L 214 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 24/5-17 fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
EFK - L214 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/spm/1/svar/1416935/1774319.pdf
Side 1/3 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende spørgsmål til L 214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 1 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2017 fra Miljøorga- nisationen VedvarendeEnergi, jf. L 214 - bilag 2. Svar Henvendelsen er identisk med VedvarendeEnergis høringssvar, som blev fremsendt til Energistyrelsen efter høringsfristen. Høringssvaret vil blive håndteret i høringsnotatet, som fremsendes til udvalget senest den 15. au- gust. Jeg vil nedenfor adressere de væsentligste punkter i høringssvaret. VedvarendeEnergi mener, at lovforslaget rammer investorer, der har investe- ret i tillid til gældende regler om muligheden for timebaseret nettoafregning, inden for den normale investeringshorisont for de berørte anlæg. Selv om forringelsen forventes at være 1-4 pct. og dermed beskeden for det enkelte anlæg, er den alligevel med til at forringe tilliden til dansk omstilling til vedva- rende energi. Baggrunden for lovforslaget er, at det er nødvendigt at begrænse merom- kostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme for udbygning af solcellekapacitet. Solcelleudbygningen forventes med betydelig usikkerhed at stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesordenen 2.235 MW i 2030. På nuværende tidspunkt er der mulig- hed for at opnå indirekte støtte via timebaseret nettoafregning af elafgift og PSO. Ved lovforslaget foreslås alene at afvikle den timebaserede nettoaf- regning af elafgiften. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke ændrer reglerne om nettoafregning af PSO, idet det dog bemærkes, at PSO’en udfa- ses frem mod 2022. VedvarendeEnergi bemærker, at lovforslaget medfører forskelsbehandling mellem ejere og lejere, da det forventes, at huslejen for lejeboliger med sol- celler vil blive højere, svarende til den lavere elomkostning. Ministeren Dato 29. juni 2017 J nr. 2017-372 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 214 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/3 Efter de gældende regler har lejere mulighed for at forbruge el afgiftsfrit via nettoafregning. Hvis udlejeren producerer el på udlejerens eget VE-anlæg til nettet, kan lejerne forbruge afgiftsfri el fra nettet under nettoafregningsord- ningen. Det er udlejer – ikke lejerne – som har retskravet på afgiftsfritagel- sen, men lejerne vil også, efter omstændighederne, opnå en fordel som følge af afgiftsfritagelsen. Afskaffelse af timebaseret nettoafregning med afgiftsfri- tagelse og indførelse af elafgift for al el fra nettet (øjebliksafregning) for er- hverv kan på grund af EU's statsstøtteregler ikke gennemføres med selektive undtagelser til fordel for bestemte erhverv, herunder for f.eks. udlejere af bo- liger. Efter statsstøttereglerne skal alle erhverv betale den samme afgift – også udlejere af boliger. Det bemærkes, at elafgiftslovens bestemmelser om timebaseret nettoafreg- ning for alle virksomheder, herunder udlejere og boligorganisationer, afvikles med lovforslaget. VedvarendeEnergi mener, at beregningerne, som ligger til grund for vurde- ringen om, at udbygningen af solcelleanlæg vil blive reduceret med 135 MW i 2020, ikke bygger på realistiske vurderinger af egetforbruget for kommende installationer. Som det fremgår af høringsnotatet af 24. maj bemærkes det, at den i lov- forslaget skønnede udvikling i solcelleudbygningen tager afsæt i Energisty- relsen basisfremskrivning og er baseret på en række antagelser om fremtidi- ge teknologiomkostninger, elpriser, egetforbrug, afkastkrav mm. Derudover er skønnet baseret på en såkaldt ’frozen-policy’-tilgang, hvor eksempelvis ni- veauet af elafgiften holdes konstant i faste priser. Det bemærkes, at antagel- serne har været sendt i høring hos bl.a. Dansk Solcelleforening i forbindelse med udarbejdelse af Energistyrelsens basisfremskrivning udgivet i marts 2017. VedvarendeEnergi mener grundlæggende, at den politiske retning med lov- forslaget er forkert, og at udviklingen i det danske elforbrug i forhold til var- mepumper, eltransport og store udenlandske datacenter, som etablerer sig i Danmark, bør medføre en væsentlig større udbygning end de begrænsede mål, som regeringen har sat for 2020. Henset til de seneste års prisfald på solceller mener VedvarendeEnergi, at udbygningen bør være på solområdet, og målene for udbygning med solceller bør revideres opad. Side 3/3 Regeringen har sat et mål om, at der i 2030 skal være mindst 50 pct. vedva- rende energi, og at Danmark skal være helt uafhængige af fossile brændsler i 2050. Dette mål skal opfyldes ved udbygning af vedvarende energi, som også skal omfatte solcelleudbygning. Det er dog vigtigt at sikre en omkost- ningseffektiv udbygning, uanset hvilken type vedvarende energi, der vælges. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt