L 34 - svar på spm. 55 om korrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriet, styrelsen og DCE omkring udarbejdelse af rapport om de videnskabelige kriterier for udpegning af vandløb (udarbejdet af DCE), fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 28. juni 2017
./.
./.
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed al korrespondance mellem Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Miljøstyrelsen) og DCE, Aarhus
Universitet omkring udarbejdelse af rapport om de videnskabelige kriterier for udpegning af vandløb
(udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet), herunder alle versioner af rapporten, som er blevet sendt til
Miljø- og Fødevareministeriet og/eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) fra
DCE, Aarhus Universitet, som opfølgning på besvarelse af nr. 55 til L 34 af 16. december 2016.
Det skal bemærkes, at DCE- Aarhus Universitet efter rapporten blev færdig den 5. december 2016 har
rettet enkelte slåfejl i teksten i rapporten. Der har derfor været foretaget justering af rapporten 17.
marts 2017 og senest den 19. maj 2017. Den seneste udgave af 19. maj er vedlagt i det fremsendte
materiale.
Jeg vedlægger desuden mit slideshow fra den tekniske gennemgang for udvalget den 19. december
2016.
Esben Lunde Larsen / Mads Leth-Petersen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt


1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 19. august 2016 10:08
Til: Bjørn Howe Jessen; Mette Nymann
Cc: Katrine Fabricius
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Vedhæftede filer: S7412-226-c16081908490.PDF
Og nu med underskrift fra DCE. Bjørn, kan jeg få dig til at journalisere.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 18. august 2016 12:53
Til: Bjørn Howe Jessen; Mette Nymann
Cc: Katrine Fabricius
Emne: VS: projekt opdatering af faglige kriterier
Vedlagte t.o.
Kan jeg få jer til at journalisere. I får besked når jeg har et underskrevet eksemplar fra DCE, men som det fremgår er
der enighed om indhold, så jeg regner med at vi kører efter denne.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
2
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 18. august 2016 12:51
Til: 'Gry Bagger'
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Gry
Vedlagt en underskrevet aftale. Jeg håber I vil returnere et underskrevet eksemplar til mig.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Gry Bagger [mailto:gba@dce.au.dk]
Sendt: 18. august 2016 09:59
Til: Peter Kaarup
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Vil du sende en underskrevet aftale asap med de ændringer/tilbageførsler, du angav i den mail af 9. august?
Mvh Gry
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
3
Fra: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sendt: 9. august 2016 16:46
Til: Gry Bagger
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Gry
Tak for bemærkninger til kontraktudkast. Vi kan justere som foreslået i afsnit 8.5.
I fh.t. bemærkninger under pkt. 6.1 vil jeg meget gerne fastholde formuleringen om at Svana godkender produktet
fra AU inden betaling. Dels vil vi generelt gerne være enige om at leverancen opfylder det aftalte, dels arbejdes der i
det konkrete projekt med underleverandører, hvis leverancer vi gerne vil have lejlighed til at sammenholde med det
aftalte.
Jeg har derfor justeret teksten tilbage til det oprindelige i afsnit 6.1.
Hvis I er enige kan jeg sende en underskrevet aftale.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Gry Bagger [mailto:gba@dce.au.dk]
Sendt: 2. august 2016 14:06
Til: Peter Kaarup
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: VS: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter Kaarup
4
Jeg har kigget vedhæftede kontrakt igennem og har kun meget enkelte bemærkninger. Den primære findes i afsnit
8.6.og 8.7., hvorefter MFVM får ejerskabet til projektets software, registre, databaser og tilknyttede systemer. I
denne konkrete sammenhæng er det ikke helt overskueligt, hvor meget vi overdrager rettighederne til (særligt
”tilknyttede systemer”) og jeg har derfor indsat en passage, der er enslydende med den, der i øvrigt anvendes i
kontrakten vedr. andre rettigheder – nemlig at MFVM får en ubegrænset, uigenkaldelig brugsret i stedet for
ejerskab.
Jeg håber, dette kan accepteres og er det tilfældet, kan du blot fremsende en underskrevet aftale, så skal vi forsøge
at få den retur til jer i morgen eller torsdag.
Mvh Gry Bagger
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen
Sendt: 2. august 2016 13:43
Til: Gry Bagger
Emne: FW: projekt opdatering af faglige kriterier
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 1. august 2016 12:48
To: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: RE: projekt opdatering af faglige kriterier
Hej Peter
Jeg har nu opdateret projektbeskrivelsen. Vil du nikke til den så jeg kan sende både denne og kontraktudkastet
videre til godkendelse hos DCE?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. august 2016 11:38
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
5
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
Projektbeskrivelse
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Dato: Juni 2016
Annette Baattrup-Pedersen
Institut for Bioscience
Modtager:
Naturstyrelsen
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 5
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Formål
Med henblik på at afgrænse vandløb i vandområdeplanerne gennemføres en
analyse med det formål, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10 km2 ,
og 2) identificere vandløb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle
og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
Projektets formål er således, at 1) afgrænse af vandløb med et opland under
over 10 km2 som de foreligger i udkast til vandområde planer (gælder både
type 1, 2 og 3 vandløb); 2) vurdere (’score’) relevante kriterier (herunder be-
regne fald og slyngningsgrad) for vandløb der indgår i udkast til vandom-
råde planer med et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vand-
løb); 3) vurdere om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller
suppleres med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med
et økologisk potentiale medtages i vandområdeplanerne og i givet fald gen-
nemføre en vurdering af vandløbene på den baggrund, og ; 4) overordnet
vurdere eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde den-
ne afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige
kriterier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet
er af få skilt de vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smal-
le og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de
ca. 19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret
på et omfattende arbejde fra DCE og har været drøftet indgående i vand-
løbsforums arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne ud-
vælge de vandløb, som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik
målsætning. Nedenfor fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at
lægge til grund for afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområde-
planer 2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operatio-
naliseret som alle type 2 og 3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-
vandløb) indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i en-
ten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for Vandområdeplan
2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ik-
ke udpeget som kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5 eller Fysisk in-
deks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår
desuden vandløb, der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de
forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø, marin).
3
Projekt indhold
Med henblik på at indfri de ovennævnte formål indeholder projektet følgen-
de aktiviteter:
Afgrænsning af vandløb med et opland under over 10 km2 som de foreligger i ud-
kast til vandområde planer (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb):
Afgrænsningen af vandløb i vandområderne med et opland under over 10
km2 vil blive foretaget sådan, at oplandsafgrænsningen bliver afstemt med
de oplande, der anvendes til bl.a. belastningsopgørelser. Det vil være nød-
vendigt først at overføre vandområde-identen til det vandløbs-tema som
danner grundlag for oplandsdatabasen, dernæst kan den nedre oplandsaf-
grænsning til vandområdet manuelt digitaliseres.
Beregning af fald og slyngningsgrad for vandløb i udkast til vandområde planer med
et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb).
Af hensyn til kvaliteten af vurderingen af, om gældende kriterier skal juste-
res eller suppleres, vil det være nødvendigt at genberegne vandløbets fald
og slyngningsgrad i vandområder med opland under 10 km2. Da den digita-
le registrering af vandløb i udkast til vandområder ikke er tilstrækkeligt de-
taljeret og ikke er opdateret, er det nødvendigt for beregningen, at vandom-
råde-identen overføres til et mere nøjagtigt vandløbstema. Beregningen vil
blive foretaget på dette vandløbstema, hvorefter resultatet kan tilbageføres
til den gældende registrering. Naturstyrelsen fremsender GIS tema med den
gældende vandområde ident for vandområdeplan 2015-21 ved opstart af
projektet.
For at opnå en så retvisende beregning af faldet som muligt vil beregningen
ikke blot blive foretaget ved aflæsning at højden i vandløbets start- slut-
punkter, men på hele vandløbsstrækningen i vandområdet vha. genererin-
gen af en hydrologisk korrekt ’ådal ’i højdemodellen i en smal zone under
vandløbet. Denne metode vil ud over en gennemsnitsfald på vandløbet også
give standardafvigelse, median, range og andre statistiske variable der kan
anvendes til at beskrive faldet på vandløbet.
Vurdering af om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller supple-
res med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne:
Vurderingen vil i det omfang data er tilgængelige blive baseret på kvantita-
tive analyser af sammenhænge mellem den økologiske tilstand vurderet for
de økologiske tilstandselementer (DVPI, DVFI og DFFV) og vandløbets fald,
bredde, slyngningsgrad og Dansk Fysisk Indeks (DFI). Datagrundlaget vil
dels være data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
Derudover vil der for så vidt angår DFFV blive gennemført analyser på basis
[af fisk/ørredyngel?]Analyserne gennemføres med det formål specifikt at
kunne belyse om der kan identificeres et kritisk fald, en kritisk bredde, en
kritisk slyngningsgrad og/eller et kritisk DFI niveau for at nå målopfyldelse
med de enkelte kvalitetselementer enkeltvis og samlet. Analyserne vil have
samme tilgang for både DVPI, DVFI og DFFV. Såfremt der ikke kan identifi-
ceres kritiske værdier for de nævnte kriterier, vil der blive gennemført sand-
synlighedsberegninger for om der kan nås målopfyldelse under antagelse af
forskellige niveauer for kriterierne. Disse vil kunne anvendes som mål for ri-
Kommentar [Heglu1]:
Hvis identen skal overføres, må vi
anmode DCE gøre det og samtidigt
forholde sig til, om den nuværende
vandområdeafgrænsning derved re-
spekteres.
Alternativet er, at DCE laver alle vurde-
ringer på GeoDK-temaet, at de flade,
smalle, gravede mm. vandløb identifi-
ceres derudfra, og at vi dernæst ved
hjælp af disse strækninger til sidst
manuelt piller de tilsvarende ud af
vores eget vandløbstema.
Kommentar [pekje2]: Sætningen
afsluttes
4
sikoen for at vandområder med økologisk potentiale udtages fra vandområ-
deplanerne med anvendelse af forskellige niveauer for kriterierne.
Samme typer af analyser, som beskrevet ovenfor, vil der blive gennemført
på udtræk af fisketætheder på stationer med ørredyngel. Disse data leveres
af DTU Aqua i form af en liste indeholdende stationsnummer, UTM koordi-
nater og WinBio stationsnummer. Disse stationer indeholder ikke informati-
on om fald og slyngningsgrad og nye GIS-beregnede data for disse paramet-
re vil blive tilknyttes hver station og danne baggrund for analyserne. Det vil
ikke være muligt at se nærmere på betydningen af bredde og DFI på disse
stationer, da disse ikke kan genereres fra GIS.
Udover ovennævnte kriterier, vil det blive vurderet om okker kan medføre
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Vurderingen vil tage udgangspunkt i identifikation
af kritiske værdier for smådyr og fisk i forhold til okker på baggrund af litte-
ratur og resultater fra tidligere undersøgelser og viden om potentielle okker
områder ud fra okkerkortlægningen.
Tilsvarende vil det blive vurderet om lav vandføring/udtørring kan betinge
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Disse forhold vil blive vurderet kvalitativt, dvs. med
anvendelse af ekspertvurderinger.
Endelig vil der for blødbundsvandløb (vandløb med fald <0,5 promille) og
kunstige vandløb, i det omfang de indgår som vandområder i udkastet til
vandplaner, blive vurderet hvilke kriterier der vil kunne anvendes i forhold
til at vurdere det økologiske potentiale i disse typer. Her gælder det imidler-
tid at der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, og derfor vil vurde-
ringen ikke kunne tage udgangspunkt i sammenhænge mellem de økologi-
ske tilstandselementer og fald, bredde, slyngningsgrad og DFI som for de
øvrige vandløb. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de vandkemiske
forhold med henblik på at identificere eventuelle kritiske niveauer, der, hvis
de overskrides, kan være til hinder for målopfyldelse i det nedstrøms vand-
område. Datagrundlaget til at gennemføre sådanne analyser kan være spin-
kelt, da der for mange af de økologiske vandløbsstationer kun findes spora-
disk forekommende vandkemiske data.
Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Der gennemføres analyser med henblik på at kvantificere om og i hvor høj
grad afgrænsningen udpegningen af vandområder med den dertil hørende
fastlæggelse af målsætning om mindst god økologisk tilstand, kan give an-
ledning til afvandingsmæssige problemer. Denne analyse vil ikke blive gen-
nemført for de enkelte vandområder. I stedet vil der blive gennemført for-
skellige scenarieberegninger under antagelse af at afvandingsmæssige pro-
blemer vil kunne opstå langs vandløb med ringe fald hvor der samtidig er et
afvandingsmæssigt behov dvs. arealer i omdrift. Scenarierne vil blive gen-
nemført med anvendelse af forskellige faldforhold (<=0,5 promille; <=1
promille; <=1,5 promille) og jordbundstyper (leret underjord og lavbunds-
jord) med angivelse af hvor langt ind på de vandløbsnære arealer der kan
være en påvirkning i form af hektar potentiel påvirket landbrugsjord i om-
drift.
Kommentar [Heglu3]:
Bredde og DFI kan i en række tilfælde
trækkes ud af winbio for disse stationer
(hvis DCE ønsker det og vurderer
dataene valide).
Kommentar [pekje4]: Kan bredde og
slyngningsgrad også inddrages i de
overordnede vurderinger ?
5
Leverance
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland under over 10 km2
(gælder både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med op-
landsafgrænsning afstemt med de oplande, der anvendes til bl.a belast-
ningsopgørelser. Endvidere leveres et forslag til justeringer eller supplerin-
ger af de eksisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb med et op-
land under 10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at identificere vand-
løb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som
har et begrænset økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat inde-
holdende en faglig vurdering af hvert enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt
kriteriet er relevant og egnet i forhold at afgrænse vandløb med økologisk
potentiale. Endelig levers en MapInfo-tabel indeholdende en scoring af de
enkelte vandløb med oplande mindre end 10 km2 på de opstillede, faglige
kriterier.
Ovenstående leverancer skal indgå i et it værktøj, der skal benyttes til af-
grænsning af vandløb omfattet af vandområdeplanerne. It værktøjet vil bli-
ve stillet til rådighed for kommuner og vandråd, der skal kvalificere den en-
delige afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne i samarbejde med Na-
turstyrelsen.
Medio august afholdes et statusmøde, og leverancerne leveres til Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), senest
den 16. september 2016. Den 9. september 2016 sendes et udkast til kommen-
tering til Svana.
Vederlag betales ved godkendelse af leverancen.
VederlagBudget og tidsforbrug
Det samlede projektvederlagtbudget er på kr. 824.640 (fast pris, ekskl.
moms), hvoraf NST dækker det fulde beløb – DCE dækker dog halvdelen af
udgift til PC, i alt 10.000 kr.. DTU Aqua’s andel af det samlede projektveder-
lagbudget heraf udgør kr. 82.368. Finansieringen af de enkelte opgaver der
indgår i projektet er angivet nedenfor.
Elementer Opgaver Timer Pris
Pris incl. OH
(113%)
GIS Afgrænsning af vandløb 500 179.700
Beregning af fald og slyngningsgrad
på alle vandløb
Klargøring af mapinfo tabel
Afvanding 50 26.643,5
Kvantitative
analyser
Klargøring af data fra NOVANA in-
deholdende relevante faglige kriterier 50 8.629,2
Statistiske analyser og sandsyn-
lighedsberegninger 50 25.148,5
Notat
Sammenskrivning af notat, herunder
grafisk tilretning af figurer 200 103.668
I alt 850 343.789
Løn, DCE 732.271
Drift, DCE Indkøb af hurtig PC til GIS arbejde 210.000
I alt DCE 7542.271
Kommentar [qkf5]: Vi forudsætter at
DCE beholder computer bagefter,
hvorfor NST vil bede om samfinansie-
ring til denne
6
I alt DTU
Aqua
Levering af data, bidrag til og tolkning
af analyser samt sammenskrivning af
notat 82.368
I alt incl OH 8324.640
Medarbejdere på projektet
Følgende medarbejdere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet vil
indgå i projektet:
Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen – projektkoordinator
Seniorforsker Søren E. Larsen
Seniorforsker Hans Estrup Andersen
IT-tekniker Ane Kjeldgaard
Post.doc. Jes Rasmussen
Følgende medarbejdere fra DTU Aqua vil indgå i projektet:
Jan Nielsen
Niels Jepsen
Kvalitetssikring
Dette tilbud er udarbejdet i overensstemmelse med DCE’s retningslinjer for
kvalitetssikring af faglig rådgivning. Der henvises til ” Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi og akkrediteret prøvning. Teknisk
del (Del 2A)”.
De til projektet knyttede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at
løse opgaven. Der foretages kvalitetssikring af alle dele af projektet: for hver
del kvalitetssikres den enkelte medarbejder arbejde af en anden kollega til-
knyttet projektet.
Desuden foretager ledelsen ved Institut for Bioscience faglig kvalitetskontrol
af den færdige rapport.
Ledelsen ved Institut for Bioscience sikrer, at de til projektet tilknyttede
medarbejdere har fået allokeret tilstrækkeligt tid til dets gennemførelse,
samt at der er økonomisk sammenhæng mellem det tilbudte og de afsatte
økonomiske resurser.
Kvalitetskontrol af projektets økonomi foregår via den tidsregistrering og
projektstyring, som er fast standard ved DCE/Bioscience.
Referencer
Friberg et al. 2013
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 30. juni 2016 08:25
Til: Peter Kaarup
Cc: Bjørn Howe Jessen
Emne: RE: Projekt om opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb i
vandområdeplaner
Vedhæftede filer: Projekt om kriterier for udpegning_NST_revideret_kommentarer
(2)_BHOJE_abp.DOCX
Hej Peter
Hermed retur med kommentarer til jeres bemærkninger. De væsentligste elemeter er 1. Vi kan ikke GIS beregne
bredde og DFI og derfor kan disse elementer ikke scores, men kun anvendes i analyser af økologisk potentiale.
Scoringen vil derfor kun dække fald og slyngningsgrad. 2. Vi kan ikke lægge medfinansiering i rådgivningsprojekter,
men kun i projekter hvor vi har et selvdefineret forskningsindhold. 3. Vi kan ikke aflevere et første udkast før d. 30
september til kommentering hos jer.
Ane kigger kommentarer til GIS og så vender jeg tilbage vedrørende dette senere.
Vi har stort behov for at få kontrakten på plads hurtigt, hvis vi skal have en chance for at nå at gå gennemført
projektet indenfor tidsrammen. Ane er så småt i gang men vi har ikke mulighed for at registrere vores tid på
projektet før vi har et oprettet projekt.
Vh annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@nst.dk]
Sent: 29. juni 2016 21:57
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Bjørn Howe Jessen
Subject: SV: Projekt om opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner
Kære Annette
Tak for udkast til projektbeskrivelse. Vi har tilladt os at indsætte supplement og bemærkninger i vedlagte. Jeres
bemærkninger hertil er naturligvis velkomne. Bemærk særligt at vi er blevet gjort opmærksomme på at projekter af
denne type gerne skal være Sam finansierede. Vi har foreslået at vi deler udgiften til den pc som er indeholdt i
projektet. Jeg hører gerne din vurdering heraf.
Desuden vedlægges et udkast til aftale om projektet, som jeg også gerne hører dine bemærkninger til inden jeg
underskriver og sender til jeres underskrift.
Endelig vil jeg høre om vi skal sende GIS laget med vandløb i den netop vedtagne vandområdeplan 2 til Ane.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l
NATURSTYRELSEN BLIVER DELT I TO
2
Fra 1. juli 2016 bliver Naturstyrelsen delt i to. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er overordnet statslig
myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som skal forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemføre projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Læs mere om delingen på www.nst.dk/opdeling
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 9. juni 2016 14:11
Til: Peter Kaarup
Emne: RE: Projekt om opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner
Kære Peter
Tak for i går ☺
Hermed et første udkast til en projektbeskrivelse på nedenstående projekt! Forhåbentlig kan et par iterationer gøre
den helt klar.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@nst.dk]
Sent: 12. maj 2016 08:22
To: Annette Baattrup-Pedersen; Poul Nordemann Jensen
Cc: Katrine Fabricius; Bjørn Howe Jessen; Heine Glüsing
Subject: Projekt om opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner
Kære Annette og Poul
Som drøftet mundtligt vil Naturstyrelsen gerne, at Aarhus Universitet er projektkoordinator for en opdatering af de
faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsning af hvilke vandløb, der indgår i vandområdeplanerne.
I vedlagte udkast til projektbeskrivelse har Naturstyrelsen beskrevet oplæg til opgaven.
Jeg vil foreslå, at vi drøfter indhold, organisering og gennemførelse af projektet på et møde først i næste uge. Mødet
kan evt. gennemføres som et videomøde, som vi gerne tager initiativ til. Kan jeg få jer til at angive nogle tidspunkter,
hvor det er muligt for jer at drøfte oplægget.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l
NATURSTYRELSEN BLIVER DELT I TO
Fra 1. juli 2016 bliver Naturstyrelsen delt i to. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er overordnet statslig
myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som skal forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemføre projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Læs mere om delingen på www.nst.dk/opdeling
Projektbeskrivelse
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Dato: Juni 2016
Annette Baattrup-Pedersen
Institut for Bioscience
Modtager:
Naturstyrelsen
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 5
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Formål
Med henblik på at afgrænse vandløb i vandområdeplanerne gennemføres en
analyse med det formål, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10 km2,
og 2) identificere vandløb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle
og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
Projektets formål er således, at 1) afgrænse vandløb med et opland over10
km2 som de foreligger i udkast til vandområde planer (gælder både type 1, 2
og 3 vandløb); 2) beregne fald og slyngningsgrad for vandløb der indgår i
udkast til vandområde planer med et opland under 10 km2 (gælder både ty-
pe 1, 2 og 3 vandløb), herunder angive ’score’ for disse; 3) vurdere om gæl-
dende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller suppleres med henblik
på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk potentiale
medtages i vandområdeplanerne og i givet fald gennemføre en vurdering af
vandløbene på den baggrund, og ; 4) overordnet vurdere eventuelle afvan-
dingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde den-
ne afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige
kriterier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet
er af få skilt de vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smal-
le og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de
ca. 19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret
på et omfattende arbejde fra DCE og har været drøftet indgående i vand-
løbsforums arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne ud-
vælge de vandløb, som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik
målsætning. Nedenfor fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at
lægge til grund for afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområde-
planer 2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operatio-
naliseret som alle type 2 og 3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-
vandløb) indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i en-
ten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for Vandområdeplan
2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ik-
ke udpeget som kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5 eller Fysisk in-
deks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår
desuden vandløb, der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de
forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø, marin).
Kommentar [abp1]: Vi kan kun
beregne fald og slyngningsgrad for
vandløb i vandområdeplaner, ikke
bredde og DFI. Så termen ’herunder’ er
misvisende.
Kommentar [abp2]:
Kommentar [abp3]: Det kan vi kun
for så vidt angår fald og slyngnings-
grad. Bredde og DFI har vi kun på KO
stationsnettet. Disse vurderinger må
foregå i vandrådene hvis de skal laves.
3
Projekt indhold
Med henblik på at indfri de ovennævnte formål indeholder projektet følgen-
de aktiviteter:
Afgrænsning af vandløb med et opland under over 10 km2 som de foreligger i ud-
kast til vandområde planer (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb):
Afgrænsningen af vandløb i vandområderne med et opland under over 10
km2 vil blive foretaget sådan, at oplandsafgrænsningen bliver afstemt med
de oplande, der anvendes til bl.a. belastningsopgørelser. Det vil være nød-
vendigt først at overføre vandområde-identen til det vandløbs-tema som
danner grundlag for oplandsdatabasen, dernæst kan den nedre oplandsaf-
grænsning til vandområdet manuelt digitaliseres.
Beregning af fald og slyngningsgrad for vandløb i udkast til vandområde planer med
et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb).
Af hensyn til kvaliteten af vurderingen af, om gældende kriterier skal juste-
res eller suppleres, vil det være nødvendigt at genberegne vandløbets fald
og slyngningsgrad i vandområder med opland under 10 km2. Da den digita-
le registrering af vandløb i udkast til vandområder ikke er tilstrækkeligt de-
taljeret og ikke er opdateret, er det nødvendigt for beregningen, at vandom-
råde-identen overføres til et mere nøjagtigt vandløbstema. Beregningen vil
blive foretaget på dette vandløbstema, hvorefter resultatet kan tilbageføres
til den gældende registrering. Naturstyrelsen fremsender GIS tema med den
gældende vandområde ident for vandområdeplan 2015-21 ved opstart af
projektet.
For at opnå en så retvisende beregning af faldet som muligt vil beregningen
ikke blot blive foretaget ved aflæsning at højden i vandløbets start- slut-
punkter, men på hele vandløbsstrækningen i vandområdet vha. genererin-
gen af en hydrologisk korrekt ’ådal ’i højdemodellen i en smal zone under
vandløbet. Denne metode vil ud over en gennemsnitsfald på vandløbet også
give standardafvigelse, median, range og andre statistiske variable der kan
anvendes til at beskrive faldet på vandløbet.
Vurdering af om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller supple-
res med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne:
Vurderingen vil i det omfang data er tilgængelige blive baseret på kvantita-
tive analyser af sammenhænge mellem den økologiske tilstand vurderet for
de økologiske tilstandselementer (DVPI, DVFI og DFFV) og vandløbets fald,
bredde, slyngningsgrad og Dansk Fysisk Indeks (DFI). Datagrundlaget vil
dels være data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
Derudover vil der for så vidt angår DFFV blive gennemført analyser på basis
[af fisk/ørredyngel?]Analyserne gennemføres med det formål specifikt at
kunne belyse om der kan identificeres et kritisk fald, en kritisk bredde, en
kritisk slyngningsgrad og/eller et kritisk DFI niveau for at nå målopfyldelse
med de enkelte kvalitetselementer enkeltvis og samlet. Analyserne vil have
samme tilgang for både DVPI, DVFI og DFFV. Såfremt der ikke kan identifi-
ceres kritiske værdier for de nævnte kriterier, vil der blive gennemført sand-
synlighedsberegninger for om der kan nås målopfyldelse under antagelse af
forskellige niveauer for kriterierne. Disse vil kunne anvendes som mål for ri-
Kommentar [Heglu4]:
Hvis identen skal overføres, må vi
anmode DCE gøre det og samtidigt
forholde sig til, om den nuværende
vandområdeafgrænsning derved re-
spekteres.
Alternativet er, at DCE laver alle vurde-
ringer på GeoDK-temaet, at de flade,
smalle, gravede mm. vandløb identifi-
ceres derudfra, og at vi dernæst ved
hjælp af disse strækninger til sidst
manuelt piller de tilsvarende ud af
vores eget vandløbstema.
4
sikoen for at vandområder med økologisk potentiale udtages fra vandområ-
deplanerne med anvendelse af forskellige niveauer for kriterierne.
Samme typer af analyser, som beskrevet ovenfor, vil der blive gennemført
på udtræk af fisketætheder på stationer med ørredyngel. Disse data leveres
af DTU Aqua i form af en liste indeholdende stationsnummer, UTM koordi-
nater og WinBio stationsnummer. Disse stationer indeholder ikke informati-
on om fald og slyngningsgrad og nye GIS-beregnede data for disse paramet-
re vil blive tilknyttes hver station og danne baggrund for analyserne. Det vil
ikke være muligt at se nærmere på betydningen af bredde og DFI på disse
stationer, da disse ikke kan genereres fra GIS.
Udover ovennævnte kriterier, vil det blive vurderet om okker kan medføre
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Vurderingen vil tage udgangspunkt i identifikation
af kritiske værdier for smådyr og fisk i forhold til okker på baggrund af litte-
ratur og resultater fra tidligere undersøgelser og viden om potentielle okker
områder ud fra okkerkortlægningen.
Tilsvarende vil det blive vurderet om lav vandføring/udtørring kan betinge
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Disse forhold vil blive vurderet kvalitativt, dvs. med
anvendelse af ekspertvurderinger.
Endelig vil der for blødbundsvandløb (vandløb med fald <0,5 promille) og
kunstige vandløb, i det omfang de indgår som vandområder i udkastet til
vandplaner, blive vurderet hvilke kriterier der vil kunne anvendes i forhold
til at vurdere det økologiske potentiale i disse typer. Her gælder det imidler-
tid at der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, og derfor vil vurde-
ringen ikke kunne tage udgangspunkt i sammenhænge mellem de økologi-
ske tilstandselementer og fald, bredde, slyngningsgrad og DFI som for de
øvrige vandløb. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de vandkemiske
forhold med henblik på at identificere eventuelle kritiske niveauer, der, hvis
de overskrides, kan være til hinder for målopfyldelse i det nedstrøms vand-
område. Datagrundlaget til at gennemføre sådanne analyser kan være spin-
kelt, da der for mange af de økologiske vandløbsstationer kun findes spora-
disk forekommende vandkemiske data.
Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Der gennemføres analyser med henblik på at kvantificere om og i hvor høj
grad afgrænsningen af vandområder med den dertil hørende fastlæggelse af
målsætning om mindst god økologisk tilstand, kan give anledning til afvan-
dingsmæssige problemer. Denne analyse vil ikke blive gennemført for de
enkelte vandområder. I stedet vil der blive gennemført forskellige scenarie-
beregninger under antagelse af at afvandingsmæssige problemer vil kunne
opstå langs vandløb med ringe fald hvor der samtidig er et afvandingsmæs-
sigt behov dvs. arealer i omdrift. Scenarierne vil blive gennemført med an-
vendelse af forskellige faldforhold (<=0,5 promille; <=1 promille; <=1,5
promille) og jordbundstyper (leret underjord og lavbundsjord) med angivel-
se af hvor langt ind på de vandløbsnære arealer der kan være en påvirkning
i form af hektar potentiel påvirket landbrugsjord i omdrift.
Kommentar [Heglu5]:
Bredde og DFI kan i en række tilfælde
trækkes ud af winbio for disse stationer
(hvis DCE ønsker det og vurderer
dataene valide).
Kommentar [abp6]: Disse har vi kun
for KO nettet som jeg er orienteret og
ikke for alle DTU aquas stationer.
Kommentar [pekje7]: Kan bredde og
slyngningsgrad også inddrages i de
overordnede vurderinger ?
Kommentar [abp8]: Det er upræcist
skrevet af mig. Der er tale om hældning
på drænhovedledning. Måske kan der
stå ’med anvendelse af forskellige
hældningsgrader på tilstødende jorde’
5
Leverance
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gæl-
der både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplands-
afgrænsning afstemt med de oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgø-
relser. Endvidere leveres et forslag til justeringer eller suppleringer af de ek-
sisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb med et opland under
10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at kunne identificere vandløb
med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har
et begrænset økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indehol-
dende en faglig vurdering af hvert enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt krite-
riet er relevant og egnet i forhold at afgrænse vandløb med økologisk poten-
tiale. Endelig levers en MapInfo-tabel indeholdende en scoring af de enkelte
vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der
kan GIS beregnes (fald og slyngningsgrad).på de opstillede, faglige kriterier.
Ovenstående leverancer skal indgå i et it værktøj, der skal benyttes til af-
grænsning af vandløb omfattet af vandområdeplanerne. It værktøjet vil bli-
ve stillet til rådighed for kommuner og vandråd, der skal kvalificere den en-
delige afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne i samarbejde med Na-
turstyrelsen.
Medio august afholdes et statusmøde, og leverancerne leveres til Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), senest
den 16. september 2016. Den 930. september 2016 sendes et udkast til kom-
mentering til Svana.
Vederlag betales ved godkendelse af leverancen.
VederlagBudget og tidsforbrug
Det samlede projektvederlagtbudget er på kr. 824.640 (fast pris, ekskl.
moms), hvoraf NST dækker det fulde beløb – DCE dækker dog halvdelen af
udgift til PC, i alt 10.000 kr.. DTU Aqua’s andel af det samlede projektveder-
lagbudget heraf udgør kr. 82.368. Finansieringen af de enkelte opgaver der
indgår i projektet er angivet nedenfor.
Elementer Opgaver Timer Pris
Pris incl. OH
(113%)
GIS Afgrænsning af vandløb 500 179.700
Beregning af fald og slyngningsgrad
på alle vandløb
Klargøring af mapinfo tabel
Afvanding 50 26.643,5
Kvantitative
analyser
Klargøring af data fra NOVANA in-
deholdende relevante faglige kriterier 50 8.629,2
Statistiske analyser og sandsyn-
lighedsberegninger 50 25.148,5
Notat
Sammenskrivning af notat, herunder
grafisk tilretning af figurer 200 103.668
I alt 850 343.789
Løn, DCE 732.271
Drift, DCE Indkøb af hurtig PC til GIS arbejde 210.000
I alt DCE 7542.271
Kommentar [abp9]: Hvis der skal
være tid til kommentering inden må
den første frist sættes til d. 30 septem-
ber og den næste 15. okt. Vi kan ikke nå
det inden.
Kommentar [abp10]: Vi kan ikke
levere medfinansiering til rådgivnings-
projekter, kun til projekter hvor vi er
med til at definere indholdet. Vores
bidrag, om du vil, er den forsknings-
understøttelse vi bygger vores rådgiv-
ning op omkring og som vi selv henter
midler til.
Kommentar [qkf11]: Vi forudsætter
at DCE beholder computer bagefter,
hvorfor NST vil bede om samfinansie-
ring til denne
6
I alt DTU
Aqua
Levering af data, bidrag til og tolkning
af analyser samt sammenskrivning af
notat 82.368
I alt incl OH 8324.640
Medarbejdere på projektet
Følgende medarbejdere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet vil
indgå i projektet:
Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen – projektkoordinator
Seniorforsker Søren E. Larsen
Seniorforsker Hans Estrup Andersen
IT-tekniker Ane Kjeldgaard
Post.doc. Jes Rasmussen
Følgende medarbejdere fra DTU Aqua vil indgå i projektet:
Jan Nielsen
Niels Jepsen
Kvalitetssikring
Dette tilbud er udarbejdet i overensstemmelse med DCE’s retningslinjer for
kvalitetssikring af faglig rådgivning. Der henvises til ” Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi og akkrediteret prøvning. Teknisk
del (Del 2A)”.
De til projektet knyttede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at
løse opgaven. Der foretages kvalitetssikring af alle dele af projektet: for hver
del kvalitetssikres den enkelte medarbejder arbejde af en anden kollega til-
knyttet projektet.
Desuden foretager ledelsen ved Institut for Bioscience faglig kvalitetskontrol
af den færdige rapport.
Ledelsen ved Institut for Bioscience sikrer, at de til projektet tilknyttede
medarbejdere har fået allokeret tilstrækkeligt tid til dets gennemførelse,
samt at der er økonomisk sammenhæng mellem det tilbudte og de afsatte
økonomiske resurser.
Kvalitetskontrol af projektets økonomi foregår via den tidsregistrering og
projektstyring, som er fast standard ved DCE/Bioscience.
Referencer
Friberg et al. 2013
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 1. august 2016 11:38
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Vedhæftede filer: Projekt om kriterier for udpegning_NST_revideret_kommentarer (2)_BHOJE_abp_
01072016.DOCX; MFVM_DCE_forsknings_og_udviklingsprojekter_(rev_28juni2016
_lobje)BHOJE (2)_0107_2016.DOC
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
2
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
Side 1/18
Kontrakt vedrørende forskning og udvikling
Kontrakt om opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af
vandløb
mellem:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 376060
og
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Vejlsøvej 25,
8600 Silkeborg
CVR-nr.: 31119103
Til styrelsens interne brug
Journal nr.
NST-044-01294
Enhed/kontaktperson
Peter Kaarup
Finansieringskilde (eks. programpakke, budgetområde, konto, FL § eller lign.)
Side 2/18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ...................................................................................................................3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER ..................................................................4
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ......................................................................6
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET..........................................6
2 KONTRAKTPERIODE...........................................................................................................6
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER...................................................................................6
Projektets primære Leverancer er: ...................................................................................................6
4 PROJEKTSTYRING ...............................................................................................................7
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING.............................................................7
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN ..........................................................................................8
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................9
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”..............................................11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER .................................................................................12
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER............12
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE......................................................................................................................12
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.................................................13
4 MISLIGHOLDELSE .............................................................................................................13
5 FORSINKELSE .....................................................................................................................13
6 MANGLER............................................................................................................................13
7 OPHÆVELSE........................................................................................................................14
8 UNDERLEVERANDØRER..................................................................................................14
9 HABILITET...........................................................................................................................14
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15
11 FORSIKRING........................................................................................................................15
12 FORCE MAJEURE ...............................................................................................................15
13 TAVSHEDSPLIGT................................................................................................................15
14 OVERDRAGELSE................................................................................................................16
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING.................................................................................16
16 ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17
UNDERSKRIFTER...........................................................................................................................18
Side 3/18
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – Projektbeskrivelse af 30. juni.
Bilag 2 – Forskningsinstitutionens tilbud af 9. juni 2016.
Side 4/18
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
Andre Rettigheder betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer uafhængigt af dette projekt. før Styrelsen
eller Forskningsinstitutionen bestiller disse med
henblik på brug under dette Projekt.
Forskningsinstitutionen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
Forskningsinstitutionens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international ret og EU-ret, der måtte være gældende
for forhold, der er omfattet af denne Kontrakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
Side 5/18
MIM har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 8.1
Part betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Parterne betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
Projektet det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
Projektlederen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Resultater betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
Styrelsen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
Styrelsens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Underleverandør betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.1.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 6/18
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1) Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.:
376060 (”Styrelsen”).
og
(2) DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25,8600
Silkeborg, CVR-nr.: 31119103 (”Forskningsinstitutionen”).
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
1.1 Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb. Projektets formål, omfang og indhold, Parternes Leverancer, tidsplan
m.v. fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 eller Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag
2.
1.2 Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger - der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
1.3 Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Kontraktperioden løber fra den 29. juni 2016 til udgangen af 2016.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 1, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil (”Leverancerne”).
Projektets primære Leverancer er:
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gælder både type 1,2
og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplandsafgrænsning afstemt med de
oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgørelser. Endvidere leveres et forslag til
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 7/18
justeringer eller suppleringer af de eksisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb
med et opland under 10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at identificere vandløb med
et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har et begrænset
økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indeholdende en faglig vurdering af hvert
enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt kriteriet er relevant og egnet i forhold at afgrænse
vandløb med økologisk potentiale. Endelig leveres en MapInfo-tabel indeholdende en scoring
af de enkelte vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der kan
GIS beregnes (fald og slyngningsgrad)..
3.3 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel Styrelsen som Forskningsinstitutionen skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Peter Kaarup(”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Annette Baattrup-Pedersen.
(”Forskningsinstitutionens Kontaktperson”).
4.2 Projektlederrollen tilfalder Forskningsinstitutionen Projektlederen er Annette Baattrup-
Pedersen (”Projektlederen”).
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
5.1 Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 834.640 ekskl. moms
(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale, der inkluderer DCE’s afregninger med DTU
Aqua for underleverancer.
5.2 Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5.3 Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
5.4 Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden, såfremt Kontraktperioden ikke
løber over mere end 12 måneder.
5.5 Vederlaget er fast for kontraktperioden
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker ved Styrelsens godkendelse af Leverancen.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 8/18
Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000860810 att.: Peter Kaarup ”
6.2 Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb, projektnummer NST-044-
01294. Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige
betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798
af 28. juni 2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver
fakturering skal ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
6.5 Såfremt en faktura ikke er i overensstemmelse med kravene i Projektspecifikke Bestemmelser
pkt.6.2, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling heraf, indtil en faktura, der
opfylder kravene i henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.2 er modtaget.
6.6 Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
7.1 Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
7.2 Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
7.3 Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 9/18
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Styrelsen samt andre institutioner under Miljø- og Fødevareministeriet (herefter ”MFVM”),
får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til Projektets
Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.6.
8.2 Brugsretten til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvendelse til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MFVM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MFVM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug af enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MFVM eller af tredjemand på vegne af MFVM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
- ændring af funktionaliteter
iv. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 10/18
v. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vi. uddrage en del eller opdeling i dele
vii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
viii. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ix. ændring af dimensioner
x. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandene til optagelse i EU.
8.3 Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater skal altid ske med behørig kildehenvisning.
8.4 Såfremt der foretages afkortning, opsummering, ændring m.v. i henhold til Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 8.2., litra c, skal dette fremgå, og det skal altid ske med respekt for
ophavsmanden. Forskningsinstitutionen er ikke ansvarlig for den konkrete afkortning,
opsummering, ændring m.v. i henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.2., litra c.
8.5 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
8.6 Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MFVM den fulde ejendomsret til
disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i. I det omfang,
data ikke indeholder personhenførbare oplysninger, der kræver tilladelse for anvendelsen fra
Styrelsen som dataansvarlig, erhverver Forskningsinstitutionen en ubegrænset, royalty-fri,
ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret hertil.
8.7 Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.6 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis
MFVM forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede
systemer samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver
med at vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede
systemer samt tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software,
registre, databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MFVM forlange disse
videregivet til tredjemand.
8.8 Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,
er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
8.9 Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part og i den forbindelse fremsende kopi af materialet, der ønskes
publiceret/offentliggjort. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 11/18
offentliggørelsen og fremsender kopi af materialet, der ønskes publiceret/offentliggjort, med
mindre Parterne aftaler andet.
8.10 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.11 MFVM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MFVM.
8.12 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Andre Rettigheder
8.13 Selvom der i projektet anvendes Andre Rettigheder, indebærer denne aftale ingen ændringer i
ejerskabet til disse.
8.14 I det omfang Andre Rettigheder er inkorporeret i Projektets Leverancer eller Resultater, og
det er nødvendigt for Styrelsens brug af Leverancer eller Resultater i henhold til dette pkt. 8,
skal Forskningsinstitutionen dog give MFVM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte disse Andre Rettigheder.
8.15 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.13-8.14 ændres ikke, uanset om - og
i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.16 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MFVM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at
MFVM kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse
med det i dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle
webmaterialer i form af links omkostningsfrit kan bruges af MFVM, eller tredjemand udpeget
af MFVM. Dette gælder dog ikke links, der udelukkende tjener som litteraturliste eller
kildehenvisning.
8.17 Forskningsinstitutionen skal holde MFVM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som
følge af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
9.1 Der er ingen afvigelser fra ”Almindelige Bestemmelser”
Almindelige Bestemmelser
Side 12/18
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt MFVM ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt MFVM ikke kan opnå sikkerhed for
opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan Styrelsen
opsige Kontrakten uden varsel.
1.2 Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor, såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
2.2 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
2.3 Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
Forskningsinstitutionens Kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående
indhentede skriftlige samtykke. Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret
rollefordeling meromkostninger for gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af
Forskningsinstitutionen.
2.4 Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
2.5 Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Almindelige Bestemmelser
Side 13/18
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7 Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2 Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
3.4 Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
4 MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2 Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
5.4 I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Almindelige Bestemmelser
Side 14/18
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3 I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7 OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og - hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges - har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
7.3 At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2 Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
8.3 Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Almindelige Bestemmelser
Side 15/18
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11 FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 Parterne er underlagt de offentligretlige tavshedspligtsregler, herunder forvaltningslovens §
27, med hensyn til oplysninger, der indgår i Parternes samarbejde i henhold til Kontrakten.
Almindelige Bestemmelser
Side 16/18
Parterne rådfører sig med hinanden ved tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en oplysning er
omfattet af reglerne om tavshedspligt.
14 OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
Almindelige Bestemmelser
Side 17/18
16 ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 2, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 –
Almindelige Bestemmelser
Side 18/18
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Styrelsen:
DCE, Aarhus Universitet dato Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, dato
_______________________ _______________________
Annette Baattrup-Pedersen Peter Kaarup
Seniorforsker Kontorchef
Projektbeskrivelse
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Dato: Juni 2016
Annette Baattrup-Pedersen
Institut for Bioscience
Modtager:
Naturstyrelsen
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 5
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Formål
Med henblik på at afgrænse vandløb i vandområdeplanerne gennemføres en
analyse med det formål, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10 km2,
og 2) identificere vandløb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle
og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
Projektets formål er således, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10
km2 som de foreligger i udkast til vandområde planer (gælder både type 1, 2
og 3 vandløb); 2) beregne fald og slyngningsgrad for vandløb der indgår i
udkast til vandområde planer med et opland under 10 km2 (gælder både ty-
pe 1, 2 og 3 vandløb), og herunder angive en ’score’ for disse; 3) vurdere om
gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller suppleres med
henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne og i givet fald gennemføre en
vurdering af vandløbene på den baggrund, og ; 4) overordnet vurdere even-
tuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde den-
ne afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige
kriterier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet
er af få skilt de vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smal-
le og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de
ca. 19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret
på et omfattende arbejde fra DCE og har været drøftet indgående i vand-
løbsforums arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne ud-
vælge de vandløb, som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik
målsætning. Nedenfor fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at
lægge til grund for afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområde-
planer 2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operatio-
naliseret som alle type 2 og 3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-
vandløb) indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i en-
ten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for Vandområdeplan
2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ik-
ke udpeget som kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5 eller Fysisk in-
deks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår
desuden vandløb, der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de
forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø, marin).
