Svar på spm. nr. S 1346: Vil ministeren tage initiativ til at ændre reglerne om medmoderskab, således at homoseksuelle par i registeret partnerskab/ægteskab ligestilles med heteroseksuelle par i ægteskab ved hjemmeinsemination, og at man dermed lader medmoderskab registrere automatisk ved ægteskab/registreret partnerskab uanset tilstedeværelsen af en autoriseret sundhedsperson eller ej i forbindelse med hjemmeinseminationen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Minister: børne- og socialministeren
- Til: Mai Mercado
- Spørger: Pernille Skipper
Svar på spm. S 1346.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1346/svar/1416402/1773250.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pernille Skipper (EL) har d. 23. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. S 1346 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1346: ”Vil ministeren tage initiativ til at ændre reglerne om medmoderskab, således at ho- moseksuelle par i registeret partnerskab/ægteskab ligestilles med heteroseksuelle par i ægteskab ved hjemmeinsemination, og at man dermed lader medmoderskab regi- strere automatisk ved ægteskab/registreret partnerskab uanset tilstedeværelsen af en autoriseret sundhedsperson eller ej i forbindelse med hjemmeinseminationen?” Svar: Når to kvinder, der lever i et registreret partnerskab eller er gift med hinanden, ønsker at være forældre, er det åbenbart, at der skal anvendes donerede sædceller for at opnå en graviditet hos den ene kvinde. Derfor er det væsentligt, at den assisterede reproduktion er foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret repro- duktion, således at retssikkerheden er sikret bedst muligt for alle parter. Udover retssikkerhed medfører børnelovens regler, at der er forudsigelighed for alle parter og i tilfælde, hvor der er en kendt donor, kan parterne endvidere forud for be- handlingen vælge, om det er den kendte donor, der skal være far, eller om det er mo- rens kvindelige partner, der skal være medmor. Forældreskabet vil i forbindelse med barnets fødsel blive fastsat ud fra partnernes oprindelige intention. Denne mulighed vil bortfalde, hvis reglerne ændres og et medmoderskab fastsættes alene på bagrund af ægteskab eller registrerede partnerskab. Jeg mener samlet set ikke, at der er anledning til at ændre reglerne. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2017 - 3704 Doknr. 485238 Dato 28-06-2017 2016-17 S 1346 endeligt svar Offentligt