nedlæggelse af Mentornetværket, på baggrund af
ovenstående effektevaluering, er, at godt 2 pct. årligt af den bruttomålgruppe på 4.000 personer
udenfor arbejdsmarkedet ikke kommer i arbejde indenfor en relativ kort periode og, at samlet 4 pct.
3
ikke vil have mulighed for at modtage den målrettede bistand, der understøtter, at de kan tilgå det
danske arbejdsmarked.
Det er samtidig vurderingen, at Mentornetværkets arbejde bidrager til at mindske eller endda bryde
en social isolation, som de nydanske mentees, uagtet deres uddannelsesmæssige niveau, kan opleve
ved ikke at indtage en aktiv rolle på arbejdsmarkedet.
Da målgruppen på trods af en relativt god uddannelsesmæssig baggrund ikke er erhvervsaktiv og
antagelig modtager transfereringsindkomster, vurderes det samfundsøkonomiske aspekt af
Mentornetværkets resultater som værende væsentligt, idet de offentlige udgifter forbundet med, at
målgruppen forbliver i en uændret beskæftigelsessituation, formodentlig overstiger
tilskudsbevillingen til at drive eller endda at ekspandere Mentornetværket.