Kommentar [abp1]: Vi kan kun
beregne fald og slyngningsgrad for
vandløb i vandområdeplaner, ikke
bredde og DFI. Så termen ’herunder’ er
misvisende.
Kommentar [abp2]:
Kommentar [abp3]: Det kan vi kun
for så vidt angår fald og slyngnings-
grad. Bredde og DFI har vi kun på KO
stationsnettet. Disse vurderinger må
foregå i vandrådene hvis de skal laves.
3
Projekt indhold
Med henblik på at indfri de ovennævnte formål indeholder projektet følgen-
de aktiviteter:
Afgrænsning af vandløb med et opland under over 10 km2 som de foreligger i ud-
kast til vandområde planer (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb):
Afgrænsningen af vandløb i vandområderne med et opland under over 10
km2 vil blive foretaget sådan, at oplandsafgrænsningen bliver afstemt med
de oplande, der anvendes til bl.a. belastningsopgørelser. Det vil være nød-
vendigt først at overføre vandområde-identen til det vandløbs-tema som
danner grundlag for oplandsdatabasen, dernæst kan den nedre oplandsaf-
grænsning til vandområdet manuelt digitaliseres.
Beregning af fald og slyngningsgrad for vandløb i udkast til vandområde planer med
et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb).
Af hensyn til kvaliteten af vurderingen af, om gældende kriterier skal juste-
res eller suppleres, vil det være nødvendigt at genberegne vandløbets fald
og slyngningsgrad i vandområder med opland under 10 km2. Da den digita-
le registrering af vandløb i udkast til vandområder ikke er tilstrækkeligt de-
taljeret og ikke er opdateret, er det nødvendigt for beregningen, at vandom-
råde-identen overføres til et mere nøjagtigt vandløbstema. Beregningen vil
blive foretaget på dette vandløbstema, hvorefter resultatet kan tilbageføres
til den gældende registrering. Naturstyrelsen fremsender GIS tema med den
gældende vandområde ident for vandområdeplan 2015-21 ved opstart af
projektet.
For at opnå en så retvisende beregning af faldet som muligt vil beregningen
ikke blot blive foretaget ved aflæsning at højden i vandløbets start- slut-
punkter, men på hele vandløbsstrækningen i vandområdet vha. genererin-
gen af en hydrologisk korrekt ’ådal ’i højdemodellen i en smal zone under
vandløbet. Denne metode vil ud over en gennemsnitsfald på vandløbet også
give standardafvigelse, median, range og andre statistiske variable der kan
anvendes til at beskrive faldet på vandløbet.
Vurdering af om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller supple-
res med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne:
Vurderingen vil i det omfang data er tilgængelige blive baseret på kvantita-
tive analyser af sammenhænge mellem den økologiske tilstand vurderet for
de økologiske tilstandselementer (DVPI, DVFI og DFFV) og vandløbets fald,
bredde, slyngningsgrad og Dansk Fysisk Indeks (DFI). Datagrundlaget vil
dels være data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA.
Derudover vil der for så vidt angår DFFV blive gennemført analyser på basis
[af fisk/ørredyngel?]Analyserne gennemføres med det formål specifikt at
kunne belyse om der kan identificeres et kritisk fald, en kritisk bredde, en
kritisk slyngningsgrad og/eller et kritisk DFI niveau for at nå målopfyldelse
med de enkelte kvalitetselementer enkeltvis og samlet. Analyserne vil have
samme tilgang for både DVPI, DVFI og DFFV. Såfremt der ikke kan identifi-
ceres kritiske værdier for de nævnte kriterier, vil der blive gennemført sand-
synlighedsberegninger for om der kan nås målopfyldelse under antagelse af
forskellige niveauer for kriterierne. Disse vil kunne anvendes som mål for ri-
Kommentar [Heglu4]:
Hvis identen skal overføres, må vi
anmode DCE gøre det og samtidigt
forholde sig til, om den nuværende
vandområdeafgrænsning derved re-
spekteres.
Alternativet er, at DCE laver alle vurde-
ringer på GeoDK-temaet, at de flade,
smalle, gravede mm. vandløb identifi-
ceres derudfra, og at vi dernæst ved
hjælp af disse strækninger til sidst
manuelt piller de tilsvarende ud af
vores eget vandløbstema.
Formateret: Fremhævning
4
sikoen for at vandområder med økologisk potentiale udtages fra vandområ-
deplanerne med anvendelse af forskellige niveauer for kriterierne.
Samme typer af analyser, som beskrevet ovenfor, vil der blive gennemført
på udtræk af fisketætheder på stationer med ørredyngel. Disse data leveres
af DTU Aqua i form af en liste indeholdende stationsnummer, UTM koordi-
nater og WinBio stationsnummer. Disse stationer indeholder ikke informati-
on om fald og slyngningsgrad og nye GIS-beregnede data for disse paramet-
re vil blive tilknyttes hver station og danne baggrund for analyserne. Det vil
ikke være muligt at se nærmere på betydningen af bredde og DFI på disse
stationer, da disse ikke kan genereres fra GIS.
Udover ovennævnte kriterier, vil det blive vurderet om okker kan medføre
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Vurderingen vil tage udgangspunkt i identifikation
af kritiske værdier for smådyr og fisk i forhold til okker på baggrund af litte-
ratur og resultater fra tidligere undersøgelser og viden om potentielle okker
områder ud fra okkerkortlægningen.
Tilsvarende vil det blive vurderet om lav vandføring/udtørring kan betinge
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Disse forhold vil blive vurderet kvalitativt, dvs. med
anvendelse af ekspertvurderinger.
Endelig vil der for blødbundsvandløb (vandløb med fald <0,5 promille) og
kunstige vandløb, i det omfang de indgår som vandområder i udkastet til
vandplaner, blive vurderet hvilke kriterier der vil kunne anvendes i forhold
til at vurdere det økologiske potentiale i disse typer. Her gælder det imidler-
tid at der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, og derfor vil vurde-
ringen ikke kunne tage udgangspunkt i sammenhænge mellem de økologi-
ske tilstandselementer og fald, bredde, slyngningsgrad og DFI som for de
øvrige vandløb. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de vandkemiske
forhold med henblik på at identificere eventuelle kritiske niveauer, der, hvis
de overskrides, kan være til hinder for målopfyldelse i det nedstrøms vand-
område. Datagrundlaget til at gennemføre sådanne analyser kan være spin-
kelt, da der for mange af de økologiske vandløbsstationer kun findes spora-
disk forekommende vandkemiske data.
Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Der gennemføres analyser med henblik på at kvantificere om og i hvor høj
grad afgrænsningen af vandområder med den dertil hørende fastlæggelse af
målsætning om mindst god økologisk tilstand, kan give anledning til afvan-
dingsmæssige problemer. Denne analyse vil ikke blive gennemført for de
enkelte vandområder. I stedet vil der blive gennemført forskellige scenarie-
beregninger under antagelse af at afvandingsmæssige problemer vil kunne
opstå langs vandløb med ringe fald hvor der samtidig er et afvandingsmæs-
sigt behov dvs. arealer i omdrift. Scenarierne vil blive gennemført med an-
vendelse af forskellige hældningsgrader på tilstødende jorde faldforhold
(<=0,5 promille; <=1 promille; <=1,5 promille) og jordbundstyper (leret un-
derjord og lavbundsjord) med angivelse af hvor langt ind på de vandløbs-
nære arealer der kan være en påvirkning i form af hektar potentiel påvirket
landbrugsjord i omdrift.
Kommentar [Heglu5]:
Bredde og DFI kan i en række tilfælde
trækkes ud af winbio for disse stationer
(hvis DCE ønsker det og vurderer
dataene valide).
Kommentar [abp6]: Disse har vi kun
for KO nettet som jeg er orienteret og
ikke for alle DTU aquas stationer.
Kommentar [pekje7]: Kan bredde og
slyngningsgrad også inddrages i de
overordnede vurderinger ?
Kommentar [abp8]: Det er upræcist
skrevet af mig. Der er tale om hældning
på drænhovedledning. Måske kan der
stå ’med anvendelse af forskellige
hældningsgrader på tilstødende jorde’
5
Leverance
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gæl-
der både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplands-
afgrænsning afstemt med de oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgø-
relser. Endvidere leveres et forslag til justeringer eller suppleringer af de ek-
sisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb med et opland under
10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at kunne identificere vandløb
med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har
et begrænset økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indehol-
dende en faglig vurdering af hvert enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt krite-
riet er relevant og egnet i forhold at afgrænse vandløb med økologisk poten-
tiale. Endelig levers en MapInfo-tabel indeholdende en scoring af de enkelte
vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der
kan GIS beregnes (fald og slyngningsgrad).på de opstillede, faglige kriterier.
Ovenstående leverancer skal indgå i et it værktøj, der skal benyttes til af-
grænsning af vandløb omfattet af vandområdeplanerne. It værktøjet vil bli-
ve stillet til rådighed for kommuner og vandråd, der skal kvalificere den en-
delige afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne i samarbejde med Na-
turstyrelsen.
Medio august afholdes et statusmøde, og leverancerne leveres til Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), senest
den 16.15 september oktober 2016. Den 930. september 2016 sendes et udkast
til kommentering til Svana.
Vederlag betales ved godkendelse af leverancen.
VederlagBudget og tidsforbrug
Det samlede projektvederlagtbudget er på kr. 834.640 (fast pris, ekskl.
moms), hvoraf NST dækker det fulde beløb – DCE dækker dog halvdelen af
udgift til PC, i alt 10.000 kr.. DTU Aqua’s andel af det samlede projektveder-
lagbudget heraf udgør kr. 82.368. Finansieringen af de enkelte opgaver der
indgår i projektet er angivet nedenfor.
Elementer Opgaver
Tim-
er Pris Pris incl. OH (113%)
GIS Afgrænsning af vandløb 500 179.700
Beregning af fald og slyngningsgrad
på alle vandløb
Klargøring af mapinfo tabel
Afvanding 50 26.643,5
Kvantitative
analyser
Klargøring af data fra NOVANA in-
deholdende relevante faglige kriterier 50 8.629,2
Statistiske analyser og sandsyn-
lighedsberegninger 50 25.148,5
Notat
Sammenskrivning af notat, herunder
grafisk tilretning af figurer 200 103.668
I alt 850 343.789
Løn, DCE 732.271
Drift, DCE Indkøb af hurtig PC til GIS arbejde 20.000
I alt DCE 752.271
Kommentar [abp9]: Hvis der skal
være tid til kommentering inden må
den første frist sættes til d. 30 septem-
ber og den næste 15. okt. Vi kan ikke nå
det inden.
Kommentar [BHOJE10]: Peter,
afventer din holdning til Katrines mail
fra i dag vedr. tidsfrister
Kommentar [abp11]: Vi kan ikke
levere medfinansiering til rådgivnings-
projekter, kun til projekter hvor vi er
med til at definere indholdet. Vores
bidrag, om du vil, er den forsknings-
understøttelse vi bygger vores rådgiv-
ning op omkring og som vi selv henter
midler til.
Kommentar [qkf12]: Vi forudsætter
at DCE beholder computer bagefter,
hvorfor NST vil bede om samfinansie-
ring til denne
Kommentar [BHOJE13]: Jf. Annettes
bemærkning, tilbageført til 20.000 kr.
Konsekvensrettet i total SUM
6
I alt DTU
Aqua
Levering af data, bidrag til og tolkning
af analyser samt sammenskrivning af
notat 82.368
I alt incl OH 834.640
Medarbejdere på projektet
Følgende medarbejdere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet vil
indgå i projektet:
Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen – projektkoordinator
Seniorforsker Søren E. Larsen
Seniorforsker Hans Estrup Andersen
IT-tekniker Ane Kjeldgaard
Post.doc. Jes Rasmussen
Følgende medarbejdere fra DTU Aqua vil indgå i projektet:
Jan Nielsen
Niels Jepsen
Kvalitetssikring
Dette tilbud er udarbejdet i overensstemmelse med DCE’s retningslinjer for
kvalitetssikring af faglig rådgivning. Der henvises til ” Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi og akkrediteret prøvning. Teknisk
del (Del 2A)”.
De til projektet knyttede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at
løse opgaven. Der foretages kvalitetssikring af alle dele af projektet: for hver
del kvalitetssikres den enkelte medarbejder arbejde af en anden kollega til-
knyttet projektet.
Desuden foretager ledelsen ved Institut for Bioscience faglig kvalitetskontrol
af den færdige rapport.
Ledelsen ved Institut for Bioscience sikrer, at de til projektet tilknyttede
medarbejdere har fået allokeret tilstrækkeligt tid til dets gennemførelse,
samt at der er økonomisk sammenhæng mellem det tilbudte og de afsatte
økonomiske resurser.
Kvalitetskontrol af projektets økonomi foregår via den tidsregistrering og
projektstyring, som er fast standard ved DCE/Bioscience.
Referencer
Friberg et al. 2013
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 1. august 2016 12:48
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: RE: projekt opdatering af faglige kriterier
Vedhæftede filer: Projekt om kriterier for udpegning_NST_01082016.DOCX
Hej Peter
Jeg har nu opdateret projektbeskrivelsen. Vil du nikke til den så jeg kan sende både denne og kontraktudkastet
videre til godkendelse hos DCE?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. august 2016 11:38
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
2
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
Projektbeskrivelse
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Dato: Juni 2016
Annette Baattrup-Pedersen
Institut for Bioscience
Modtager:
Naturstyrelsen
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 5
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Formål
Med henblik på at afgrænse vandløb i vandområdeplanerne gennemføres en
analyse med det formål, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10 km2,
og 2) identificere vandløb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle
og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
Projektets formål er således, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10
km2 som de foreligger i udkast til vandområdeplaner (gælder både type 1, 2
og 3 vandløb); 2) beregne fald og slyngningsgrad for vandløb der indgår i
udkast til vandområde planer med et opland under 10 km2 (gælder både ty-
pe 1, 2 og 3 vandløb), og angive en ’score’ for disse; 3) vurdere om gældende
kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller suppleres med henblik på så
vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk potentiale med-
tages i vandområdeplanerne 4) overordnet vurdere eventuelle afvandings-
mæssige problemer i relation til udpegningen.
Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde den-
ne afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige
kriterier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet
er af få skilt de vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smal-
le og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de
ca. 19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret
på et omfattende arbejde fra DCE og har været drøftet indgående i vand-
løbsforums arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne ud-
vælge de vandløb, som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik
målsætning. Nedenfor fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at
lægge til grund for afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområde-
planer 2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operatio-
naliseret som alle type 2 og 3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-
vandløb) indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i en-
ten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for Vandområdeplan
2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ik-
ke udpeget som kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5 eller Fysisk in-
deks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår
desuden vandløb, der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de
forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø, marin).
3
Projekt indhold
Med henblik på at indfri de ovennævnte formål indeholder projektet følgen-
de aktiviteter:
Afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 som de foreligger i udkast til
vandområde planer (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb):
Afgrænsningen af vandløb i vandområderne med et opland over 10 km2 vil
blive foretaget sådan, at oplandsafgrænsningen bliver afstemt med de op-
lande, der anvendes til bl.a. belastningsopgørelser. Det vil være nødvendigt
først at overføre vandområde-identen til det vandløbs-tema som danner
grundlag for oplandsdatabasen, dernæst kan den nedre oplandsafgrænsning
til vandområdet manuelt digitaliseres.
Beregning af fald og slyngningsgrad for vandløb i udkast til vandområde planer med
et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb).
Af hensyn til kvaliteten af vurderingen af, om gældende kriterier skal juste-
res eller suppleres, vil det være nødvendigt at genberegne vandløbets fald
og slyngningsgrad i vandområder med opland under 10 km2. Naturstyrelsen
fremsender GIS tema med den gældende vandområde ident for vandområ-
deplan 2015-21 ved opstart af projektet.
For at opnå en så retvisende beregning af faldet som muligt vil beregningen
ikke blot blive foretaget ved aflæsning at højden i vandløbets start- slut-
punkter, men på hele vandløbsstrækningen i vandområdet vha. genererin-
gen af en hydrologisk korrekt ’ådal ’i højdemodellen i en smal zone under
vandløbet. Denne metode vil ud over en gennemsnitsfald på vandløbet også
give standardafvigelse, median, range og andre statistiske variable der kan
anvendes til at beskrive faldet på vandløbet.
Vurdering af om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller supple-
res med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne:
Vurderingen vil i det omfang data er tilgængelige blive baseret på kvantita-
tive analyser af sammenhænge mellem den økologiske tilstand vurderet for
de økologiske tilstandselementer (DVPI, DVFI og DFFV) og vandløbets fald,
bredde, slyngningsgrad og Dansk Fysisk Indeks (DFI). Datagrundlaget vil
dels være data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA
samt data indsamlet af DTU Aqua (ørredyngel). Analyserne gennemføres
med det formål specifikt at kunne belyse om der kan identificeres et kritisk
fald, en kritisk bredde, en kritisk slyngningsgrad og/eller et kritisk DFI ni-
veau for at nå målopfyldelse med de enkelte kvalitetselementer enkeltvis og
samlet. Analyserne vil have samme tilgang for både DVPI, DVFI og DFFV.
Såfremt der ikke kan identificeres kritiske værdier for de nævnte kriterier,
vil der blive gennemført sandsynlighedsberegninger for om der kan nås
målopfyldelse under antagelse af forskellige niveauer for kriterierne. Disse
vil kunne anvendes som mål for risikoen for at vandområder med økologisk
potentiale udtages fra vandområdeplanerne med anvendelse af forskellige
niveauer for kriterierne.
Samme typer af analyser, som beskrevet ovenfor, vil der blive gennemført
på udtræk af fisketætheder på stationer med ørredyngel. Disse data leveres
af DTU Aqua i form af en liste indeholdende stationsnummer, UTM koordi-
4
nater og WinBio stationsnummer. Disse stationer indeholder ikke informati-
on om fald og slyngningsgrad og nye GIS-beregnede data for disse paramet-
re vil blive tilknyttes hver station og danne baggrund for analyserne. Det vil
ikke være muligt at se nærmere på betydningen af bredde og DFI på disse
stationer, da disse ikke kan genereres fra GIS.
Udover ovennævnte kriterier, vil det blive vurderet om okker kan medføre
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Vurderingen vil tage udgangspunkt i identifikation
af kritiske værdier for smådyr og fisk i forhold til okker på baggrund af litte-
ratur og resultater fra tidligere undersøgelser og viden om potentielle okker
områder ud fra okkerkortlægningen.
Tilsvarende vil det blive vurderet om lav vandføring/udtørring kan betinge
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Disse forhold vil blive vurderet kvalitativt, dvs. med
anvendelse af ekspertvurderinger.
Endelig vil der for blødbundsvandløb (vandløb med fald <0,5 promille) og
kunstige vandløb, i det omfang de indgår som vandområder i udkastet til
vandplaner, blive vurderet hvilke kriterier der vil kunne anvendes i forhold
til at vurdere det økologiske potentiale i disse typer. Her gælder det imidler-
tid at der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, og derfor vil vurde-
ringen ikke kunne tage udgangspunkt i sammenhænge mellem de økologi-
ske tilstandselementer og fald, bredde, slyngningsgrad og DFI som for de
øvrige vandløb. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de vandkemiske
forhold med henblik på at identificere eventuelle kritiske niveauer, der, hvis
de overskrides, kan være til hinder for målopfyldelse i det nedstrøms vand-
område. Datagrundlaget til at gennemføre sådanne analyser kan være spin-
kelt, da der for mange af de økologiske vandløbsstationer kun findes spora-
disk forekommende vandkemiske data.
Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Der gennemføres analyser med henblik på at kvantificere om og i hvor høj
grad afgrænsningen af vandområder med den dertil hørende fastlæggelse af
målsætning om mindst god økologisk tilstand, kan give anledning til afvan-
dingsmæssige problemer. Denne analyse vil ikke blive gennemført for de
enkelte vandområder. I stedet vil der blive gennemført forskellige scenarie-
beregninger under antagelse af at afvandingsmæssige problemer vil kunne
opstå langs vandløb med ringe fald hvor der samtidig er et afvandingsmæs-
sigt behov dvs. arealer i omdrift. Scenarierne vil blive gennemført med an-
vendelse af forskellige hældningsgrader på tilstødende jorde (<=0,5 promil-
le; <=1 promille; <=1,5 promille) og jordbundstyper (leret underjord og lav-
bundsjord) med angivelse af hvor langt ind på de vandløbsnære arealer der
kan være en påvirkning i form af hektar potentiel påvirket landbrugsjord i
omdrift.
Leverance
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gæl-
der både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplands-
afgrænsning afstemt med de oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgø-
5
relser. Endvidere leveres et forslag til justeringer eller suppleringer af de ek-
sisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb med et opland under
10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at kunne identificere vandløb
med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har
et begrænset økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indehol-
dende en faglig vurdering af hvert enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt krite-
riet er relevant og egnet i forhold at afgrænse vandløb med økologisk poten-
tiale. Endelig levers en MapInfo-tabel indeholdende en scoring af de enkelte
vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der
kan GIS beregnes (fald og slyngningsgrad).
Ovenstående leverancer skal indgå i et it værktøj, der skal benyttes til af-
grænsning af vandløb omfattet af vandområdeplanerne. It værktøjet vil bli-
ve stillet til rådighed for kommuner og vandråd, der skal kvalificere den en-
delige afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne i samarbejde med Na-
turstyrelsen.
Medio august afholdes et statusmøde, og leverancerne leveres til Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), senest
den .15 oktober 2016. Den 30. september 2016 sendes et udkast til kommen-
tering til Svana. Vederlag betales ved godkendelse af leverancen.
Vederlag og tidsforbrug
Det samlede projektvederlag er på kr. 834.640 (fast pris, ekskl. moms), hvor-
af NST dækker det fulde beløb. DTU Aqua’s andel af det samlede projekt-
vederlag udgør kr. 82.368. Finansieringen af de enkelte opgaver der indgår i
projektet er angivet nedenfor.
Elementer Opgaver Timer Pris
Pris incl. OH
(113%)
GIS Afgrænsning af vandløb 600 215.640
Beregning af fald og slyngningsgrad
på alle vandløb
Klargøring af mapinfo tabel
Afvanding 50 26.643,5
Kvantitative
analyser
Klargøring af data fra NOVANA in-
deholdende relevante faglige kriterier 50 8.629,2
Statistiske analyser og sandsyn-
lighedsberegninger 50 25.148,5
Notat
Sammenskrivning af notat, herunder
grafisk tilretning af figurer 200 103.668
I alt 850 379.729
Løn, DCE 808.823
Drift, DCE Indkøb af hurtig PC til GIS arbejde 20.000
I alt DCE 828.823
I alt DTU
Aqua
Levering af data, bidrag til og tolkning
af analyser samt sammenskrivning af
notat 82.368
I alt incl OH 911.191
6
Medarbejdere på projektet
Følgende medarbejdere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet vil
indgå i projektet:
Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen – projektkoordinator
Seniorforsker Søren E. Larsen
Seniorforsker Hans Estrup Andersen
IT-tekniker Ane Kjeldgaard
Post.doc. Jes Rasmussen
Følgende medarbejdere fra DTU Aqua vil indgå i projektet:
Jan Nielsen
Niels Jepsen
Kvalitetssikring
Dette tilbud er udarbejdet i overensstemmelse med DCE’s retningslinjer for
kvalitetssikring af faglig rådgivning. Der henvises til ” Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi og akkrediteret prøvning. Teknisk
del (Del 2A)”.
De til projektet knyttede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at
løse opgaven. Der foretages kvalitetssikring af alle dele af projektet: for hver
del kvalitetssikres den enkelte medarbejder arbejde af en anden kollega til-
knyttet projektet.
Desuden foretager ledelsen ved Institut for Bioscience faglig kvalitetskontrol
af den færdige rapport.
Ledelsen ved Institut for Bioscience sikrer, at de til projektet tilknyttede
medarbejdere har fået allokeret tilstrækkeligt tid til dets gennemførelse,
samt at der er økonomisk sammenhæng mellem det tilbudte og de afsatte
økonomiske resurser.
Kvalitetskontrol af projektets økonomi foregår via den tidsregistrering og
projektstyring, som er fast standard ved DCE/Bioscience.
Referencer
Friberg et al. 2013
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 1. august 2016 18:38
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Hej Annette
Ja, det ser fint ud. Du er velkommen til at formidel videre. Vil du give besked når jeg skal sende en underskrevet
aftale fra min side.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 12:48
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: RE: projekt opdatering af faglige kriterier
Hej Peter
Jeg har nu opdateret projektbeskrivelsen. Vil du nikke til den så jeg kan sende både denne og kontraktudkastet
videre til godkendelse hos DCE?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. august 2016 11:38
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
2
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Gry Bagger <gba@dce.au.dk>
Sendt: 2. august 2016 14:06
Til: Peter Kaarup
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: VS: projekt opdatering af faglige kriterier
Vedhæftede filer: Kontrakt om opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb.DOC;
Projekt om kriterier for udpegning_NST_01082016.DOCX
Kære Peter Kaarup
Jeg har kigget vedhæftede kontrakt igennem og har kun meget enkelte bemærkninger. Den primære findes i afsnit
8.6.og 8.7., hvorefter MFVM får ejerskabet til projektets software, registre, databaser og tilknyttede systemer. I
denne konkrete sammenhæng er det ikke helt overskueligt, hvor meget vi overdrager rettighederne til (særligt
”tilknyttede systemer”) og jeg har derfor indsat en passage, der er enslydende med den, der i øvrigt anvendes i
kontrakten vedr. andre rettigheder – nemlig at MFVM får en ubegrænset, uigenkaldelig brugsret i stedet for
ejerskab.
Jeg håber, dette kan accepteres og er det tilfældet, kan du blot fremsende en underskrevet aftale, så skal vi forsøge
at få den retur til jer i morgen eller torsdag.
Mvh Gry Bagger
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen
Sendt: 2. august 2016 13:43
Til: Gry Bagger
Emne: FW: projekt opdatering af faglige kriterier
2
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 1. august 2016 12:48
To: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: RE: projekt opdatering af faglige kriterier
Hej Peter
Jeg har nu opdateret projektbeskrivelsen. Vil du nikke til den så jeg kan sende både denne og kontraktudkastet
videre til godkendelse hos DCE?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. august 2016 11:38
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
3
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
Side 1/18
Kontrakt vedrørende forskning og udvikling
Kontrakt om opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af
vandløb
mellem:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 376060
og
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Vejlsøvej 25,
8600 Silkeborg
CVR-nr.: 31119103
Til styrelsens interne brug
Journal nr.
NST-044-01294
Enhed/kontaktperson
Peter Kaarup
Finansieringskilde (eks. programpakke, budgetområde, konto, FL § eller lign.)
Side 2/18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ...................................................................................................................3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER ..................................................................4
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ......................................................................6
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET..........................................6
2 KONTRAKTPERIODE...........................................................................................................6
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER...................................................................................6
Projektets primære Leverancer er: .................................................................................................67
4 PROJEKTSTYRING ...............................................................................................................7
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING...........................................................78
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN ..........................................................................................8
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................9
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”..............................................11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER .................................................................................12
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER............12
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE......................................................................................................................12
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.................................................13
4 MISLIGHOLDELSE .............................................................................................................13
5 FORSINKELSE .....................................................................................................................13
6 MANGLER............................................................................................................................13
7 OPHÆVELSE........................................................................................................................14
8 UNDERLEVERANDØRER..................................................................................................14
9 HABILITET...........................................................................................................................14
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15
11 FORSIKRING........................................................................................................................15
12 FORCE MAJEURE ...............................................................................................................15
13 TAVSHEDSPLIGT................................................................................................................15
14 OVERDRAGELSE................................................................................................................16
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING.................................................................................16
16 ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17
UNDERSKRIFTER...........................................................................................................................18
Side 3/18
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – Projektbeskrivelse af 30. juni.
Bilag 2 – Forskningsinstitutionens tilbud af 9. juni 2016.
Side 4/18
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
Andre Rettigheder betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer uafhængigt af dette projekt. før Styrelsen
eller Forskningsinstitutionen bestiller disse med
henblik på brug under dette Projekt.
Forskningsinstitutionen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
Forskningsinstitutionens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international ret og EU-ret, der måtte være gældende
for forhold, der er omfattet af denne Kontrakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
Side 5/18
MIM har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 8.1
Part betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Parterne betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
Projektet det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
Projektlederen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Resultater betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
Styrelsen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
Styrelsens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Underleverandør betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.1.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 6/18
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1) Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.:
376060 (”Styrelsen”).
og
(2) DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25,8600
Silkeborg, CVR-nr.: 31119103 (”Forskningsinstitutionen”).
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
1.1 Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet ”Oopdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb”. Projektets formål, omfang og indhold, Parternes Leverancer,
tidsplan m.v. fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 eller Forskningsinstitutionens tilbud,
jf. Bilag 2.
1.2 Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger - der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
1.3 Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Kontraktperioden løber fra den 29. juni 2016 til udgangen af 2016.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 1, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil (”Leverancerne”).
Projektets primære Leverancer er:
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gælder både type 1,2
og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplandsafgrænsning afstemt med de
oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgørelser. Endvidere leveres et forslag til
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 7/18
justeringer eller suppleringer af de eksisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb
med et opland under 10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at identificere vandløb med
et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har et begrænset
økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indeholdende en faglig vurdering af hvert
enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt kriteriet er relevant og egnet i forhold at afgrænse
vandløb med økologisk potentiale. Endelig leveres en MapInfo-tabel indeholdende en scoring
af de enkelte vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der kan
GIS beregnes (fald og slyngningsgrad)..
3.3 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel Styrelsen som Forskningsinstitutionen skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Peter Kaarup(”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Annette Baattrup-Pedersen.
(”Forskningsinstitutionens Kontaktperson”).
4.2 Projektlederrollen tilfalder Forskningsinstitutionen Projektlederen er Annette Baattrup-
Pedersen (”Projektlederen”).
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
5.1 Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 911.191 ekskl. moms
(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale, der inkluderer DCE’s afregninger med DTU
Aqua for underleverancer.
5.2 Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5.3 Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
5.4 Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden, såfremt Kontraktperioden ikke
løber over mere end 12 måneder.
5.5 Vederlaget er fast for kontraktperioden
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker ved Styrelsens godkendelse efter endelig aflevering af Leverancen.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 8/18
Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000860810 att.: Peter Kaarup ”
6.2 Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb, projektnummer NST-044-
01294. Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige
betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798
af 28. juni 2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver
fakturering skal ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
6.5 Såfremt en faktura ikke er i overensstemmelse med kravene i Projektspecifikke Bestemmelser
pkt.6.2, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling heraf, indtil en faktura, der
opfylder kravene i henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.2 er modtaget.
6.6 Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
7.1 Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
7.2 Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
7.3 Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 9/18
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Styrelsen samt andre institutioner under Miljø- og Fødevareministeriet (herefter ”MFVM”),
får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til Projektets
Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.6.
8.2 Brugsretten til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvendelse til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MFVM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MFVM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug af enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MFVM eller af tredjemand på vegne af MFVM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
- ændring af funktionaliteter
iv. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 10/18
v. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vi. uddrage en del eller opdeling i dele
vii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
viii. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ix. ændring af dimensioner
x. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandene til optagelse i EU.
8.3 Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater skal altid ske med behørig kildehenvisning.
8.4 Såfremt der foretages afkortning, opsummering, ændring m.v. i henhold til Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 8.2., litra c, skal dette fremgå, og det skal altid ske med respekt for
ophavsmanden. Forskningsinstitutionen er ikke ansvarlig for den konkrete afkortning,
opsummering, ændring m.v. i henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.2., litra c.
8.5 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
8.6 Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MFVM samt andre institutioner under
Miljø- og Fødevareministeriet (herefter ”MFVM”), en ubegrænset, royalty-fri, ikke-
eksklusive og uigenkaldelig brugsret den fulde ejendomsret til disse, herunder også til al
tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i. I det omfang, data ikke indeholder
personhenførbare oplysninger, der kræver tilladelse for anvendelsen fra Styrelsen som
dataansvarlig, erhverver Forskningsinstitutionen en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive
og uigenkaldelig brugsret hertil.
8.7 Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.18.6 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis
MFVM forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede
systemer samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver
med at vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede
systemer samt tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software,
registre, databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MFVM forlange disse
videregivet til tredjemand.
8.88.6 Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende
Projekt, er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
8.98.7 Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part og i den forbindelse fremsende kopi af materialet, der ønskes
publiceret/offentliggjort. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 11/18
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen og fremsender kopi af materialet, der ønskes publiceret/offentliggjort, med
mindre Parterne aftaler andet.
8.108.8 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i
henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.118.9 MFVM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen
i forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MFVM.
8.128.10 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Andre Rettigheder
8.138.11 Selvom der i projektet anvendes Andre Rettigheder, indebærer denne aftale ingen
ændringer i ejerskabet til disse.
8.148.12 I det omfang Andre Rettigheder er inkorporeret i Projektets Leverancer eller
Resultater, og det er nødvendigt for Styrelsens brug af Leverancer eller Resultater i henhold
til dette pkt. 8, skal Forskningsinstitutionen dog give MFVM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-
eksklusive og uigenkaldelig brugsret til at udnytte disse Andre Rettigheder.
8.158.13 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.13-8.14 ændres ikke, uanset
om - og i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.168.14 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MFVM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at
MFVM kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse
med det i dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle
webmaterialer i form af links omkostningsfrit kan bruges af MFVM, eller tredjemand udpeget
af MFVM. Dette gælder dog ikke links, der udelukkende tjener som litteraturliste eller
kildehenvisning.
8.178.15 Forskningsinstitutionen skal holde MFVM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå
som følge af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
9.1 Der er ingen afvigelser fra ”Almindelige Bestemmelser”
Almindelige Bestemmelser
Side 12/18
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt MFVM ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt MFVM ikke kan opnå sikkerhed for
opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan Styrelsen
opsige Kontrakten uden varsel.
1.2 Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor, såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
2.2 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
2.3 Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
Forskningsinstitutionens Kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående
indhentede skriftlige samtykke. Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret
rollefordeling meromkostninger for gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af
Forskningsinstitutionen.
2.4 Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
2.5 Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Almindelige Bestemmelser
Side 13/18
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7 Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2 Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
3.4 Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
4 MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2 Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
5.4 I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Almindelige Bestemmelser
Side 14/18
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3 I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7 OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og - hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges - har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
7.3 At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2 Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
8.3 Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Almindelige Bestemmelser
Side 15/18
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11 FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 Parterne er underlagt de offentligretlige tavshedspligtsregler, herunder forvaltningslovens §
27, med hensyn til oplysninger, der indgår i Parternes samarbejde i henhold til Kontrakten.
Almindelige Bestemmelser
Side 16/18
Parterne rådfører sig med hinanden ved tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en oplysning er
omfattet af reglerne om tavshedspligt.
14 OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
Almindelige Bestemmelser
Side 17/18
16 ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 2, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 –
Almindelige Bestemmelser
Side 18/18
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Styrelsen:
DCE, Aarhus Universitet dato Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, dato
_______________________ _______________________
Annette Baattrup-Pedersen Peter Kaarup
Seniorforsker Kontorchef
Projektbeskrivelse
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Dato: Juni 2016
Annette Baattrup-Pedersen
Institut for Bioscience
Modtager:
Naturstyrelsen
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 5
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Formål
Med henblik på at afgrænse vandløb i vandområdeplanerne gennemføres en
analyse med det formål, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10 km2,
og 2) identificere vandløb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle
og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
Projektets formål er således, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10
km2 som de foreligger i udkast til vandområdeplaner (gælder både type 1, 2
og 3 vandløb); 2) beregne fald og slyngningsgrad for vandløb der indgår i
udkast til vandområde planer med et opland under 10 km2 (gælder både ty-
pe 1, 2 og 3 vandløb), og angive en ’score’ for disse; 3) vurdere om gældende
kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller suppleres med henblik på så
vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk potentiale med-
tages i vandområdeplanerne 4) overordnet vurdere eventuelle afvandings-
mæssige problemer i relation til udpegningen.
Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde den-
ne afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige
kriterier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet
er af få skilt de vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smal-
le og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de
ca. 19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret
på et omfattende arbejde fra DCE og har været drøftet indgående i vand-
løbsforums arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne ud-
vælge de vandløb, som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik
målsætning. Nedenfor fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at
lægge til grund for afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområde-
planer 2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operatio-
naliseret som alle type 2 og 3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-
vandløb) indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i en-
ten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for Vandområdeplan
2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ik-
ke udpeget som kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5 eller Fysisk in-
deks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår
desuden vandløb, der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de
forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø, marin).
3
Projekt indhold
Med henblik på at indfri de ovennævnte formål indeholder projektet følgen-
de aktiviteter:
Afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 som de foreligger i udkast til
vandområde planer (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb):
Afgrænsningen af vandløb i vandområderne med et opland over 10 km2 vil
blive foretaget sådan, at oplandsafgrænsningen bliver afstemt med de op-
lande, der anvendes til bl.a. belastningsopgørelser. Det vil være nødvendigt
først at overføre vandområde-identen til det vandløbs-tema som danner
grundlag for oplandsdatabasen, dernæst kan den nedre oplandsafgrænsning
til vandområdet manuelt digitaliseres.
Beregning af fald og slyngningsgrad for vandløb i udkast til vandområde planer med
et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb).
Af hensyn til kvaliteten af vurderingen af, om gældende kriterier skal juste-
res eller suppleres, vil det være nødvendigt at genberegne vandløbets fald
og slyngningsgrad i vandområder med opland under 10 km2. Naturstyrelsen
fremsender GIS tema med den gældende vandområde ident for vandområ-
deplan 2015-21 ved opstart af projektet.
For at opnå en så retvisende beregning af faldet som muligt vil beregningen
ikke blot blive foretaget ved aflæsning at højden i vandløbets start- slut-
punkter, men på hele vandløbsstrækningen i vandområdet vha. genererin-
gen af en hydrologisk korrekt ’ådal ’i højdemodellen i en smal zone under
vandløbet. Denne metode vil ud over en gennemsnitsfald på vandløbet også
give standardafvigelse, median, range og andre statistiske variable der kan
anvendes til at beskrive faldet på vandløbet.
Vurdering af om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller supple-
res med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne:
Vurderingen vil i det omfang data er tilgængelige blive baseret på kvantita-
tive analyser af sammenhænge mellem den økologiske tilstand vurderet for
de økologiske tilstandselementer (DVPI, DVFI og DFFV) og vandløbets fald,
bredde, slyngningsgrad og Dansk Fysisk Indeks (DFI). Datagrundlaget vil
dels være data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA
samt data indsamlet af DTU Aqua (ørredyngel). Analyserne gennemføres
med det formål specifikt at kunne belyse om der kan identificeres et kritisk
fald, en kritisk bredde, en kritisk slyngningsgrad og/eller et kritisk DFI ni-
veau for at nå målopfyldelse med de enkelte kvalitetselementer enkeltvis og
samlet. Analyserne vil have samme tilgang for både DVPI, DVFI og DFFV.
Såfremt der ikke kan identificeres kritiske værdier for de nævnte kriterier,
vil der blive gennemført sandsynlighedsberegninger for om der kan nås
målopfyldelse under antagelse af forskellige niveauer for kriterierne. Disse
vil kunne anvendes som mål for risikoen for at vandområder med økologisk
potentiale udtages fra vandområdeplanerne med anvendelse af forskellige
niveauer for kriterierne.
Samme typer af analyser, som beskrevet ovenfor, vil der blive gennemført
på udtræk af fisketætheder på stationer med ørredyngel. Disse data leveres
af DTU Aqua i form af en liste indeholdende stationsnummer, UTM koordi-
4
nater og WinBio stationsnummer. Disse stationer indeholder ikke informati-
on om fald og slyngningsgrad og nye GIS-beregnede data for disse paramet-
re vil blive tilknyttes hver station og danne baggrund for analyserne. Det vil
ikke være muligt at se nærmere på betydningen af bredde og DFI på disse
stationer, da disse ikke kan genereres fra GIS.
Udover ovennævnte kriterier, vil det blive vurderet om okker kan medføre
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Vurderingen vil tage udgangspunkt i identifikation
af kritiske værdier for smådyr og fisk i forhold til okker på baggrund af litte-
ratur og resultater fra tidligere undersøgelser og viden om potentielle okker
områder ud fra okkerkortlægningen.
Tilsvarende vil det blive vurderet om lav vandføring/udtørring kan betinge
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Disse forhold vil blive vurderet kvalitativt, dvs. med
anvendelse af ekspertvurderinger.
Endelig vil der for blødbundsvandløb (vandløb med fald <0,5 promille) og
kunstige vandløb, i det omfang de indgår som vandområder i udkastet til
vandplaner, blive vurderet hvilke kriterier der vil kunne anvendes i forhold
til at vurdere det økologiske potentiale i disse typer. Her gælder det imidler-
tid at der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, og derfor vil vurde-
ringen ikke kunne tage udgangspunkt i sammenhænge mellem de økologi-
ske tilstandselementer og fald, bredde, slyngningsgrad og DFI som for de
øvrige vandløb. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de vandkemiske
forhold med henblik på at identificere eventuelle kritiske niveauer, der, hvis
de overskrides, kan være til hinder for målopfyldelse i det nedstrøms vand-
område. Datagrundlaget til at gennemføre sådanne analyser kan være spin-
kelt, da der for mange af de økologiske vandløbsstationer kun findes spora-
disk forekommende vandkemiske data.
Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Der gennemføres analyser med henblik på at kvantificere om og i hvor høj
grad afgrænsningen af vandområder med den dertil hørende fastlæggelse af
målsætning om mindst god økologisk tilstand, kan give anledning til afvan-
dingsmæssige problemer. Denne analyse vil ikke blive gennemført for de
enkelte vandområder. I stedet vil der blive gennemført forskellige scenarie-
beregninger under antagelse af at afvandingsmæssige problemer vil kunne
opstå langs vandløb med ringe fald hvor der samtidig er et afvandingsmæs-
sigt behov dvs. arealer i omdrift. Scenarierne vil blive gennemført med an-
vendelse af forskellige hældningsgrader på tilstødende jorde (<=0,5 promil-
le; <=1 promille; <=1,5 promille) og jordbundstyper (leret underjord og lav-
bundsjord) med angivelse af hvor langt ind på de vandløbsnære arealer der
kan være en påvirkning i form af hektar potentiel påvirket landbrugsjord i
omdrift.
Leverance
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gæl-
der både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplands-
afgrænsning afstemt med de oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgø-
5
relser. Endvidere leveres et forslag til justeringer eller suppleringer af de ek-
sisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb med et opland under
10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at kunne identificere vandløb
med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har
et begrænset økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indehol-
dende en faglig vurdering af hvert enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt krite-
riet er relevant og egnet i forhold at afgrænse vandløb med økologisk poten-
tiale. Endelig levers en MapInfo-tabel indeholdende en scoring af de enkelte
vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der
kan GIS beregnes (fald og slyngningsgrad).
Ovenstående leverancer skal indgå i et it værktøj, der skal benyttes til af-
grænsning af vandløb omfattet af vandområdeplanerne. It værktøjet vil bli-
ve stillet til rådighed for kommuner og vandråd, der skal kvalificere den en-
delige afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne i samarbejde med Na-
turstyrelsen.
Medio august afholdes et statusmøde, og leverancerne leveres til Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), senest
den .15 oktober 2016. Den 30. september 2016 sendes et udkast til kommen-
tering til Svana. Vederlag betales ved godkendelse af leverancen.
Vederlag og tidsforbrug
Det samlede projektvederlag er på kr. 911.191 (fast pris, ekskl. moms), hvor-
af NST dækker det fulde beløb. DTU Aqua’s andel af det samlede projekt-
vederlag udgør kr. 82.368. Finansieringen af de enkelte opgaver der indgår i
projektet er angivet nedenfor.
Elementer Opgaver Timer Pris
Pris incl. OH
(113%)
GIS Afgrænsning af vandløb 600 215.640
Beregning af fald og slyngningsgrad
på alle vandløb
Klargøring af mapinfo tabel
Afvanding 50 26.643,5
Kvantitative
analyser
Klargøring af data fra NOVANA in-
deholdende relevante faglige kriterier 50 8.629,2
Statistiske analyser og sandsyn-
lighedsberegninger 50 25.148,5
Notat
Sammenskrivning af notat, herunder
grafisk tilretning af figurer 200 103.668
I alt 850 379.729
Løn, DCE 808.823
Drift, DCE Indkøb af hurtig PC til GIS arbejde 20.000
I alt DCE 828.823
I alt DTU
Aqua
Levering af data, bidrag til og tolkning
af analyser samt sammenskrivning af
notat 82.368
I alt incl OH 911.191
6
Medarbejdere på projektet
Følgende medarbejdere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet vil
indgå i projektet:
Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen – projektkoordinator
Seniorforsker Søren E. Larsen
Seniorforsker Hans Estrup Andersen
IT-tekniker Ane Kjeldgaard
Post.doc. Jes Rasmussen
Følgende medarbejdere fra DTU Aqua vil indgå i projektet:
Jan Nielsen
Niels Jepsen
Kvalitetssikring
Dette tilbud er udarbejdet i overensstemmelse med DCE’s retningslinjer for
kvalitetssikring af faglig rådgivning. Der henvises til ” Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi og akkrediteret prøvning. Teknisk
del (Del 2A)”.
De til projektet knyttede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at
løse opgaven. Der foretages kvalitetssikring af alle dele af projektet: for hver
del kvalitetssikres den enkelte medarbejder arbejde af en anden kollega til-
knyttet projektet.
Desuden foretager ledelsen ved Institut for Bioscience faglig kvalitetskontrol
af den færdige rapport.
Ledelsen ved Institut for Bioscience sikrer, at de til projektet tilknyttede
medarbejdere har fået allokeret tilstrækkeligt tid til dets gennemførelse,
samt at der er økonomisk sammenhæng mellem det tilbudte og de afsatte
økonomiske resurser.
Kvalitetskontrol af projektets økonomi foregår via den tidsregistrering og
projektstyring, som er fast standard ved DCE/Bioscience.
Referencer
Friberg et al. 2013
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 9. august 2016 16:46
Til: Gry Bagger
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Vedhæftede filer: Kontrakt om opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vand....DOC;
Projekt om kriterier for udpegning_NST_01082016.DOCX
Kære Gry
Tak for bemærkninger til kontraktudkast. Vi kan justere som foreslået i afsnit 8.5.
I fh.t. bemærkninger under pkt. 6.1 vil jeg meget gerne fastholde formuleringen om at Svana godkender produktet
fra AU inden betaling. Dels vil vi generelt gerne være enige om at leverancen opfylder det aftalte, dels arbejdes der i
det konkrete projekt med underleverandører, hvis leverancer vi gerne vil have lejlighed til at sammenholde med det
aftalte.
Jeg har derfor justeret teksten tilbage til det oprindelige i afsnit 6.1.
Hvis I er enige kan jeg sende en underskrevet aftale.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Gry Bagger [mailto:gba@dce.au.dk]
Sendt: 2. august 2016 14:06
Til: Peter Kaarup
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: VS: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter Kaarup
Jeg har kigget vedhæftede kontrakt igennem og har kun meget enkelte bemærkninger. Den primære findes i afsnit
8.6.og 8.7., hvorefter MFVM får ejerskabet til projektets software, registre, databaser og tilknyttede systemer. I
denne konkrete sammenhæng er det ikke helt overskueligt, hvor meget vi overdrager rettighederne til (særligt
”tilknyttede systemer”) og jeg har derfor indsat en passage, der er enslydende med den, der i øvrigt anvendes i
kontrakten vedr. andre rettigheder – nemlig at MFVM får en ubegrænset, uigenkaldelig brugsret i stedet for
ejerskab.
2
Jeg håber, dette kan accepteres og er det tilfældet, kan du blot fremsende en underskrevet aftale, så skal vi forsøge
at få den retur til jer i morgen eller torsdag.
Mvh Gry Bagger
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen
Sendt: 2. august 2016 13:43
Til: Gry Bagger
Emne: FW: projekt opdatering af faglige kriterier
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 1. august 2016 12:48
To: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: RE: projekt opdatering af faglige kriterier
Hej Peter
Jeg har nu opdateret projektbeskrivelsen. Vil du nikke til den så jeg kan sende både denne og kontraktudkastet
videre til godkendelse hos DCE?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. august 2016 11:38
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
3
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
Side 1/18
Kontrakt vedrørende forskning og udvikling
Kontrakt om opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af
vandløb
mellem:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 376060
og
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Vejlsøvej 25,
8600 Silkeborg
CVR-nr.: 31119103
Til styrelsens interne brug
Journal nr.
NST-044-01294
Enhed/kontaktperson
Peter Kaarup
Finansieringskilde (eks. programpakke, budgetområde, konto, FL § eller lign.)
Formateret: Venstre, Tabulatorstop:
7,32 cm, Venstre
Side 2/18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ...................................................................................................................3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER ..................................................................4
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ......................................................................6
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET..........................................6
2 KONTRAKTPERIODE...........................................................................................................6
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER...................................................................................6
Projektets primære Leverancer er: .................................................................................................67
4 PROJEKTSTYRING ...............................................................................................................7
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING...........................................................78
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN ..........................................................................................8
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................9
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”..............................................11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER .................................................................................12
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER............12
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE......................................................................................................................12
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.................................................13
4 MISLIGHOLDELSE .............................................................................................................13
5 FORSINKELSE .....................................................................................................................13
6 MANGLER............................................................................................................................13
7 OPHÆVELSE........................................................................................................................14
8 UNDERLEVERANDØRER..................................................................................................14
9 HABILITET...........................................................................................................................14
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15
11 FORSIKRING........................................................................................................................15
12 FORCE MAJEURE ...............................................................................................................15
13 TAVSHEDSPLIGT................................................................................................................15
14 OVERDRAGELSE................................................................................................................16
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING.................................................................................16
16 ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17
UNDERSKRIFTER...........................................................................................................................18
Side 3/18
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – Projektbeskrivelse af 30. juni.
Bilag 2 – Forskningsinstitutionens tilbud af 9. juni 2016.
Side 4/18
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
Andre Rettigheder betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer uafhængigt af dette projekt. før Styrelsen
eller Forskningsinstitutionen bestiller disse med
henblik på brug under dette Projekt.
Forskningsinstitutionen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
Forskningsinstitutionens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international ret og EU-ret, der måtte være gældende
for forhold, der er omfattet af denne Kontrakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
Side 5/18
MIM har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 8.1
Part betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Parterne betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
Projektet det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
Projektlederen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Resultater betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
Styrelsen har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
Styrelsens Kontaktperson har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
Underleverandør betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.1.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 6/18
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1) Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.:
376060 (”Styrelsen”).
og
(2) DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25,8600
Silkeborg, CVR-nr.: 31119103 (”Forskningsinstitutionen”).
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
1.1 Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet ”Oopdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb”. Projektets formål, omfang og indhold, Parternes Leverancer,
tidsplan m.v. fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 eller Forskningsinstitutionens tilbud,
jf. Bilag 2.
1.2 Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger - der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
1.3 Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
1.4 Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
2 KONTRAKTPERIODE
2.1 Kontraktperioden løber fra den 29. juni 2016 til udgangen af 2016.
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER
3.1 Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 1, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
3.2 Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil (”Leverancerne”).
Projektets primære Leverancer er:
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gælder både type 1,2
og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplandsafgrænsning afstemt med de
oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgørelser. Endvidere leveres et forslag til
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 7/18
justeringer eller suppleringer af de eksisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb
med et opland under 10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at identificere vandløb med
et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har et begrænset
økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indeholdende en faglig vurdering af hvert
enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt kriteriet er relevant og egnet i forhold at afgrænse
vandløb med økologisk potentiale. Endelig leveres en MapInfo-tabel indeholdende en scoring
af de enkelte vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der kan
GIS beregnes (fald og slyngningsgrad)..
3.3 Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
4 PROJEKTSTYRING
4.1 Såvel Styrelsen som Forskningsinstitutionen skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Peter Kaarup(”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Annette Baattrup-Pedersen.
(”Forskningsinstitutionens Kontaktperson”).
4.2 Projektlederrollen tilfalder Forskningsinstitutionen Projektlederen er Annette Baattrup-
Pedersen (”Projektlederen”).
5 VEDERLAG OG PRISREGULERING
5.1 Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 911.191 ekskl. moms
(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale, der inkluderer DCE’s afregninger med DTU
Aqua for underleverancer.
5.2 Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5.3 Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
5.4 Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden, såfremt Kontraktperioden ikke
løber over mere end 12 måneder.
5.5 Vederlaget er fast for kontraktperioden
6 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
6.1 Betaling sker ved Styrelsens godkendelse efter endelig aflevering af Leverancen.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 8/18
Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000860810 att.: Peter Kaarup ”
6.2 Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb, projektnummer NST-044-
01294. Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige
betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798
af 28. juni 2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver
fakturering skal ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
6.3 Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
6.4 Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
6.5 Såfremt en faktura ikke er i overensstemmelse med kravene i Projektspecifikke Bestemmelser
pkt.6.2, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling heraf, indtil en faktura, der
opfylder kravene i henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.2 er modtaget.
6.6 Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
7 OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
7.1 Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
7.2 Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
7.3 Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 9/18
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8 RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Styrelsen samt andre institutioner under Miljø- og Fødevareministeriet (herefter ”MFVM”),
får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til Projektets
Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.6.
8.2 Brugsretten til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke
begrænset til:
a. anvendelse til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MFVM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MFVM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug af enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MFVM eller af tredjemand på vegne af MFVM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
- ændring af funktionaliteter
iv. tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 10/18
v. udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
vi. uddrage en del eller opdeling i dele
vii. bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
viii. digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ix. ændring af dimensioner
x. oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandene til optagelse i EU.
8.3 Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater skal altid ske med behørig kildehenvisning.
8.4 Såfremt der foretages afkortning, opsummering, ændring m.v. i henhold til Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 8.2., litra c, skal dette fremgå, og det skal altid ske med respekt for
ophavsmanden. Forskningsinstitutionen er ikke ansvarlig for den konkrete afkortning,
opsummering, ændring m.v. i henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.2., litra c.
8.5 Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
8.6 Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MFVM samt andre institutioner under
Miljø- og Fødevareministeriet (herefter ”MFVM”), en ubegrænset, royalty-fri, ikke-
eksklusive og uigenkaldelig brugsret den fulde ejendomsret til disse, herunder også til al
tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i. I det omfang, data ikke indeholder
personhenførbare oplysninger, der kræver tilladelse for anvendelsen fra Styrelsen som
dataansvarlig, erhverver Forskningsinstitutionen en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive
og uigenkaldelig brugsret hertil.
8.7 Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.18.6 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis
MFVM forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede
systemer samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver
med at vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede
systemer samt tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software,
registre, databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MFVM forlange disse
videregivet til tredjemand.
8.88.6 Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende
Projekt, er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
8.98.7 Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part og i den forbindelse fremsende kopi af materialet, der ønskes
publiceret/offentliggjort. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
Projektspecifikke Bestemmelser
Side 11/18
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen og fremsender kopi af materialet, der ønskes publiceret/offentliggjort, med
mindre Parterne aftaler andet.
8.108.8 Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i
henhold til Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.118.9 MFVM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen
i forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MFVM.
8.128.10 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Andre Rettigheder
8.138.11 Selvom der i projektet anvendes Andre Rettigheder, indebærer denne aftale ingen
ændringer i ejerskabet til disse.
8.148.12 I det omfang Andre Rettigheder er inkorporeret i Projektets Leverancer eller
Resultater, og det er nødvendigt for Styrelsens brug af Leverancer eller Resultater i henhold
til dette pkt. 8, skal Forskningsinstitutionen dog give MFVM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-
eksklusive og uigenkaldelig brugsret til at udnytte disse Andre Rettigheder.
8.158.13 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.13-8.14 ændres ikke, uanset
om - og i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.168.14 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MFVM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at
MFVM kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse
med det i dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle
webmaterialer i form af links omkostningsfrit kan bruges af MFVM, eller tredjemand udpeget
af MFVM. Dette gælder dog ikke links, der udelukkende tjener som litteraturliste eller
kildehenvisning.
8.178.15 Forskningsinstitutionen skal holde MFVM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå
som følge af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9 AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
9.1 Der er ingen afvigelser fra ”Almindelige Bestemmelser”
Almindelige Bestemmelser
Side 12/18
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt MFVM ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt MFVM ikke kan opnå sikkerhed for
opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan Styrelsen
opsige Kontrakten uden varsel.
1.2 Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor, såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
2 KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
2.1 Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
2.2 Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
2.3 Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
Forskningsinstitutionens Kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående
indhentede skriftlige samtykke. Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret
rollefordeling meromkostninger for gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af
Forskningsinstitutionen.
2.4 Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
2.5 Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6 Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Almindelige Bestemmelser
Side 13/18
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7 Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2 Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
3.3 Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
3.4 Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
4 MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5 FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2 Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
5.3 Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
5.4 I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
6 MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Almindelige Bestemmelser
Side 14/18
6.2 Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3 I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7 OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og - hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges - har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2 Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
7.3 At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
8 UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2 Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
8.3 Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
8.4 Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
8.5 Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
9 HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Almindelige Bestemmelser
Side 15/18
10 MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11 FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12 FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13 TAVSHEDSPLIGT
13.1 Parterne er underlagt de offentligretlige tavshedspligtsregler, herunder forvaltningslovens §
27, med hensyn til oplysninger, der indgår i Parternes samarbejde i henhold til Kontrakten.
Almindelige Bestemmelser
Side 16/18
Parterne rådfører sig med hinanden ved tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en oplysning er
omfattet af reglerne om tavshedspligt.
14 OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15 LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
Almindelige Bestemmelser
Side 17/18
16 ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 2, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 –
Almindelige Bestemmelser
Side 18/18
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen: På vegne af Styrelsen:
DCE, Aarhus Universitet dato Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, dato
_______________________ _______________________
Annette Baattrup-Pedersen Peter Kaarup
Seniorforsker Kontorchef
Projektbeskrivelse
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Dato: Juni 2016
Annette Baattrup-Pedersen
Institut for Bioscience
Modtager:
Naturstyrelsen
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 5
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Formål
Med henblik på at afgrænse vandløb i vandområdeplanerne gennemføres en
analyse med det formål, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10 km2,
og 2) identificere vandløb med et opland under 10 km2, som er flade, smalle
og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
Projektets formål er således, at 1) afgrænse vandløb med et opland over 10
km2 som de foreligger i udkast til vandområdeplaner (gælder både type 1, 2
og 3 vandløb); 2) beregne fald og slyngningsgrad for vandløb der indgår i
udkast til vandområde planer med et opland under 10 km2 (gælder både ty-
pe 1, 2 og 3 vandløb), og angive en ’score’ for disse; 3) vurdere om gældende
kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller suppleres med henblik på så
vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk potentiale med-
tages i vandområdeplanerne 4) overordnet vurdere eventuelle afvandings-
mæssige problemer i relation til udpegningen.
Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde den-
ne afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige
kriterier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet
er af få skilt de vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smal-
le og gravede, eller som har et begrænset økologisk potentiale.
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de
ca. 19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret
på et omfattende arbejde fra DCE og har været drøftet indgående i vand-
løbsforums arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne ud-
vælge de vandløb, som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik
målsætning. Nedenfor fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at
lægge til grund for afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområde-
planer 2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operatio-
naliseret som alle type 2 og 3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-
vandløb) indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i en-
ten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for Vandområdeplan
2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ik-
ke udpeget som kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5 eller Fysisk in-
deks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår
desuden vandløb, der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de
forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø, marin).
3
Projekt indhold
Med henblik på at indfri de ovennævnte formål indeholder projektet følgen-
de aktiviteter:
Afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 som de foreligger i udkast til
vandområde planer (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb):
Afgrænsningen af vandløb i vandområderne med et opland over 10 km2 vil
blive foretaget sådan, at oplandsafgrænsningen bliver afstemt med de op-
lande, der anvendes til bl.a. belastningsopgørelser. Det vil være nødvendigt
først at overføre vandområde-identen til det vandløbs-tema som danner
grundlag for oplandsdatabasen, dernæst kan den nedre oplandsafgrænsning
til vandområdet manuelt digitaliseres.
Beregning af fald og slyngningsgrad for vandløb i udkast til vandområde planer med
et opland under 10 km2 (gælder både type 1, 2 og 3 vandløb).
Af hensyn til kvaliteten af vurderingen af, om gældende kriterier skal juste-
res eller suppleres, vil det være nødvendigt at genberegne vandløbets fald
og slyngningsgrad i vandområder med opland under 10 km2. Naturstyrelsen
fremsender GIS tema med den gældende vandområde ident for vandområ-
deplan 2015-21 ved opstart af projektet.
For at opnå en så retvisende beregning af faldet som muligt vil beregningen
ikke blot blive foretaget ved aflæsning at højden i vandløbets start- slut-
punkter, men på hele vandløbsstrækningen i vandområdet vha. genererin-
gen af en hydrologisk korrekt ’ådal ’i højdemodellen i en smal zone under
vandløbet. Denne metode vil ud over en gennemsnitsfald på vandløbet også
give standardafvigelse, median, range og andre statistiske variable der kan
anvendes til at beskrive faldet på vandløbet.
Vurdering af om gældende kriterier jf. Friberg et al. 2013 skal justeres eller supple-
res med henblik på så vidt muligt at sikre, at kun type 1 vandløb med et økologisk
potentiale medtages i vandområdeplanerne:
Vurderingen vil i det omfang data er tilgængelige blive baseret på kvantita-
tive analyser af sammenhænge mellem den økologiske tilstand vurderet for
de økologiske tilstandselementer (DVPI, DVFI og DFFV) og vandløbets fald,
bredde, slyngningsgrad og Dansk Fysisk Indeks (DFI). Datagrundlaget vil
dels være data indsamlet i det nationale overvågningsprogram NOVANA
samt data indsamlet af DTU Aqua (ørredyngel). Analyserne gennemføres
med det formål specifikt at kunne belyse om der kan identificeres et kritisk
fald, en kritisk bredde, en kritisk slyngningsgrad og/eller et kritisk DFI ni-
veau for at nå målopfyldelse med de enkelte kvalitetselementer enkeltvis og
samlet. Analyserne vil have samme tilgang for både DVPI, DVFI og DFFV.
Såfremt der ikke kan identificeres kritiske værdier for de nævnte kriterier,
vil der blive gennemført sandsynlighedsberegninger for om der kan nås
målopfyldelse under antagelse af forskellige niveauer for kriterierne. Disse
vil kunne anvendes som mål for risikoen for at vandområder med økologisk
potentiale udtages fra vandområdeplanerne med anvendelse af forskellige
niveauer for kriterierne.
Samme typer af analyser, som beskrevet ovenfor, vil der blive gennemført
på udtræk af fisketætheder på stationer med ørredyngel. Disse data leveres
af DTU Aqua i form af en liste indeholdende stationsnummer, UTM koordi-
4
nater og WinBio stationsnummer. Disse stationer indeholder ikke informati-
on om fald og slyngningsgrad og nye GIS-beregnede data for disse paramet-
re vil blive tilknyttes hver station og danne baggrund for analyserne. Det vil
ikke være muligt at se nærmere på betydningen af bredde og DFI på disse
stationer, da disse ikke kan genereres fra GIS.
Udover ovennævnte kriterier, vil det blive vurderet om okker kan medføre
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Vurderingen vil tage udgangspunkt i identifikation
af kritiske værdier for smådyr og fisk i forhold til okker på baggrund af litte-
ratur og resultater fra tidligere undersøgelser og viden om potentielle okker
områder ud fra okkerkortlægningen.
Tilsvarende vil det blive vurderet om lav vandføring/udtørring kan betinge
en så kraftig påvirkning at en indsats ikke vil kunne medføre målopfyldelse
i vandløb hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fysiske for-
hold beskrevet ovenfor. Disse forhold vil blive vurderet kvalitativt, dvs. med
anvendelse af ekspertvurderinger.
Endelig vil der for blødbundsvandløb (vandløb med fald <0,5 promille) og
kunstige vandløb, i det omfang de indgår som vandområder i udkastet til
vandplaner, blive vurderet hvilke kriterier der vil kunne anvendes i forhold
til at vurdere det økologiske potentiale i disse typer. Her gælder det imidler-
tid at der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, og derfor vil vurde-
ringen ikke kunne tage udgangspunkt i sammenhænge mellem de økologi-
ske tilstandselementer og fald, bredde, slyngningsgrad og DFI som for de
øvrige vandløb. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de vandkemiske
forhold med henblik på at identificere eventuelle kritiske niveauer, der, hvis
de overskrides, kan være til hinder for målopfyldelse i det nedstrøms vand-
område. Datagrundlaget til at gennemføre sådanne analyser kan være spin-
kelt, da der for mange af de økologiske vandløbsstationer kun findes spora-
disk forekommende vandkemiske data.
Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i relation til udpegningen.
Der gennemføres analyser med henblik på at kvantificere om og i hvor høj
grad afgrænsningen af vandområder med den dertil hørende fastlæggelse af
målsætning om mindst god økologisk tilstand, kan give anledning til afvan-
dingsmæssige problemer. Denne analyse vil ikke blive gennemført for de
enkelte vandområder. I stedet vil der blive gennemført forskellige scenarie-
beregninger under antagelse af at afvandingsmæssige problemer vil kunne
opstå langs vandløb med ringe fald hvor der samtidig er et afvandingsmæs-
sigt behov dvs. arealer i omdrift. Scenarierne vil blive gennemført med an-
vendelse af forskellige hældningsgrader på tilstødende jorde (<=0,5 promil-
le; <=1 promille; <=1,5 promille) og jordbundstyper (leret underjord og lav-
bundsjord) med angivelse af hvor langt ind på de vandløbsnære arealer der
kan være en påvirkning i form af hektar potentiel påvirket landbrugsjord i
omdrift.
Leverance
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland over 10 km2 (gæl-
der både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i GIS med oplands-
afgrænsning afstemt med de oplande, der anvendes til bl.a belastningsopgø-
5
relser. Endvidere leveres et forslag til justeringer eller suppleringer af de ek-
sisterende faglige kriterier for udvælgelse af vandløb med et opland under
10 km2 (Friberg et al. 2013) med henblik på at kunne identificere vandløb
med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller som har
et begrænset økologisk potentiale. Dette leveres i form af et notat indehol-
dende en faglig vurdering af hvert enkelt kriterie i forhold til, hvorvidt krite-
riet er relevant og egnet i forhold at afgrænse vandløb med økologisk poten-
tiale. Endelig levers en MapInfo-tabel indeholdende en scoring af de enkelte
vandløb med oplande mindre end 10 km2 for så vidt angår de kriterier der
kan GIS beregnes (fald og slyngningsgrad).
Ovenstående leverancer skal indgå i et it værktøj, der skal benyttes til af-
grænsning af vandløb omfattet af vandområdeplanerne. It værktøjet vil bli-
ve stillet til rådighed for kommuner og vandråd, der skal kvalificere den en-
delige afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne i samarbejde med Na-
turstyrelsen.
Medio august afholdes et statusmøde, og leverancerne leveres til Miljø- og
Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana), senest
den .15 oktober 2016. Den 30. september 2016 sendes et udkast til kommen-
tering til Svana. Vederlag betales ved godkendelse af leverancen.
Vederlag og tidsforbrug
Det samlede projektvederlag er på kr. 911.191 (fast pris, ekskl. moms), hvor-
af NST dækker det fulde beløb. DTU Aqua’s andel af det samlede projekt-
vederlag udgør kr. 82.368. Finansieringen af de enkelte opgaver der indgår i
projektet er angivet nedenfor.
Elementer Opgaver Timer Pris
Pris incl. OH
(113%)
GIS Afgrænsning af vandløb 600 215.640
Beregning af fald og slyngningsgrad
på alle vandløb
Klargøring af mapinfo tabel
Afvanding 50 26.643,5
Kvantitative
analyser
Klargøring af data fra NOVANA in-
deholdende relevante faglige kriterier 50 8.629,2
Statistiske analyser og sandsyn-
lighedsberegninger 50 25.148,5
Notat
Sammenskrivning af notat, herunder
grafisk tilretning af figurer 200 103.668
I alt 850 379.729
Løn, DCE 808.823
Drift, DCE Indkøb af hurtig PC til GIS arbejde 20.000
I alt DCE 828.823
I alt DTU
Aqua
Levering af data, bidrag til og tolkning
af analyser samt sammenskrivning af
notat 82.368
I alt incl OH 911.191
6
Medarbejdere på projektet
Følgende medarbejdere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet vil
indgå i projektet:
Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen – projektkoordinator
Seniorforsker Søren E. Larsen
Seniorforsker Hans Estrup Andersen
IT-tekniker Ane Kjeldgaard
Post.doc. Jes Rasmussen
Følgende medarbejdere fra DTU Aqua vil indgå i projektet:
Jan Nielsen
Niels Jepsen
Kvalitetssikring
Dette tilbud er udarbejdet i overensstemmelse med DCE’s retningslinjer for
kvalitetssikring af faglig rådgivning. Der henvises til ” Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi og akkrediteret prøvning. Teknisk
del (Del 2A)”.
De til projektet knyttede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at
løse opgaven. Der foretages kvalitetssikring af alle dele af projektet: for hver
del kvalitetssikres den enkelte medarbejder arbejde af en anden kollega til-
knyttet projektet.
Desuden foretager ledelsen ved Institut for Bioscience faglig kvalitetskontrol
af den færdige rapport.
Ledelsen ved Institut for Bioscience sikrer, at de til projektet tilknyttede
medarbejdere har fået allokeret tilstrækkeligt tid til dets gennemførelse,
samt at der er økonomisk sammenhæng mellem det tilbudte og de afsatte
økonomiske resurser.
Kvalitetskontrol af projektets økonomi foregår via den tidsregistrering og
projektstyring, som er fast standard ved DCE/Bioscience.
Referencer
Friberg et al. 2013
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Gry Bagger <gba@dce.au.dk>
Sendt: 18. august 2016 09:59
Til: Peter Kaarup
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Vil du sende en underskrevet aftale asap med de ændringer/tilbageførsler, du angav i den mail af 9. august?
Mvh Gry
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
Fra: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sendt: 9. august 2016 16:46
Til: Gry Bagger
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Gry
Tak for bemærkninger til kontraktudkast. Vi kan justere som foreslået i afsnit 8.5.
I fh.t. bemærkninger under pkt. 6.1 vil jeg meget gerne fastholde formuleringen om at Svana godkender produktet
fra AU inden betaling. Dels vil vi generelt gerne være enige om at leverancen opfylder det aftalte, dels arbejdes der i
det konkrete projekt med underleverandører, hvis leverancer vi gerne vil have lejlighed til at sammenholde med det
aftalte.
Jeg har derfor justeret teksten tilbage til det oprindelige i afsnit 6.1.
Hvis I er enige kan jeg sende en underskrevet aftale.
2
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Gry Bagger [mailto:gba@dce.au.dk]
Sendt: 2. august 2016 14:06
Til: Peter Kaarup
Cc: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: VS: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter Kaarup
Jeg har kigget vedhæftede kontrakt igennem og har kun meget enkelte bemærkninger. Den primære findes i afsnit
8.6.og 8.7., hvorefter MFVM får ejerskabet til projektets software, registre, databaser og tilknyttede systemer. I
denne konkrete sammenhæng er det ikke helt overskueligt, hvor meget vi overdrager rettighederne til (særligt
”tilknyttede systemer”) og jeg har derfor indsat en passage, der er enslydende med den, der i øvrigt anvendes i
kontrakten vedr. andre rettigheder – nemlig at MFVM får en ubegrænset, uigenkaldelig brugsret i stedet for
ejerskab.
Jeg håber, dette kan accepteres og er det tilfældet, kan du blot fremsende en underskrevet aftale, så skal vi forsøge
at få den retur til jer i morgen eller torsdag.
Mvh Gry Bagger
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
3
Fra: Annette Baattrup-Pedersen
Sendt: 2. august 2016 13:43
Til: Gry Bagger
Emne: FW: projekt opdatering af faglige kriterier
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 1. august 2016 12:48
To: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: RE: projekt opdatering af faglige kriterier
Hej Peter
Jeg har nu opdateret projektbeskrivelsen. Vil du nikke til den så jeg kan sende både denne og kontraktudkastet
videre til godkendelse hos DCE?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. august 2016 11:38
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Ane Kjeldgaard
Subject: SV: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Annette
Tak for mail. Jeg er enig i at det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale om projektet snarest muligt.
Vedlagt en justeret projektbeskrivelse efter jeres bemærkninger af 30. juni 2016, samt et udkast til aftale om
projektet.
Hvis I har bemærkninger hører jeg naturligvis gerne om det med. Jeg tænker projektbeskrivelsen vedlægges aftalen
som bilag. Vi har i første omgang ladet korrektur og bemærkninger stå i projektbeskrivelsen, men de skal naturligvis
slettes i den endelige udgave, som jeg kan sende til jer i en underskrevet version når jeg har hørt om I har
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
4
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 5. september 2016 16:33
Til: Peter Kaarup
Emne: RE: Underskrevet aftale retur
Hej Peter
Måske kan vi tale om fremdriften i projektet efter mødet onsdag?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 5. september 2016 14:52
To: Annette Baattrup-Pedersen
Subject: VS: Underskrevet aftale retur
Kære Annette
Jeg håber arbejdet med opdatering af faglige kriterier for afgræsning af vandløb går godt.
I projektbeskrivelsen er omtalt, at vi kan holde et status møde i august. Vi vil være interesserede i at følge projektets
fremdrift, og vil høre om I har mulighed for at tage en kort status drøftelse.
Har I mulighed for at komme med forslag til en sådan drøftelse vil jeg være glad.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Gry Bagger [mailto:gba@dce.au.dk]
Sendt: 19. august 2016 09:56
Til: Peter Kaarup
Emne: Underskrevet aftale retur
Kære Peter
Hermed underskrevet aftale retur.
Jeg har rettet Annette Baatrup til direktør Hanne Bach, da Annette jo ikke er underskriftsberettiget.
2
Mvh Gry
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
Fra: 7412-226-c-1@print.au.dk [mailto:7412-226-c-1@print.au.dk]
Sendt: 19. august 2016 09:49
Til: Gry Bagger
Emne: Message from 7412-226-c-1
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 5. september 2016 21:12
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: Underskrevet aftale retur
Hej Annette
Ja, lad os gerne vende ord om projektet på onsdag. Jeg har nogle kolleger, som jeg gerne vil have med til at
statusmøde, så jeg vil gerne om vi kan aftale et tidspunkt ved siden af snakken onsdag. Mødet kan evt. være via
Lync.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 5. september 2016 16:33
Til: Peter Kaarup
Emne: RE: Underskrevet aftale retur
Hej Peter
Måske kan vi tale om fremdriften i projektet efter mødet onsdag?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 5. september 2016 14:52
To: Annette Baattrup-Pedersen
Subject: VS: Underskrevet aftale retur
Kære Annette
Jeg håber arbejdet med opdatering af faglige kriterier for afgræsning af vandløb går godt.
I projektbeskrivelsen er omtalt, at vi kan holde et status møde i august. Vi vil være interesserede i at følge projektets
fremdrift, og vil høre om I har mulighed for at tage en kort status drøftelse.
Har I mulighed for at komme med forslag til en sådan drøftelse vil jeg være glad.
2
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Gry Bagger [mailto:gba@dce.au.dk]
Sendt: 19. august 2016 09:56
Til: Peter Kaarup
Emne: Underskrevet aftale retur
Kære Peter
Hermed underskrevet aftale retur.
Jeg har rettet Annette Baatrup til direktør Hanne Bach, da Annette jo ikke er underskriftsberettiget.
Mvh Gry
Med venlig hilsen
Gry Bagger
Chefkonsulent
Cand. Jur.
Direkte tlf: 87151307
E-mail: gba@dce.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
Postboks 358
4000 Roskilde
Tlf: 8715 5000
E-mail: dce@au.dk
http:// www.dce.au.dk
Fra: 7412-226-c-1@print.au.dk [mailto:7412-226-c-1@print.au.dk]
Sendt: 19. august 2016 09:49
Til: Gry Bagger
Emne: Message from 7412-226-c-1
3
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Katrine Fabricius
Sendt: 14. september 2016 14:57
Til: abp@bios.au.dk
Cc: Peter Kaarup
Emne: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Vedhæftede filer: Notat om kriterier for identifikation af vandløb i VP2 (3).PDF
Kære Annette
Her som aftalt de kriterier, der er anvendt til afgrænsning af vandløb i VP2
Mvh Katrine
NOTAT
Identifikation af vandløb i vandområdeplanerne
Regeringens Økonomiudvalg har truffet beslutning om, at ca. 19.000 km vandløb
indgår i anden generations vandplaner. Dette papir vedrører den anvendte metode
for identifikation af vandløbene.
Baggrund
Vandløbsforums arbejdsgruppe 1 har haft til opgave at komme med et oplæg til
objektive og transparente naturfaglige kriterier, hvorpå prioriteringen af vandløb,
der skal målsættes i vandplanen, kan ske. Diskussionerne er foregået med
udgangspunkt i en række naturfaglige parametre opstillet af DCE. Der er desuden
taget udgangspunkt i de 28.000 km vandløb, der var målsat i amternes
regionplaner.
Der er ikke opnået enighed i arbejdsgruppen, hvorfor gruppens endelige leverance
indeholder forskellige alternative anbefalinger, der vurderes at omfatte mellem i
alt ca. 9.000 og ca. 27.000 km vandløb.
Udvælgelse af vandløb
I VF har alle interessenter været enige om, at vandløb med et opland over 10 km2
bør indgår. Dette kan operationaliseres som alle type 2- og 3-vandløb.
Det af regeringen valgte scenarium fokuserer på at supplere disse med de små,
naturlige vandløb, der enten har en dokumenteret høj naturværdi i form af en god-
høj tilstandsklasse, eller et fysisk potentiale til at få det. Det er vandløb, der i
Danmark er med til at sikre, at direktivets mål og formål er opfyldt.
Små, naturlige vandløb med en dokumenteret høj naturværdi operationaliseres
som alle naturlige type 1-vandløb, der har opnået en god eller høj tilstandsklasse
vurderet ud fra Dansk Vandløbsfauna Indeks.
Små vandløb med et fysisk potentiale til at opnå en høj naturværdi
operationaliseres som alle type 1-vandløb med et godt fald, et naturligt forløb eller
en dokumenteret god fysik.
Identifikationen af vandløb er derfor konkret sket ud fra følgende retningslinjer:
- Alle type 2- og 3-vandløb indgår
- Alle type 1-vandløb indgår, hvis de har opnået en faunaklasse 5, 6
eller 7
- Alle type 1-vandløb indgår derudover kun, hvis de lever op til:
Vandløbet er naturligt (her i betydningen hverken
kunstigt, stærkt modificeret eller et blødbundsvandløb) og
Faldet ≥ 3 promille eller slyngningsgraden ≥ 1,5 eller
Fysisk indeks ≥ 0,5
Desuden indgår vandløb, selvom de falder udenfor ovenstående, hvis de forbinder
to målsatte vandområder (vandløb, sø, marin).
Figur 1 viser princippet i udvælgelsen af vandløb. Figur 2 giverviser i kortformat et
overblik over de identificerede vandløb.
2
Figur 1: Principper for udvælgelse af de vandløb, der fremover skal indgå i
vandplanlægningen.
3
Figur 2: De ca. 19.000 km vandløb udvalgt er vist med lys blå/ rød. Heraf er ca.
18.100 km omfattet af udkast til vandplaner (vist med lys blå), mens ca. 800 km
ikke er omfattet af udkast til vandplaner (vist med rød). Ca. 3.800 km vandløb
omfattet af udkast til vandplaner udgår (ikke vist).
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 14. september 2016 22:02
Til: Katrine Fabricius
Cc: Peter Kaarup
Emne: Re: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Tak Katrine! Dette tager vi udgangspunkt i. VH Annette
Den 14. sep. 2016 kl. 14.56 skrev Katrine Fabricius <qkf@svana.dk>:
Kære Annette
Her som aftalt de kriterier, der er anvendt til afgrænsning af vandløb i VP2
Mvh Katrine
<Notat om kriterier for identifikation af vandløb i VP2 (3).pdf>
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 23. september 2016 09:39
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Kære Katrine
Vi arbejder på højtryk med denne rapportering. Jeg vil høre om du kan sende kortet s. 2 som eps fil eller lignende så
vores grafikere kan overtage den samme figur?
Vh Annette
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 14. september 2016 14:57
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Peter Kaarup
Subject: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Kære Annette
Her som aftalt de kriterier, der er anvendt til afgrænsning af vandløb i VP2
Mvh Katrine
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Katrine Fabricius
Sendt: 27. september 2016 08:44
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Kære Annette
Jeg er usikker på, hvad en eps fil er. Jeg er umiddelbart kun i besiddelse af den pdf, som jeg sendte til dig. Men
måske jeg kan få andre til at lave en sådan
Vh Katrine
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 23. september 2016 09:39
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Kære Katrine
Vi arbejder på højtryk med denne rapportering. Jeg vil høre om du kan sende kortet s. 2 som eps fil eller lignende så
vores grafikere kan overtage den samme figur?
Vh Annette
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 14. september 2016 14:57
To: Annette Baattrup-Pedersen
Cc: Peter Kaarup
Subject: kriterier for afgrænsning af vandløb i VP2
Kære Annette
Her som aftalt de kriterier, der er anvendt til afgrænsning af vandløb i VP2
Mvh Katrine
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 17. oktober 2016 18:02
Til: Peter Kaarup; Ane Kjeldgaard
Emne: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Tænker at Ane har kontaktet dig vedr. mapinfo filerne, som er klar. Mht. selve notatet ligger det til faglig
kommentering hos Brian Kronvang. Jeg sender til jer så snart jeg har det retur. Håber det går, og beklager
forsinkelsen. Hans E. Andersen skulle deltage i møde i SVANA omkring fosfor og derfor nåede vi ikke at få sendt til
jer inden eftersårsferien.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 17. oktober 2016 21:16
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: Re: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Jeg sender notatet senest næste uge.
VH Annette
Den 17. okt. 2016 kl. 20.00 skrev Peter Kaarup <pekje@svana.dk>:
Kære Annette
Tak. Vi har ikke modtaget gis-filerne, men modtager dem gerne så snart som muligt. Kontakt gerne
Mette Nymann herom.
Ved du, hvornår vi kan forvente at have udkast til selve rapporten – er det umiddelbart
efterårsferien (primo uge 43).
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig
myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets
skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 17. oktober 2016 18:02
Til: Peter Kaarup; Ane Kjeldgaard
Emne: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Tænker at Ane har kontaktet dig vedr. mapinfo filerne, som er klar. Mht. selve notatet ligger det til
faglig kommentering hos Brian Kronvang. Jeg sender til jer så snart jeg har det retur. Håber det går,
og beklager forsinkelsen. Hans E. Andersen skulle deltage i møde i SVANA omkring fosfor og derfor
nåede vi ikke at få sendt til jer inden eftersårsferien.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
2
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til
Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi
skal drøfte format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig
myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets
skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 26. oktober 2016 09:12
Til: Peter Kaarup
Cc: Poul Nordemann Jensen
Emne: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA.PDF; Notat_Projekt om kriterier
for udpegning_SVANA.DOCX
Kære Peter
Hermed det lovede notat vedr. projektet opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Jeg vedhæfter
både pdf og word version, således at I har mulighed for at kommentere direkte i word versionen.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016
Annette Baattrup-Pedersen
1
, Ane Kjeldgaard
1
, Niels Jepsen
2
, Jan Nielsen
2
, Jes Jessen Rasmussen
1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 27
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
xxxxx
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,29 13
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,29 15
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vandområdeplaner 17
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 21
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb og kunstige vandløb 22
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 24
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 24
11 Referencer 26
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række objektive og transparente naturfaglige kriterier i udvælgelsen af
vandløbstrækninger. Denne udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrel-
se, hvor vandløb med et opland på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en
vurdering af om vandløbene havde, eller havde potentiale til at nå en høj na-
turværdi (beskrevet nærmere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte
principper i udvælgelse af vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
Type 1
DVFI ≥ 5
Type 2
Type 3
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
VP
Fald ≥ 3,0 ‰
Slyngning ≥ 1,5
Fysisk indeks ≥ 0,5
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
VP
Ja
Ja
VP
Ja
Nej
Nej
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. de skulle ikke være
kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvandløb for at kunne indgå i
vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene have et fald på mini-
mum 3 promille, en slyngningsgrad på minimum 1,5 og en fysisk tilstand
vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på minimum 0,5 (Figur 1). For at
sikre sammenhæng valgte man endvidere at medtage udvalgte vandområ-
der der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de fungerede som forbin-
delsesled mellem to målsatte vandområder (vandløb, sø, marin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at sikre at
kun vandløb med potentiale til at opnå høj eller god økologisk tilstand fortsat
er inkluderet i vandområdeplanerne, mens vandløb der, fordi de er smalle,
flade og/eller opgravede i et omfang der gør, at de ikke kan nå målopfyldelse,
tages ud af vandområdeplanerne der gælder i perioden 2015-2021. Termen
opgravet refererer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der
tidligere er blevet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Dette med
henblik på at sikre, at kun vandløb der kan nå miljømålet god økologisk til-
stand medtages i vandområdeplanerne. Udover de ovenfor nævnte natur-
faglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad og generelle fysiske
forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da denne parameter be-
skriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
3.2 Data
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i type 1 vandløb (DVFI og DFFVø), og en række para-
metre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som væren-
de fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fysiske tilstand beskrevet ud
fra Dansk Fysisk Index (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstan-
den i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bed-
ste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse
1 betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR
værdi som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedi-
rektivet (Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske
tilstand kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og den nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk. Da det er essentielt
for hældningsberegningen, at vandløbslinierne er placeret rigtigt i forhold til
den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-informationen fra det
gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye GeoDanmark-
vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-linier er deref-
ter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til vandområder.
Der er efterfølgende genereret hydrologisk korrekte ådale til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Hæld-
ningen er efterfølgende beregnet ved at lægge de oprettede vandområde-
linier ned i Topo to Raster-ådalen og omregne disse til 3D-vandløb.
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Variabel
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kana-
liseret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt ned-
gravet), 3) naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivele i
Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014:
TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i
blødbundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald,
ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejen-
de organisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009 skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræk-
ninger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er
her valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen
af iltforbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan
være begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende stræk-
ninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
variable (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). I tilfælde af at
de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressionsmodellerne
herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI
for hver enkelt variabel. Der er ligeledes opstillet lineære regressionsmodel-
ler for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med DVFI
(EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldelse be-
regnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket som
normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende variab-
le, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologi-
ske tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem
vandspejlsfald, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspa-
rameter for smådyr, DVFI, vandløbshældning og den økologiske tilstands-
parameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede sam-
menhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte natur-
faglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2. For den økologiske tilstandsparameter
DFFVø var det ikke muligt på baggrund af de empiriske sammenhænge at
udvikle modeller, der kan angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Såle-
des kunne der ikke etableres signifikant sammenhæng mellem DFFVø og
vandløbsbredden, hverken på baggrund af NOVANA data eller DTU Aquas
data. Dermed spiller bredden overordnet set ingen rolle for indeksværdien
DFFVø, mens den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbs-
hældning er bestemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og
høj DFFVø indeksværdi, hvilket betyder at der ikke er tale om en sammen-
hæng, der kan anvendes i modelleringssammenhæng. Det betyder også at
der ikke ud fra de opstillede sammenhænge kan angives en nedre grænse
for hældning eller bredde af vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet
med DFFVø. Dette resultat er i overensstemmelse med Kristensen m.fl.
(2014, figur 19) der heller ikke kunne identificere en sammenhæng mellem
naturlige forekomst af ørredyngel og vandløbenes hældning (alle størrelser
vandløb).
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde Ns
12
Ifølge modellen for sammenhæng mellem vandløbshældning og sandsynlig-
hed for målopfyldelse med DVFI spiller vandløbshældningen umiddelbart en
relativ ringe rolle for om vandløbene kan nå målopfyldelse. Således er sand-
synligheden for målopfyldelse (EQR≥0,52) ca. 60 % selv i vandløb med ganske
ringe hældning (figur 2A), dvs. også i vandløb der normalt henføres til vand-
løb af blødbundstypen. Sandsynligheden for at nå målopfyldelse øges dog lidt
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af en række
parametre der beskriver de an-
vendte naturfaglige kriterier (flad,
smal og opgravet). Kun vandlø-
bets slyngningsgrad og generelle
fysiske tilstand (DFI) spiller en
væsentlig rolle for sandsynlighe-
den for målopfyldelse. På figuren
er dels angivet kategorier for
slyngningsgrad (1-4) samt beskri-
velse af denne kategorierne
jævnfør Wiberg-Larsen og Kron-
vang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 2 4 6 8 10
0 1 2 3 4 5
Vandløbshældning (‰)
Vandløbsbredde (m)
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
Lige kanaliserede
vandløb
1
Svagt sinuøse
vandløb
2
Sinuøse
vandløb
3
Meandrerede
vandløb
Slyngningsgrad
Fysisk indeksværdi
A
B
C
D
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
13
med stigende vandløbshældning (f.eks. til 80 % i 10 m brede vandløb) (figur
2).
Tilsvarende spiller vandløbsbredden en ganske ringe rolle for om vandløbe-
ne kan nå målopfyldelse med DVFI, og selv i helt smalle vandløb er sand-
synligheden for målopfyldelse stor; nemlig ca. 60 % (figur 2). Igen øges
sandsynligheden for målopfyldelse kun svagt med øget bredde (f.eks. til
næsten 100 % i 10 m brede vandløb) (figur 2B).
Vandløbenes slyngningsgrad spiller til gengæld en væsentlig rolle for om
der kan nås målopfyldelse med DVFI, jævnfør modellen for sammenhæng
mellem bedømt slyngningsgrad og sandsynligheden for målopfyldelse med
DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse ganske ringe
i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyng-
ningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1)
er ganske høj (ca. 50 %) og er næsten 100 % i stærkt sinuøse og mæandre-
rende vandløb (figur 2C).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,29 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi stiger
sandsynligheden for målopfyldelse markant, og allerede ved en DFI indeks-
værdi på omkring 0,5 er sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI tæt
på 100 % (figur 2D). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk til-
stand jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en
meget stor forbedring i de især hydromorfologiske forhold, der kan under-
støtte den økologiske tilstand.
Det har været dokumenteret i årtier, at ørreden er afhængig af et fysisk varie-
ret vandløbsmiljø, og at der kan være gode naturlige bestande i alle størrelser
vandløb, også i ganske små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992
& 1994, Nielsen 1995). Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mel-
lem DFFVø og vandløbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke
kan forventes målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,29
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,29
og vandløb med DFI≥0,29 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen
af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige sub-
strattyper (tabel 4) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,29 og DFI≥0,29).
Tabel 4. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,29 og vandløb med DFI≥0,29.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
14
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,29 oftere er tydeligt rektangulære og kanalise-
rede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,29. Ligeledes er breddevariati-
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,29 og gruppen af vandløb med DFI≥0,29. Frekvensfordelingerne er stati-
stisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, bred-
devariation og dækning af de forskellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
D
C
E
F
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Grus
Sten
Sand
Mudder
DFI < 0,29
DFI > 0,29
(%)
15
onen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større fo-
rekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,29
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,29. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtag-
ne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på,
om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,29 med stor sandsynlighed
kan nå målopfyldelse med anvendelse af DVFI, men også at denne sandsyn-
lighed i høj grad afhænger af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0),
og/eller i et vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet
(tværsnitsprofil 1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse sti-
ger til mellem 60 og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandlø-
bet ligger mere i terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sand-
synligheden for målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav
når der enten ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bund-
substratet spiller også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse
vandløb. Vandløb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 sva-
rende til en dækningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form
af grus og sten (dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlig-
hed for at kunne nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for
at kunne nå målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte
substrattyper (dækningsgrad >10 %).
16
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,29 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Sten
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
Grus
Mudder
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
C
D
E
17
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfagli-
ge kriterier i udvælgelse af vandområder til
vandområdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger an-
befales det at justere de tidligere anvendte kriterier for udvælgelse af vand-
løb til vandområdeplaner (se figur 1). Således peger resultaterne på, at vand-
løbets hældning (fald) og vandløbets bredde ikke spiller nogen væsentlig
rolle for sandsynligheden for målopfyldelse med de økologiske tilstands-
elementer DVFI og DFFVø, og at kriterierne for vandløbets hældning og
bredde derfor kan udgå i forbindelse med udvælgelsen af vandløb. Ligele-
des kan det overvejes om kriteriet vedrørende vandløbets slyngningsgrad,
målt ved sinuøsitet, ændres fra nuværende minimum 1,5 til 1,25, da der i
vandløb der blot har et svagt slynget forløb (SI>1,25) er god sandsynlighed
for at nå målopfyldelse. Således vil omkring 50 % af vandløbene med sinuø-
sitet >= 1,25 (slyngningsgradskategori 1) jævnfør modellen kunne nå målop-
fyldelse.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på, at grænse-
værdien for den samlede DFI score kan justeres fra nuværende minimum 0,5
til >0,29. Således viser modellen, at sandsynligheden for målopfyldelse med
DVFI øges når DFI antager værdier > 0,29. De kriterier, der kan anbefales for
udvælgelse af vandløb til vandområdeplaner, på baggrund af de her gen-
nemførte analyser, er illustreret i figur 5.
Figur 5. Figuren illustrerer de
naturfaglige principper, der kan
anbefales anvendt i forbindelse
med udvælgelse af vandløb til
vandområdeplaner. Bemærk
stjernemarkeringen, som viser, at
det for vandløb med DFI<0,29
anbefales at lave en nærmere
fysisk undersøgelse i forbindelse
med beslutningen om, hvorvidt
de skal med i vandområdepla-
nerne. Indholdet af denne under-
søgelse redegøres der for i tek-
sten. På figuren er angivet kate-
gorier for slyngning, tværsnitspro-
fil, breddevariation samt mudder
(1-4). Beskrivelsen af disse kate-
gorier kan ses i afsnit 3.3 og
svarer til beskrivelserne i Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA
V05.
Type 1
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
Slyngning >kat. 1
Fysisk indeks >0,29
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej Nej
Nej*
Tværsnitsprofil >kat. 1 Breddevariation >kat. 1 Mudder ≥kat. 1
Ikke VP Ikke VP Ikke VP
Ja Ja Ja
Nej
*
18
Imidlertid kan en anvendelse af DFI<0,29 som kriterium for udvælgelse af
vandløb til vandområdeplaner følges op af en vurdering af, hvad der kan
være årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,29. Dette er i figur 5
angivet med en stjernemarkering. Såfremt der er tale om forhold, der relate-
rer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed vandløbets tvær-
snitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen, bør disse un-
dersøges. Herefter bør beslutningen om, hvorvidt vandløbet skal udgå af
vandområdeplanerne, hvile på om det vurderes muligt at ændre tilstrække-
ligt på de fysiske forhold med anvendelse af virkemidler som genslyngning,
hævning af vandløbsbund, retablering af fri dynamik mv. til at opnå målop-
fyldelse, eller om sådanne ændringer påvirker vandløbets anvendelse i en
sådan grad, at brugen af virkemidler ikke kan forsvares. Det der i givet fald
skal undersøges nærmere er, hvorvidt vandløbets tværsnitsprofil er enten
helt tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt ned-
gravet (dvs. >1 m under terræn), om breddevariationen er ganske ringe (DFI
kategori for breddevariation ≤1) og om vandløbsbunden har udbredt fore-
komst af mudder (1 svarende til >25 % dækning) og ringe dækning af groft
substrat i form af grus og sten (dækningsgrad<10 %). Disse forhold betinger
således alle, at vandløbet har ringe sandsynlighed for at kunne nå målopfyl-
delse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønder-
jyske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen
1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan således medføre en så kraftig påvirkning, at en indsats med vir-
kemidler til forbedring af de fysiske forhold ikke vil kunne medføre målop-
fyldelse i vandløb, hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fy-
siske forhold. De her gennemførte analyser viser ligeledes, at kun ganske få
vandløb kan opnå målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af
okkerudfældning på bunden, på planter mv. Således kan der for sådanne
vandløb generelt ikke etableres signifikante sammenhænge mellem para-
metre for de anvendte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, bredde og
slyngningsgrad) og den økologiske tilstand vurderet med DVFI og DFFVø.
Ligeledes er det kun ganske få vandløb, i alt 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %),
der opnår målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har al-
20
le et naturligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse
her afspejler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk varia-
tion kan finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
21
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. Drænvand, har stor variation
i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding
af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både
fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur,
iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse.
Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever længere perio-
der med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målopfyldelse.
Vurderingen af, om et vandløb kan have en naturlig ørredbestand, bør der-
for baseres på konkrete undersøgelser, herunder på NOVANA-stationer og
DTU Aquas landsdækkende stationsnet.
22
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb
og kunstige vandløb
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 6). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BOD koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010). Det
anbefales derfor at den vandkemiske tilstand målt ved koncentrationer af
BI5 og ammonium tages i betragtning i vurderingen af sandsynligheden for
at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte vandløbsoplande.
23
Figur 6. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BOD, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
BI5 koncentration (mg L-1
)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Ammonium-N koncentration (mg L-1
)
A
B
24
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede
og ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vand-
stand i vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en
stigning på få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger
direkte af vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirk-
ning af afvandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om
drænudløbene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvøm-
mes, vil påvirkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænud-
løbene oversvømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstignin-
gen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
25
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
26
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
27
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016
Annette Baattrup-Pedersen
1
, Ane Kjeldgaard
1
, Niels Jepsen
2
, Jan Nielsen
2
, Jes Jessen Rasmussen
1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 27
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
xxxxx
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,29 13
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,29 15
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vandområdeplaner 17
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 21
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb og kunstige vandløb 22
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 24
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 24
11 Referencer 26
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række objektive og transparente naturfaglige kriterier i udvælgelsen af
vandløbstrækninger. Denne udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrel-
se, hvor vandløb med et opland på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en
vurdering af om vandløbene havde, eller havde potentiale til at nå en høj na-
turværdi (beskrevet nærmere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte
principper i udvælgelse af vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. de skulle ikke være
kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvandløb for at kunne indgå i
vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene have et fald på mini-
mum 3 promille, en slyngningsgrad på minimum 1,5 og en fysisk tilstand
vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på minimum 0,5 (Figur 1). For at
sikre sammenhæng valgte man endvidere at medtage udvalgte vandområ-
der der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de fungerede som forbin-
delsesled mellem to målsatte vandområder (vandløb, sø, marin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at sikre at
kun vandløb med potentiale til at opnå høj eller god økologisk tilstand fortsat
er inkluderet i vandområdeplanerne, mens vandløb der, fordi de er smalle,
flade og/eller opgravede i et omfang der gør, at de ikke kan nå målopfyldelse,
tages ud af vandområdeplanerne der gælder i perioden 2015-2021. Termen
opgravet refererer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der
tidligere er blevet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Dette med
henblik på at sikre, at kun vandløb der kan nå miljømålet god økologisk til-
stand medtages i vandområdeplanerne. Udover de ovenfor nævnte natur-
faglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad og generelle fysiske
forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da denne parameter be-
skriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
3.2 Data
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i type 1 vandløb (DVFI og DFFVø), og en række para-
metre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som væren-
de fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fysiske tilstand beskrevet ud
fra Dansk Fysisk Index (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstan-
den i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bed-
ste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse
1 betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR
værdi som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedi-
rektivet (Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske
tilstand kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og den nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk. Da det er essentielt
for hældningsberegningen, at vandløbslinierne er placeret rigtigt i forhold til
den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-informationen fra det
gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye GeoDanmark-
vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-linier er deref-
ter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til vandområder.
Der er efterfølgende genereret hydrologisk korrekte ådale til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Hæld-
ningen er efterfølgende beregnet ved at lægge de oprettede vandområde-
linier ned i Topo to Raster-ådalen og omregne disse til 3D-vandløb.
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Variabel
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kana-
liseret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt ned-
gravet), 3) naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivele i
Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014:
TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i
blødbundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald,
ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejen-
de organisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009 skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræk-
ninger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er
her valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen
af iltforbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan
være begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende stræk-
ninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
variable (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). I tilfælde af at
de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressionsmodellerne
herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI
for hver enkelt variabel. Der er ligeledes opstillet lineære regressionsmodel-
ler for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med DVFI
(EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldelse be-
regnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket som
normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende variab-
le, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologi-
ske tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem
vandspejlsfald, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspa-
rameter for smådyr, DVFI, vandløbshældning og den økologiske tilstands-
parameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede sam-
menhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte natur-
faglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2. For den økologiske tilstandsparameter
DFFVø var det ikke muligt på baggrund af de empiriske sammenhænge at
udvikle modeller, der kan angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Såle-
des kunne der ikke etableres signifikant sammenhæng mellem DFFVø og
vandløbsbredden, hverken på baggrund af NOVANA data eller DTU Aquas
data. Dermed spiller bredden overordnet set ingen rolle for indeksværdien
DFFVø, mens den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbs-
hældning er bestemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og
høj DFFVø indeksværdi, hvilket betyder at der ikke er tale om en sammen-
hæng, der kan anvendes i modelleringssammenhæng. Det betyder også at
der ikke ud fra de opstillede sammenhænge kan angives en nedre grænse
for hældning eller bredde af vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet
med DFFVø. Dette resultat er i overensstemmelse med Kristensen m.fl.
(2014, figur 19) der heller ikke kunne identificere en sammenhæng mellem
naturlige forekomst af ørredyngel og vandløbenes hældning (alle størrelser
vandløb).
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde Ns
12
Ifølge modellen for sammenhæng mellem vandløbshældning og sandsynlig-
hed for målopfyldelse med DVFI spiller vandløbshældningen umiddelbart en
relativ ringe rolle for om vandløbene kan nå målopfyldelse. Således er sand-
synligheden for målopfyldelse (EQR≥0,52) ca. 60 % selv i vandløb med ganske
ringe hældning (figur 2A), dvs. også i vandløb der normalt henføres til vand-
løb af blødbundstypen. Sandsynligheden for at nå målopfyldelse øges dog lidt
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af en række
parametre der beskriver de an-
vendte naturfaglige kriterier (flad,
smal og opgravet). Kun vandlø-
bets slyngningsgrad og generelle
fysiske tilstand (DFI) spiller en
væsentlig rolle for sandsynlighe-
den for målopfyldelse. På figuren
er dels angivet kategorier for
slyngningsgrad (1-4) samt beskri-
velse af denne kategorierne
jævnfør Wiberg-Larsen og Kron-
vang, 2015: TA V05.
13
med stigende vandløbshældning (f.eks. til 80 % i 10 m brede vandløb) (figur
2).
Tilsvarende spiller vandløbsbredden en ganske ringe rolle for om vandløbe-
ne kan nå målopfyldelse med DVFI, og selv i helt smalle vandløb er sand-
synligheden for målopfyldelse stor; nemlig ca. 60 % (figur 2). Igen øges
sandsynligheden for målopfyldelse kun svagt med øget bredde (f.eks. til
næsten 100 % i 10 m brede vandløb) (figur 2B).
Vandløbenes slyngningsgrad spiller til gengæld en væsentlig rolle for om
der kan nås målopfyldelse med DVFI, jævnfør modellen for sammenhæng
mellem bedømt slyngningsgrad og sandsynligheden for målopfyldelse med
DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse ganske ringe
i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyng-
ningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1)
er ganske høj (ca. 50 %) og er næsten 100 % i stærkt sinuøse og mæandre-
rende vandløb (figur 2C).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,29 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi stiger
sandsynligheden for målopfyldelse markant, og allerede ved en DFI indeks-
værdi på omkring 0,5 er sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI tæt
på 100 % (figur 2D). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk til-
stand jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en
meget stor forbedring i de især hydromorfologiske forhold, der kan under-
støtte den økologiske tilstand.
Det har været dokumenteret i årtier, at ørreden er afhængig af et fysisk varie-
ret vandløbsmiljø, og at der kan være gode naturlige bestande i alle størrelser
vandløb, også i ganske små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992
& 1994, Nielsen 1995). Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mel-
lem DFFVø og vandløbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke
kan forventes målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,29
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,29
og vandløb med DFI≥0,29 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen
af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige sub-
strattyper (tabel 4) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,29 og DFI≥0,29).
Tabel 4. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,29 og vandløb med DFI≥0,29.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
14
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,29 oftere er tydeligt rektangulære og kanalise-
rede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,29. Ligeledes er breddevariati-
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,29 og gruppen af vandløb med DFI≥0,29. Frekvensfordelingerne er stati-
stisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, bred-
devariation og dækning af de forskellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
15
onen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større fo-
rekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,29
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,29. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtag-
ne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på,
om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,29 med stor sandsynlighed
kan nå målopfyldelse med anvendelse af DVFI, men også at denne sandsyn-
lighed i høj grad afhænger af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0),
og/eller i et vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet
(tværsnitsprofil 1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse sti-
ger til mellem 60 og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandlø-
bet ligger mere i terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sand-
synligheden for målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav
når der enten ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bund-
substratet spiller også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse
vandløb. Vandløb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 sva-
rende til en dækningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form
af grus og sten (dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlig-
hed for at kunne nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for
at kunne nå målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte
substrattyper (dækningsgrad >10 %).
16
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,29 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
17
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfagli-
ge kriterier i udvælgelse af vandområder til
vandområdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger an-
befales det at justere de tidligere anvendte kriterier for udvælgelse af vand-
løb til vandområdeplaner (se figur 1). Således peger resultaterne på, at vand-
løbets hældning (fald) og vandløbets bredde ikke spiller nogen væsentlig
rolle for sandsynligheden for målopfyldelse med de økologiske tilstands-
elementer DVFI og DFFVø, og at kriterierne for vandløbets hældning og
bredde derfor kan udgå i forbindelse med udvælgelsen af vandløb. Ligele-
des kan det overvejes om kriteriet vedrørende vandløbets slyngningsgrad,
målt ved sinuøsitet, ændres fra nuværende minimum 1,5 til 1,25, da der i
vandløb der blot har et svagt slynget forløb (SI>1,25) er god sandsynlighed
for at nå målopfyldelse. Således vil omkring 50 % af vandløbene med sinuø-
sitet >= 1,25 (slyngningsgradskategori 1) jævnfør modellen kunne nå målop-
fyldelse.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på, at grænse-
værdien for den samlede DFI score kan justeres fra nuværende minimum 0,5
til >0,29. Således viser modellen, at sandsynligheden for målopfyldelse med
DVFI øges når DFI antager værdier > 0,29. De kriterier, der kan anbefales for
udvælgelse af vandløb til vandområdeplaner, på baggrund af de her gen-
nemførte analyser, er illustreret i figur 5.
Figur 5. Figuren illustrerer de
naturfaglige principper, der kan
anbefales anvendt i forbindelse
med udvælgelse af vandløb til
vandområdeplaner. Bemærk
stjernemarkeringen, som viser, at
det for vandløb med DFI<0,29
anbefales at lave en nærmere
fysisk undersøgelse i forbindelse
med beslutningen om, hvorvidt
de skal med i vandområdepla-
nerne. Indholdet af denne under-
søgelse redegøres der for i tek-
sten. På figuren er angivet kate-
gorier for slyngning, tværsnitspro-
fil, breddevariation samt mudder
(1-4). Beskrivelsen af disse kate-
gorier kan ses i afsnit 3.3 og
svarer til beskrivelserne i Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA
V05.
18
Imidlertid kan en anvendelse af DFI<0,29 som kriterium for udvælgelse af
vandløb til vandområdeplaner følges op af en vurdering af, hvad der kan
være årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,29. Dette er i figur 5
angivet med en stjernemarkering. Såfremt der er tale om forhold, der relate-
rer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed vandløbets tvær-
snitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen, bør disse un-
dersøges. Herefter bør beslutningen om, hvorvidt vandløbet skal udgå af
vandområdeplanerne, hvile på om det vurderes muligt at ændre tilstrække-
ligt på de fysiske forhold med anvendelse af virkemidler som genslyngning,
hævning af vandløbsbund, retablering af fri dynamik mv. til at opnå målop-
fyldelse, eller om sådanne ændringer påvirker vandløbets anvendelse i en
sådan grad, at brugen af virkemidler ikke kan forsvares. Det der i givet fald
skal undersøges nærmere er, hvorvidt vandløbets tværsnitsprofil er enten
helt tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt ned-
gravet (dvs. >1 m under terræn), om breddevariationen er ganske ringe (DFI
kategori for breddevariation ≤1) og om vandløbsbunden har udbredt fore-
komst af mudder (1 svarende til >25 % dækning) og ringe dækning af groft
substrat i form af grus og sten (dækningsgrad<10 %). Disse forhold betinger
således alle, at vandløbet har ringe sandsynlighed for at kunne nå målopfyl-
delse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønder-
jyske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen
1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan således medføre en så kraftig påvirkning, at en indsats med vir-
kemidler til forbedring af de fysiske forhold ikke vil kunne medføre målop-
fyldelse i vandløb, hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fy-
siske forhold. De her gennemførte analyser viser ligeledes, at kun ganske få
vandløb kan opnå målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af
okkerudfældning på bunden, på planter mv. Således kan der for sådanne
vandløb generelt ikke etableres signifikante sammenhænge mellem para-
metre for de anvendte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, bredde og
slyngningsgrad) og den økologiske tilstand vurderet med DVFI og DFFVø.
Ligeledes er det kun ganske få vandløb, i alt 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %),
der opnår målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har al-
20
le et naturligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse
her afspejler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk varia-
tion kan finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
21
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. Drænvand, har stor variation
i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding
af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både
fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur,
iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse.
Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever længere perio-
der med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målopfyldelse.
Vurderingen af, om et vandløb kan have en naturlig ørredbestand, bør der-
for baseres på konkrete undersøgelser, herunder på NOVANA-stationer og
DTU Aquas landsdækkende stationsnet.
22
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb
og kunstige vandløb
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 6). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BOD koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010). Det
anbefales derfor at den vandkemiske tilstand målt ved koncentrationer af
BI5 og ammonium tages i betragtning i vurderingen af sandsynligheden for
at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte vandløbsoplande.
23
Figur 6. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BOD, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
24
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede
og ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vand-
stand i vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en
stigning på få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger
direkte af vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirk-
ning af afvandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om
drænudløbene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvøm-
mes, vil påvirkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænud-
løbene oversvømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstignin-
gen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
25
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
26
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
27
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Katrine Fabricius
Sendt: 4. november 2016 14:32
Til: abp@bios.au.dk
Cc: Jes Rasmussen; Peter Kaarup; Bjørn Howe Jessen; Mette Nymann; Henrik Leth
Jørgensen; Heine Glüsing; ak@bios.au.dk
Emne: dagorden for mødet om kriterier mandag
Kære Annette
Her som aftalt dagorden for mødet mandag 12-14 hos jer.
1. Drøftelse af AUforslag til kriterier i fh.t. anvendelse og operationalisering
2. Fastsættelse af kriterieværdier - faste værdier eller rum for politikske beslutninger
3. Andre kriterier
4. Data i Gis-formater m.v. – allerede leverede datasæt og udeståender
5. Videre proces
6. Overvejelser om projekt vedr. karakterisering
Vi regner med at komme ca. 4-5 fra SVANA
Venlig hilsen
Katrine Fabricius
Specialkonsulent | Vandplanlægning
+45 93 58 81 31 | qkf@svana.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø | Tlf. +45 72 54 20 00 | svana@svana.dk |
www.svana.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 10. november 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: FW: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA_abp_20161110.DOCX
Hej Peter
Hermed et opdateret dokument, hvor figur-rettelser og andre småting dog fortsat mangler. Vil du kontakte mig, hvis
der er ydereligere der bør uddybes.
Vh Annette
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 26. oktober 2016 09:12
To: 'Peter Kaarup'
Cc: Poul Nordemann Jensen
Subject: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat vedr. projektet opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Jeg vedhæfter
både pdf og word version, således at I har mulighed for at kommentere direkte i word versionen.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016
Annette Baattrup-Pedersen1
, Ane Kjeldgaard1
, Niels Jepsen2
, Jan Nielsen2
, Jes Jessen Rasmussen1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 27
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
xxxxx
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,3229 1413
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,3229 1615
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vandområdeplaner 1817
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 2019
8 Vandføring og målopfyldelse 2221
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb og kunstige vandløb 2322
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 2524
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 2524
11 Referencer 2726
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række objektive og transparente naturfaglige kriterier i udvælgelsen af
vandløbstrækninger. Denne udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrel-
se, hvor vandløb med et opland på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en
vurdering af om vandløbene havde, eller havde potentiale til at nå en høj na-
turværdi (beskrevet nærmere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte
principper i udvælgelse af vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
Type 1
DVFI ≥ 5
Type 2
Type 3
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
VP
Fald ≥ 3,0 ‰
Slyngning ≥ 1,5
Fysisk indeks ≥ 0,5
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
VP
Ja
Ja
VP
Ja
Nej
Nej
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. de skulle ikke være
kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvandløb for at kunne indgå i
vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene have et fald på mini-
mum 3 promille, en slyngningsgrad på minimum 1,5 og en fysisk tilstand
vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på minimum 0,5 (Figur 1). For at
sikre sammenhæng valgte man endvidere at medtage udvalgte vandområ-
der der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de fungerede som forbin-
delsesled mellem to målsatte vandområder (vandløb, sø, marin).
Kommentar [abp1]: Skal defineres af
SVANA
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at sikre at
kun vandløb med potentiale til at opnå høj eller god økologisk tilstand fortsat
er inkluderet i vandområdeplanerne, mens vandløb der, fordi de er smalle,
flade og/eller opgravede i et omfang der gør, at de ikke kan nå målopfyldelse,
tages ud af vandområdeplanerne der gælder i perioden 2015-2021. Termen
opgravet refererer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der
tidligere er blevet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Dette med
henblik på at sikre, at kun vandløb der kan nå miljømålet god økologisk til-
stand medtages i vandområdeplanerne. Udover de ovenfor nævnte natur-
faglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad og generelle fysiske
forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da denne parameter be-
skriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
3.2 Data
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i type 1 vandløb (DVFI og DFFVø), og en række para-
metre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som væren-
de fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fysiske tilstand beskrevet ud
fra Dansk Fysisk Index (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstan-
den i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bed-
ste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse
1 betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR
værdi som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedi-
rektivet (Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske
tilstand kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og den nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk. Da det er essentielt
for hældningsberegningen, at vandløbslinierne er placeret rigtigt i forhold til
den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-informationen fra det
gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye GeoDanmark-
vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-linier er deref-
ter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til vandområder.
Der er efterfølgende genereret hydrologisk korrekte ådale til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Hæld-
ningen er efterfølgende beregnet ved at lægge de oprettede vandområde-
linier ned i Topo to Raster-ådalen og omregne disse til 3D-vandløb.
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium VariabelParameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kana-
liseret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt ned-
gravet), 3) naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivele i
Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014:
TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i
blødbundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald,
ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejen-
de organisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009 skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræk-
ninger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er
her valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen
af iltforbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan
være begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende stræk-
ninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
variable (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). I tilfælde af at
de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressionsmodellerne
herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI
for hver enkelt variabel. Der er ligeledes opstillet lineære regressionsmodel-
ler for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med DVFI
(EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldelse be-
regnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket som
normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende variab-
le, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologi-
ske tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem
vandspejlsfald, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspa-
rameter for smådyr, DVFI, vandløbshældning og den økologiske tilstands-
parameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede sam-
menhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte natur-
faglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2. For den økologiske tilstandsparameter
DFFVø var det ikke muligt på baggrund af de empiriske sammenhænge at
udvikle modeller, der kan angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Såle-
des kunne der ikke etableres signifikant sammenhæng mellem DFFVø og
vandløbsbredden, hverken på baggrund af NOVANA data eller DTU Aquas
data. Dermed spiller bredden overordnet set ingen ikke en afgørende rolle
for indeksværdien DFFVø. D, mens den etablerede sammenhæng mellem
DFFVø og vandløbshældning er bestemt af ganske få vandløb med stor
vandløbshældning og høj DFFVø indeksværdi. Derfor er der ikke , hvilket
betyder at der ikke er tale om en sammenhæng, der kan anvendes i modelle-
ringssammenhæng. Det betyder også at der ikke ud fra de opstillede sam-
menhænge kan angives en nedre grænse for hældning eller bredde af vand-
løb i forhold til målopfyldelse vurderet med DFFVø. Dette resultat er i over-
ensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, figur 19) der heller ikke kunne
identificere en sammenhæng mellem naturlige forekomst af ørredyngel og
vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde Ns
12
Ifølge modellen for sammenhæng mellem vandløbshældning og sandsynlig-
hed for målopfyldelse med DVFI spiller vandløbshældningen umiddelbart en
relativ ringe en rolle for om vandløbene kan nå målopfyldelse, da sandsynlig-
heden for at nå målopfyldelse øges med stigende vandløbshældning. Sand-
synligheden for at nå målopfyldelse øges dog lidt med stigende vandløbs-
hældning (f.eks. til 80 % i 10 m brede vandløb) (figur 2). Imidlertid er sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af en række
parametre der beskriver de an-
vendte naturfaglige kriterier (flad,
smal og opgravet). Kun vandlø-
bets slyngningsgrad og generelle
fysiske tilstand (DFI) spiller en
væsentlig rolle for sandsynlighe-
den for målopfyldelse. På figuren
er dels angivet kategorier for
slyngningsgrad (1-4) samt beskri-
velse af denne kategorierne
jævnfør Wiberg-Larsen og Kron-
vang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 2 4 6 8 10
0 1 2 3 4 5
Vandløbshældning (‰)
Vandløbsbredde (m)
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
Lige kanaliserede
vandløb
1
Svagt sinuøse
vandløb
2
Sinuøse
vandløb
3
Meandrerede
vandløb
Slyngningsgrad
Fysisk indeksværdi
A
B
C
D
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
Kommentar [abp2]: 0 skal fjernes fra
de to øverste figurer, og måske kan
angives på en måde at kurven ikke
starter i 0
13
vandløbshældning ganske stor Således er sandsynligheden for målopfyldelse
(EQR≥0,52) nemlig ca. 60 % selv i vandløb med ganske ringe hældning (figur
2A). , dvs. også i vandløb der normalt henføres til vandløb af blødbundstypen.
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse øges dog lidt med stigende vand-
løbshældning (f.eks. til 80 % i 10 m brede vandløb) (figur 2). Det betyder der-
for at vandløbshældning ikke er særligt anvendeligt som naturfagligt kriteri-
um for udvælgelse af vandløb til vandområdeplanerne. Det her fundne er i
overensstemmelse med en tidligere rapportering (Friberg et al. 2013) hvor der
ligeledes kun blev fundet en relativ svag stigning i DVFI med stigende vand-
løbshældning.
Vandløbshældning er overordnet set en vigtig parameter for den gennemsnit-
lige strømhastighed i vandløb og dermed også for andelen af grove substrater
på vandløbsbunden (Thyssen et al. 1990), hvilket igen har betydning for sand-
synligheden for at nå målopfyldelse med DVFI. Imidlertid kan andre forhold
også spille en vigtig rolle for især variationen i strømhastigheden og dermed
for substratforholdene i vandløbet. Det gælder eksempelvis vandløbets slyng-
ningsgrad og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden (Thyssen
et al. 1990; Sand-Jensen Sand-Jensen og Mebus, 1998). Et slynget vandløb har
en vis tværgående strømning udover den dominerende strømning ned af
vandløbet, hvilket skaber en strøm mod bunden og på tværs af vandløbet som
påvirker erosion og aflejring af bundmateriale og derfor sammensætningen og
fordelingen af substrater på vandløbsbunden. De grove substrater kan således
blive blotlagt hvor der eroderes vandløbsbund mens de finere substrater bli-
ver aflejret i indersiden af svingene. Udover at påvirke den gennemsnitlige
strømhastighed kan vandplanterne også skabe stor variation i strømningsfor-
holdene på strækningsniveau. Således kan planter der vokser i grødeøer skabe
både vertikal og horisontal variation i strømmen hvilket også bevirker at
bundsubstratforholdene bliver mere varierede, både hvad angår sammensæt-
ningen af disse og fordelingen på vandløbsbunden (Sand-Jensen og Mebus,
1998).
Tilsvarende spiller Vvandløbsbredden spiller ligeledes en ganske ringe rolle
for om vandløbene kan nå målopfyldelse med DVFI, og selv i helt smalle
vandløb er sandsynligheden for målopfyldelse stor; nemlig ca. 60 % (figur
2). Igen øges sandsynligheden for målopfyldelse kun svagt med øget bredde
(f.eks. til næsten 100 % i 10 m brede vandløb) (figur 2B).
Vandløbenes slyngningsgrad spiller til gengæld en væsentlig rolle for om
der kan nås målopfyldelse med DVFI, jævnfør modellen for sammenhæng
mellem bedømt slyngningsgrad og sandsynligheden for målopfyldelse med
DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse ganske ringe
i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyng-
ningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1)
er ganske høj (ca. 50 %) og er næsten 100 % i stærkt sinuøse og mæandre-
rende vandløb (figur 2C).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,3229 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi fra
0,32-0,53 stiger sandsynligheden for målopfyldelse markant, og allerede ved
en DFI indeksværdi på omkring 0,5 erog sandsynligheden for at nå målop-
fyldelse med DVFI kommer tæt på 100 % (figur 2D). Det betyder, at der i in-
tervallet for moderat fysisk tilstand jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende
14
grænser (0,33-0,56) sker en meget stor forbedring i de især hydromorfologi-
ske forhold, der kan understøtte den økologiske tilstand.
Det har været dokumenteret i årtier, at ørreden er afhængig af et fysisk varie-
ret vandløbsmiljø, og at der kan være gode naturlige bestande i alle størrelser
vandløb, også i ganske små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992
& 1994, Nielsen 1995). Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mel-
lem DFFVø og vandløbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke
kan forventes målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,3229
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,29
32og vandløb med DFI≥0,29 32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på for-
delingen af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (tabel 4) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,3229
og DFI≥0,3229).
Tabel 4. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,3229 og vandløb med DFI≥0,3229.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,29 32 oftere er tydeligt rektangulære og kanali-
serede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,3229. Ligeledes er breddeva-
riationen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med stør-
re forekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,3229 og gruppen af vandløb med DFI≥0,3229. Frekvensfordelingerne er
statistisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil,
breddevariation og dækning af de forskellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
D
C
E
F
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Grus
Sten
Sand
Mudder
DFI < 0,29
DFI > 0,29
(%)
Kommentar [abp3]: I figuren skal
0,29 ændres til 0,32
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,3229
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,3229. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de med-
tagne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere
på, om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,3229 med stor sandsynlighed
kan nå målopfyldelse med anvendelse af DVFI, men også at denne sandsyn-
lighed i høj grad afhænger af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0),
og/eller i et vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet
(tværsnitsprofil 1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse sti-
ger til mellem 60 og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandlø-
bet ligger mere i terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sand-
synligheden for målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav
når der enten ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bund-
substratet spiller også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse
vandløb. Vandløb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 sva-
rende til en dækningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form
af grus og sten (dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlig-
hed for at kunne nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for
at kunne nå målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte
substrattyper (dækningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,3229 for parametre der relaterer sig til
det naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de
forskellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Sten
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
Grus
Mudder
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
C
D
E
18
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfagli-
ge kriterier i udvælgelse af vandområder til
vandområdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger an-
befales det at justere de tidligere anvendte kriterier for udvælgelse af vand-
løb til vandområdeplaner (se figur 1). Således peger resultaterne på, at vand-
løbets hældning (fald) og vandløbets bredde ikke i sig selv spiller nogen en
særligvæsentlig rolle for sandsynligheden for målopfyldelse med de økolo-
giske tilstandselementer DVFI og DFFVø, og at kriterierne for vandløbets
hældning og bredde derfor kan udgå i forbindelse med udvælgelsen af
vandløb. Ligeledes kan det overvejes om kriteriet vedrørende vandløbets
slyngningsgrad, målt ved sinuøsitet, ændres fra nuværende minimum 1,5 til
1,25, da der i vandløb der blot har et svagt slynget forløb (SI>1,25) er god
sandsynlighed for at nå målopfyldelse. Således vil omkring 50 % af vandlø-
bene med sinuøsitet >= 1,25 (slyngningsgradskategori 1) jævnfør modellen
kunne nå målopfyldelse.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på, at grænse-
værdien for den samlede DFI score også kan justeres. De her gennemførte
analyser viser at sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges
markant i et interval hvor DFI scoren stiger fra 0,32-0,53 fra nuværende mi-
nimum 0,5 til >0,29. Således viser modellen, at sandsynligheden for målop-
fyldelse med DVFI øges når DFI antager værdier > 0,29. De kriterier, der kan
anbefales for udvælgelse af vandløb til vandområdeplaner, på baggrund af
de her gennemførte analyser, er illustreret i figur 5.Imidlertid bør udvælgel-
sen ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7) og vandfø-
ring (se afsnit 8).
Figur 5. Figuren illustrerer de
naturfaglige principper, der kan
anbefales anvendt i forbindelse
med udvælgelse af vandløb til
vandområdeplaner. Bemærk
stjernemarkeringen, som viser, at
det for vandløb med DFI<0,3229
anbefales at lave en nærmere
fysisk undersøgelse i forbindelse
med beslutningen om, hvorvidt
de skal med i vandområdepla-
nerne. Indholdet af denne under-
søgelse redegøres der for i tek-
sten. På figuren er angivet kate-
gorier for slyngning, tværsnitspro-
fil, breddevariation samt mudder
(1-4). Beskrivelsen af disse kate-
gorier kan ses i afsnit 3.3 og
svarer til beskrivelserne i Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA
V05.
Type 1
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
Slyngning >kat. 1
Fysisk indeks >0,29
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej Nej
Nej*
Tværsnitsprofil >kat. 1 Breddevariation >kat. 1 Mudder ≥kat. 1
Ikke VP Ikke VP Ikke VP
Ja Ja Ja
Nej
*
Kommentar [abp4]: Figuren skal
ændres:
I stedet for type 1 skal der stå <10 km2
Der skal en ekstra kasse ind: DVFI>=5
JA VP
Kat.1 skal ændres til Kat.O
19
Imidlertid kan en anvendelse af DFI><0,3229 som kriterium for udvælgelse
af vandløb til vandområdeplaner følges op af en vurdering af, hvad der kan
være årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,3229. Dette er i figur
5 angivet med en stjernemarkering. Såfremt der er tale om forhold, der rela-
terer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed vandløbets tvær-
snitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen, bør disse un-
dersøges. Herefter bør beslutningen om, hvorvidt vandløbet skal udgå af
vandområdeplanerne, hvile på om det vurderes muligt at ændre tilstrække-
ligt på de fysiske forhold med anvendelse af virkemidler som genslyngning,
hævning af vandløbsbund, retablering af fri dynamik mv. til at opnå målop-
fyldelse, eller om sådanne ændringer påvirker vandløbets anvendelse i en
sådan grad, at brugen af virkemidler ikke kan forsvares. Det der i givet fald
skal undersøges nærmere er, hvorvidt vandløbets tværsnitsprofil er enten
helt tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt ned-
gravet (dvs. >1 m under terræn), om breddevariationen er ganske ringe (DFI
kategori for breddevariation ≤1) og om vandløbsbunden har udbredt fore-
komst af mudder (1 svarende til >25 % dækning) og ringe dækning af groft
substrat i form af grus og sten (dækningsgrad<10 %). Disse forhold betinger
således alle, at vandløbet har ringe sandsynlighed for at kunne nå målopfyl-
delse.
20
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønder-
jyske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen
1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan således medføre en så kraftig påvirkning, at en indsats med vir-
kemidler til forbedring af de fysiske forhold ikke vil kunne medføre målop-
fyldelse i vandløb, hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fy-
siske forhold. De her gennemførte analyser viser ligeledes, at kun ganske få
vandløb kan opnå målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af
okkerudfældning på bunden, på planter mv. Således kan der for sådanne
vandløb generelt ikke etableres signifikante sammenhænge mellem para-
metre for de anvendte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, bredde og
slyngningsgrad) og den økologiske tilstand vurderet med DVFI og DFFVø.
Ligeledes er det kun ganske få vandløb, i alt 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %),
der opnår målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har al-
21
le et naturligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse
her afspejler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk varia-
tion kan finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
22
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. Drænvand, har stor variation
i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding
af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både
fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur,
iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse.
Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever længere perio-
der med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målopfyldelse.
Vurderingen af, om et vandløb kan have en naturlig ørredbestand, bør der-
for baseres på konkrete undersøgelser, herunder på NOVANA-stationer og
DTU Aquas landsdækkende stationsnet.
23
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb
og kunstige vandløb
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 6). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BOD koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010). Det
anbefales derfor at den vandkemiske tilstand målt ved koncentrationer af
BI5 og ammonium tages i betragtning i vurderingen af sandsynligheden for
at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte vandløbsoplande.
24
Figur 6. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BOD, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
BI5 koncentration (mg L-1
)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Ammonium-N koncentration (mg L-1
)
A
B
25
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede
og ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vand-
stand i vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en
stigning på få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger
direkte af vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirk-
ning af afvandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om
drænudløbene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvøm-
mes, vil påvirkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænud-
løbene oversvømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstignin-
gen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
26
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
27
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
28
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity with-
in macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
Formateret: Engelsk (USA)
Formateret: Dansk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 26. november 2016 10:37
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA_abp_20161110 (2).DOCX
Kære Annette
Tak for justeringer af rapportudkast. I vedlagte er indsat enkelte supplerende bemærkninger.
Du er naturligvis velkommen til at ringe når I har haft lejlighed til at se bemærkningerne igennem.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 10. november 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: FW: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Hej Peter
Hermed et opdateret dokument, hvor figur-rettelser og andre småting dog fortsat mangler. Vil du kontakte mig, hvis
der er ydereligere der bør uddybes.
Vh Annette
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 26. oktober 2016 09:12
To: 'Peter Kaarup'
Cc: Poul Nordemann Jensen
Subject: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat vedr. projektet opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Jeg vedhæfter
både pdf og word version, således at I har mulighed for at kommentere direkte i word versionen.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
2
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016
Annette Baattrup-Pedersen1
, Ane Kjeldgaard1
, Niels Jepsen2
, Jan Nielsen2
, Jes Jessen Rasmussen1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 27
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
xxxxx
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,3229 1413
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,3229 1615
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vandområdeplaner 1817
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 2019
8 Vandføring og målopfyldelse 2221
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb og kunstige vandløb 2322
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 2524
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 2524
11 Referencer 2726
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række objektive og transparente naturfaglige kriterier i udvælgelsen af
vandløbstrækninger. Denne udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrel-
se, hvor vandløb med et opland på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en
vurdering af om vandløbene havde, eller havde potentiale til at nå en høj na-
turværdi (beskrevet nærmere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte
principper i udvælgelse af vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
Type 1
DVFI ≥ 5
Type 2
Type 3
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
VP
Fald ≥ 3,0 ‰
Slyngning ≥ 1,5
Fysisk indeks ≥ 0,5
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
VP
Ja
Ja
VP
Ja
Nej
Nej
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. de som udgangspunkt
ikke skulle ikke være kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvandløb
for at kunne indgå i vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene ha-
ve et fald på minimum 3 promille, eller en slyngningsgrad på minimum 1,5
og eller en fysisk tilstand vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på mi-
nimum 0,5 (Figur 1). For at sikre sammenhæng valgte man endvidere at
medtage udvalgte vandområder der falder uden for ovenstående kriterier,
hvis de fungerede som forbindelsesled mellem to målsatte vandområder
(vandløb, sø, marin).
Kommentar [abp1]: Skal defineres af
SVANA
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at få frasor-
teret de vandløb, som er flade, gravede og smalle, eller som har begrænset
økologisk værdi, og som derfor bør indgå i vandområdeplanerne sikre at kun
vandløb med potentiale til at opnå høj eller god økologisk tilstand fortsat er
inkluderet i vandområdeplanerne, mens vandløb der, fordi de er smalle, flade
og/eller opgravede i et omfang der gør, at de ikke kan nå målopfyldelse, tages
ud af vandområdeplanerne der gælder i perioden 2015-2021. Termen opgravet
refererer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er
blevet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Dette med
henblik på at kunne identificere vandløb med et opland under 10 km2, som
er flade, gravede eller som har begrænset økologisk potentialesikre, at kun
vandløb der kan nå miljømålet god økologisk tilstand medtages i vandom-
rådeplanerne. Udover de ovenfor nævnte naturfaglige kriterier (vandløbs-
hældning, slyngningsgrad og generelle fysiske forhold) er endvidere medta-
get vandløbets bredde, da denne parameter beskriver i hvilken grad vand-
løbet kan karakteriseres som værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
3.2 Data
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i type 1 vandløb (DVFI og DFFVø), og en række para-
metre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som væren-
de fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fysiske tilstand beskrevet ud
fra Dansk Fysisk Index (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
Kommentar [MENYM2]: Hvordan et
oplandene beregnet – kan der udbyg-
ges med kort dokumentation
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstan-
den i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bed-
ste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse
1 betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR
værdi som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedi-
rektivet (Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske
tilstand kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og detn nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk. Da det er essentielt
for hældningsberegningen, at vandløbslinjierne er placeret rigtigt i forhold
til den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-informationen fra det
gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye GeoDanmark-
vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-linier er deref-
ter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til vandområder.
Der er efterfølgende genereret hydrologisk korrekte ådale til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Hæld-
ningen er efterfølgende beregnet ved at lægge de oprettede vandområde-
linier ned i Topo to Raster-ådalen og omregne disse til 3D-vandløb.
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium VariabelParameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
Kommentar [MENYM3]: Hvad en-
hed er brugt til hældningen i GIS laget
fra DCE?
Kommentar [MENYM4]: Og bruge
værktøjet Slope?
8
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kana-
liseret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt ned-
gravet), 3) naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivele i
Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014:
TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i
blødbundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald,
ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejen-
de organisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009) skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have
betydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræk-
ninger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er
her valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen
af iltforbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan
være begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende stræk-
ninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
variable (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). I tilfælde af at
de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressionsmodellerne
herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI
for hver enkelt variabel. Der er ligeledes opstillet lineære regressionsmodel-
ler for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med DVFI
(EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldelse be-
regnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket som
normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende variab-
le, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologi-
ske tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem
vandspejlsfald, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspa-
rameter for smådyr, DVFI, vandløbshældning og den økologiske tilstands-
parameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede sam-
menhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte natur-
faglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2. For den økologiske tilstandsparameter
DFFVø var det ikke muligt på baggrund af de empiriske sammenhænge at
udvikle modeller, der kan angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Såle-
des kunne der ikke etableres signifikant sammenhæng mellem DFFVø og
vandløbsbredden, hverken på baggrund af NOVANA data eller DTU Aquas
data. Dermed spiller bredden overordnet set ingen ikke en afgørende rolle
for indeksværdien DFFVø. D, mens den etablerede sammenhæng mellem
DFFVø og vandløbshældning er bestemt af ganske få vandløb med stor
vandløbshældning og høj DFFVø indeksværdi. Derfor er der ikke , hvilket
betyder at der ikke er tale om en sammenhæng, der kan anvendes i modelle-
ringssammenhæng. Det betyder også at der ikke ud fra de opstillede sam-
menhænge kan angives en nedre grænse for hældning eller bredde af vand-
løb i forhold til målopfyldelse vurderet med DFFVø. Dette resultat er i over-
ensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, figur 19) der heller ikke kunne
identificere en sammenhæng mellem naturlige forekomst af ørredyngel og
vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller.
Responsvariabel Naturfagligt kriteriumParameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde Ns
Kommentar [BHOJE5]: Kan det
uddybes, hvad tabel præcis viser – fx
estimat på modeller viser positivt tal –
derfor er der positiv relation
Kommentar [BHOJE6]: Kan det
beskrives nærmere, hvad en mindre
population betyder i denne sammen-
hæng n ved fald er ca. 1/3 af n ved
slyngningsgrad).
Kommentar [BHOJE7]: Jeg er i tvivl
om, hvorvidt denne analyse alene er
lavet på baggrund af data fra små
vandløb < 2 m brede? Såfremt analysen
også omfatter vandløbsbredder over 2
m, skal man huske på, at DFFVø ud-
regnes forskelligt for vandløb over og
under 2 m’s bredde. I stedet for antal
ørredyngel/100 m2, som i de små
vandløb, bruger man antal ørredyn-
gel/100 m i de større. Med andre ord – i
indeksberegningen er bredden central
for de små vandløb, mens den ikke er
det i de bredere vandløb.
Tages der i analysen hensyn til dette?
Kommentar [pekje8]: Kan der refe-
reres til, at i Dansk fiskeindeks for
vandløb, Kristensen el al 2014 anbefaler
at benytte ørredindekset i vandløb med
en hældning på omkring 1 promille og
derover. (Videnskabelig rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
95).
Kommentar [pekje9]: Skal der her
anvendes ordet ”modelsammenhæng”?
Der opstilles i rapporten nogle statisti-
ske sammenhænge, men vel ikke en
model ?
12
Ifølge modellen for sammenhæng mellem vandløbshældning og sandsynlig-
hed for målopfyldelse med DVFI spiller vandløbshældningen umiddelbart en
relativ ringe en rolle for om vandløbene kan nå målopfyldelse, da sandsynlig-
heden for at nå målopfyldelse øges med stigende vandløbshældning. Sand-
synligheden for at nå målopfyldelse øges dog lidt med stigende vandløbs-
hældning (f.eks. til 80 % i 10 m brede vandløb) (figur 2). Imidlertid er sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af en række
parametre der beskriver de an-
vendte naturfaglige kriterier (flad,
smal og opgravet). Kun vandlø-
bets slyngningsgrad og generelle
fysiske tilstand (DFI) spiller en
væsentlig rolle for sandsynlighe-
den for målopfyldelse. På figuren
er dels angivet kategorier for
slyngningsgrad (1-4) samt beskri-
velse af denne kategorierne
jævnfør Wiberg-Larsen og Kron-
vang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 2 4 6 8 10
0 1 2 3 4 5
Vandløbshældning (‰)
Vandløbsbredde (m)
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
Lige kanaliserede
vandløb
1
Svagt sinuøse
vandløb
2
Sinuøse
vandløb
3
Meandrerede
vandløb
Slyngningsgrad
Fysisk indeksværdi
A
B
C
D
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
Kommentar [BHOJE10]: ?
Kommentar [abp11]: 0 skal fjernes
fra de to øverste figurer, og måske kan
angives på en måde at kurven ikke
starter i 0
Kommentar [BHOJE12]: I Nikolai
Friberg m.fl, 2013 – Beskrivelse af ele-
menter til inddeling af vandløgstræk-
ninger…, står angivet, at fysisk indeks
og DVFI stiger ved øget fald, jf. tabel 9
side 12. Særligt er fysisk indeksværdier
stigende ved øget fald – for type 1 –
Kan man sammenkøre tabel 9 med
ovenstående tabel for fysik indeks –
dvs. hvis man vælge fald på fx 4 pro-
mille, så er fysisk indeks i snit 0,41 og
det vil give en ssh for målopfyldelse på
xx % ?
13
vandløbshældning ganske stor Således er sandsynligheden for målopfyldelse
(EQR≥0,52) nemlig ca. 60 % selv i vandløb med ganske ringe hældning (figur
2A). Derfor er hældning på det foreliggende grundlag ikke egnet til at fastsæt-
te et afskæringskriteier for, hvilken hældning, der er speciel kritisk i forhold til
at nå god økologisk tilstand målt ved DVFI. , dvs. også i vandløb der normalt
henføres til vandløb af blødbundstypen. Sandsynligheden for at nå målopfyl-
delse øges dog lidt med stigende vandløbshældning (f.eks. til 80 % i 10 m bre-
de vandløb) (figur 2). Det betyder derfor at vandløbshældning ikke er særligt
anvendeligt som naturfagligt kriterium for udvælgelse af vandløb til vandom-
rådeplanerne. Det her fundne er i overensstemmelse med en tidligere rappor-
tering (Friberg et al. 2013) hvor der ligeledes kun blev fundet en relativ svag
stigning i DVFI med stigende vandløbshældning.
Vandløbshældning er overordnet set en vigtig parameter for den gennemsnit-
lige strømhastighed i vandløb og dermed også for andelen af grove substrater
på vandløbsbunden (Thyssen et al. 1990), hvilket igen har betydning for sand-
synligheden for at nå målopfyldelse med DVFI. Imidlertid kan andre forhold
også spille en vigtig rolle for især variationen i strømhastigheden og dermed
for substratforholdene i vandløbet. Det gælder eksempelvis vandløbets slyng-
ningsgrad og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden (Thyssen
et al. 1990; Sand-Jensen Sand-Jensen og Mebus, 1998). Et slynget vandløb har
en vis tværgående strømning udover den dominerende strømning ned af
vandløbet, hvilket skaber en strøm mod bunden og på tværs af vandløbet som
påvirker erosion og aflejring af bundmateriale og derfor sammensætningen og
fordelingen af substrater på vandløbsbunden. De grove substrater kan således
blive blotlagt hvor der eroderes vandløbsbund mens de finere substrater bli-
ver aflejret i indersiden af svingene. Udover at påvirke den gennemsnitlige
strømhastighed kan vandplanterne også skabe stor variation i strømningsfor-
holdene på strækningsniveau. Således kan planter der vokser i grødeøer skabe
både vertikal og horisontal variation i strømmen hvilket også bevirker at
bundsubstratforholdene bliver mere varierede, både hvad angår sammensæt-
ningen af disse og fordelingen på vandløbsbunden (Sand-Jensen og Mebus,
1998).
Tilsvarende spiller Vvandløbsbredden spiller ligeledes en ganske ringe rolle
for om vandløbene kan nå målopfyldelse med DVFI, og selv i helt smalle
vandløb er sandsynligheden for målopfyldelse stor; nemlig ca. 60 % (figur
2). Igen øges sandsynligheden for målopfyldelse kun svagt med øget bredde
(f.eks. til næsten 100 % i 10 m brede vandløb) (figur 2B).
Vandløbenes slyngningsgrad spiller til gengæld en væsentlig rolle for om
der kan nås målopfyldelse med DVFI, jævnfør modellen for sammenhæng
mellem bedømt slyngningsgrad og sandsynligheden for målopfyldelse med
DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse ganske ringe
i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyng-
ningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1)
er ganske høj (ca. 50 %) og er næsten 100 % i stærkt sinuøse og mæandre-
rende vandløb (figur 2C).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,3229 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi fra
0,32-0,53 stiger sandsynligheden for målopfyldelse markant, og allerede ved
en DFI indeksværdi på omkring 0,5 erog sandsynligheden for at nå målop-
Kommentar [qkf13]: Overvej om det
skal slettet. Der indgår flere elementer i
vurdering af målopfyldelse end DVFI.
Kommentar [qkf14]: Forslås tilsva-
rende slettet.
14
fyldelse med DVFI kommer tæt på 100 % (figur 2D). Det betyder, at der i in-
tervallet for moderat fysisk tilstand jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende
grænser (0,33-0,56) sker en meget stor forbedring i de især hydromorfologi-
ske forhold, der kan understøtte den økologiske tilstand.
Det har været dokumenteret i årtier, at ørreden er afhængig af et fysisk varie-
ret vandløbsmiljø, og at der kan være gode naturlige bestande i alle størrelser
vandløb, også i ganske små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992
& 1994, Nielsen 1995). Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mel-
lem DFFVø og vandløbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke
kan forventes målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,3229
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,29
32og vandløb med DFI≥0,29 32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på for-
delingen af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (tabel 4) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,3229
og DFI≥0,3229).
Tabel 4. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,3229 og vandløb med DFI≥0,3229.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
Kommentar [BHOJE15]: Hvad er det
præcise spænd for om der kan nås
målopfyldelse og hvornår den er 100
%?
Kommentar [pekje16]: Overvej om
der skal angives afrundet værdi på 0,3
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,29 32 oftere er tydeligt rektangulære og kanali-
serede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,3229. Ligeledes er breddeva-
riationen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med stør-
re forekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,3229 og gruppen af vandløb med DFI≥0,3229. Frekvensfordelingerne er
statistisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil,
breddevariation og dækning af de forskellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
D
C
E
F
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Grus
Sten
Sand
Mudder
DFI < 0,29
DFI > 0,29
(%)
Kommentar [abp17]: I figuren skal
0,29 ændres til 0,32
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,3229
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,3229. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de med-
tagne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere
på, om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,3229 med stor sandsynlighed
kan nå målopfyldelse med anvendelse af DVFI, men også at denne sandsyn-
lighed i høj grad afhænger af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0),
og/eller i et vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet
(tværsnitsprofil 1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse sti-
ger til mellem 60 og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandlø-
bet ligger mere i terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sand-
synligheden for målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav
når der enten ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bund-
substratet spiller også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse
vandløb. Vandløb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 sva-
rende til en dækningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form
af grus og sten (dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlig-
hed for at kunne nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for
at kunne nå målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte
substrattyper (dækningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,3229 for parametre der relaterer sig til
det naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de
forskellige substrattyper (1-4) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Sten
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
Grus
Mudder
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
C
D
E
18
6 Anbefaling vedr. anvendelse af naturfagli-
ge kriterier i udvælgelse af vandområder til
vandområdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger an-
befales det at justere de tidligere anvendte kriterier for udvælgelse af vand-
løb til vandområdeplaner (se figur 1). Således peger resultaterne på, at vand-
løbets hældning (fald) og vandløbets bredde ikke i sig selv spiller nogen en
særligvæsentlig rolle for sandsynligheden for målopfyldelse med de økolo-
giske tilstandselementer DVFI og DFFVø, og at kriterierne for vandløbets
hældning og bredde derfor kan udgå i forbindelse med udvælgelsen af
vandløb. Ligeledes kan det overvejes om kriteriet vedrørende vandløbets
slyngningsgrad, målt ved sinuøsitet, ændres fra nuværende minimum 1,5 til
1,25, da der i vandløb der blot har et svagt slynget forløb (SI>1,25) er god
sandsynlighed for at nå målopfyldelse. Således vil omkring 50 % af vandlø-
bene med sinuøsitet >= 1,25 (slyngningsgradskategori 1) jævnfør modellen
kunne nå målopfyldelse.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på, at grænse-
værdien for den samlede DFI score også kan justeres. De her gennemførte
analyser viser at sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges
markant i et interval hvor DFI scoren stiger fra 0,32-0,53 fra nuværende mi-
nimum 0,5 til >0,29. Således viser modellen, at sandsynligheden for målop-
fyldelse med DVFI øges når DFI antager værdier > 0,29. De kriterier, der kan
anbefales for udvælgelse af vandløb til vandområdeplaner, på baggrund af
de her gennemførte analyser, er illustreret i figur 5.Imidlertid bør udvælgel-
sen ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7) og vandfø-
ring (se afsnit 8). Naturlige vandløb er i denne forbindelse defineret, som
vandløb der i vandområdeplaner 2015-21 ikke er udpeget som kunstige,
stærkt modificerede eller blødbund.
Figur 5. Figuren illustrerer de
naturfaglige principper, der kan
anbefales anvendt i forbindelse
med udvælgelse af vandløb til
vandområdeplaner. Bemærk
stjernemarkeringen, som viser, at
det for vandløb med DFI<0,3229
anbefales at lave en nærmere
fysisk undersøgelse i forbindelse
med beslutningen om, hvorvidt
de skal med i vandområdepla-
nerne. Indholdet af denne under-
søgelse redegøres der for i tek-
sten. På figuren er angivet kate-
gorier for slyngning, tværsnitspro-
fil, breddevariation samt mudder
(1-4). Beskrivelsen af disse kate-
gorier kan ses i afsnit 3.3 og
svarer til beskrivelserne i Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA
V05.
Type 1
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
Slyngning >kat. 1
Fysisk indeks >0,29
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej Nej
Nej*
Tværsnitsprofil >kat. 1 Breddevariation >kat. 1 Mudder ≥kat. 1
Ikke VP Ikke VP Ikke VP
Ja Ja Ja
Nej
*
Kommentar [qkf18]: Foreslås slettet,
jf. den indsatte tekst ovenfor.
Kommentar [BHOJE21]: Forslår at
denne figur udgår bl.a. fordi det er et
valg, hvilke værdier, der anvendes og
om okker og vandføring evt. inddrages.
I stedet kan overvejes indsat en over-
sigt, der opsummerer spænd af de
forskellige kriterier i forhold til sand-
synligheder - herunder om det ene
kriterie er mere afgørende end det
andet
Kommentar [abp19]: Figuren skal
ændres:
I stedet for type 1 skal der stå <10 km2
Der skal en ekstra kasse ind: DVFI>=5
JA VP
Kat.1 skal ændres til Kat.O
Kommentar [BHOJE20]: Indsætning
af opfyldelse af miljømål – defineret i
vandområdeplaner
19
Imidlertid kan en anvendelse af DFI><0,3229 som kriterium for fraudvæl-
gelse af vandløb til vandområdeplaner følges op af en vurdering af, hvad
der kan være årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,3229. Dette er
i figur 5 angivet med en stjernemarkering. Såfremt der er tale om forhold,
der relaterer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed vandløbets
tværsnitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen, bør disse
undersøges. Herefter bør beslutningen om, hvorvidt vandløbet skal udgå af
vandområdeplanerne, hvile på om det vurderes muligt at ændre tilstrække-
ligt på de fysiske forhold med anvendelse af virkemidler som genslyngning,
hævning af vandløbsbund, retablering af fri dynamik mv. til at opnå målop-
fyldelse, eller om sådanne ændringer påvirker vandløbets anvendelse i en
sådan grad, at brugen af virkemidler ikke kan forsvares. Det der i givet fald
skal undersøges nærmere er, hvorvidt vandløbets tværsnitsprofil er enten
helt tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt ned-
gravet (dvs. >1 m under terræn), om breddevariationen er ganske ringe (DFI
kategori for breddevariation ≤1) og om vandløbsbunden har udbredt fore-
komst af mudder (1 svarende til >25 % dækning) og ringe dækning af groft
substrat i form af grus og sten (dækningsgrad<10 %). Disse forhold betinger
således alle, at vandløbet har ringe sandsynlighed for at kunne nå målopfyl-
delse.
Kommentar [BHOJE22]: Det handler
mere om grundlag for udpegning af
vandløb som stærkt modificerede –
ikke om det skal være med eller ej
20
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønder-
jyske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen
1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan således medføre en så kraftig påvirkning, at en indsats med vir-
kemidler til forbedring af de fysiske forhold ikke vil kunne medføre målop-
fyldelse i vandløb, hvor der er et økologisk potentiale vurderet ud fra de fy-
siske forhold. De her gennemførte analyser viser ligeledes, at kun ganske få
vandløb kan opnå målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af
okkerudfældning på bunden, på planter mv. Således kan der for sådanne
vandløb generelt ikke etableres signifikante sammenhænge mellem para-
metre for de anvendte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, bredde og
slyngningsgrad) og den økologiske tilstand vurderet med DVFI og DFFVø.
Ligeledes er det kun ganske få vandløb, i alt 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %),
der opnår målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har al-
Kommentar [BHOJE23]: Hvad
svarer det til i koncentration eller til-
svarende – er det de 0,5 mg/l ?
Kommentar [BHOJE24]: Kan det
ikke løses ved en indsats i form af
okkerbassin ? – eller er der værdier, der
er så kritiske, at okkerbassin ikke vil
kunne løse problemet ?
Hvis det er tilfældet foreslås indsat en
kort tekst, der henviser til okker rens-
ning / hævning af vandløbsbund etc.
21
le et naturligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse
her afspejler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk varia-
tion kan finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
22
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. dDrænvand, har stor variati-
on i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvin-
ding af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke
både fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, tempe-
ratur, iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse
mht. fisk. Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever læn-
gere perioder med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målop-
fyldelse.
Vurderingen af, om et vandløb kan have en naturlig ørredbestand, bør der-
for baseres på konkrete undersøgelser, herunder på NOVANA-stationer og
DTU Aquas landsdækkende stationsnet. Kommentar [BHOJE25]: Naturlig
produktion af ørred er ikke nødven-
digvis det samme som, at der kan
opnås målopfyldelse.
23
9 Økologisk potentiale i blødbundsvandløb
og kunstige vandløb
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 6). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BOD koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010). Det
anbefales derfor at den vandkemiske tilstand målt ved koncentrationer af
BI5 og ammonium tages i betragtning i vurderingen af sandsynligheden for
at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte vandløbsoplande.
Kommentar [BHOJE26]: BI5?
Kommentar [BHOJE27]: Vil det ikke
kunne løses ved spildevandsrensning
24
Figur 6. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BOD, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
BI5 koncentration (mg L-1
)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Ammonium-N koncentration (mg L-1
)
A
B
25
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede
og ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vand-
stand i vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en
stigning på få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger
direkte af vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirk-
ning af afvandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om
drænudløbene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvøm-
mes, vil påvirkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænud-
løbene oversvømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstignin-
gen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
Kommentar [BHOJE28]: I kontrakt
scenarier for hældningsgrader for
tilstødende jorde på <0=0,5 promille ,
<=1 promille, <=1,5 promille.
26
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
27
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
Formateret: Engelsk (USA)
Formateret: Dansk
Formateret: Dansk
Formateret: Dansk
28
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity with-
in macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
Formateret: Engelsk (USA)
Formateret: Dansk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 1. december 2016 15:07
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Jeg vil høre til status for justeringer af rapporten vedr. afgrænsning. Vi er ved at forberede en forelæggelse af emnet
og vil gerne anvende vurderingerne den endelige rapport.
Vi talte i telefonen om muligheden for at I kunne beregne nogle fraktiler på sandsynligheden for målopfyldelse
slyngning og fysisk indeks. Hvis I har mulighed for at sende de beregnede værdier for f.eks. 10, 20 , 30, … 90- 100 %
målopfyldelse for de to kriterier vil jeg være glad.
Ring gerne, hvis vi skal drøfte.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 26. november 2016 10:37
Til: 'Annette Baattrup-Pedersen'
Emne: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Tak for justeringer af rapportudkast. I vedlagte er indsat enkelte supplerende bemærkninger.
Du er naturligvis velkommen til at ringe når I har haft lejlighed til at se bemærkningerne igennem.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
2
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 10. november 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: FW: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Hej Peter
Hermed et opdateret dokument, hvor figur-rettelser og andre småting dog fortsat mangler. Vil du kontakte mig, hvis
der er ydereligere der bør uddybes.
Vh Annette
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 26. oktober 2016 09:12
To: 'Peter Kaarup'
Cc: Poul Nordemann Jensen
Subject: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat vedr. projektet opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Jeg vedhæfter
både pdf og word version, således at I har mulighed for at kommentere direkte i word versionen.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 1. december 2016 15:27
Til: Peter Kaarup
Emne: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Jeg sender den endelige rapport til Jer i morgen, hvor vi har taget højde for jeres kommentarer. Herunder har vi
også beregnet fraktiler (<5%, 25%, 50%, 75% og >95%) for de enkelte kriterier.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. december 2016 15:07
To: Annette Baattrup-Pedersen
Subject: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Jeg vil høre til status for justeringer af rapporten vedr. afgrænsning. Vi er ved at forberede en forelæggelse af emnet
og vil gerne anvende vurderingerne den endelige rapport.
Vi talte i telefonen om muligheden for at I kunne beregne nogle fraktiler på sandsynligheden for målopfyldelse
slyngning og fysisk indeks. Hvis I har mulighed for at sende de beregnede værdier for f.eks. 10, 20 , 30, … 90- 100 %
målopfyldelse for de to kriterier vil jeg være glad.
Ring gerne, hvis vi skal drøfte.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 26. november 2016 10:37
Til: 'Annette Baattrup-Pedersen'
Emne: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Tak for justeringer af rapportudkast. I vedlagte er indsat enkelte supplerende bemærkninger.
Du er naturligvis velkommen til at ringe når I har haft lejlighed til at se bemærkningerne igennem.
2
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 10. november 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: FW: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Hej Peter
Hermed et opdateret dokument, hvor figur-rettelser og andre småting dog fortsat mangler. Vil du kontakte mig, hvis
der er ydereligere der bør uddybes.
Vh Annette
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 26. oktober 2016 09:12
To: 'Peter Kaarup'
Cc: Poul Nordemann Jensen
Subject: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat vedr. projektet opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Jeg vedhæfter
både pdf og word version, således at I har mulighed for at kommentere direkte i word versionen.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
3
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 1. december 2016 15:29
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Tusind tak for hurtig respons.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 1. december 2016 15:27
Til: Peter Kaarup
Emne: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Jeg sender den endelige rapport til Jer i morgen, hvor vi har taget højde for jeres kommentarer. Herunder har vi
også beregnet fraktiler (<5%, 25%, 50%, 75% og >95%) for de enkelte kriterier.
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 1. december 2016 15:07
To: Annette Baattrup-Pedersen
Subject: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Jeg vil høre til status for justeringer af rapporten vedr. afgrænsning. Vi er ved at forberede en forelæggelse af emnet
og vil gerne anvende vurderingerne den endelige rapport.
Vi talte i telefonen om muligheden for at I kunne beregne nogle fraktiler på sandsynligheden for målopfyldelse
slyngning og fysisk indeks. Hvis I har mulighed for at sende de beregnede værdier for f.eks. 10, 20 , 30, … 90- 100 %
målopfyldelse for de to kriterier vil jeg være glad.
Ring gerne, hvis vi skal drøfte.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
2
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 26. november 2016 10:37
Til: 'Annette Baattrup-Pedersen'
Emne: SV: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Tak for justeringer af rapportudkast. I vedlagte er indsat enkelte supplerende bemærkninger.
Du er naturligvis velkommen til at ringe når I har haft lejlighed til at se bemærkningerne igennem.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 10. november 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: FW: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Hej Peter
Hermed et opdateret dokument, hvor figur-rettelser og andre småting dog fortsat mangler. Vil du kontakte mig, hvis
der er ydereligere der bør uddybes.
Vh Annette
From: Annette Baattrup-Pedersen
Sent: 26. oktober 2016 09:12
To: 'Peter Kaarup'
Cc: Poul Nordemann Jensen
Subject: RE: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat vedr. projektet opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb. Jeg vedhæfter
både pdf og word version, således at I har mulighed for at kommentere direkte i word versionen.
3
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 17. oktober 2016 14:01
To: Annette Baattrup-Pedersen; Ane Kjeldgaard
Subject: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 2. december 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA_final.PDF
Kære Peter
Hermed det lovede notat. Vi har indarbejdet jeres kommentarer og som følge heraf lavet lidt om på strukturen.
For så vidt angår kommentaren om scenarier for hældningsgrader for tilstødende jorde på <0=0,5 promille , <=1
promille, <=1,5 promille kan dette ikke laves. Selv jorde med en hældning på 1,5 promille er meget flade og der kan
derfor ikke kan skelnes mellem jorde med hældninger indenfor 0 – 1,5 promille. I tabel 6 er ”flade” jorde behandlet
– fladt er her defineret som en terrænhældning mindre end 1 procent.
God weekend
VH Annette
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016
Annette Baattrup-Pedersen1, Ane Kjeldgaard1, Niels Jepsen2, Jan Nielsen2, Jes Jessen Rasmussen1,
Hans Estrup Andersen1 & Søren E. Larsen1
1
Institut for Bioscience
2DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 26
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
Jesper Fredshavn
Tlf.: 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32 14
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,32 16
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i udvælgelse af
vandområder til vand- områdeplaner 18
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb 18
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 20
9 Organisk belastning, ammonium og målopfyldelse 21
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 23
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 23
11 Referencer 25
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række naturfaglige kriterier i udvælgelsen af vandløbstrækninger. Denne ud-
vælgelse byggede på 1) vandløbenes størrelse, hvor vandløb med et opland
på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en vurdering af om vandløbene
havde, eller havde potentiale til at nå en høj naturværdi (beskrevet nærmere
nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte principper i udvælgelse af vandløb
til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i vand-
områdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økologisk til-
stand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den høje eller
gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de an-
vendte principper for udvælgelse
af vandløb som indgår i vandom-
rådeplanerne 2015-2021.
Type 1
DVFI ≥ 5
Type 2
Type 3
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
VP
Fald ≥ 3,0 ‰
Slyngning ≥ 1,5
Fysisk indeks ≥ 0,5
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
VP
Ja
Ja
VP
Ja
Nej
Nej
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. at de som udgangspunkt
ikke skulle være kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvandløb for at
kunne indgå i vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene have et
fald på minimum 3 promille, eller en slyngningsgrad på minimum 1,5 eller en
fysisk tilstand vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på minimum 0,5
(Figur 1). For at sikre sammenhæng valgte man endvidere at medtage ud-
valgte vandområder der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de funge-
rede som forbindelsesled mellem to målsatte vandområder (vandløb, sø, ma-
rin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015
besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for afgrænsning
af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at alle vandløb i det fo-
religgende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10 km2 skal
kunne vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vand-
løb er flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk potentiale og
derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. ”Opgravet” refererer i denne
sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er blevet udrettede
og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med et
opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Udover de
ovenfor nævnte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad og
generelle fysiske forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da
denne parameter beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som
værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vandplan
II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet af-
strømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis af
højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregnede
oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen så-
dan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende op-
lande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem.
3.2 Data
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer sva-
rende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra begge
overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015 er
medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedparten
kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i vand-
løb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Forekomst af
ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i visse vand-
løb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt til at be-
dømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i perioden
2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der udover regi-
streringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem den
økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som er ope-
rationaliseret i vandløb med et oplandsareal <10 km2 (DVFI og DFFVø), og en
række parametre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres
som værende fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fysiske tilstand be-
skrevet ud fra Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA
V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstand
i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bedste til-
stand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse 1 be-
tegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR værdi
som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedirektivet
(Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske tilstand
kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indika-
toren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel. DFFVø
anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog også
bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR værdi
som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014). Baseret
på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 tilstandsklasser
(høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende transekt
(ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og det nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og Ef-
fektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget på
DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk.
Da det er essentielt for hældningsberegningen, at vandløbslinjerne er placeret
rigtigt i forhold til den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-infor-
mationen fra det gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye
GeoDanmark-vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-
linier er derefter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til vand-
områder.
Der er efterfølgende genereret en hydrologisk korrekt ådal til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i ArcGIS,
oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen udglatter
lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Vha. ArcGIS-værktø-
jet Interpolate shape overføres z-informationen til vandløbslinjerne og hæld-
ningspromillen er endeligt beregnet som z-difference/vandløbs-længde.
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Parameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gennem-
snit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m vandløbs-
strækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvidere indgår
bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbindelse med regi-
strering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiskede areal samt tæt-
heden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskriver
forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i vand-
løbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for stræk-
ningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har vist sig
at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske tilstand og an-
vendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under NOVANA (Wi-
berg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en dels
vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre (som vur-
deres under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det fysiske in-
deks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske tilstandsele-
menter (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er opstillet vej-
ledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge ringe
DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil, bred-
devariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på vand-
løbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken grad
vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kanalise-
ret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt nedgravet), 3)
naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvis-
ning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af de
i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og bredde-
variationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen variation i
bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig variation
i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille forekomst
af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen, 2) 11-
25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bunden er
dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-300
mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i diameter
regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk variation (Wi-
berg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen mel-
lem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm. Be-
mærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus eller
sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen kon-
stateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af mud-
der skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt lag
slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således ikke
med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på bund-
substrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ ind-
flydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og grus.
Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodentlig også
visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vandløbsøkologi-
ske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte strækning
og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen forekomst af ok-
ker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved vandets
farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrømning af ok-
ker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket af okker-
udfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i blød-
bundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald, ringe
vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende orga-
nisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009) skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræknin-
ger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er her valgt
at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen af iltforbrug-
ende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan være begræn-
sende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende strækninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290 BI5
målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofparamet-
rene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
parametre (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). Alle tilgæn-
gelige data er anvendt i analyserne, men antallet (n; se tabel 3) varierer af-
hængig af hvilken parameter der anvendes i analyserne. Dette er der taget
hensyn til i de efterfølgende statistiske tests.
I tilfælde af at de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressions-
modellerne herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målopfyl-
delse for DVFI for hver enkelt variabel. Der er opstillet lineære regressions-
modeller for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med DVFI
(EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldelse bereg-
nes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket som nor-
malfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende variable,
hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vandfø-
ring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvalita-
tivt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i til-
strækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operationa-
liserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurdering
af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet kan
bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende stræk-
ninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære regressions-
sammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt med BI5 og
ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et potentielt kri-
tisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på de økologiske
parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologiske
tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem vand-
løbshældning, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspara-
meter for smådyr, DVFI, samt for vandløbshældning og den økologiske til-
standsparameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede
sammenhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte natur-
faglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbshæld-
ningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De udviklede
modeller er afbildet i figur 2.
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller. Positive estimater angiver at der er
tale om en positiv sammenhæng mellem den angivne parameter og responsvariabel. NS angiver at modellen ikke er signifikant.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde NS
12
I tabel 4 er angivet værdier for ved hvilke vandløbshældninger, vandløbs-
bredder, slyngningsgrader og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%,
25%, 50%, 75% og >95% sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af vandløbs-
hældning (A), vandløbsbredde
(B), slyngningsgrad (C) og gene-
relle fysiske tilstand udtrykt ved
Dansk Fysisk Indeks (D)På figu-
ren er angivet kategorier for
slyngningsgrad (0-3) jævnfør Wi-
berg-Larsen og Kronvang, 2015:
TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5
0 1 2 3 4 5
Vandløbshældning (‰)
Vandløbsbredde (m)
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
Lige kanaliserede
vandløb
1
Svagt sinuøse
vandløb
2
Sinuøse
vandløb
3
Meandrerede
vandløb
Slyngningsgrad
Fysisk indeksværdi
A
B
C
D
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
13
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbshældning (figur 2A). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målop-
fyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbshældning (0,45 pro-
mille) ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbshældning på1,36
promille stiger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Den relativt høje sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI i vandløb
med en overordnet set ringe hældning afspejler at der også i disse vandløb
kan være områder med gode strømforhold og dermed levesteder for smådyr
der bidrager positivt til DVFI. Eksempelvis spiller vandløbets slyngningsgrad
og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden en rolle for variati-
onen i strømhastigheden i vandløbet (Thyssen et al. 1990; Sand-Jensen og Me-
bus, 1998). Vandløb der slynger sig har en vis tværgående strømning udover
den dominerende strømning ned af vandløbet, hvilket skaber en strøm mod
bunden og på tværs af vandløbet som påvirker erosion og aflejring af bund-
materiale og derfor sammensætningen og fordelingen af substrater på vand-
løbsbunden. De grove substrater kan således blive blotlagt og skabe leveste-
der for smådyr knyttet til disse. Vandplanterne kan også skabe stor variation
i strømningsforholdene på strækningsniveau. Således kan planter der vokser
i grødeøer skabe både vertikal og horisontal variation i strømmen hvilket også
bevirker at bundsubstratforholdene bliver mere varierede og der kan opstå
områder med grovere substrater (Sand-Jensen og Mebus, 1998).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbsbredde (figur 2B). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målopfyl-
delse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbsbredde (0,6 m) ganske
stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbsbredde på 3,3 m stiger sand-
synligheden for målopfyldelse til >95%.
Vandløbenes slyngningsgrad spiller en væsentlig rolle for om der kan nås
målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt
lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb (slyng-
ningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæandrerende
vandløb er >95 % (figur 2C; tabel 4).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,32 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi fra 0,32-
0,53 stiger sandsynligheden for målopfyldelse markant (figur 2D). Ved en DFI
indeksværdi på 0,48 er sandsynligheden for at nå målopfyldelse således større
Tabel 4. I tabellen er anført ved hvilke værdier for vandløbshældning, vandløbsbredde,
slyngningsgrad og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%, 25%, 50%, 75% og >95%
sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Sandsynlighed
for målopfyl-
delse med DVFI
Vandløbshæld-
ning (promille)
Bredde (m) Slyngningsgrad DFI
<5% ≈0 ≈0 1 0,34
25% ≈0 ≈0 1 0,39
50% ≈0 ≈0 2 0,41
75% 0,45 0,6 2 0,44
>95% 1,36 3,3 2 0,48
14
end 95% (Tabel 4). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk tilstand
jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en meget stor
forbedring især i de hydromorfologiske forhold, der kan understøtte den øko-
logiske tilstand.
For den økologiske tilstandsparameter DFFVø, som anbefales anvendt i vand-
løb med et opland <10 km2 (Kristensen et al. 2014) var det ikke muligt på bag-
grund af de empiriske sammenhænge at udvikle modeller, der kan angive en
sandsynlighed for målopfyldelse. Således var sammenhængen mellem
DFFVø og vandløbsbredden ikke signifikant, hverken i analyser gennemført
med anvendelse af NOVANA data eller DTU Aquas data. Dermed spiller
bredden overordnet set ikke en væsentlig rolle for indeksværdien DFFVø.
Den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbshældning er be-
stemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og høj DFFVø indeks-
værdi. Derfor kan regressionsmodellen ikke anvendes til at beregne en sand-
synlighed for målopfyldelse. Det betyder også, at der ikke ud fra de opstillede
sammenhænge kan angives en nedre grænse for hældning eller bredde af
vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet med DFFVø. Dette resultat er i
overensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, figur 19) der heller ikke kunne
identificere en sammenhæng mellem naturlige forekomst af ørredyngel og
vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Det her fundne er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der
viser at ørreden er afhængig af et fysisk varieret vandløbsmiljø, og at der kan
være gode naturlige bestande i alle størrelser vandløb, også i ganske små
bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992 & 1994, Nielsen 1995). Kri-
stensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mellem DFFVø og vandløbe-
nes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke kan forventes målop-
fyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,32og
vandløb med DFI≥0,32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen af så-
vel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige substrat-
typer (tabel 5) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,32 og DFI≥0,32).
Tabel 5. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,32 og vandløb med DFI≥0,32.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser klart
at vandløb med DFI<0,32 oftere er tydeligt rektangulære og kanaliserede sam-
menlignet med vandløb med DFI≥0,32. Ligeledes er breddevariationen min-
dre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større forekomst af
sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som væ-
rende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,32 og gruppen af vandløb med DFI≥0,32. Frekvensfordelingerne er statistisk
signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddeva-
riation og dækning af de forskellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kron-
vang, 2015: TA V05.
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
D
C
E
F
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Grus
Sten
Sand
Mudder
DFI < 0,32
DFI > 0,32
(%)
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,32
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb (ta-
bel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnitsprofil,
breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,32. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtagne
naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på, om
det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at vandløb
i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identificeres signi-
fikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevariation samt
til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende udviklet model-
ler der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI, som funktion af
variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbildet i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,32 afhænger sandsynligheden
for målopfyldelse af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målopfyldelse
i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0), og/eller i et
vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet (tværsnitsprofil
1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse stiger til mellem 60
og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandløbet ligger mere i
terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sandsynligheden for
målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav når der enten in-
gen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bundsubstratet spiller
også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse vandløb. Vandløb
med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 svarende til en dæknings-
grad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten (dæk-
ningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlighed for at kunne nå
målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for at kunne nå målopfyl-
delse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte substrattyper (dæk-
ningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,32 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Sten
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
Grus
Mudder
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
C
D
E
18
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vand-
områdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger er
der fagligt grundlag for at justere de tidligere anvendte kriterier for udvæl-
gelse af vandløb til vandområdeplaner (se figur 1).
De angivne værdier i tabel 4 viser at der i vandløb med en hældning på 1,36
promille er >95 % sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI, men al-
lerede ved en hældning på 0,45 promille er sandsynligheden 75 %.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på at sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges markant i et interval hvor
DFI scoren stiger fra 0,32-0,53 og at sandsynligheden for målopfyldelse er
>95% ved en DFI værdi på 0,48.
Samtidig er der ikke umiddelbart grundlag for at supplere de anvendte na-
turfaglige kriterier med det naturfaglige kriterium ”bredde”. Således er sand-
synligheden for målopfyldelse >95 % i vandløb med en bredde på 3,3 m, men
allerede ved en bredde på 0,6 m er sandsynligheden 75%.
Det er væsentligt at påpege at en række andre faktorer spiller ind på sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse i vandløb (fx organisk belastning, nærings-
stoffer, miljøfremmede stoffer, hydrologi mv). Dette betyder også, at såfremt
der ønskes en sandsynlighed for målopfyldelse på eksempelvis 75 %, og at
man som følge deraf vælger at udelukke vandløb med eksempelvis et fald
<0,45 promille, betyder det samtidig, at der er op til 75 % risiko for at udelukke
vandområder, der vil kunne nå målopfyldelse.
Såfremt man vælger at opdatere de naturfaglige kriterier for udvælgelse af
vandløb bør det ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7)
og vandføring (se afsnit 8) i de enkelte vandløb.
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb
Vælger man at anvende DFI<0,32 som kriterium for fravælgelse af vandløb til
vandområdeplaner kan man følge op med en vurdering af, hvad der kan være
årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,32. Såfremt der er tale om for-
hold, der relaterer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed vandlø-
bets tværsnitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen, kan disse
undersøges med henblik på at vurdere om vandområdet kan klassificeres som
stærkt modificeret. Såfremt vandløbets tværsnitsprofil er enten helt tydeligt rek-
tangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt nedgravet (dvs. >1 m un-
der terræn) er der ringe sandsynlighed for målopfyldelse. Tilsvarende, hvis
breddevariationen er ganske ringe (DFI kategori for breddevariation ≤1) og
vandløbsbunden har udbredt forekomst af mudder (1 svarende til >25 % dæk-
ning) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten (dæknings-
grad<10 %) er sandsynligheden for at kunne nå målopfyldelse også ringe. I så-
danne tilfælde kan en vurdering af om vandområdet skal klassificeres som
stærkt modificeret tage udgangspunkt i om der kan etableres virkemidler der
kan forbedre disse forhold således at der kan nås målopfyldelse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbsom-
råder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer med
opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå pro-
blemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænseværdier i
relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i perio-
den 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønderjy-
ske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen 1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-jern
generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i vand-
løbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede koncen-
trationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L kan der
konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-Hansen &
Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L er fiskenes
fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et al. 1986). Ved
pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk aluminium (Al+++) på
0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analyse af fiskeunder-
søgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-jernkoncentrationen, der
er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske okkerbelastede vandløb (Ge-
ertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan derfor medføre, at der ikke kan nås målopfyldelse uden implemen-
tering af virkemidler der kan reducere okkerpåvirkningen. De her gennem-
førte analyser viser således også, at kun ganske få vandløb kan opnå målop-
fyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bun-
den, på planter mv., idet kun 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %) opnår målopfyl-
delse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har alle et naturligt tvær-
snitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse her afspejler mulig-
vis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk variation kan finde refu-
gier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
20
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og må-
ske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis et
vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen for
udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin vand-
føring fra overfladenær afstrømning inkl. drænvand, har stor variation i
vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding af
vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både fy-
siske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur, ilt-
koncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på vand-
løbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for arter
af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper (Dewson et
al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt kan
nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vandløb
med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række arter
af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt iltkræ-
vende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af re-
duceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige med
øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vandføring
(Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På baggrund af
det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at kvantifi-
cere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være kritiske
for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på delstræk-
ninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og målop-
fyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op og gyder,
og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som regel dybe
partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og andre fisk.
Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvandre fra et
vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når der igen er
tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vandløb ikke ude-
lukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse mht. fisk. Der-
imod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever længere perioder
med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målopfyldelse. Derfor
vil der være behov for at nærmere at undersøge mulighed for målopfyldelse
med DFFVø i vandløb der udtørrer.
21
9 Organisk belastning, ammonium og
målopfyldelse
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 5). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille effek-
terne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5 kon-
centrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed forhin-
dre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for målopfyl-
delse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsintervallet 1,5-3,0
mg L-1, og for BI5 koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der meget høj sandsyn-
lighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen viste
tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1 medførte
endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1 og 2 arterne
i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøglegruppe 1 og
2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncentrationer for am-
monium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1 arterne blev der
endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennemsnitskoncentratio-
ner over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010). Derfor bør koncentra-
tioner af BI5 og ammonium tages i betragtning i vurderingen af sandsynlig-
heden for at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte vandløbsoplande, og så-
fremt disse er høje er det nødvendigt at implementere virkemidler med det
formål at reducere koncentrationerne for at kunne nå målopfyldelse.
22
Figur 5. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyl-
delse med DVFI afhænger af
koncentrationen af BI5, som ud-
tryk for den organiske belastning,
og koncentrationen af ammo-
nium.
BI5 koncentration (mg L-1
)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Ammonium-N koncentration (mg L-1
)
A
B
23
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæs-
sige problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målopfyl-
delse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vandløbs-
nære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i omdrift
og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geolo-
gisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler (Styczen
et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjældent være
drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er underlagt tykke
tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. Det
samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af ændrin-
ger i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede og ikke-
drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vandstand i vandlø-
bet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en stigning på få pro-
mille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger direkte af vand-
spejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirkning af afvandings-
tilstanden som følge af udpegning være betinget af, om drænudløbene over-
svømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvømmes, vil påvirkningen af
afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænudløbene oversvømmes, af-
hænger graden af påvirkning af vandstandsstigningen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i om-
drift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5 er
lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-un-
derjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade jorde
udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I tabel 6
er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
24
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt, er
det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal som
følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i omdrift i
en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig om op
til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med en san-
det geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yderligere
findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift indenfor
100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør 2.633.000 ha (2015).
Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb udgør dermed ca. 0,9 %
af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis påvirkningen udstrækker sig
til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund, in-
denfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
25
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequences
of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of the
North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010. Stream
macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution and eu-
trophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af ele-
menter til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med henblik
på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Nationalt center
for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfiske-
rilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidification
on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R. Muller
& R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on freshwater
fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stagna-
tion and drought in streams with contrasting nutrient availability. Freshwater
Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi nr. 95
26
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til
nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245 s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta L.)
and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish Bio-
logy, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity within
macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspapir
til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og Mil-
jøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Fersk-
vand/V02_stationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Fersk-
vand/V05_fysisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 2. december 2016 17:14
Til: Annette Baattrup-Pedersen
Emne: SV: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Mange tak for rapporten som vi vil læse med interesse. Foreløbig hr vi kun haft lejlighed til at læse den hurtigt, og
falder over to spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med at afklare:
- Jeg regner med at der skal anvendes en slyngningsgrad / klasse på 1 til at beskrive en sandsynlighed for
målopfyldelse på 50%, men vil gerne have det bekræftet det, da der tilsyneladende er forskel mellem
angivelse i figur 2 med tilhørende tekst og tabel 4: På side 13 er anført ”Vandløbenes slyngningsgrad spiller en
væsentlig rolle for om der kan nås målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse
ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de
svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæandrerende vandløb er
>95 % (figur 2C; tabel 4)” (min understregning).
Det svarer til aflæsningen man kan lave på figur 2.
I tabel 4 er imidlertid angiver en anden værdi på slyngningsgrad / klasse på 2 ved 50 % målopfyldelse.
- Nederst side 13 og i tabel 4 er angivet en værdi på 0,48 fysisk indeks ved 95% målopfyldelse (eller mere).
Der er samtidig angivet et interval på 0,32-0,53, hvor sandsynligheden for målopfyldelse stiger kraftigt. Er
det korrekt forstået at 0,48 svarer til 95 % sandsynlighed for målopfyldelse, og 0,53 svarer til 100 %
målopfyldelse.
Håber du har mulighed for at hjælpe med afklaring så snart som muligt. På forhånd tak.
God weekend.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 2. december 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat. Vi har indarbejdet jeres kommentarer og som følge heraf lavet lidt om på strukturen.
2
For så vidt angår kommentaren om scenarier for hældningsgrader for tilstødende jorde på <0=0,5 promille , <=1
promille, <=1,5 promille kan dette ikke laves. Selv jorde med en hældning på 1,5 promille er meget flade og der kan
derfor ikke kan skelnes mellem jorde med hældninger indenfor 0 – 1,5 promille. I tabel 6 er ”flade” jorde behandlet
– fladt er her defineret som en terrænhældning mindre end 1 procent.
God weekend
VH Annette
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 5. december 2016 09:28
Til: Peter Kaarup
Cc: Poul Nordemann Jensen
Emne: RE: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA_final.PDF
Kære Peter
Hermed et opdateret notat jævnfør telefonsamtale. Hvornår kan vi offentliggøre notatet?
Vh Annette
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 2. december 2016 17:14
To: Annette Baattrup-Pedersen
Subject: SV: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Mange tak for rapporten som vi vil læse med interesse. Foreløbig hr vi kun haft lejlighed til at læse den hurtigt, og
falder over to spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med at afklare:
- Jeg regner med at der skal anvendes en slyngningsgrad / klasse på 1 til at beskrive en sandsynlighed for
målopfyldelse på 50%, men vil gerne have det bekræftet det, da der tilsyneladende er forskel mellem
angivelse i figur 2 med tilhørende tekst og tabel 4: På side 13 er anført ”Vandløbenes slyngningsgrad spiller en
væsentlig rolle for om der kan nås målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse
ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de
svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæandrerende vandløb er
>95 % (figur 2C; tabel 4)” (min understregning).
Det svarer til aflæsningen man kan lave på figur 2.
I tabel 4 er imidlertid angiver en anden værdi på slyngningsgrad / klasse på 2 ved 50 % målopfyldelse.
- Nederst side 13 og i tabel 4 er angivet en værdi på 0,48 fysisk indeks ved 95% målopfyldelse (eller mere).
Der er samtidig angivet et interval på 0,32-0,53, hvor sandsynligheden for målopfyldelse stiger kraftigt. Er
det korrekt forstået at 0,48 svarer til 95 % sandsynlighed for målopfyldelse, og 0,53 svarer til 100 %
målopfyldelse.
Håber du har mulighed for at hjælpe med afklaring så snart som muligt. På forhånd tak.
God weekend.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
2
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 2. december 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat. Vi har indarbejdet jeres kommentarer og som følge heraf lavet lidt om på strukturen.
For så vidt angår kommentaren om scenarier for hældningsgrader for tilstødende jorde på <0=0,5 promille , <=1
promille, <=1,5 promille kan dette ikke laves. Selv jorde med en hældning på 1,5 promille er meget flade og der kan
derfor ikke kan skelnes mellem jorde med hældninger indenfor 0 – 1,5 promille. I tabel 6 er ”flade” jorde behandlet
– fladt er her defineret som en terrænhældning mindre end 1 procent.
God weekend
VH Annette
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. oktober 2016
Annette Baattrup-Pedersen
1
, Ane Kjeldgaard
1
, Niels Jepsen
2
, Jan Nielsen
2
, Jes Jessen Rasmussen
1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 26
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
Jesper Fredshavn
Tlf.: 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32 14
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,32 16
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i udvælgelse af
vandområder til vand- områdeplaner 18
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb 18
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 20
9 Organisk belastning, ammonium og målopfyldelse 21
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 23
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 23
11 Referencer 25
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række naturfaglige kriterier i udvælgelsen af vandløbstrækninger. Denne
udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrelse, hvor vandløb med et op-
land på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en vurdering af om vandløbe-
ne havde, eller havde potentiale til at nå en høj naturværdi (beskrevet nær-
mere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte principper i udvælgelse af
vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. at de som udgangs-
punkt ikke skulle være kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb for at kunne indgå i vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene
have et fald på minimum 3 promille, eller en slyngningsgrad på minimum
1,5 eller en fysisk tilstand vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på mi-
nimum 0,5 (Figur 1). For at sikre sammenhæng valgte man endvidere at
medtage udvalgte vandområder der falder uden for ovenstående kriterier,
hvis de fungerede som forbindelsesled mellem to målsatte vandområder
(vandløb, sø, marin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at alle vand-
løb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10
km2 skal kunne vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for,
hvornår vandløb er flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk
potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. ”Opgravet” refere-
rer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er ble-
vet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Udover de
ovenfor nævnte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad
og generelle fysiske forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da
denne parameter beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som
værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem.
3.2 Data
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i vandløb med et oplandsareal <10 km2 (DVFI og
DFFVø), og en række parametre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan
karakteriseres som værende fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fy-
siske tilstand beskrevet ud fra Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstand
i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bedste
tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse 1
betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR værdi
som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedirektivet
(Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske tilstand
kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og det nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk.
Da det er essentielt for hældningsberegningen, at vandløbslinjerne er place-
ret rigtigt i forhold til den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-
informationen fra det gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye
GeoDanmark-vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-
linier er derefter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til
vandområder.
Der er efterfølgende genereret en hydrologisk korrekt ådal til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Vha.
ArcGIS-værktøjet Interpolate shape overføres z-informationen til vandløbslin-
jerne og hældningspromillen er endeligt beregnet som z-difference/vandløbs-
længde.
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Parameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kanalise-
ret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt nedgravet), 3)
naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivelse i Teknisk An-
visning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i blød-
bundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald, ringe
vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende or-
ganisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009) skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræknin-
ger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er her
valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen af ilt-
forbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan være
begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende strækninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
parametre (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). Alle til-
gængelige data er anvendt i analyserne, men antallet (n; se tabel 3) varierer
afhængig af hvilken parameter der anvendes i analyserne. Dette er der taget
hensyn til i de efterfølgende statistiske tests.
I tilfælde af at de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressi-
onsmodellerne herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målop-
fyldelse for DVFI for hver enkelt variabel. Der er opstillet lineære regressi-
onsmodeller for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med
DVFI (EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldel-
se beregnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket
som normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende
variable, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologiske
tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem vand-
løbshældning, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspara-
meter for smådyr, DVFI, samt for vandløbshældning og den økologiske til-
standsparameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede
sammenhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte na-
turfaglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2.
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller. Positive estimater angiver at der er
tale om en positiv sammenhæng mellem den angivne parameter og responsvariabel. NS angiver at modellen ikke er signifikant.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde NS
12
I tabel 4 er angivet værdier for ved hvilke vandløbshældninger, vandløbs-
bredder, slyngningsgrader og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%,
25%, 50%, 75% og >95% sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af vandløbs-
hældning (A), vandløbsbredde
(B), slyngningsgrad (C) og gene-
relle fysiske tilstand udtrykt ved
Dansk Fysisk Indeks (D)På figu-
ren er angivet kategorier for
slyngningsgrad (0-3) jævnfør
Wiberg-Larsen og Kronvang,
2015: TA V05.
13
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbshældning (figur 2A). Imidlertid er sandsynligheden for at nå
målopfyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbshældning
(0,45 promille) ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbshæld-
ning på1,36 promille stiger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Den relativt høje sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI i vandløb
med en overordnet set ringe hældning afspejler at der også i disse vandløb
kan være områder med gode strømforhold og dermed levesteder for smådyr
der bidrager positivt til DVFI. Eksempelvis spiller vandløbets slyngnings-
grad og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden en rolle for
variationen i strømhastigheden i vandløbet (Thyssen et al. 1990; Sand-Jensen
og Mebus, 1998). Vandløb der slynger sig har en vis tværgående strømning
udover den dominerende strømning ned af vandløbet, hvilket skaber en
strøm mod bunden og på tværs af vandløbet som påvirker erosion og aflej-
ring af bundmateriale og derfor sammensætningen og fordelingen af sub-
strater på vandløbsbunden. De grove substrater kan således blive blotlagt og
skabe levesteder for smådyr knyttet til disse. Vandplanterne kan også skabe
stor variation i strømningsforholdene på strækningsniveau. Således kan
planter der vokser i grødeøer skabe både vertikal og horisontal variation i
strømmen hvilket også bevirker at bundsubstratforholdene bliver mere vari-
erede og der kan opstå områder med grovere substrater (Sand-Jensen og
Mebus, 1998).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbsbredde (figur 2B). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målop-
fyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbsbredde (0,6 m)
ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbsbredde på 3,3 m sti-
ger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Vandløbenes slyngningsgrad spiller en væsentlig rolle for om der kan nås
målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et
helt lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb
(slyngningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæand-
rerende vandløb er >95 % (figur 2C; tabel 4).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,32 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi stiger
sandsynligheden for målopfyldelse markant (figur 2D). Ved en DFI indeks-
Tabel 4. I tabellen er anført ved hvilke værdier for vandløbshældning, vandløbsbredde,
slyngningsgrad og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%, 25%, 50%, 75% og >95%
sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Sandsynlighed
for målopfyldel-
se med DVFI
Vandløbshæld-
ning (promille)
Bredde (m) Slyngningsgrad DFI
<5% ≈0 ≈0 1 0,34
25% ≈0 ≈0 1 0,39
50% ≈0 ≈0 1 0,41
75% 0,45 0,6 2 0,44
>95% 1,36 3,3 2 0,48
14
værdi på 0,48 er sandsynligheden for at nå målopfyldelse således større end
95% (Tabel 4). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk tilstand
jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en meget
stor forbedring især i de hydromorfologiske forhold, der kan understøtte
den økologiske tilstand.
For den økologiske tilstandsparameter DFFVø, som anbefales anvendt i
vandløb med et opland <10 km2 (Kristensen et al. 2014) var det ikke muligt
på baggrund af de empiriske sammenhænge at udvikle modeller, der kan
angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Således var sammenhængen
mellem DFFVø og vandløbsbredden ikke signifikant, hverken i analyser
gennemført med anvendelse af NOVANA data eller DTU Aquas data. Der-
med spiller bredden overordnet set ikke en væsentlig rolle for indeksværdi-
en DFFVø. Den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbshæld-
ning er bestemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og høj
DFFVø indeksværdi. Derfor kan regressionsmodellen ikke anvendes til at
beregne en sandsynlighed for målopfyldelse. Det betyder også, at der ikke
ud fra de opstillede sammenhænge kan angives en nedre grænse for hæld-
ning eller bredde af vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet med
DFFVø. Dette resultat er i overensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, fi-
gur 19) der heller ikke kunne identificere en sammenhæng mellem naturlige
forekomst af ørredyngel og vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Det her fundne er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der
viser at ørreden er afhængig af et fysisk varieret vandløbsmiljø, og at der
kan være gode naturlige bestande i alle størrelser vandløb, også i ganske
små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992 & 1994, Nielsen 1995).
Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mellem DFFVø og vand-
løbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke kan forventes
målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,32og
vandløb med DFI≥0,32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen
af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige sub-
strattyper (tabel 5) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,32 og DFI≥0,32).
Tabel 5. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,32 og vandløb med DFI≥0,32.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,32 oftere er tydeligt rektangulære og kanalise-
rede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,32. Ligeledes er breddevariati-
onen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større fo-
rekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,32 og gruppen af vandløb med DFI≥0,32. Frekvensfordelingerne er stati-
stisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, bred-
devariation og dækning af de forskellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,32
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,32. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtag-
ne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på,
om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,32 afhænger sandsynligheden
for målopfyldelse af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målopfyldelse
i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0), og/eller i et
vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet (tværsnitsprofil
1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse stiger til mellem 60
og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandløbet ligger mere i
terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sandsynligheden for
målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav når der enten
ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bundsubstratet spiller
også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse vandløb. Vand-
løb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 svarende til en dæk-
ningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten
(dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlighed for at kunne
nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for at kunne nå
målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte substratty-
per (dækningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,32 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
18
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vand-
områdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger er
der fagligt grundlag for at justere de tidligere anvendte kriterier for udvæl-
gelse af vandløb til vandområdeplaner (se figur 1).
De angivne værdier i tabel 4 viser at der i vandløb med en hældning på 1,36
promille er >95 % sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI, men al-
lerede ved en hældning på 0,45 promille er sandsynligheden 75 %.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på at sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges markant i et ganske snæ-
vert interval ved indeksværdier fra 0,32 og at sandsynligheden for målop-
fyldelse er >95% ved en DFI værdi på 0,48.
Samtidig er der ikke umiddelbart grundlag for at supplere de anvendte na-
turfaglige kriterier med det naturfaglige kriterium ”bredde”. Således er
sandsynligheden for målopfyldelse >95 % i vandløb med en bredde på 3,3
m, men allerede ved en bredde på 0,6 m er sandsynligheden 75%.
Det er væsentligt at påpege at en række andre faktorer spiller ind på sand-
synligheden for at nå målopfyldelse i vandløb (fx organisk belastning, næ-
ringsstoffer, miljøfremmede stoffer, hydrologi mv). Dette betyder også, at så-
fremt der ønskes en sandsynlighed for målopfyldelse på eksempelvis 75 %,
og at man som følge deraf vælger at udelukke vandløb med eksempelvis et
fald <0,45 promille, betyder det samtidig, at der er op til 75 % risiko for at
udelukke vandområder, der vil kunne nå målopfyldelse.
Såfremt man vælger at opdatere de naturfaglige kriterier for udvælgelse af
vandløb bør det ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7)
og vandføring (se afsnit 8) i de enkelte vandløb.
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb
Vælger man at anvende DFI<0,32 som kriterium for fravælgelse af vandløb til
vandområdeplaner kan man følge op med en vurdering af, hvad der kan være
årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,32. Såfremt der er tale om
forhold, der relaterer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed
vandløbets tværsnitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen,
kan disse undersøges med henblik på at vurdere om vandområdet kan klassifi-
ceres som stærkt modificeret. Såfremt vandløbets tværsnitsprofil er enten helt
tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt nedgravet
(dvs. >1 m under terræn) er der ringe sandsynlighed for målopfyldelse. Tilsva-
rende, hvis breddevariationen er ganske ringe (DFI kategori for breddevariati-
on ≤1) og vandløbsbunden har udbredt forekomst af mudder (1 svarende til
>25 % dækning) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten
(dækningsgrad<10 %) er sandsynligheden for at kunne nå målopfyldelse også
ringe. I sådanne tilfælde kan en vurdering af om vandområdet skal klassifice-
res som stærkt modificeret tage udgangspunkt i om der kan etableres virke-
midler der kan forbedre disse forhold således at der kan nås målopfyldelse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønderjy-
ske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen 1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan derfor medføre, at der ikke kan nås målopfyldelse uden imple-
mentering af virkemidler der kan reducere okkerpåvirkningen. De her gen-
nemførte analyser viser således også, at kun ganske få vandløb kan opnå
målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning
på bunden, på planter mv., idet kun 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %) opnår
målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har alle et natur-
ligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse her afspej-
ler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk variation kan
finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
20
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. drænvand, har stor variation
i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding
af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både
fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur,
iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse
mht. fisk. Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever læn-
gere perioder med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målop-
fyldelse. Derfor vil der være behov for at nærmere at undersøge mulighed
for målopfyldelse med DFFVø i vandløb der udtørrer.
21
9 Organisk belastning, ammonium og
målopfyldelse
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 5). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BI5 koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010).
Derfor bør koncentrationer af BI5 og ammonium tages i betragtning i vurde-
ringen af sandsynligheden for at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte
vandløbsoplande, og såfremt disse er høje er det nødvendigt at implemente-
re virkemidler med det formål at reducere koncentrationerne for at kunne nå
målopfyldelse.
22
Figur 5. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BI5, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
23
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede og
ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vandstand i
vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en stigning på
få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger direkte af
vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirkning af af-
vandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om drænudlø-
bene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvømmes, vil på-
virkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænudløbene over-
svømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstigningen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
24
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
25
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
26
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity with-
in macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 5. december 2016 08:02
Til: Katrine Fabricius; Bjørn Howe Jessen
Emne: SV: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Jeg har talt med Annette søndag aften om rapport om afgrænsning:
AU retter så det står ”1” i stedet for ”2” i tabel 4 under slyngningsgrad – der var tale om en fejl i tabellen.
Intervallet for fysisk indeks har vi forstået korrekt, jf. nedenstående. AU vil se om det kan præciseres i teksten.
AU sender revideret rapport mandag formiddag. Jeg sender så snart jeg har den.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 2. december 2016 17:15
Til: Katrine Fabricius; Bjørn Howe Jessen
Emne: VS: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
T.o. – har også forsøgt at ringe til AU. I får besked så snart jeg ved noget.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 2. december 2016 17:14
2
Til: 'Annette Baattrup-Pedersen'
Emne: SV: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Annette
Mange tak for rapporten som vi vil læse med interesse. Foreløbig hr vi kun haft lejlighed til at læse den hurtigt, og
falder over to spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe med at afklare:
- Jeg regner med at der skal anvendes en slyngningsgrad / klasse på 1 til at beskrive en sandsynlighed for
målopfyldelse på 50%, men vil gerne have det bekræftet det, da der tilsyneladende er forskel mellem
angivelse i figur 2 med tilhørende tekst og tabel 4: På side 13 er anført ”Vandløbenes slyngningsgrad spiller en
væsentlig rolle for om der kan nås målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målopfyldelse
ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de
svagt slyngede vandløb (slyngningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæandrerende vandløb er
>95 % (figur 2C; tabel 4)” (min understregning).
Det svarer til aflæsningen man kan lave på figur 2.
I tabel 4 er imidlertid angiver en anden værdi på slyngningsgrad / klasse på 2 ved 50 % målopfyldelse.
- Nederst side 13 og i tabel 4 er angivet en værdi på 0,48 fysisk indeks ved 95% målopfyldelse (eller mere).
Der er samtidig angivet et interval på 0,32-0,53, hvor sandsynligheden for målopfyldelse stiger kraftigt. Er
det korrekt forstået at 0,48 svarer til 95 % sandsynlighed for målopfyldelse, og 0,53 svarer til 100 %
målopfyldelse.
Håber du har mulighed for at hjælpe med afklaring så snart som muligt. På forhånd tak.
God weekend.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Annette Baattrup-Pedersen [mailto:abp@bios.au.dk]
Sendt: 2. december 2016 14:53
Til: Peter Kaarup
Emne: Notat_Opdatering af naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Kære Peter
Hermed det lovede notat. Vi har indarbejdet jeres kommentarer og som følge heraf lavet lidt om på strukturen.
For så vidt angår kommentaren om scenarier for hældningsgrader for tilstødende jorde på <0=0,5 promille , <=1
promille, <=1,5 promille kan dette ikke laves. Selv jorde med en hældning på 1,5 promille er meget flade og der kan
derfor ikke kan skelnes mellem jorde med hældninger indenfor 0 – 1,5 promille. I tabel 6 er ”flade” jorde behandlet
– fladt er her defineret som en terrænhældning mindre end 1 procent.
God weekend
VH Annette
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Sendt: 15. december 2016 14:11
Til: Peter Kaarup; Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA_final.PDF
Ifølge aftale sendes hermed en version dateret 5. december.
Mvh.
Karin Balle Madsen
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 14. december 2016 14:49
To: Poul Nordemann Jensen <pnj@dce.au.dk>
Cc: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>; Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Kære Poul
Tak for info. Det er fint med d. 3 januar 2017, som I foreslår.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Poul Nordemann Jensen [mailto:pnj@dce.au.dk]
Sendt: 14. december 2016 11:39
Til: Peter Kaarup
Cc: Annette Baattrup-Pedersen; Karin Balle Madsen
Emne: offentliggørelse
Kære Peter.
Notatet er nu færdig og afleveret til jer. Vi vil derfor gerne offentliggøre den.
I henhold til kontraktens pkt. 8.7 skal vi varsle en sådan offentliggørelse 14 dage i forvejen.
Vi vil derfor lægge notatet ud på vores hjemmeside efter nytår, dvs. d. 3. januar 2017.
2
Hilsen
Poul
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2016
Annette Baattrup-Pedersen1, Ane Kjeldgaard1, Niels Jepsen2, Jan Nielsen2, Jes Jessen Rasmussen1,
Hans Estrup Andersen1 & Søren E. Larsen1
1
Institut for Bioscience
2DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 26
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
Jesper Fredshavn
Tlf.: 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32 14
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,32 16
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i udvælgelse af
vandområder til vand- områdeplaner 18
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb 18
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 20
9 Organisk belastning, ammonium og målopfyldelse 21
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 23
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 23
11 Referencer 25
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række naturfaglige kriterier i udvælgelsen af vandløbstrækninger. Denne ud-
vælgelse byggede på 1) vandløbenes størrelse, hvor vandløb med et opland
på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en vurdering af om vandløbene
havde, eller havde potentiale til at nå en høj naturværdi (beskrevet nærmere
nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte principper i udvælgelse af vandløb
til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i vand-
områdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økologisk til-
stand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den høje eller
gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de an-
vendte principper for udvælgelse
af vandløb som indgår i vandom-
rådeplanerne 2015-2021.
Type 1
DVFI ≥ 5
Type 2
Type 3
Naturligt Ikke VP
VP
VP
VP
VP
Fald ≥ 3,0 ‰
Slyngning ≥ 1,5
Fysisk indeks ≥ 0,5
Ikke VP
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
VP
Ja
Ja
VP
Ja
Nej
Nej
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. at de som udgangspunkt
ikke skulle være kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvandløb for at
kunne indgå i vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene have et
fald på minimum 3 promille, eller en slyngningsgrad på minimum 1,5 eller en
fysisk tilstand vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på minimum 0,5
(Figur 1). For at sikre sammenhæng valgte man endvidere at medtage ud-
valgte vandområder der falder uden for ovenstående kriterier, hvis de funge-
rede som forbindelsesled mellem to målsatte vandområder (vandløb, sø, ma-
rin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015
besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for afgrænsning
af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at alle vandløb i det fo-
religgende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10 km2 skal
kunne vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vand-
løb er flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk potentiale og
derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. ”Opgravet” refererer i denne
sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er blevet udrettede
og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med et
opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Udover de
ovenfor nævnte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad og
generelle fysiske forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da
denne parameter beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som
værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vandplan
II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet af-
strømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis af
højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregnede
oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen så-
dan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende op-
lande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem.
3.2 Data
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer sva-
rende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra begge
overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015 er
medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedparten
kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i vand-
løb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Forekomst af
ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i visse vand-
løb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt til at be-
dømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i perioden
2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der udover regi-
streringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem den
økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som er ope-
rationaliseret i vandløb med et oplandsareal <10 km2 (DVFI og DFFVø), og en
række parametre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres
som værende fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fysiske tilstand be-
skrevet ud fra Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA
V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstand
i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bedste til-
stand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse 1 be-
tegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR værdi
som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedirektivet
(Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske tilstand
kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indika-
toren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel. DFFVø
anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog også
bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR værdi
som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014). Baseret
på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 tilstandsklasser
(høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende transekt
(ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og det nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og Ef-
fektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget på
DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk.
Da det er essentielt for hældningsberegningen, at vandløbslinjerne er placeret
rigtigt i forhold til den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-infor-
mationen fra det gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye
GeoDanmark-vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-
linier er derefter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til vand-
områder.
Der er efterfølgende genereret en hydrologisk korrekt ådal til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i ArcGIS,
oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen udglatter
lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Vha. ArcGIS-værktø-
jet Interpolate shape overføres z-informationen til vandløbslinjerne og hæld-
ningspromillen er endeligt beregnet som z-difference/vandløbs-længde.
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Parameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gennem-
snit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m vandløbs-
strækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvidere indgår
bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbindelse med regi-
strering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiskede areal samt tæt-
heden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskriver
forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i vand-
løbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for stræk-
ningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har vist sig
at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske tilstand og an-
vendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under NOVANA (Wi-
berg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en dels
vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre (som vur-
deres under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det fysiske in-
deks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske tilstandsele-
menter (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er opstillet vej-
ledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge ringe
DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil, bred-
devariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på vand-
løbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken grad
vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kanalise-
ret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt nedgravet), 3)
naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvis-
ning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af de
i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og bredde-
variationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen variation i
bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig variation
i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille forekomst
af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen, 2) 11-
25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bunden er
dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-300
mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i diameter
regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk variation (Wi-
berg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen mel-
lem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm. Be-
mærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus eller
sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen kon-
stateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af mud-
der skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt lag
slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således ikke
med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på bund-
substrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ ind-
flydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og grus.
Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodentlig også
visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vandløbsøkologi-
ske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte strækning
og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen forekomst af ok-
ker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved vandets
farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrømning af ok-
ker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket af okker-
udfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i blød-
bundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald, ringe
vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende orga-
nisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009) skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræknin-
ger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er her valgt
at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen af iltforbrug-
ende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan være begræn-
sende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende strækninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290 BI5
målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofparamet-
rene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
parametre (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). Alle tilgæn-
gelige data er anvendt i analyserne, men antallet (n; se tabel 3) varierer af-
hængig af hvilken parameter der anvendes i analyserne. Dette er der taget
hensyn til i de efterfølgende statistiske tests.
I tilfælde af at de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressions-
modellerne herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målopfyl-
delse for DVFI for hver enkelt variabel. Der er opstillet lineære regressions-
modeller for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med DVFI
(EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldelse bereg-
nes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket som nor-
malfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende variable,
hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vandfø-
ring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvalita-
tivt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i til-
strækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operationa-
liserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurdering
af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet kan
bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende stræk-
ninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære regressions-
sammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt med BI5 og
ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et potentielt kri-
tisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på de økologiske
parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologiske
tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem vand-
løbshældning, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspara-
meter for smådyr, DVFI, samt for vandløbshældning og den økologiske til-
standsparameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede
sammenhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte natur-
faglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbshæld-
ningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De udviklede
modeller er afbildet i figur 2.
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller. Positive estimater angiver at der er
tale om en positiv sammenhæng mellem den angivne parameter og responsvariabel. NS angiver at modellen ikke er signifikant.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde NS
12
I tabel 4 er angivet værdier for ved hvilke vandløbshældninger, vandløbs-
bredder, slyngningsgrader og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%,
25%, 50%, 75% og >95% sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af vandløbs-
hældning (A), vandløbsbredde
(B), slyngningsgrad (C) og gene-
relle fysiske tilstand udtrykt ved
Dansk Fysisk Indeks (D)På figu-
ren er angivet kategorier for
slyngningsgrad (0-3) jævnfør Wi-
berg-Larsen og Kronvang, 2015:
TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5
0 1 2 3 4 5
Vandløbshældning (‰)
Vandløbsbredde (m)
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
Lige kanaliserede
vandløb
1
Svagt sinuøse
vandløb
2
Sinuøse
vandløb
3
Meandrerede
vandløb
Slyngningsgrad
Fysisk indeksværdi
A
B
C
D
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
13
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbshældning (figur 2A). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målop-
fyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbshældning (0,45 pro-
mille) ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbshældning på1,36
promille stiger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Den relativt høje sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI i vandløb
med en overordnet set ringe hældning afspejler at der også i disse vandløb
kan være områder med gode strømforhold og dermed levesteder for smådyr
der bidrager positivt til DVFI. Eksempelvis spiller vandløbets slyngningsgrad
og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden en rolle for variati-
onen i strømhastigheden i vandløbet (Thyssen et al. 1990; Sand-Jensen og Me-
bus, 1998). Vandløb der slynger sig har en vis tværgående strømning udover
den dominerende strømning ned af vandløbet, hvilket skaber en strøm mod
bunden og på tværs af vandløbet som påvirker erosion og aflejring af bund-
materiale og derfor sammensætningen og fordelingen af substrater på vand-
løbsbunden. De grove substrater kan således blive blotlagt og skabe leveste-
der for smådyr knyttet til disse. Vandplanterne kan også skabe stor variation
i strømningsforholdene på strækningsniveau. Således kan planter der vokser
i grødeøer skabe både vertikal og horisontal variation i strømmen hvilket også
bevirker at bundsubstratforholdene bliver mere varierede og der kan opstå
områder med grovere substrater (Sand-Jensen og Mebus, 1998).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbsbredde (figur 2B). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målopfyl-
delse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbsbredde (0,6 m) ganske
stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbsbredde på 3,3 m stiger sand-
synligheden for målopfyldelse til >95%.
Vandløbenes slyngningsgrad spiller en væsentlig rolle for om der kan nås
målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et helt
lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb (slyng-
ningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæandrerende
vandløb er >95 % (figur 2C; tabel 4).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,32 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi fra 0,32-
0,53 stiger sandsynligheden for målopfyldelse markant (figur 2D). Ved en DFI
indeksværdi på 0,48 er sandsynligheden for at nå målopfyldelse således større
Tabel 4. I tabellen er anført ved hvilke værdier for vandløbshældning, vandløbsbredde,
slyngningsgrad og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%, 25%, 50%, 75% og >95%
sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Sandsynlighed
for målopfyl-
delse med DVFI
Vandløbshæld-
ning (promille)
Bredde (m) Slyngningsgrad DFI
<5% ≈0 ≈0 1 0,34
25% ≈0 ≈0 1 0,39
50% ≈0 ≈0 2 0,41
75% 0,45 0,6 2 0,44
>95% 1,36 3,3 2 0,48
14
end 95% (Tabel 4). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk tilstand
jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en meget stor
forbedring især i de hydromorfologiske forhold, der kan understøtte den øko-
logiske tilstand.
For den økologiske tilstandsparameter DFFVø, som anbefales anvendt i vand-
løb med et opland <10 km2 (Kristensen et al. 2014) var det ikke muligt på bag-
grund af de empiriske sammenhænge at udvikle modeller, der kan angive en
sandsynlighed for målopfyldelse. Således var sammenhængen mellem
DFFVø og vandløbsbredden ikke signifikant, hverken i analyser gennemført
med anvendelse af NOVANA data eller DTU Aquas data. Dermed spiller
bredden overordnet set ikke en væsentlig rolle for indeksværdien DFFVø.
Den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbshældning er be-
stemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og høj DFFVø indeks-
værdi. Derfor kan regressionsmodellen ikke anvendes til at beregne en sand-
synlighed for målopfyldelse. Det betyder også, at der ikke ud fra de opstillede
sammenhænge kan angives en nedre grænse for hældning eller bredde af
vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet med DFFVø. Dette resultat er i
overensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, figur 19) der heller ikke kunne
identificere en sammenhæng mellem naturlige forekomst af ørredyngel og
vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Det her fundne er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der
viser at ørreden er afhængig af et fysisk varieret vandløbsmiljø, og at der kan
være gode naturlige bestande i alle størrelser vandløb, også i ganske små
bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992 & 1994, Nielsen 1995). Kri-
stensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mellem DFFVø og vandløbe-
nes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke kan forventes målop-
fyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,32og
vandløb med DFI≥0,32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen af så-
vel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige substrat-
typer (tabel 5) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,32 og DFI≥0,32).
Tabel 5. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,32 og vandløb med DFI≥0,32.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser klart
at vandløb med DFI<0,32 oftere er tydeligt rektangulære og kanaliserede sam-
menlignet med vandløb med DFI≥0,32. Ligeledes er breddevariationen min-
dre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større forekomst af
sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som væ-
rende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,32 og gruppen af vandløb med DFI≥0,32. Frekvensfordelingerne er statistisk
signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddeva-
riation og dækning af de forskellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kron-
vang, 2015: TA V05.
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
10
20
30
40
50
60
70
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
D
C
E
F
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Grus
Sten
Sand
Mudder
DFI < 0,32
DFI > 0,32
(%)
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,32
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb (ta-
bel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnitsprofil,
breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,32. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtagne
naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på, om
det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at vandløb
i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identificeres signi-
fikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevariation samt
til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende udviklet model-
ler der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI, som funktion af
variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbildet i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,32 afhænger sandsynligheden
for målopfyldelse af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målopfyldelse
i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0), og/eller i et
vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet (tværsnitsprofil
1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse stiger til mellem 60
og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandløbet ligger mere i
terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sandsynligheden for
målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav når der enten in-
gen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bundsubstratet spiller
også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse vandløb. Vandløb
med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 svarende til en dæknings-
grad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten (dæk-
ningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlighed for at kunne nå
målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for at kunne nå målopfyl-
delse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte substrattyper (dæk-
ningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,32 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Tværsnitsprofil
Breddevariation
Sten
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
Grus
Mudder
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
Ingen eller
lille dækning
1
Op til 10%
dækning
2
11-25%
dækning
3
Mindst 26%
dækning
0
0-10%
variation
1
11-25%
variation
2
26-50%
variation
3
>50%
variation
0
Tydeligt
kanaliseret
1
Semi-naturligt
(dybt nedgravet)
2
Semi-naturlig
(ikke dybt
nedgravet)
3
Naturligt
A
B
C
D
E
18
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vand-
områdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger er
der fagligt grundlag for at justere de tidligere anvendte kriterier for udvæl-
gelse af vandløb til vandområdeplaner (se figur 1).
De angivne værdier i tabel 4 viser at der i vandløb med en hældning på 1,36
promille er >95 % sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI, men al-
lerede ved en hældning på 0,45 promille er sandsynligheden 75 %.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på at sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges markant i et interval hvor
DFI scoren stiger fra 0,32-0,53 og at sandsynligheden for målopfyldelse er
>95% ved en DFI værdi på 0,48.
Samtidig er der ikke umiddelbart grundlag for at supplere de anvendte na-
turfaglige kriterier med det naturfaglige kriterium ”bredde”. Således er sand-
synligheden for målopfyldelse >95 % i vandløb med en bredde på 3,3 m, men
allerede ved en bredde på 0,6 m er sandsynligheden 75%.
Det er væsentligt at påpege at en række andre faktorer spiller ind på sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse i vandløb (fx organisk belastning, nærings-
stoffer, miljøfremmede stoffer, hydrologi mv). Dette betyder også, at såfremt
der ønskes en sandsynlighed for målopfyldelse på eksempelvis 75 %, og at
man som følge deraf vælger at udelukke vandløb med eksempelvis et fald
<0,45 promille, betyder det samtidig, at der er op til 75 % risiko for at udelukke
vandområder, der vil kunne nå målopfyldelse.
Såfremt man vælger at opdatere de naturfaglige kriterier for udvælgelse af
vandløb bør det ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7)
og vandføring (se afsnit 8) i de enkelte vandløb.
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb
Vælger man at anvende DFI<0,32 som kriterium for fravælgelse af vandløb til
vandområdeplaner kan man følge op med en vurdering af, hvad der kan være
årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,32. Såfremt der er tale om for-
hold, der relaterer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed vandlø-
bets tværsnitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen, kan disse
undersøges med henblik på at vurdere om vandområdet kan klassificeres som
stærkt modificeret. Såfremt vandløbets tværsnitsprofil er enten helt tydeligt rek-
tangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt nedgravet (dvs. >1 m un-
der terræn) er der ringe sandsynlighed for målopfyldelse. Tilsvarende, hvis
breddevariationen er ganske ringe (DFI kategori for breddevariation ≤1) og
vandløbsbunden har udbredt forekomst af mudder (1 svarende til >25 % dæk-
ning) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten (dæknings-
grad<10 %) er sandsynligheden for at kunne nå målopfyldelse også ringe. I så-
danne tilfælde kan en vurdering af om vandområdet skal klassificeres som
stærkt modificeret tage udgangspunkt i om der kan etableres virkemidler der
kan forbedre disse forhold således at der kan nås målopfyldelse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbsom-
råder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer med
opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå pro-
blemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænseværdier i
relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i perio-
den 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønderjy-
ske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen 1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-jern
generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i vand-
løbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede koncen-
trationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L kan der
konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-Hansen &
Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L er fiskenes
fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et al. 1986). Ved
pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk aluminium (Al+++) på
0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analyse af fiskeunder-
søgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-jernkoncentrationen, der
er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske okkerbelastede vandløb (Ge-
ertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan derfor medføre, at der ikke kan nås målopfyldelse uden implemen-
tering af virkemidler der kan reducere okkerpåvirkningen. De her gennem-
førte analyser viser således også, at kun ganske få vandløb kan opnå målop-
fyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bun-
den, på planter mv., idet kun 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %) opnår målopfyl-
delse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har alle et naturligt tvær-
snitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse her afspejler mulig-
vis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk variation kan finde refu-
gier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
20
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og må-
ske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis et
vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen for
udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin vand-
føring fra overfladenær afstrømning inkl. drænvand, har stor variation i
vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding af
vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både fy-
siske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur, ilt-
koncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på vand-
løbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for arter
af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper (Dewson et
al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt kan
nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vandløb
med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række arter
af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt iltkræ-
vende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af re-
duceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige med
øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vandføring
(Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På baggrund af
det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at kvantifi-
cere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være kritiske
for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på delstræk-
ninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og målop-
fyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op og gyder,
og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som regel dybe
partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og andre fisk.
Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvandre fra et
vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når der igen er
tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vandløb ikke ude-
lukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse mht. fisk. Der-
imod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever længere perioder
med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målopfyldelse. Derfor
vil der være behov for at nærmere at undersøge mulighed for målopfyldelse
med DFFVø i vandløb der udtørrer.
21
9 Organisk belastning, ammonium og
målopfyldelse
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 5). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille effek-
terne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5 kon-
centrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed forhin-
dre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for målopfyl-
delse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsintervallet 1,5-3,0
mg L-1, og for BI5 koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der meget høj sandsyn-
lighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen viste
tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1 medførte
endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1 og 2 arterne
i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøglegruppe 1 og
2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncentrationer for am-
monium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1 arterne blev der
endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennemsnitskoncentratio-
ner over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010). Derfor bør koncentra-
tioner af BI5 og ammonium tages i betragtning i vurderingen af sandsynlig-
heden for at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte vandløbsoplande, og så-
fremt disse er høje er det nødvendigt at implementere virkemidler med det
formål at reducere koncentrationerne for at kunne nå målopfyldelse.
22
Figur 5. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyl-
delse med DVFI afhænger af
koncentrationen af BI5, som ud-
tryk for den organiske belastning,
og koncentrationen af ammo-
nium.
BI5 koncentration (mg L-1
)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
Sandsynlighed
for
målopfyldelse
(DVFI)
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Ammonium-N koncentration (mg L-1
)
A
B
23
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæs-
sige problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målopfyl-
delse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vandløbs-
nære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i omdrift
og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geolo-
gisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler (Styczen
et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjældent være
drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er underlagt tykke
tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. Det
samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af ændrin-
ger i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede og ikke-
drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vandstand i vandlø-
bet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en stigning på få pro-
mille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger direkte af vand-
spejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirkning af afvandings-
tilstanden som følge af udpegning være betinget af, om drænudløbene over-
svømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvømmes, vil påvirkningen af
afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænudløbene oversvømmes, af-
hænger graden af påvirkning af vandstandsstigningen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i om-
drift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5 er
lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-un-
derjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade jorde
udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I tabel 6
er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
24
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt, er
det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal som
følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i omdrift i
en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig om op
til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med en san-
det geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yderligere
findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift indenfor
100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør 2.633.000 ha (2015).
Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb udgør dermed ca. 0,9 %
af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis påvirkningen udstrækker sig
til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund, in-
denfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
25
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequences
of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of the
North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010. Stream
macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution and eu-
trophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af ele-
menter til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med henblik
på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Nationalt center
for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfiske-
rilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidification
on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R. Muller
& R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on freshwater
fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stagna-
tion and drought in streams with contrasting nutrient availability. Freshwater
Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi nr. 95
26
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning til
nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245 s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta L.)
and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish Bio-
logy, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity within
macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspapir
til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og Mil-
jøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Fersk-
vand/V02_stationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Fersk-
vand/V05_fysisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Sendt: 20. december 2016 12:01
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Vedhæftede filer: Notat_Projekt om kriterier for udpegning_SVANA_final.PDF
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 20. december 2016 12:01
To: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Du har ikke vedhæftet noget
Hilsen Katrine
Fra: Karin Balle Madsen [mailto:kbm@dce.au.dk]
Sendt: 20. december 2016 11:56
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Den skulle være udskiftet nu, men tjek lige.
Hilsen
Karin
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 20. december 2016 11:45
To: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Cc: Peter Kaarup <pekje@svana.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Kære Karin
Jeg har lige opdaget, at det ikke er den rigtige version, som du har sendt. I denne version er der ikke rettet de fejl,
som vi blev opmærksom på. Jeg vedhæfter sidste version fra jer, som vi fik den 5. december – hvor fejlene var
rettet.
Mvh
Katrine Fabricius
Fra: Karin Balle Madsen [mailto:kbm@dce.au.dk]
Sendt: 15. december 2016 14:11
Til: Peter Kaarup; Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Ifølge aftale sendes hermed en version dateret 5. december.
Mvh.
Karin Balle Madsen
2
From: Peter Kaarup [mailto:pekje@svana.dk]
Sent: 14. december 2016 14:49
To: Poul Nordemann Jensen <pnj@dce.au.dk>
Cc: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>; Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Kære Poul
Tak for info. Det er fint med d. 3 januar 2017, som I foreslår.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev etableret 1. juli 2016 efter en opdeling af Naturstyrelsen. SVANA er
statslig myndighed på vand- og naturområdet, mens Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Fra: Poul Nordemann Jensen [mailto:pnj@dce.au.dk]
Sendt: 14. december 2016 11:39
Til: Peter Kaarup
Cc: Annette Baattrup-Pedersen; Karin Balle Madsen
Emne: offentliggørelse
Kære Peter.
Notatet er nu færdig og afleveret til jer. Vi vil derfor gerne offentliggøre den.
I henhold til kontraktens pkt. 8.7 skal vi varsle en sådan offentliggørelse 14 dage i forvejen.
Vi vil derfor lægge notatet ud på vores hjemmeside efter nytår, dvs. d. 3. januar 2017.
Hilsen
Poul
Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2016
Annette Baattrup-Pedersen
1
, Ane Kjeldgaard
1
, Niels Jepsen
2
, Jan Nielsen
2
, Jes Jessen Rasmussen
1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 26
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
Jesper Fredshavn
Tlf.: 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32 14
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,32 16
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i udvælgelse af
vandområder til vand- områdeplaner 18
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb 18
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 20
9 Organisk belastning, ammonium og målopfyldelse 21
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 23
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 23
11 Referencer 25
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række naturfaglige kriterier i udvælgelsen af vandløbstrækninger. Denne
udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrelse, hvor vandløb med et op-
land på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en vurdering af om vandløbe-
ne havde, eller havde potentiale til at nå en høj naturværdi (beskrevet nær-
mere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte principper i udvælgelse af
vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. at de som udgangs-
punkt ikke skulle være kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb for at kunne indgå i vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene
have et fald på minimum 3 promille, eller en slyngningsgrad på minimum
1,5 eller en fysisk tilstand vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på mi-
nimum 0,5 (Figur 1). For at sikre sammenhæng valgte man endvidere at
medtage udvalgte vandområder der falder uden for ovenstående kriterier,
hvis de fungerede som forbindelsesled mellem to målsatte vandområder
(vandløb, sø, marin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at alle vand-
løb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10
km2 skal kunne vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for,
hvornår vandløb er flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk
potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. ”Opgravet” refere-
rer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er ble-
vet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Udover de
ovenfor nævnte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad
og generelle fysiske forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da
denne parameter beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som
værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem.
3.2 Data
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i vandløb med et oplandsareal <10 km2 (DVFI og
DFFVø), og en række parametre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan
karakteriseres som værende fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fy-
siske tilstand beskrevet ud fra Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstand
i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bedste
tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse 1
betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR værdi
som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedirektivet
(Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske tilstand
kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og det nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk.
Da det er essentielt for hældningsberegningen, at vandløbslinjerne er place-
ret rigtigt i forhold til den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-
informationen fra det gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye
GeoDanmark-vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-
linier er derefter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til
vandområder.
Der er efterfølgende genereret en hydrologisk korrekt ådal til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Vha.
ArcGIS-værktøjet Interpolate shape overføres z-informationen til vandløbslin-
jerne og hældningspromillen er endeligt beregnet som z-difference/vandløbs-
længde.
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Parameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kanalise-
ret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt nedgravet), 3)
naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivelse i Teknisk An-
visning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFIx12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i blød-
bundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald, ringe
vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende or-
ganisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009) skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræknin-
ger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er her
valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen af ilt-
forbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan være
begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende strækninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
parametre (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). Alle til-
gængelige data er anvendt i analyserne, men antallet (n; se tabel 3) varierer
afhængig af hvilken parameter der anvendes i analyserne. Dette er der taget
hensyn til i de efterfølgende statistiske tests.
I tilfælde af at de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressi-
onsmodellerne herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målop-
fyldelse for DVFI for hver enkelt variabel. Der er opstillet lineære regressi-
onsmodeller for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med
DVFI (EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldel-
se beregnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket
som normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende
variable, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologiske
tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem vand-
løbshældning, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspara-
meter for smådyr, DVFI, samt for vandløbshældning og den økologiske til-
standsparameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede
sammenhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte na-
turfaglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2.
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller. Positive estimater angiver at der er
tale om en positiv sammenhæng mellem den angivne parameter og responsvariabel. NS angiver at modellen ikke er signifikant.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde NS
12
I tabel 4 er angivet værdier for ved hvilke vandløbshældninger, vandløbs-
bredder, slyngningsgrader og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%,
25%, 50%, 75% og >95% sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af vandløbs-
hældning (A), vandløbsbredde
(B), slyngningsgrad (C) og gene-
relle fysiske tilstand udtrykt ved
Dansk Fysisk Indeks (D)På figu-
ren er angivet kategorier for
slyngningsgrad (0-3) jævnfør
Wiberg-Larsen og Kronvang,
2015: TA V05.
13
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbshældning (figur 2A). Imidlertid er sandsynligheden for at nå
målopfyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbshældning
(0,45 promille) ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbshæld-
ning på1,36 promille stiger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Den relativt høje sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI i vandløb
med en overordnet set ringe hældning afspejler at der også i disse vandløb
kan være områder med gode strømforhold og dermed levesteder for smådyr
der bidrager positivt til DVFI. Eksempelvis spiller vandløbets slyngnings-
grad og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden en rolle for
variationen i strømhastigheden i vandløbet (Thyssen et al. 1990; Sand-Jensen
og Mebus, 1998). Vandløb der slynger sig har en vis tværgående strømning
udover den dominerende strømning ned af vandløbet, hvilket skaber en
strøm mod bunden og på tværs af vandløbet som påvirker erosion og aflej-
ring af bundmateriale og derfor sammensætningen og fordelingen af sub-
strater på vandløbsbunden. De grove substrater kan således blive blotlagt og
skabe levesteder for smådyr knyttet til disse. Vandplanterne kan også skabe
stor variation i strømningsforholdene på strækningsniveau. Således kan
planter der vokser i grødeøer skabe både vertikal og horisontal variation i
strømmen hvilket også bevirker at bundsubstratforholdene bliver mere vari-
erede og der kan opstå områder med grovere substrater (Sand-Jensen og
Mebus, 1998).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbsbredde (figur 2B). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målop-
fyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbsbredde (0,6 m)
ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbsbredde på 3,3 m sti-
ger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Vandløbenes slyngningsgrad spiller en væsentlig rolle for om der kan nås
målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et
helt lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb
(slyngningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæand-
rerende vandløb er >95 % (figur 2C; tabel 4).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,32 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi stiger
sandsynligheden for målopfyldelse markant (figur 2D). Ved en DFI indeks-
Tabel 4. I tabellen er anført ved hvilke værdier for vandløbshældning, vandløbsbredde,
slyngningsgrad og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%, 25%, 50%, 75% og >95%
sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Sandsynlighed
for målopfyldel-
se med DVFI
Vandløbshæld-
ning (promille)
Bredde (m) Slyngningsgrad DFI
<5% ≈0 ≈0 1 0,34
25% ≈0 ≈0 1 0,39
50% ≈0 ≈0 1 0,41
75% 0,45 0,6 2 0,44
>95% 1,36 3,3 2 0,48
14
værdi på 0,48 er sandsynligheden for at nå målopfyldelse således større end
95% (Tabel 4). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk tilstand
jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en meget
stor forbedring især i de hydromorfologiske forhold, der kan understøtte
den økologiske tilstand.
For den økologiske tilstandsparameter DFFVø, som anbefales anvendt i
vandløb med et opland <10 km2 (Kristensen et al. 2014) var det ikke muligt
på baggrund af de empiriske sammenhænge at udvikle modeller, der kan
angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Således var sammenhængen
mellem DFFVø og vandløbsbredden ikke signifikant, hverken i analyser
gennemført med anvendelse af NOVANA data eller DTU Aquas data. Der-
med spiller bredden overordnet set ikke en væsentlig rolle for indeksværdi-
en DFFVø. Den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbshæld-
ning er bestemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og høj
DFFVø indeksværdi. Derfor kan regressionsmodellen ikke anvendes til at
beregne en sandsynlighed for målopfyldelse. Det betyder også, at der ikke
ud fra de opstillede sammenhænge kan angives en nedre grænse for hæld-
ning eller bredde af vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet med
DFFVø. Dette resultat er i overensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, fi-
gur 19) der heller ikke kunne identificere en sammenhæng mellem naturlige
forekomst af ørredyngel og vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Det her fundne er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der
viser at ørreden er afhængig af et fysisk varieret vandløbsmiljø, og at der
kan være gode naturlige bestande i alle størrelser vandløb, også i ganske
små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992 & 1994, Nielsen 1995).
Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mellem DFFVø og vand-
løbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke kan forventes
målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,32og
vandløb med DFI≥0,32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen
af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige sub-
strattyper (tabel 5) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,32 og DFI≥0,32).
Tabel 5. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,32 og vandløb med DFI≥0,32.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,32 oftere er tydeligt rektangulære og kanalise-
rede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,32. Ligeledes er breddevariati-
onen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større fo-
rekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,32 og gruppen af vandløb med DFI≥0,32. Frekvensfordelingerne er stati-
stisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, bred-
devariation og dækning af de forskellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,32
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,32. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtag-
ne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på,
om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,32 afhænger sandsynligheden
for målopfyldelse af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målopfyldelse
i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0), og/eller i et
vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet (tværsnitsprofil
1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse stiger til mellem 60
og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandløbet ligger mere i
terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sandsynligheden for
målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav når der enten
ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bundsubstratet spiller
også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse vandløb. Vand-
løb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 svarende til en dæk-
ningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten
(dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlighed for at kunne
nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for at kunne nå
målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte substratty-
per (dækningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,32 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
18
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vand-
områdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger er
der fagligt grundlag for at justere de tidligere anvendte kriterier for udvæl-
gelse af vandløb til vandområdeplaner (se figur 1).
De angivne værdier i tabel 4 viser at der i vandløb med en hældning på 1,36
promille er >95 % sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI, men al-
lerede ved en hældning på 0,45 promille er sandsynligheden 75 %.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på at sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges markant i et ganske snæ-
vert interval ved indeksværdier fra 0,32 og at sandsynligheden for målop-
fyldelse er >95% ved en DFI værdi på 0,48.
Samtidig er der ikke umiddelbart grundlag for at supplere de anvendte na-
turfaglige kriterier med det naturfaglige kriterium ”bredde”. Således er
sandsynligheden for målopfyldelse >95 % i vandløb med en bredde på 3,3
m, men allerede ved en bredde på 0,6 m er sandsynligheden 75%.
Det er væsentligt at påpege at en række andre faktorer spiller ind på sand-
synligheden for at nå målopfyldelse i vandløb (fx organisk belastning, næ-
ringsstoffer, miljøfremmede stoffer, hydrologi mv). Dette betyder også, at så-
fremt der ønskes en sandsynlighed for målopfyldelse på eksempelvis 75 %,
og at man som følge deraf vælger at udelukke vandløb med eksempelvis et
fald <0,45 promille, betyder det samtidig, at der er op til 75 % risiko for at
udelukke vandområder, der vil kunne nå målopfyldelse.
Såfremt man vælger at opdatere de naturfaglige kriterier for udvælgelse af
vandløb bør det ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7)
og vandføring (se afsnit 8) i de enkelte vandløb.
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb
Vælger man at anvende DFI<0,32 som kriterium for fravælgelse af vandløb til
vandområdeplaner kan man følge op med en vurdering af, hvad der kan være
årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,32. Såfremt der er tale om
forhold, der relaterer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed
vandløbets tværsnitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen,
kan disse undersøges med henblik på at vurdere om vandområdet kan klassifi-
ceres som stærkt modificeret. Såfremt vandløbets tværsnitsprofil er enten helt
tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt nedgravet
(dvs. >1 m under terræn) er der ringe sandsynlighed for målopfyldelse. Tilsva-
rende, hvis breddevariationen er ganske ringe (DFI kategori for breddevariati-
on ≤1) og vandløbsbunden har udbredt forekomst af mudder (1 svarende til
>25 % dækning) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten
(dækningsgrad<10 %) er sandsynligheden for at kunne nå målopfyldelse også
ringe. I sådanne tilfælde kan en vurdering af om vandområdet skal klassifice-
res som stærkt modificeret tage udgangspunkt i om der kan etableres virke-
midler der kan forbedre disse forhold således at der kan nås målopfyldelse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønderjy-
ske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen 1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan derfor medføre, at der ikke kan nås målopfyldelse uden imple-
mentering af virkemidler der kan reducere okkerpåvirkningen. De her gen-
nemførte analyser viser således også, at kun ganske få vandløb kan opnå
målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning
på bunden, på planter mv., idet kun 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %) opnår
målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har alle et natur-
ligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse her afspej-
ler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk variation kan
finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
20
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. drænvand, har stor variation
i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding
af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både
fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur,
iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse
mht. fisk. Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever læn-
gere perioder med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målop-
fyldelse. Derfor vil der være behov for at nærmere at undersøge mulighed
for målopfyldelse med DFFVø i vandløb der udtørrer.
21
9 Organisk belastning, ammonium og
målopfyldelse
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 5). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BI5 koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010).
Derfor bør koncentrationer af BI5 og ammonium tages i betragtning i vurde-
ringen af sandsynligheden for at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte
vandløbsoplande, og såfremt disse er høje er det nødvendigt at implemente-
re virkemidler med det formål at reducere koncentrationerne for at kunne nå
målopfyldelse.
22
Figur 5. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BI5, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
23
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede og
ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vandstand i
vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en stigning på
få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger direkte af
vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirkning af af-
vandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om drænudlø-
bene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvømmes, vil på-
virkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænudløbene over-
svømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstigningen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
24
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
25
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
26
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity with-
in macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Sendt: 19. maj 2017 13:58
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Så håber jeg den er OK.
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2016/Notat_Projekt_om_kriterier_for_udpegning_SVAN
A_190517.pdf
God weekend.
Mvh.
Karin
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@mst.dk]
Sent: 19. maj 2017 13:30
To: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Kære Karin
Kom også til at tænke på om I ikke rettelig burde ændre dato for justering ?
Mvh Katrine
Fra: Katrine Fabricius
Sendt: 19. maj 2017 13:27
Til: 'Karin Balle Madsen'
Emne: SV: offentliggørelse
Kære Karin
Jeg kan desværre se, at der er flere forskelle mellem den offentliggjorte udgave af 5. december og så denne. Er det
muligt, at du tager den originale udgave i stedet, og så retter den lille fejl, som I rettede for i marts ?
Ellers kan vi ikke være sikre på, at alt er med korrekt
Mvh Katrine
Fra: Karin Balle Madsen [mailto:kbm@dce.au.dk]
Sendt: 19. maj 2017 13:23
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Hej.
Her er linket til den rettede version-
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2016/Notat_Projekt_om_kriterier_for_udpegning_SVAN
A_final.pdf
Mvh.
Karin
2
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@mst.dk]
Sent: 19. maj 2017 13:10
To: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Subject: VS: offentliggørelse
Fra: Karin Balle Madsen [mailto:kbm@dce.au.dk]
Sendt: 20. december 2016 12:01
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 20. december 2016 12:01
To: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Du har ikke vedhæftet noget
Hilsen Katrine
Fra: Karin Balle Madsen [mailto:kbm@dce.au.dk]
Sendt: 20. december 2016 11:56
Til: Katrine Fabricius
Emne: RE: offentliggørelse
Den skulle være udskiftet nu, men tjek lige.
Hilsen
Karin
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 20. december 2016 11:45
To: Karin Balle Madsen <kbm@dce.au.dk>
Cc: Peter Kaarup <pekje@svana.dk>
Subject: SV: offentliggørelse
Kære Karin
Jeg har lige opdaget, at det ikke er den rigtige version, som du har sendt. I denne version er der ikke rettet de fejl,
som vi blev opmærksom på. Jeg vedhæfter sidste version fra jer, som vi fik den 5. december – hvor fejlene var
rettet.
Mvh
Katrine Fabricius
l
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Poul Nordemann Jensen <pnj@dce.au.dk>
Sendt: 25. april 2017 08:40
Til: Katrine Fabricius
Cc: Jes Rasmussen
Emne: RE: notat om kriterier for afgrænsning
Kære Katrine
Korrekt – både at det er rettelsen og at det er den eneste.
Hilsen
Poul
From: Katrine Fabricius [mailto:qkf@svana.dk]
Sent: 24. april 2017 16:55
To: Poul Nordemann Jensen
Subject: notat om kriterier for afgrænsning
Kære Poul
For at være helt sikker på jeres rettelse af marts 2017 – vedrører det så nedenstående markeret med gult – der er
blevet rettet fra et gange til et plus ? Og der er kun tale om denne ene justering ?
Mange Hilsen Katrine
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologiske
tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFI+12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 17. oktober 2016 14:01
Til: Annette Baattrup-Pedersen (abp@bios.au.dk); Ane Kjeldgaard (ak@bios.au.dk)
Emne: Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
Vedhæftede filer: S7412-226-c16081908490.PDF
Kære Annette og Ane
Jeg vil høre om, hvornår I forventer at sende de leverancer, der er beskrevet i vedlagte aftale, til Svana.
Af hensyn til det videre arbejde på området håber jeg det kan ske snarest muligt. Ring gerne, hvis vi skal drøfte
format, overførsler eller lign.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Østjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@svana.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 20 00 l svana@svana.dk l
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand-
og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører
projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på www.nst.dk
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Peter Kaarup
Sendt: 12. maj 2016 08:22
Til: Annette Baattrup-Pedersen (abp@bios.au.dk); Poul Nordemann Jensen
(pnj@dce.au.dk)
Cc: Katrine Fabricius; Bjørn Howe Jessen; Heine Glüsing
Emne: Projekt om opdatering af kriterier for afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner
Vedhæftede filer: udkast projektbeskrivelse opdateredekriterie.DOCX
Kære Annette og Poul
Som drøftet mundtligt vil Naturstyrelsen gerne, at Aarhus Universitet er projektkoordinator for en opdatering af de
faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsning af hvilke vandløb, der indgår i vandområdeplanerne.
I vedlagte udkast til projektbeskrivelse har Naturstyrelsen beskrevet oplæg til opgaven.
Jeg vil foreslå, at vi drøfter indhold, organisering og gennemførelse af projektet på et møde først i næste uge. Mødet
kan evt. gennemføres som et videomøde, som vi gerne tager initiativ til. Kan jeg få jer til at angive nogle tidspunkter,
hvor det er muligt for jer at drøfte oplægget.
Med venlig hilsen
Peter Kaarup
Kontorchef
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7 DK - 8920 Randers NV
Dir. tlf.: (+45) 72 54 38 77
Mobil: (+45) 29 16 01 73
pekje@nst.dk
EAN: 5798000860315
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l nst@nst.dk l
NATURSTYRELSEN BLIVER DELT I TO
Fra 1. juli 2016 bliver Naturstyrelsen delt i to. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er overordnet statslig
myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som skal forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemføre projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Læs mere om delingen på www.nst.dk/opdeling
NOTAT
UDKAST TIL PROJEKTBESKRIVELSE Vandplaner og havmiljø
J.nr. NST-4504-0004
Ref. QKF
Den 9. maj 2016
Projektbeskrivelse – opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km specifikt
målsat i udkast til vandområdeplanerne 2015-21. Det er i medfør af aftale om
fødevare- og landbrugspakken 22. december 2015 besluttet at fastholde denne
afgrænsning indtil videre, men at der skal ske en opdatering af de faglige kriterier
for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet er af få skilt de
vandløb fra med et opland under 10 km2, som er flade, smalle og gravede, eller
som har et begrænset økologisk potentiale.
Baggrund
De nuværende faglige kriterier, der ligger til grund for afgrænsningen af de ca.
19.000 km vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner, er baseret på et
omfattende arbejde fra DCE1 og har været drøftet indgående i vandløbsforums
arbejdsgruppe 1. Formålet med DCE’s arbejde var at kunne udvælge de vandløb,
som skulle indgå i vandområdeplanerne med en specifik målsætning. Nedenfor
fremgår de kriterier, som det politisk blev besluttet at lægge til grund for
afgrænsningen af vandløb i udkast til vandområdeplaner 2015-21:
Opgaven:
Opgaven omfatter en afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2 (gælder
både type 1, 2 og 3 vandløb).
Det skal derudover vurderes, hvordan gældende kriterier kan justeres eller
suppleres med henblik på så vidt muligt at sikre, at det for så vidt angår vandløb
1 Beskrivelse af elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med henblik på en prioritering i
forhold til vandplanerne, DCE, 5. december 2013.
Kriterier for udvælgelse af vandløb, der indgår i udkast til vandområdeplaner
2015-21:
Vandløb med et opland over 10 km2 indgår pr. definition (operationaliseret som alle type 2 og
3 vandløb).
Vandløb med et opland under 10 km2 (operationaliseret som type 1-vandløb) indgår, hvis de
har opnået en faunaklasse 5, 6, eller 7 i enten Vandplan 2009-2015 eller Basisanalysen for
Vandområdeplan 2015-21.
Derudover indgår type 1 vandløb kun, hvis de er naturlige (dvs. ikke udpeget som kunstige,
stærkt modificerede eller blødbundsvandløb) og faldet er ≥ 3 promille, slyngningsgraden ≥ 1,5
eller Fysisk indeks ≥ 0,5.
For at sikre sammenhæng mellem de udvalgte vandområder indgår desuden vandløb, der
falder uden for ovenstående kriterier, hvis de forbinder to målsatte vandområder (vandlob, sø,
marin).
2
med et opland under 10 km2 kun er de værdifulde, som medtages i
vandområdeplanerne.
I vurderingen skal følgende bl.a. overvejes:
• Kravet til faldets størrelse
• Kravet til slyngningsgrad
• Vandløbets bredde
• Værdien af blødbundsvandløb
• Værdien af kunstige vandløb2
• Inddragelse af alle tre kvalitetselementer i vurdering af vandløb med god eller
høj tilstand
• Værdien i vandløb med lavvandføring/udtørring
• Findes vandløb, hvor okker medfører så kraftig påvirkning, at en indsats ikke
vil kunne medføre målopfyldelse
• Yderligere forhold som DCE og DTUaqua vurderer, kan være relevant at
inddrage
Der skal sikres et sammenhængende vandløbstema. Der er derfor også behov for at
fastsætte kriterier for, hvornår strækninger afgrænses af hensyn til ovenfor
liggende strækninger.
Et af kriterierne for afgrænsning af vandløb i udkast til vandområdeplaner er
faldforhold. De faldforhold, som ligger til grund for nuværende vurdering af
faldforhold for type 1 vandløb, er baseret på vandområdeinddelingen i første
generation vandplaner. Det skal vurderes, om der bør laves en genberegning af
faldforhold i forhold til den nye afgrænsning af de enkelte vandområder, som
fremgår af udkast til vandområdeplaner 2015-21. Herunder skal det vurderes, om
der er nye data/informationer, som kan kvalificere faldforholdene yderligere.
Afgrænsning af opgaven:
Analyse af oplandsstørrelse koordineres med de korttemaer, der anvendes til
belastningsopgørelser, national kvælstof model m.v.
Analysen omfatter som udgangspunkt kun de ca. 19.000 km, som indgik i udkast
til vandområdeplanerne 2015-21. Med henblik på at sikre, at der er data for de
vandløb, som eventuelt medtages i de endelige vandområdeplaner 2015-21 som
konsekvens af høringssvar, skal analysen så vidt muligt omfatte de ca. 28.000 km,
som indgik i de første udkast til vandplaner. Dog skal den vandområdeafgræsning,
der er anvendt i udkast til vandområdeplaner 2015-21, lægges til grund for de ca.
19.000 km af de ca. 28.000 km.
Leverance:
Der udarbejdes en afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2 (gælder
både type 1,2 og 3 vandløb). Afgrænsningen leveres i Gis med oplandsafgrænsning
og med udgangspunkt i Naturstyrelsens vandløbstema.
På baggrund af eksisterende faglige kriterier udarbejdes forslag til justeringer eller
suppleringer af disse kriterier for udvælgelse af vandløb med et opland under 10
km2:
2 Kunstige vandløb defineret ud fra Naturstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogram for
vandområdeplaner 2015-21, afsnit 1.15 http://naturstyrelsen.dk/media/131394/retningslinjer-vp2-22_12_2014.pdf
3
1. Der skal laves et notat med en faglig vurdering af hvert kriterie i forhold
til, hvorvidt det enkelte kriterie er relevant og egnet i forhold at afgrænse
vandløb med miljømæssig værdi.
2. Der skal endvidere leveres datagrundlag i form af en MapInfo-tabel
indeholdende en scoring på de opstillede, faglige kriterier, herunder
indeholdende revurdering af faldforhold.
Tidsplan:
Det samlede projekt forudsættes gennemført i perioden maj 2016 til juni 2016,
men endelig tidsplan skal aftales i forbindelse med kontraktindgåelse.
Primo maj 2016: Afklaring og vurdering/justering af kriterier for udvælgelse af
vandløb, der har en miljømæssig værdi.
Primo maj 2016: Principper for bestemmelse af oplandsstørrelse fastlægges;
revurdering af faldforhold og slyngningsgrad i forhold til den afgrænsning af de
enkelte vandområder, som er anvendt i udkast til vandområdeplaner 2015-21.
Maj - medio juni 2016: Operationalisering på landsplan, hvor kriterierne, som
styregruppen har valgt, overføres til GIS temaer, således at antallet af km kan
opgøres og udpeges.
Økonomi:
Samlet ramme for projektet: Der er afsat midler til projektets gennemførelse i
forbindelse med FLP.
Projektorganisation:
Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem forskere fra Aarhus Universitet og
DTU aqua. Aarhus Universitet er koordinator for det samlede projekt.
Partner Rolle/bidrager med viden om Bemanding
ÅV
Navn og
titel
DCE Projektkoordinator
DTU aqua
Styregruppe:
Der nedsættes en styregruppe bestående af: Formand Peter Kaarup, Heine
Glüsing, Bjørn Howe Jessen, og Katrine Fabricius (NST) og repræsentanter fra
DCE. NST varetager sekretariatsfunktionen.
Styregruppens opgave er at følge projektets fremdrift og prioritere inden for
projektets rammer. Endvidere er det styregruppen, der beslutter, hvilke kriterier
der skal operationaliseres. Styregruppen ventes at holde ca. 3 møder.
Datagrundlag:
Alle beregninger skal ske med udgangspunkt i datagrundlaget for udkast til
vandområdeplaner 2015-21. Alle beregninger skal således kunne knyttes op på den
nuværende inddeling i vandområder med kobling til disses ID. Faldforhold
udføres i forhold til seneste udgave af digitalhøjdemodel for Danmark.
1
Inge Hjulmand Kristensen
Fra: Annette Baattrup-Pedersen <abp@bios.au.dk>
Sendt: 1. august 2016 10:49
Til: Peter Kaarup
Cc: Ane Kjeldgaard
Emne: projekt opdatering af faglige kriterier
Kære Peter
Jeg håber du har haft en god sommerferie. Jeg skriver til dig da vi efterhånden har et forholdsvis akut behov for at få
færdiggjort kontrakten på vores projekt omkring opdatering af kriterier til afgrænsning af vandløb i
vandområdeplanerne. I vores system har vi reelt ikke mulighed for at arbejde på et projekt uden en kontrakt, da vi
ikke kan registrere den tid vi anvender på projektet uden af have projektet oprettet i vores system. Det betyder også
at jeg ikke kan gå i gang med de faglige analyser før kontrakten er på plads, ligesom der kan blive behov for at sætte
Anes arbejde i bero. Det kan desværre også betyde at det kan blive vanskeligt at levere med udgangen af
september. Jeg vil derfor bede jer om at forholde jer til Anes og mine kommentarer til jeres kommentarer til
projektbeskrivelse og vende tilbage asap, herunder også Anes kommentarer om at generering af oplande til samtlige
VP-områder vil være en udvidelse af projektet, og derfor nødvendigvis må afstedkomme ændringer i såvel budget
som dato for leverance.
Mange hilsner
Annette


Opdatering af naturfaglige kriterier for
afgrænsning af vandløb
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2016
Revideret: 19. maj 2017
Annette Baattrup-Pedersen
1
, Ane Kjeldgaard
1
, Niels Jepsen
2
, Jan Nielsen
2
, Jes Jessen Rasmussen
1
,
Hans Estrup Andersen
1
& Søren E. Larsen
1
1
Institut for Bioscience
2
DTU Aqua
Rekvirent:
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att.: Peter Kaarup
Antal sider: 26
Faglig kommentering:
Brian Kronvang
Kvalitetssikring, centret:
Jesper Fredshavn
Tlf.: 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
2
Indhold
1 Baggrund 3
2 Projektets afgrænsning og formål 5
3 Metode 6
3.1 Afgrænsning af oplande 6
3.2 Data 6
3.3 Parametre i dataanalyser 6
4 Dataanalyse 10
5 Resultater 11
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand 11
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse 11
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32 14
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for
målopfyldelse for vandløb med DFI<0,32 16
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i udvælgelse af
vandområder til vand- områdeplaner 18
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb 18
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse 19
8 Vandføring og målopfyldelse 20
9 Organisk belastning, ammonium og målopfyldelse 21
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssige problemer i
relation til udpegningen 23
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og
geologisk udgangsmateriale. 23
11 Referencer 25
3
1 Baggrund
I Danmark findes ca. 75.000 km vandløb. Af disse er ca. 19.000 km i dag spe-
cifikt målsat i vandområdeplanerne 2015-21.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne anvendt en
række naturfaglige kriterier i udvælgelsen af vandløbstrækninger. Denne
udvælgelse byggede på 1) vandløbenes størrelse, hvor vandløb med et op-
land på mere end 10 km2 blev medtaget og 2) en vurdering af om vandløbe-
ne havde, eller havde potentiale til at nå en høj naturværdi (beskrevet nær-
mere nedenfor). Figur 1 illustrerer de anvendte principper i udvælgelse af
vandløb til vandområdeplanerne 2015-2021.
Som det fremgår af figur 1 blev vurderingen af, om vandløbene havde en høj
naturværdi, baseret på smådyrssamfundene i vandløbene. Vandløb med høj
eller god økologisk tilstand, vurderet med anvendelse af den økologiske til-
standsindikator Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), blev medtaget i
vandområdeplanerne, mens vandløb med moderat, ringe og dårlig økolo-
gisk tilstand kun blev medtaget, såfremt de havde potentiale for at nå den
høje eller gode økologiske tilstand.
Figur 1. Figuren viser de anvend-
te principper for udvælgelse af
vandløb som indgår i vandområ-
deplanerne 2015-2021.
4
De naturfaglige kriterier der indgik i vurderingen af, om der var potentiale
for at nå den høje eller gode økologiske tilstand i vandløbene, kan også ses i
figur 1. Dels skulle vandløbene være naturlige, dvs. at de som udgangs-
punkt ikke skulle være kunstige, stærkt modificerede eller blødbundsvand-
løb for at kunne indgå i vandområdeplanerne. Ydermere skulle vandløbene
have et fald på minimum 3 promille, eller en slyngningsgrad på minimum
1,5 eller en fysisk tilstand vurderet ud fra Dansk Fysisk Indeks (DFI) på mi-
nimum 0,5 (Figur 1). For at sikre sammenhæng valgte man endvidere at
medtage udvalgte vandområder der falder uden for ovenstående kriterier,
hvis de fungerede som forbindelsesled mellem to målsatte vandområder
(vandløb, sø, marin).
5
2 Projektets afgrænsning og formål
Det blev i medfør af aftale om fødevare- og landbrugspakken 22. december
2015 besluttet, at der skulle ske en opdatering af de faglige kriterier for af-
grænsning af vandløb med et opland under 10 km2. Formålet var at alle vand-
løb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et opland under 10
km2 skal kunne vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for,
hvornår vandløb er flade, smalle og opgravede eller har begrænset økologisk
potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. ”Opgravet” refere-
rer i denne sammenhæng ikke til grøfter, men til vandløb der tidligere er ble-
vet udrettede og uddybede/udgravede pga. afvandingshensyn.
Formålet med projektet er på den baggrund at: 1) Identificere vandløb med
et opland med en størrelse på 10 km2 eller derover, da disse alle skal indgå i
vandområdeplanerne; 2) undersøge om gældende naturfaglige kriterier ved-
rørende vandløbshældning, slyngningsgrad og fysiske forhold for vandløb
med et opland mindre end 10 km2, skal justeres eller suppleres. Udover de
ovenfor nævnte naturfaglige kriterier (vandløbshældning, slyngningsgrad
og generelle fysiske forhold) er endvidere medtaget vandløbets bredde, da
denne parameter beskriver i hvilken grad vandløbet kan karakteriseres som
værende smalt.
6
3 Metode
3.1 Afgrænsning af oplande
Til digitalisering af oplande til vandområder med et opland over 10 km2 er
anvendt GIS-data fra den landsdækkende oplandsdatabase, der vedligehol-
des af DCE. Oplandsdatabasen indeholder vandløb og tilhørende oplande,
der kan aggregeres til f.eks. de 90 delvandoplande som er anvendt i Vand-
plan II. Til støtte for digitaliseringen er der desuden anvendt et GIS beregnet
afstrømningsopland til hvert vandområde, genereret udelukkende på basis
af højdemodellen DHM-2007/terræn 10m grid fra
http://download.kortforsyningen.dk.
Oplande over 10 km2 er genereret i GIS ved, med støtte fra de GIS- beregne-
de oplande, at digitalisere manglende afgrænsninger ind i oplandsdatabasen
sådan at afgrænsningen til vandområderne afstemmes med de eksisterende
oplande i oplandsdatabasen. Der er efterfølgende genereret totaloplande til
hvert vandområde ved en Trace-analyse foretaget på oplandsdatabasens
vandløbsnet fra vandområdets udløbspunkt og opstrøms, sådan at oplandet
til hvert vandområde dækker hele det opstrøms vandløbssystem.
3.2 Data
Til undersøgelse af, om gældende naturfaglige kriterier skal justeres, er an-
vendt to hovedtyper af vandløbsdata; i) data indsamlet i det nationale over-
vågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) og ii) data indsamlet af
DTU Aqua. I NOVANA datasættet indgår i alt 366 overvågningsstationer
svarende til de stationer, som har et opland på mindre end 10 km2. Data fra
begge overvågningsperioder dvs. perioden 2004-2010 og perioden 2011-2015
er medtaget. En delmængde af stationerne overvåges årligt, mens hovedpar-
ten kun overvåges en gang pr. programperiode (hvert 6. år).
DTU Aqua undersøger hvert efterår fiskebestanden på ca. 500 lokaliteter i
vandløb, som vurderes egnede for en naturlig reproduktion af ørreder. Fore-
komst af ørredyngel viser, at vandløbet bliver brugt til gydning af ørred, og i
visse vandløb kan der også gyde laks. I analysen er DTU Aquas data anvendt
til at bedømme DFFVø ved den seneste undersøgelse i type 1-vandløbene i
perioden 2007-2015 (3.789 undersøgelser, fordelt i alle landsdele), hvor der
udover registreringer af ørredbestandene også er registreret vandløbenes
bredde.
3.3 Parametre i dataanalyser
Der er blevet gennemført kvantitative analyser af sammenhænge mellem
den økologiske tilstand vurderet for de økologiske tilstandselementer, som
er operationaliseret i vandløb med et oplandsareal <10 km2 (DVFI og
DFFVø), og en række parametre der beskriver i hvilken grad vandløbet kan
karakteriseres som værende fladt, smalt og opgravet, samt den generelle fy-
siske tilstand beskrevet ud fra Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05; Tabel 1).
7
DVFI beskriver ud fra sammensætningen af smådyr den økologiske tilstand
i syv faunaklasser (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklasse 7 angiver den bedste
tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb), mens faunaklasse 1
betegner den dårligste tilstand. Faunaklassen kan omsættes til en EQR værdi
som angiver afvigelse fra referencetilstanden jævnfør Vandrammedirektivet
(Larsen et al. 2014). Baseret på denne afvigelse kan den økologiske tilstand
kategoriseres i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig).
DFFVø er udviklet til karakteriseringen af den økologiske kvalitet i vandløb,
der er eller har været egnet til ørred og/eller laksegydning og opvækst. Indi-
katoren er baseret på tætheden af naturligt produceret ørred/lakseyngel.
DFFVø anvendes i vandløb med oplande på mindre end 10 km2, men kan dog
også bruges i større vandløb (Kristensen m.fl. 2014). DFFVø angiver en EQR
værdi som betegner afvigelse fra referencetilstanden (Kristensen m.fl. 2014).
Baseret på EQR værdien kan den økologiske tilstand kategoriseres i 5 til-
standsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) iht. Vandrammedirektivet.
Vandløbshældningen er på NOVANA stationerne målt som et vandspejls-
fald med anvendelse af et nivelleringsapparat. Målingen er blevet foretaget
jævnfør beskrivelse i Teknisk Anvisning (Wiberg-Larsen, 2014) som en diffe-
rensmåling mellem det opstrøms (ved 0 m) og nedstrøms beliggende tran-
sekt (ved 100 m) på overvågningsstationerne.
Endvidere er vandløbshældningen beregnet, dels på alle vandområder med
et opland under 10 km2, dels på de DTU Aqua stationer, der er beliggende i
type 1 vandløb. Til beregningen er anvendt to GIS-vandløbstemaer, det gæl-
dende vandplan-vandløbstema og det nyeste udkast af det fremtidige
GeoDanmark-vandløbstema, modtaget fra Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering, SDFE 1.juni 2016. Selve hældningsberegningen er foretaget
på DTMrain, fra http://download.kortforsyningen.dk.
Da det er essentielt for hældningsberegningen, at vandløbslinjerne er place-
ret rigtigt i forhold til den meget detaljerede højdemodel, er vandområde-
informationen fra det gældende vandplan-vandløbstema overført til det nye
GeoDanmark-vandløbstema (udkast-versionen). De udvalgte GeoDanmark-
linier er derefter vendt svarende til afstrømningsretningen og samlet til
vandområder.
Der er efterfølgende genereret en hydrologisk korrekt ådal til hvert vandom-
råde vha. GIS-beregningsmodulet Topo to Raster, et standard værktøj i
ArcGIS, oprindeligt udviklet af Australian National University. Beregningen
udglatter lokale lavninger og f.eks. vejoverførsler i højdemodellen. Vha.
ArcGIS-værktøjet Interpolate shape overføres z-informationen til vandløbslin-
jerne og hældningspromillen er endeligt beregnet som z-difference/vandløbs-
længde.
Tabel 1. Anvendte naturfaglige kriterier og tilknyttede variable i de gennemførte analyser i
type 1 vandløb med et opland under 10 km2
.
Naturfagligt kriterium Parameter
Fladt vandløb Vandløbshældning
Smalt vandløb Bredde
Opgravet vandløb Slyngningsgrad
Generel fysisk tilstand Dansk Fysisk Indeks (DFI)
8
Med henblik på at identificere hvilke fysiske parametre, der kan betinge rin-
ge DFI værdi i vandløb, medtages endvidere vandløbenes tværsnitsprofil,
breddevariation samt andelen af henholdsvis sten, grus, sand og mudder på
vandløbsbunden i analyserne, da disse parametre også beskriver i hvilken
grad vandløbet kan karakteriseres som værende opgravet.
Tværsnitsprofilet er visuelt kategoriseret i 0) tydeligt rektangulært og kanalise-
ret, 1) semi-naturligt (dybt nedgravet), 2) semi-naturlig (ikke dybt nedgravet), 3)
naturligt uden tydelige tegn på kanalisering jævnfør beskrivelse i Teknisk An-
visning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Breddevariationen er beregnet som den relative standardafvigelse (CV) af
de i alt 10 transekt-målinger som også er anvendt i breddemålingen, og
breddevariationen er herefter kategoriseret i følgende klasser: 0) ingen varia-
tion i bredden (0-10 %), 1) lille variation i bredden (11-25 %), 2) betydelig va-
riation i bredden (26-50 %), 3) stor variation i bredden (> 50 %).
Bredden på NOVANA overvågningsstationerne er beregnet som et gen-
nemsnit af de i alt 10 transekter, der er udlagt på den undersøgte 100 m
vandløbsstrækning, hvorfra der er foretaget opmålinger af bredden. Endvi-
dere indgår bredden i DTU Aquas datasæt, da denne er registreret i forbin-
delse med registrering af ørredyngel og anvendes til at beregne det befiske-
de areal samt tætheden af yngel pr. arealenhed (DFFVø)
Slyngningsgraden er vurderet i felten i følgende kategorier: 0) lige kanalise-
rede vandløb (SI <1,05), 1) svagt sinuøse vandløb (1,05<SI<1,25), 2) sinuøse
vandløb (1,25<SI<1,5) og endelig 4) meandrerede vandløb (SI>1,5) jævnfør
beskrivelse i Teknisk Anvisning: Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05).
Dansk Fysisk Indeks beregnes ud fra en række parametre, der alle beskri-
ver forhold med enten positiv eller negativ indflydelse på organismerne i
vandløbet, og ved at kombinere vurderingen af disse opnås et samlet mål for
strækningens fysiske kvalitet (Pedersen et al. 2006). Det fysiske indeks har
vist sig at være et brugbart redskab til vurdering af vandløbets fysiske til-
stand og anvendes i overvågningen af de fysiske forhold i vandløb under
NOVANA (Wiberg-Larsen & Kronvang 2015).
Parametrene i det fysiske indeks er delt i tre grupper: (1) Strækningspara-
metre (som kan vurderes fra brinken), (2) vandløbsparametre (som for en
dels vedkommende kan vurderes fra brinken), og (3) substratparametre
(som vurderes under vadning i vandløbet). Tilstandsvurderingen med det
fysiske indeks kan inddeles i 5 tilstandsklasser lige som for de økologiske til-
standselementer (høj, god, moderat, ringe og dårlig), hvor der tidligere er
opstillet vejledende grænser mellem tilstandsklasserne (tabel 2).
Tabel 2. Fysisk tilstandsvurdering med anvendelse af DFI, Dansk Fysisk Indeks i økologi-
ske tilstandsklasser (Pedersen et al. 2006). Indekserede værdier er beregnet som følger:
(DFI+12)/75. Indekserede DFI værdier kan dermed ligge mellem 0-1.
Tilstandsklasse Indeksværdi Indekseret indeksværdi (0-1)
Høj >38 >0,67
God 25-40 0,49-0,69
Moderat 13-30 0,33-0,56
Ringe 0-15 0,16-0,36
Dårlig (-12)-(-5) 0-0,23
9
Bundsubstrat er også visuelt kategoriseret i henholdsvis sten, grus, sand og
mudder med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen eller meget lille fore-
komst af substrattypen, 1) Op til 10 % af bunden er dækket af substrattypen,
2) 11-25 % af bunden er dækket af substrattypen og 3) mindst 26 % af bun-
den er dækket af substrattypen.
Sten er her defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” 60-
300 mm (hvor 60 mm er på størrelse med en knyttet hånd). Sten > 30 cm i
diameter regnes som store sten og tæller i bedømmelsen af anden fysisk va-
riation (Wiberg-Larsen og Kronvang, 2014: TA V05).
Grus er defineret som mineralske partikler med en ”kornstørrelse” på 10-60
mm. Det skal endvidere være blotlagt på vandløbsbunden.
Sand (fint-groft) er defineret ved kornstørrelse på 0,25-3,0 mm. Grænsen
mellem silt og fint sand er derfor defineret ved en kornstørrelse på 0,25 mm.
Bemærk at fint grus (kornstørrelse 3-10 mm) ikke regnes til hverken grus el-
ler sand.
Mudder er defineret ved en kornstørrelse på <0,25 mm. Tilstedeværelsen
konstateres ud over kornstørrelsen ved at bunden er blød. Forekomsten af
mudder skal dog have en vis tykkelse for at tælle (mindst 20 mm). Et tyndt
lag slam (< 5-10 mm) oven på en i øvrigt fast/mere fast bund regnes således
ikke med til denne substrattype.
Okker er jernpartikler, der ses som en rustrød eller gullig belægning på
bundsubstrat og planter. Forekomst af udfældet okker har en stærkt negativ
indflydelse på det fysiske miljø, når det medfører sammenkitning af sten og
grus. Desuden har okker negativ indflydelse på smådyr, fisk og formodent-
lig også visse plantearter. Vurderingen af om okker kan påvirke de vand-
løbsøkologiske forhold foretages som et gennemsnit for hele den undersøgte
strækning og kategoriseres med anvendelse af følgende skala: 0) Ingen fore-
komst af okker, 1) Svag okkerpåvirkning på strækningen (f.eks. bedømt ved
vandets farve, udfældninger på sten og planter, steder med tydelig tilstrøm-
ning af okker langs strækningen, mv.) og 3) Strækningen er tydeligt påvirket
af okkerudfældning på bunden, planter, mv.
Da der ikke eksisterer økologiske tilstandselementer, der kan anvendes i blød-
bundsvandløb, som pr. definition er vandløb med naturligt ringe fald, ringe
vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende or-
ganisk (fald <0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen; BEK nr. 1433 af
06/12/2009) skal det i disse vandløb vurderes om vandkvaliteten kan have be-
tydning for at nå det økologiske potentiale på nedstrøms beliggende stræknin-
ger. En tilsvarende vurdering skal fortages for kunstige vandløb. Det er her
valgt at analysere i hvilken grad stofbelastning i form af koncentrationen af ilt-
forbrugende organisk stof (BI5) og koncentrationen af ammonium, kan være
begrænsende for at nå målopfyldelse på nedstrøms-beliggende strækninger.
BI5 og ammonium koncentrationer er baseret på årlige gennemsnit på NO-
VANA stationerne. BI5 angiver det organiske iltforbrug. I alt indgår 1.290
BI5 målinger og 1.362 ammonium målinger i analyserne.
Der er kun gennemført egentlige analyser for sammenhænge til stofpara-
metrene for den økologiske tilstand vurderet som DVFI.
10
4 Dataanalyse
For DFVI er der opstillet lineære regressionsmodeller til de i tabel 1 angivne
parametre (vandløbshældning, bredde, slyngningsgrad og DFI). Alle til-
gængelige data er anvendt i analyserne, men antallet (n; se tabel 3) varierer
afhængig af hvilken parameter der anvendes i analyserne. Dette er der taget
hensyn til i de efterfølgende statistiske tests.
I tilfælde af at de opstillede modeller er signifikante (p<0,05), er regressi-
onsmodellerne herefter anvendt til at beregne en sandsynlighed for målop-
fyldelse for DVFI for hver enkelt variabel. Der er opstillet lineære regressi-
onsmodeller for de EQR baserede tærskelværdier for målopfyldelse med
DVFI (EQR=0,52) og DFFVø (EQR=0,50). Sandsynligheden for målopfyldel-
se beregnes under antagelse af en normalfordeling og med modeludtrykket
som normalfordelingens middelværdi for givne værdier af de forklarende
variable, hvor normalfordelingens varians er modelfejlen.
Derudover er der gennemført en vurdering af om okker kan medføre en så
kraftig påvirkning, at der ikke kan nås målopfyldelse med DVFI og DFFVø.
Vurderingen er baseret på analyser af i hvilken grad der kan nås målopfyl-
delse i vandløb, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning på bunden og
planter mv., jævnfør Teknisk Anvisning for Dansk Fysisk Indeks (Wiberg-
Larsen og Kronvang, 2015: TA V05).
Tilsvarende er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang lille vand-
føring/udtørring kan betinge en så kraftig påvirkning, at der ikke kan nås
målopfyldelse med DVFI og DFFVø. Denne vurdering er gennemført kvali-
tativt baseret på eksisterende viden, da der ikke findes hydrologiske data i
tilstrækkeligt omfang fra vandløb med oplande på mindre end 10 km2.
Endelig er der for typen blødbundsvandløb, hvor der ikke findes operatio-
naliserede indeks til vurdering af økologisk tilstand, gennemført en vurde-
ring af, ved hvilke niveauer BI5 samt ammonium koncentrationen i vandet
kan bevirke, at der ikke kan nås målopfyldelse på nedstrøms beliggende
strækninger. Denne vurdering er gennemført ved etablering af lineære re-
gressionssammenhænge mellem DVFI henholdsvis DFFVø, sammenholdt
med BI5 og ammonium koncentrationen med henblik på at identificere et
potentielt kritisk niveau for disse, der kan hindre målopfyldelse bedømt på
de økologiske parametre.
11
5 Resultater
5.1 Naturfaglige kriterier og økologisk tilstand
Alle anvendte naturfaglige kriterier spiller en rolle for vandløbenes økologiske
tilstand. Der kan således identificeres positive sammenhænge mellem vand-
løbshældning, bredde, slyngningsgrad, DFI og den økologiske tilstandspara-
meter for smådyr, DVFI, samt for vandløbshældning og den økologiske til-
standsparameter for fisk, DFFVø (Tabel 3). Modelestimater for de etablerede
sammenhænge mellem de økologiske tilstandselementer og de anvendte na-
turfaglige parametre findes i tabel 3 sammen med signifikansniveauer.
5.2 Naturfaglige kriterier og målopfyldelse
Der er med anvendelse af ovennævnte empiriske sammenhænge udviklet
modeller, der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for det økologiske
tilstandselement DVFI som funktion af variation i henholdsvis vandløbs-
hældningen, vandløbets bredde, vandløbets slyngningsgrad og DFI. De ud-
viklede modeller er afbildet i figur 2.
Tabel 3. Tabellen angiver de anvendte biologiske responsvariable i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) og Dansk
Vandløbsindeks for ørred (DFFVø), de anvendte kriterier for de angivne naturfaglige kriterier, modelestimater for hældningsko-
efficienterne på regressionsmodellerne samt signifikansniveauer for de etablerede modeller. Positive estimater angiver at der er
tale om en positiv sammenhæng mellem den angivne parameter og responsvariabel. NS angiver at modellen ikke er signifikant.
Responsvariabel Naturfagligt kriterium Parameter Estimat på modellen t-værdi P værdi n
DFVI
(NOVANA) Flad Vandløbshældning 0,0731 7,16 <0,0001 495
Smal Bredde 0,032 2,7 0,0071 1027
Opgravet Slyngningsgrad 0,1538 26,97 <0,0001 1406
General fysisk
tilstandsindikator DFI 0,0123 33,91 <0,0001 1229
DFFVø
(DTU Aqua) Flad Vandløbshældning 0,0144 5,63 <0,0001 3789
Smal Bredde NS
12
I tabel 4 er angivet værdier for ved hvilke vandløbshældninger, vandløbs-
bredder, slyngningsgrader og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%,
25%, 50%, 75% og >95% sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Figur 2. Figuren angiver sand-
synlighed for målopfyldelse for
DVFI som funktion af vandløbs-
hældning (A), vandløbsbredde
(B), slyngningsgrad (C) og gene-
relle fysiske tilstand udtrykt ved
Dansk Fysisk Indeks (D)På figu-
ren er angivet kategorier for
slyngningsgrad (0-3) jævnfør
Wiberg-Larsen og Kronvang,
2015: TA V05.
13
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbshældning (figur 2A). Imidlertid er sandsynligheden for at nå
målopfyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbshældning
(0,45 promille) ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbshæld-
ning på1,36 promille stiger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Den relativt høje sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI i vandløb
med en overordnet set ringe hældning afspejler at der også i disse vandløb
kan være områder med gode strømforhold og dermed levesteder for smådyr
der bidrager positivt til DVFI. Eksempelvis spiller vandløbets slyngnings-
grad og planternes biomasse og fordeling på vandløbsbunden en rolle for
variationen i strømhastigheden i vandløbet (Thyssen et al. 1990; Sand-Jensen
og Mebus, 1998). Vandløb der slynger sig har en vis tværgående strømning
udover den dominerende strømning ned af vandløbet, hvilket skaber en
strøm mod bunden og på tværs af vandløbet som påvirker erosion og aflej-
ring af bundmateriale og derfor sammensætningen og fordelingen af sub-
strater på vandløbsbunden. De grove substrater kan således blive blotlagt og
skabe levesteder for smådyr knyttet til disse. Vandplanterne kan også skabe
stor variation i strømningsforholdene på strækningsniveau. Således kan
planter der vokser i grødeøer skabe både vertikal og horisontal variation i
strømmen hvilket også bevirker at bundsubstratforholdene bliver mere vari-
erede og der kan opstå områder med grovere substrater (Sand-Jensen og
Mebus, 1998).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI stiger med stigende
vandløbsbredde (figur 2B). Imidlertid er sandsynligheden for at nå målop-
fyldelse med DVFI (EQR≥0,52) selv ved en ringe vandløbsbredde (0,6 m)
ganske stor, nemlig ca. 75 % (Tabel 4). Ved en vandløbsbredde på 3,3 m sti-
ger sandsynligheden for målopfyldelse til >95%.
Vandløbenes slyngningsgrad spiller en væsentlig rolle for om der kan nås
målopfyldelse med DVFI (figur 2C). Således er sandsynligheden for målop-
fyldelse ganske ringe i stærkt kanaliserede vandløb, dvs. i vandløb med et
helt lige forløb (slyngningsgrad = 0), mens den i de svagt slyngede vandløb
(slyngningsgrad = 1) er ganske høj (ca. 50 %) og i stærkt sinuøse og mæand-
rerende vandløb er >95 % (figur 2C; tabel 4).
Sandsynligheden for at nå målopfyldelse med DVFI varierer også betydeligt
i forhold til det fysiske indeks (DFI). Modellen identificerer en indeksværdi
for DFI på ca. 0,32 som værende kritisk for, om der overhovedet kan nås
målopfyldelse. Indenfor et ganske snævert interval i DFI indeksværdi stiger
sandsynligheden for målopfyldelse markant (figur 2D). Ved en DFI indeks-
Tabel 4. I tabellen er anført ved hvilke værdier for vandløbshældning, vandløbsbredde,
slyngningsgrad og fysisk indeksværdi der er henholdsvis <5%, 25%, 50%, 75% og >95%
sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI.
Sandsynlighed
for målopfyldel-
se med DVFI
Vandløbshæld-
ning (promille)
Bredde (m) Slyngningsgrad DFI
<5% ≈0 ≈0 1 0,34
25% ≈0 ≈0 1 0,39
50% ≈0 ≈0 1 0,41
75% 0,45 0,6 2 0,44
>95% 1,36 3,3 2 0,48
14
værdi på 0,48 er sandsynligheden for at nå målopfyldelse således større end
95% (Tabel 4). Det betyder, at der i intervallet for moderat fysisk tilstand
jævnfør de i tabel 2 angivne vejledende grænser (0,33-0,56) sker en meget
stor forbedring især i de hydromorfologiske forhold, der kan understøtte
den økologiske tilstand.
For den økologiske tilstandsparameter DFFVø, som anbefales anvendt i
vandløb med et opland <10 km2 (Kristensen et al. 2014) var det ikke muligt
på baggrund af de empiriske sammenhænge at udvikle modeller, der kan
angive en sandsynlighed for målopfyldelse. Således var sammenhængen
mellem DFFVø og vandløbsbredden ikke signifikant, hverken i analyser
gennemført med anvendelse af NOVANA data eller DTU Aquas data. Der-
med spiller bredden overordnet set ikke en væsentlig rolle for indeksværdi-
en DFFVø. Den etablerede sammenhæng mellem DFFVø og vandløbshæld-
ning er bestemt af ganske få vandløb med stor vandløbshældning og høj
DFFVø indeksværdi. Derfor kan regressionsmodellen ikke anvendes til at
beregne en sandsynlighed for målopfyldelse. Det betyder også, at der ikke
ud fra de opstillede sammenhænge kan angives en nedre grænse for hæld-
ning eller bredde af vandløb i forhold til målopfyldelse vurderet med
DFFVø. Dette resultat er i overensstemmelse med Kristensen m.fl. (2014, fi-
gur 19) der heller ikke kunne identificere en sammenhæng mellem naturlige
forekomst af ørredyngel og vandløbenes hældning (alle størrelser vandløb).
Det her fundne er også i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der
viser at ørreden er afhængig af et fysisk varieret vandløbsmiljø, og at der
kan være gode naturlige bestande i alle størrelser vandløb, også i ganske
små bække (Larsen 1955, Mortensen 1977, Elliott 1992 & 1994, Nielsen 1995).
Kristensen m.fl. (2014) fandt også en sammenhæng mellem DFFVø og vand-
løbenes fysiske variation, og konstaterede også at der ikke kan forventes
målopfyldelse med DFFVø, hvis den fysiske variation er ringe.
5.3 Nærmere karakteristik af vandløb med DFI<0,32
Det fysiske indeks er baseret på både strækningsparametre, vandløbspara-
metre og substratparametre. Med henblik på at vurdere betydningen af de
parametre, der relaterer sig mest til de naturfaglige kriterier (flad, smal og
opgravet), er der gennemført en sammenligning af vandløb med DFI<0,32og
vandløb med DFI≥0,32 for parametrene tværsnitsprofil, breddevariation
samt bundsubstratforhold. Der er statistisk signifikant forskel på fordelingen
af såvel tværsnitsprofiler, breddevariation og dækning af de forskellige sub-
strattyper (tabel 5) i de to hovedgrupper af vandløb (DFI<0,32 og DFI≥0,32).
Tabel 5. Tabellen angiver testværdi og signifikansniveau i en sammenligning af paramet-
rene tværsnitsprofil, breddevariation, og dækningsgrader af substrattyperne sten, grus,
sand og mudder mellem vandløb med DFI<0,32 og vandløb med DFI≥0,32.
χ2
P-værdi
Tværsnitsprofil 509,91 <0,0001
Breddevariation 281,84 <0,0001
Sten 350,31 <0,0001
Grus 461,05 <0,0001
Sand 116,23 <0,0001
Mudder 316,36 <0,0001
15
Frekvensfordelinger for tværsnitsprofil, breddevariation samt bundsubstrat-
forhold for de to grupper af vandløb er illustreret i figur 3. Figuren viser
klart at vandløb med DFI<0,32 oftere er tydeligt rektangulære og kanalise-
rede sammenlignet med vandløb med DFI≥0,32. Ligeledes er breddevariati-
onen mindre i disse vandløb og substratsammensætningen er med større fo-
rekomst af sand og mudder, og mindre forekomst af især grus og sten.
Figur 3. Figuren viser frekvensfordelinger for en række parametre der relaterer sig til om vandløbet kan karakteriseres som
værende opgravet for gruppen af vandløb med DFI<0,32 og gruppen af vandløb med DFI≥0,32. Frekvensfordelingerne er stati-
stisk signifikant forskellige (signifikansværdier er angivet i tabel 4). På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, bred-
devariation og dækning af de forskellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og
Kronvang, 2015: TA V05.
16
5.4 Naturfaglige kriterier og sandsynlighed for målopfyldelse
for vandløb med DFI<0,32
Tilsvarende de empiriske sammenhænge der er etableret for alle vandløb
(tabel 3), er der etableret empiriske sammenhænge for DVFI og tværsnits-
profil, breddevariation og substratforhold for delmængden af vandløb med
DFI<0,32. Disse parametre er valgt da de direkte relaterer sig til de medtag-
ne naturfaglige kriterier (tabel 1). Derfor er det væsentligt at se nærmere på,
om det er en eller flere af disse parametre der kan være afgørende for at
vandløb i denne gruppe ikke når målopfyldelse. Eftersom der kan identifice-
res signifikante sammenhænge mellem DVFI og tværsnitsprofil, breddevari-
ation samt til substrattyperne grus, sten og mudder er der efterfølgende ud-
viklet modeller der angiver en sandsynlighed for målopfyldelse for DVFI,
som funktion af variation i disse parametre. De udviklede modeller er afbil-
det i figur 4.
Figur 4 viser at vandløb i gruppen med DFI<0,32 afhænger sandsynligheden
for målopfyldelse af vandløbenes tværsnitsprofil, breddevariation samt
bundsubstratsammensætning. Således er sandsynligheden for målopfyldelse
i et vandløb med et helt kanaliseret forløb (tværsnitsprofil 0), og/eller i et
vandløb med et semi-naturligt profil som er dybt nedgravet (tværsnitsprofil
1) næsten nul, mens sandsynligheden for målopfyldelse stiger til mellem 60
og 80 % i vandløb med et semi-naturligt profil, når vandløbet ligger mere i
terræn (tværsnitsprofil 2). Ligeledes viser figuren, at sandsynligheden for
målopfyldelse i denne gruppe af vandløb også er meget lav når der enten
ingen variation er i bredden eller denne er begrænset. Bundsubstratet spiller
også en rolle for sandsynligheden for målopfyldelse i disse vandløb. Vand-
løb med udbredt forekomst af mudder på bunden (>1 svarende til en dæk-
ningsgrad>25 %) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten
(dækningsgrad<10 %) har således ganske ringe sandsynlighed for at kunne
nå målopfyldelse, hvorimod der er stor sandsynlighed for at kunne nå
målopfyldelse i vandløb med udbredt forekomst af sidstnævnte substratty-
per (dækningsgrad >10 %).
17
Figur 4. Figuren viser sandsynlighed for målopfyldelse i vandløb i gruppen med DFI<0,32 for parametre der relaterer sig til det
naturfaglige kriterium opgravet. På figuren er dels angivet kategorier for tværsnitsprofil, breddevariation og dækning af de for-
skellige substrattyper (0-3) samt beskrivelse af disse kategorier jævnfør Wiberg-Larsen og Kronvang, 2015: TA V05.
18
6 Opdatering af naturfaglige kriterier i
udvælgelse af vandområder til vand-
områdeplaner
På baggrund af de gennemførte analyser og sandsynlighedsberegninger er
der fagligt grundlag for at justere de tidligere anvendte kriterier for udvæl-
gelse af vandløb til vandområdeplaner (se figur 1).
De angivne værdier i tabel 4 viser at der i vandløb med en hældning på 1,36
promille er >95 % sandsynlighed for at nå målopfyldelse med DVFI, men al-
lerede ved en hældning på 0,45 promille er sandsynligheden 75 %.
For så vidt angår kriteriet DFI peger de her fundne resultater på at sandsyn-
ligheden for at nå målopfyldelse med DVFI øges markant i et ganske snæ-
vert interval ved indeksværdier fra 0,32 og at sandsynligheden for målop-
fyldelse er >95% ved en DFI værdi på 0,48.
Samtidig er der ikke umiddelbart grundlag for at supplere de anvendte na-
turfaglige kriterier med det naturfaglige kriterium ”bredde”. Således er
sandsynligheden for målopfyldelse >95 % i vandløb med en bredde på 3,3
m, men allerede ved en bredde på 0,6 m er sandsynligheden 75%.
Det er væsentligt at påpege at en række andre faktorer spiller ind på sand-
synligheden for at nå målopfyldelse i vandløb (fx organisk belastning, næ-
ringsstoffer, miljøfremmede stoffer, hydrologi mv). Dette betyder også, at så-
fremt der ønskes en sandsynlighed for målopfyldelse på eksempelvis 75 %,
og at man som følge deraf vælger at udelukke vandløb med eksempelvis et
fald <0,45 promille, betyder det samtidig, at der er op til 75 % risiko for at
udelukke vandområder, der vil kunne nå målopfyldelse.
Såfremt man vælger at opdatere de naturfaglige kriterier for udvælgelse af
vandløb bør det ske under hensyntagen til påvirkning fra okker (se afsnit 7)
og vandføring (se afsnit 8) i de enkelte vandløb.
6.1 DFI og stærkt modificerede vandløb
Vælger man at anvende DFI<0,32 som kriterium for fravælgelse af vandløb til
vandområdeplaner kan man følge op med en vurdering af, hvad der kan være
årsag til, at DFI antager værdier på mindre end 0,32. Såfremt der er tale om
forhold, der relaterer sig til det naturfaglige kriterium ’gravet’ og dermed
vandløbets tværsnitsprofil, breddevariation samt substratsammensætningen,
kan disse undersøges med henblik på at vurdere om vandområdet kan klassifi-
ceres som stærkt modificeret. Såfremt vandløbets tværsnitsprofil er enten helt
tydeligt rektangulært og kanaliseret eller semi-naturligt, men dybt nedgravet
(dvs. >1 m under terræn) er der ringe sandsynlighed for målopfyldelse. Tilsva-
rende, hvis breddevariationen er ganske ringe (DFI kategori for breddevariati-
on ≤1) og vandløbsbunden har udbredt forekomst af mudder (1 svarende til
>25 % dækning) og ringe dækning af groft substrat i form af grus og sten
(dækningsgrad<10 %) er sandsynligheden for at kunne nå målopfyldelse også
ringe. I sådanne tilfælde kan en vurdering af om vandområdet skal klassifice-
res som stærkt modificeret tage udgangspunkt i om der kan etableres virke-
midler der kan forbedre disse forhold således at der kan nås målopfyldelse.
19
7 Okkerpåvirkning og målopfyldelse
Okkerforurening i danske vandløb forekommer hovedsageligt i Midt-, Vest-
og Sønderjylland, og hovedparten forekommer i forbindelse med afvanding
af pyritholdige jorder (Miljøstyrelsen 1984).
Ved afvandingen iltes pyritten (FeS), og der dannes opløst ferro-jern (Fe++)
og svovlsyre som herefter tilføres vandløbene med drænvandet. Afhængigt
af bl.a. vandets pH-forhold iltes ferro-jernet efter kortere eller længere tid og
udfældes som ferri-jern (Fe+++), der er rødt og kaldes okker. Tilførsel af
svovlsyre kan samtidig medføre en sænkning af pH, navnlig hvis vandet i
forvejen er lav-alkalisk, hvilket er karakteristisk for de vestjyske vandløbs-
områder. I forbindelse med okkerforurening kan der også opstå problemer
med opløst aluminium, der under visse forhold kan være giftigt.
Okkerproblemer kendes også fra udlandet og der er foretaget mange under-
søgelser, ofte i områder med brunkulsgravning. Med henblik på at fastslå
problemets omfang i Danmark og skabe basis for fastsættelse af grænsevær-
dier i relation til forskellige recipientkvalitetsmålsætninger gennemførtes i
perioden 1982-1984 en lang række undersøgelser i danske vandløb.
Den naturlige baggrundskoncentration med ferro-jern i de Vest- og Sønderjy-
ske områder synes at ligge mellem 0,05 og 0,3 mg / L. (Miljøstyrelsen 1984).
I vandløb med okkerbelastning findes de højeste koncentrationer af ferro-
jern generelt i vinterperioden (Geertz-Hansen et al. 1984).
I de danske fiskeundersøgelser (Geertz-Hansen et al. 1984) er der særligt fo-
kuseret på ørred, men også strømskalle og ål er undersøgt. Af disse tre arter
er ørred den mest følsomme og her er æg- og larvestadiet, der udvikles i
vandløbenes grusbund i vinterperioden, mest følsomme overfor forøgede
koncentrationer af ferro-jern. Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg Fe++/ L
kan der konstateres reduceret overlevelse af ørredæg og -larver (Geertz-
Hansen & Rasmussen 1994). Ved koncentrationsniveauer over 0,5 mg Fe++/L
er fiskenes fødegrundlag forringet (Dannisøe et al. 1984, Geertz-Hansen et
al. 1986). Ved pH værdier under 6 vil koncentrationer af uorganisk alumini-
um (Al+++) på 0,1-0,2 mg/L desuden være giftige for ørred. En samlet analy-
se af fiskeundersøgelsens resultater viser imidlertid, at det er ferro-
jernkoncentrationen, der er den vigtigste fiskefordelende faktor i danske ok-
kerbelastede vandløb (Geertz-Hansen et al. 1986).
Okker kan derfor medføre, at der ikke kan nås målopfyldelse uden imple-
mentering af virkemidler der kan reducere okkerpåvirkningen. De her gen-
nemførte analyser viser således også, at kun ganske få vandløb kan opnå
målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af okkerudfældning
på bunden, på planter mv., idet kun 19 stationer ud af 1.406 (1,4 %) opnår
målopfyldelse ved tydelig okkerpåvirkning. Disse vandløb har alle et natur-
ligt tværsnitsprofil og/eller et højt DFI niveau, og målopfyldelse her afspej-
ler muligvis, at organismerne i disse vandløb pga. stor fysisk variation kan
finde refugier og dermed overleve okkerpåvirkningen.
20
8 Vandføring og målopfyldelse
Mange små vandløb kan opleve perioder med ekstrem lille vandføring og
måske endda periodisk udtørring, evt. på delstrækninger af vandløbet. Hvis
et vandløb er kildefødt og således modtager meget grundvand, er risikoen
for udtørring derimod begrænset. Vandløb, der modtager det meste af sin
vandføring fra overfladenær afstrømning inkl. drænvand, har stor variation
i vandføring henover året og er sårbare for udtørring ved f.eks. indvinding
af vand i oplandet og ændret klima. Reduceret vandføring kan påvirke både
fysiske og kemiske vandløbsparametre såsom strømhastighed, temperatur,
iltkoncentrationer og sedimentation af fine partikler. Sedimentation på
vandløbsbunden kan medvirke til at homogenisere og forringe habitater for
arter af smådyr og fisk med særlig tilknytning til grovere substrattyper
(Dewson et al. 2007, Pardo & Garcia 2016).
Smådyrssamfundene er generelt følsomme overfor direkte og især afledte ef-
fekter af reduceret vandføring, hvor døgnminimumskoncentrationer af ilt
kan nå kritiske niveauer om natten for en række iltkrævende smådyr i vand-
løb med stærkt reduceret vandføring (Pardo & Garcia 2016). En lang række
arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er særligt ilt-
krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI vil blive negativt påvirket af
reduceret vandføring. Den negative påvirkning synes endvidere at stige
med øget intensitet, varighed og frekvens af hændelser med reduceret vand-
føring (Dewson et al. 2007, Hille et al. 2014, Pardo & Garcia 2016). På bag-
grund af det nuværende tilgængelige datagrundlag er det dog ikke muligt at
kvantificere hvilke niveauer af intensitet, varighed og frekvens der kan være
kritiske for målopfyldelse med DVFI.
Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års
intervaller eller på delstrækninger, ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø.
Dog er der en del eksempler på at små bække, der ofte tørrer ud på dels-
trækninger (typisk i sensommeren), faktisk har naturlige ørredbestande og
målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der hvert år kommer (hav)ørreder op
og gyder, og at den resulterende yngel har gode forhold. Dels er der som re-
gel dybe partier, hvor der er vand og dermed refugier for små ørreder og
andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra Bornholm, at ørredyngel kan udvan-
dre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for derefter at genindtage det når
der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor bør periodisk udtørrende vand-
løb ikke udelukkes på grund af manglende potentiale for målopfyldelse
mht. fisk. Derimod findes der formentlig vandløb, der jævnligt oplever læn-
gere perioder med udtørring, hvor det kan være vanskeligt at opnå målop-
fyldelse. Derfor vil der være behov for at nærmere at undersøge mulighed
for målopfyldelse med DFFVø i vandløb der udtørrer.
21
9 Organisk belastning, ammonium og
målopfyldelse
De gennemførte analyser viser at sandsynligheden for målopfyldelse for
DVFI afhænger af koncentrationen af både BI5 og ammonium (Figur 5). På-
virkning fra BI5 og ammonium ses ofte i samme vandløb og afspejler ofte en
spildevandspåvirkning. Derfor kan det også være vanskeligt at adskille ef-
fekterne af de to parametre. Imidlertid viser de gennemførte analyser at BI5
koncentrationer der overstiger ca. 3 mg L-1 med meget stor sandsynlighed
forhindre målopfyldelse (DVFI). Derudover ses, at sandsynligheden for
målopfyldelse med DVFI aftager kraftigt indenfor BI5 koncentrationsinter-
vallet 1,5-3,0 mg L-1, og for BI5 koncentrationer under 1,5 mg L-1 er der me-
get høj sandsynlighed for målopfyldelse.
Tilsvarende viser analyserne, at ammoniumkoncentrationer der overstiger 1,5
mg ammonium L-1 også med meget stor sandsynlighed kan hindre målopfyl-
delse. Indenfor koncentrationsintervallet mellem 0,1 og 1,5 mg ammonium L-1
falder sandsynligheden for målopfyldelse med DVFI fra meget høj til nær nul.
En tidligere analyse af Friberg et al. (2010) viste ligeledes, at tætheden af en
række nøglegruppe 1 og 2 arter i DVFI, dvs. arter med stor betydning for en
god DVFI, aftog med stigende koncentrationer af BI5 og ammonium mens
tætheden af en række negative indikatorarter tilsvarende steg. Analysen vi-
ste tydeligt, at årlige gennemsnitskoncentrationer af BI5 over 3,0 mg L-1
medførte endda meget lille sandsynlighed for forekomst af nøglegruppe 1
og 2 arterne i DVFI (Friberg et al. 2010). Tilsvarende var forekomsten af nøg-
legruppe 1 og 2 arterne meget lille i vandløb med årlige gennemsnitskoncen-
trationer for ammonium over 1,5 mg L-1 og for en række af nøglegruppe 1
arterne blev der endda ikke fundet individer i vandløb med årlige gennem-
snitskoncentrationer over 0,5-0,8 mg ammonium L-1 (Friberg et al. 2010).
Derfor bør koncentrationer af BI5 og ammonium tages i betragtning i vurde-
ringen af sandsynligheden for at opnå målopfyldelse indenfor de enkelte
vandløbsoplande, og såfremt disse er høje er det nødvendigt at implemente-
re virkemidler med det formål at reducere koncentrationerne for at kunne nå
målopfyldelse.
22
Figur 5. Figuren viser hvordan
sandsynligheden for målopfyldel-
se med DVFI afhænger af kon-
centrationen af BI5, som udtryk
for den organiske belastning, og
koncentrationen af ammonium.
23
10 Vurdering af eventuelle afvandingsmæssi-
ge problemer i relation til udpegningen
Udpegning af vandløb og den dermed følgende indsats for at opnå målop-
fyldelse kan medføre tiltag, der påvirker afvandingstilstanden af visse vand-
løbsnære arealer. Der fokuseres i det følgende kun på jorde, der drives i om-
drift og endvidere kun på type 1-vandløb.
10.1 De vandløbsnære arealer opdelt efter topografi og geo-
logisk udgangsmateriale.
Vandløbsnære arealer, hvor høj naturlig grundvandsstand kan forekomme i
forår og vækstsæson, vil være lavbundsarealer (flade, lavtliggende) og jorde
med lille topografi (flade) og med lav hydraulisk ledningsevne på grund af
jordbundens tekstur og struktur, typisk jorde udviklet på moræneler
(Styczen et al., 2016). Lavbundsjorde udviklet på en sandet geologi vil sjæl-
dent være drænede, mens lavbundsjorde udviklet på ler, eller som er under-
lagt tykke tørvelag, sandsynligvis vil være drænede for at kunne dyrkes i
omdrift. Det samme gælder flade jorde udviklet på moræneler.
En analyse af en mulig påvirkning af afvandingstilstanden som følge af æn-
dringer i vandstanden i vandløbet kan gennemføres opdelt i hhv. drænede og
ikke-drænede arealer. For ikke-drænede arealer vil stigningen i vandstand i
vandløbet kunne ekstrapoleres til det vandløbsnære areal med en stigning på
få promille (Bach (red.) 2016), og graden af påvirkning afhænger direkte af
vandspejlsændringen. For drænede arealer vil en eventuel påvirkning af af-
vandingstilstanden som følge af udpegning være betinget af, om drænudlø-
bene oversvømmes eller ej. Hvis drænudløbene ikke oversvømmes, vil på-
virkningen af afvandingstilstanden være minimal. Hvis drænudløbene over-
svømmes, afhænger graden af påvirkning af vandstandsstigningen.
Størrelsen af hhv. det drænede og det ikke-drænede vandløbsnære areal i
omdrift kan skønnes på grundlag af kortanalyser (tabel 5 og tabel 6). I tabel 5
er lavbundsarealet opgjort indenfor forskellige afstande i forhold til type 1-
vandløb. Det kan antages, at omdriftsarealer med en sandet underjord (geo-
logi) ikke er drænede, mens omdriftsarealer med en leret eller en tørve-
underjord sandsynligvis er drænede (Styczen et al., 2016). Endelig vil flade
jorde udviklet på moræneler være drænede for at kunne dyrkes i omdrift. I
tabel 6 er dette areal estimeret i afstandsklasser fra type 1-vandløb.
Tabel 5. Samlet areal samt lavbundsarealet indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Total areal 182.324 354.153 520.831
Total lavbund 75.886 110.796 138.323
Omdrift på lavbund 23.156 36.735 47.539
Omdrift på lavbund, underjord sand 7.902 13.481 18.157
Omdrift på lavbund, underjord ler 2.189 3.452 4.400
Omdrift på lavbund, underjord tørv/gytje 7.990 12.344 15.621
24
Da placeringen af vandløbenes vandspejl i forhold til terræn ikke er kendt,
er det ikke muligt at fastlægge størrelsen af det påvirkede, dyrkede areal
som følge af ændringer i vandstanden i vandløb. Antages det, at jorde i om-
drift i en 100 m bred zone langs alle type 1-vandløb påvirkes, drejer det sig
om op til 23.000 ha lavbundsjord, hvoraf ca. 8.000 ha er udrænede jorde med
en sandet geologi, hvor graden af påvirkning sandsynligvis er mindre. Yder-
ligere findes der ca. 2.000 ha flade jorde udviklet på moræneler og i omdrift
indenfor 100 m-zonen. Det samlede dyrkede areal i Danmark udgør
2.633.000 ha (2015). Det potentielt påvirkede areal langs type 1-vandløb ud-
gør dermed ca. 0,9 % af landets dyrkede areal, stigende til 1,6 %, hvis på-
virkningen udstrækker sig til 200 m fra vandløbene.
Tabel 6. Omdriftsareal på flade jorde (hældning mindre end 1%) på leret geologi, og som ikke er klassificeret som lavbund,
indenfor afstandsklasser fra type 1-vandløb. Alle arealer er angivet i ha.
100 m 200 m 300 m
Omdrift på flad jord (hældning < 1%) med leret under-
jord og ikke klassificeret som lavbund
1.822 4.830 8.440
25
11 Referencer
Bach, H. (red.), Baattrup-Pedersen, A., Holm, P.E., Jensen, P.N., Larsen, T.
Ovesen, N.B., Pedersen, M.L., Sand-Jensen, K., Styczen, M. 2016. Faglig ud-
redning om grødeskæring i vandløb. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi nr. 188
Dannisøe, J., Frederiksen, N., Jensen Ries, E., Lindegaard-Petersen, C. & Nis-
sen, E. 1984. Fødegrundlagets betydning for produktionen af ørred (Salmo
trutta L.) i okkerbelastede vandløb. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kø-
benhavns Universitet. –Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 17.
Dewson, Z.S., James, A.B.W., Death, R.G. 2007. A review of the consequenc-
es of decreased flow for instream habitat and macroinvertebrates. Journal of
the North American Benthological Society 26: 401-415.
Elliott, J.M. 1992. Sea trout literature review and bibliography. National Riv-
ers Authority, Fisheries Technical Report 3: 1-141.
Elliott, J.M. 1994. Quantitave ecology and the brown trout. Oxford Iniversity
Press, London.
Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Buffagni, A. 2010.
Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution
and eutrophication. Freshwater Biology 55: 1405-1419.
Friberg, N., Thodsen, H., Kristensen, E., Jensen, P. N. 2013. Beskrivelse af
elementer til inddeling af vandløbsstrækninger i forskellige klasser med
henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne. Notat fra DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi.
Geertz-Hansen, P., Nielsen, G. & Rasmussen, G. 1984. Fiskeribiologiske ok-
kerundersøgelser, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfi-
skerilaboratoriet – Miljøstyrelsens okkerredegørelse, bilag 8.
Geertz-Hansen, P. Rasmussen, G. & Skriver, J. 1986. Okkers indflydelse på
vandløbenes fiske- og smådyrsfauna. Tidsskriftet Vand.
Geertz-Hansen, P. & Rasmussen, G. 1994. Influence of ochre and acidifica-
tion on the survival and hatching of brown trout eggs (Salmo trutta). In: R.
Muller & R. Lloyd (eds.). Sublethal and chronic effects of pollutants on
freshwater fish. FAO Fishing New Books. Blackwell, Oxford, pp. 196-210.
Hille, S., Kristensen, E.A., Graeber, D., Riis, T. Jørgensen, N.K., Baattrup-
Pedersen, A., 2014. Fast reaction of macroinvertebrate communities to stag-
nation and drought in streams with contrasting nutrient availability. Fresh-
water Science 3: 847-859.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 95
26
Larsen, K. 1955. Fish population analysis in some small Danish trout streams
by means of DC electro-fishing. Meddelelser fra Danmarks Fiskeri- og Ha-
vundersøgelser. Ny Serie: Bind 1, nr. 10, 1-69.
Larsen, S.E., Friberg, N., Wiberg-Larsen, P., Skriver, J. & Larsen, L.K. 2014.
Konvertering af DVFI faunaklasser til EQR-værdier (Økologisk Kvalitets Ra-
tio). Vand og Jord, 1, 12-16.
Miljøstyrelsen 1984. Okker – Redegørelse om den tre-årige forsøgsordning
til nedbringelse af okkergener I vandløb. Miljøministeriet, København K, 245
s.
Mortensen, E. 1977. Density-dependent mortality of trout fry (Salmo trutta
L.) and its relationship to the management of small streams. Journal of Fish
Biology, 11, 613-617.
Nielsen, J. 1995. Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt
nr. 293, Miljøstyrelsen, 129 pp.
Okkerkortlægningen, 1984.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1984/87-88613-05-4/pdf/87-
88613-05-4.pdf
Pardo, I., García, L. 2016. Water abstraction in small lowland streams: Unfore-
seen hypoxia and anoxia effects. Science of the Total Environment 568: 226-
235.
Pedersen, M.L., Sode, A., Kaarup, P., Bundgaard, P. 2006. Fysisk kvalitet i
vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug
ved overvågning i vandløb. Faglig rapport fra DMU nr. 590, 47s.
Sand-Jensen, K. Mebus, J. R. 1998. Fine-scale patterns of water velocity with-
in macrophye patches in Danish lowland streams. Oikos 76: 169-180.
Styczen, M., Hansen, S., Petersen, C.T. og Abrahamsen, P. 2016. Samspil mel-
lem vandstand i vandløb og de omliggende dyrkede arealer. Baggrundspa-
pir til Udredning om Grødeskæring (Naturstyrelsen). Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Københavns Universitet. 39 s.
Thyssen, N., Erlandsen, M., Kronvang, B., Svendsen, L. M. 1990. Vandløbs-
modeller – biologisk struktur og stofomsætning. NPO-forskning, Nr. C 10.
Miljøstyrelsen.
Wiberg-Larsen 2014. Opsætning af kontrolovervågningsstationer.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V02_st
ationsopsaetning_version_3_final.pdf
Wiberg-Larsen, P., Kronvang, B. 2015. Dansk Fysisk Indeks – DFI.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V05_fy
sisk_indeks_version_2.3_20160520.pdf


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. december 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 54 til L 34, forslag til folketingsbeslutning
om Forslag til lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love.
(Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner
og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede
vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet) stillet den 15. december 2016 af Maria
Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 55 til L 34
”Ministeren bedes oversende al korrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriet,
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og DCE, Aarhus Universitet
omkring udarbejdelse af rapport om de videnskabelige kriterier for udpegning
af vandløb (udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet), herunder alle versioner
af rapporten, som er blevet sendt til Miljø- og Fødevareministeriet og/eller
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fra DCE, Aarhus Universitet.”
Svar
Det har ikke været praktisk muligt at besvare spørgsmålet inden for tidsfristen. En endelig besvarelse
oversendes snarest muligt.
Esben Lunde Larsen / Ida Agnete Balslev
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 foreløbigt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt


G
Fo
1.
2
o
Tip
a
Tips:
turligt
n eller
skrift i
rift og
es de
farver
ografi
​Kriterier for vandløb omfattet af
vandplanlægningen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP)
• FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den 22. december 2015:
”alle vandløb i det foreliggende udkast til vandområdeplaner med et
opland under 10 km2 ca. 10.000 km skal vurderes på baggrund
af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle
og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke
bør indgå i vandområdeplanerne”
Kommuner og vandråd skal inddrages i arbejdet
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
2
Opdatering af faglige kriterier for afgrænsning af vandløb
• Aarhus Universitet har ved inddragelse af DTU Aqua fået til opgave at
opdatere/supplere nuværende kriterier mhp. at sikre, at vandløb, der flade,
smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale, ikke indgår i
vandområdeplanerne.
• Hensigten er at få fokuseret på de vandløb, der har naturmæssig værdi eller
potentiale herfor
• Aarhus Universitet har derfor set på, om der er en sammenhæng mellem
værdierne på kriterierne og sandsynligheden for målopfyldelse
• Og set på, om der er kritiske værdier for de enkelte kriterier i forhold til, om der
vil kunne opnås målopfyldelse
• Endvidere har Aarhus Universitet forbedret datagrundlaget
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
3
Resultater af fagligt arbejde - kritiske værdier for målopfyldelse
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
4
Lodret akse viser en beregnet sandsynlighed for, at vandløbet kan nå målopfyldelse målt ved
smådyr (1,0 =100 %)
Resultater af fagligt arbejde – kritiske værdier for målopfyldelse
Sandsynlighed for at nå målopfyldelse på DVFI – kritiske værdier:
Slyngningsgrad:
- 50 pct. sandsynlighed: slyngningsgrad på 1,05-1,25 (svagt slynget vandløb)
- > 95 pct. sandsynlighed: slyngningsgrad 1,25-1,5 (slynget vandløb)
DFI:
- 50 pct. sandsynlighed: indeksværdi 0,41
- > 95 pct. sandsynlighed: indeksværdi 0,48
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
5
Resultater af fagligt arbejde – sammenhænge i øvrigt
Fald:
- > 95 pct. sandsynlighed: 1,36 promille fald
Bredde:
- Vandløb med en bredde på ca. 60 cm har en sandsynlighed for målopfyldelse på ca.
75 % målt på smådyr.
Vedrørende okkerpåvirkede vandløb
​”Ved et koncentrationsniveau på 0,5 mg FE++/L kan der konstateres reduceret
overlevelse af ørredæg og – larver […]De gennemførte analyser viser […], at kun
ganske få vandløb kan opnå målopfyldelse på strækninger, der er tydeligt påvirket af
okkerudfældning på bunden, på planter mv…” (AU, 2016, s. 19).
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
6
Forslag til justering af kriterier
​På baggrund af Aarhus Universitets analyser justeres/suppleres de nuværende kriterier.
​Følgende kriterier lægges til grund for udmeldingen til kommuner og vandråd for vandløb
med et opland under 10 km2:
 Opfylder miljømålet om god økologisk tilstand
 Er ”naturligt” og har enten:
- et fald på mindst 3 promille
- 50 % sandsynlighed for målopfyldelse ved fysisk indeks
- og/eller 50 % sandsynlighed for målopfyldelse ved slyngningsgrad
- er ikke stærkt okkerpåvirket (> 0,5 mg/l FE++)
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
7
Vandløb omfattet af vandplanlægningen
​Det er identificeret omkring 900 – 1.500 km vandløb, som vil være de mest interessante at
gennemgå ud fra de opdaterede kriterier, men vandrådene får stillet et kort over alle de
små vandløb til rådighed.
​Vandrådene får derfor mulighed for at gennemgå alle de små vandløb og melde tilbage,
om de opfylder de opdaterede kriterier.
​Det endelige tal for, hvor mange km små vandløb, der udgår af vandplanlægningen
kendes først, når kommuner og vandråd har afsluttet deres gennemgang.
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
8
Videre forløb
 SVANA tilretter et opdateret udkast til teknisk afgrænsning af vandløb på baggrund af
de opdaterede kriterier
 Kommuner og vandråd får herefter til opgave at virkelighedstjekke vandløbene i
forhold til kriterierne
 Vandråd forventes nedsat primo 2017
 Efter modtagelse af input fra kommuner og vandråd træffes der endelig politisk
beslutning om afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne
 Endelig afgrænsning (ændring af bekendtgørelse om miljømål) forventes at foreligge
ultimo 2018.
/ Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation
9