FÆU alm. del - spm. 10 om at begrunde at det ikke fremgår af stillingsopslaget vedrørende stillingen som vicepolitimester for Færøernes Politi, at det er en kvalifikation, at ansøgeren har indsigt i færøske forhold, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 10)
Aktører:
Besv. FÆU 10 [DOK2338380].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/spm/10/svar/1416359/1773131.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketin- gets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2017. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T). Søren Pape Poulsen / Anne Fode Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: 27. juni 2017 Kontor: HR-kontoret Sagsbeh: Simon Müller Karstoft Sagsnr.: 2017-0032/35-0015 Dok.: 2338380 Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg: ”Under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål S 632 bedes ministeren oplyse grunden til, at det ikke fremgår af stillingsopslaget vedrørende stillingen som vicepolitimester for Færøernes Politi, at det er en kvalifikation, at ansøgeren har indsigt i færøske forhold og med hvilken vægt denne kvalifika- tion vil indgå i bedømmelsen af ansøgerne? Ministeren bedes desuden oplyse, om der ved besættelse af stillingen konkret vil blive lagt vægt på, om ansøgerne har kendskab til det færøske sprog og indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur, og med hvilken vægt disse kvalifikationer vil indgå i bedømmelsen af ansøgerne?” Svar: Der kan henvises til de tidligere besvarelser af 15. juni 2017 af spørgsmål nr. S 1293 og af 2. februar 2017 af spørgsmål nr. S 632, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er afgørende, at den bedst kvalificerede ansøger udnævnes ved besættelse af ledende stillinger i politiet og anklagemyndigheden på Færøerne. Som det også fremgår af de tidligere besvarelser, indgår det i vurderingen af ansøgere til lederstillinger i politiet og anklagemyndighe- den på Færøerne, herunder også vicepolitimesterstillingen, om ansøgerne har indsigt i færøske forhold. Vurderingen af, hvem der er bedst egnet til en stilling, sker på baggrund af en samlet vurdering af ansøgernes kvalifi- kationer, herunder om ansøgerne har indsigt i færøske forhold.
Besv. S 1293 [DOK2336644].pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/spm/10/svar/1416359/1773132.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1293, som medlem af Folke- tinget Magni Arge (T) har stillet til justitsministeren den 9. juni 2017. Søren Pape Poulsen / Anne Fode Styrings- og Ressourceafdelingen Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K Dato: 15. juni 2017 Kontor: HR-kontoret Sagsbeh: Simon Müller Karstoft Sagsnr.: 2017-0033-0904 Dok.: 2336644 Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 1293 fra medlem af Folketinget Magni Arge (T): ”Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, når det ikke fremgår af stillingsopslaget til stillingen som vicepolitimester ved Færøernes Politi, at det er en kvalifikation, at ansøgeren har indsigt i færøske forhold, og mener ministeren, at det er væsentligt, at der ved besættelse af stillingen konkret vil blive lagt vægt på, om ansøgerne har kendskab til det færøske sprog og indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur?” Begrundelse: “Justitsministeriet har i maj 2017 opslået stillingen som vicepolitimester til Færøernes Politi. Det fremgår af stillingsopslaget, at vicepolitimesteren i Færøernes Politi indgår som del af ledelsesteamet med politimesteren, chefpolitiinspektøren og stabschefen. I ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 632 fremgår det bl.a., at »Det er samtidig væsentligt, at færinger er repræsenteret i politiet på Færøerne – også på øverste ledelsesniveau – og derfor indgår det også allerede i vurderingen af ansøgere til lederstillinger i politiet på Færøerne, om ansøgerne har indsigt i færøske forhold«. Jeg finder det derfor mærkeligt, at det ikke fremgår af Justitsministeriets stillingsopslag, at indsigt i færøske forhold er en væsentlig og særlig kvalifikation ved besættelsen af stillingen som vicepolitimester til Færøernes Politi, når vedkommende er en del af et ledelsesteam, hvor tre ud af fire personer lige nu er danskere (politimester, vicepolitimester og chefpolitiinspektør) uden længerevarende indsigt i færøske forhold. Det vækker desuden anledning til forundring, at ministerens eget ministerium i stillingsopslaget ikke lægger vægt på indsigten i færøske forhold som en kvalifikation, når det af Statsministeriets opslag til stillingen som Rigsombudsmand på Færøerne fremgår, at det er en kvalifikation, at »ansøgere må have et indgående kendskab til samspillet mellem det politiske og det administrative system samt gerne et godt kendskab til færøske forhold og det færøske sprog.« Ved ansættelse i Færøernes Ret som dommer og fuldmægtige fremgår det af den færøske retsplejelovs § 43, stk. 2, og § 53, stk. 3, at både dommere og fuldmægtige skal have kendskab til det færøske sprog og indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.” Svar: Det er efter min opfattelse afgørende, at den bedst kvalificerede ansøger udnævnes ved besættelse af ledende stillinger – herunder i politiet og an- klagemyndigheden på Færøerne. Det indgår i vurderingen af ansøgere til lederstillinger i politiet og anklagemyndigheden på Færøerne, om ansøger- 3 ne har indsigt i færøske forhold, uanset om dette udtrykkeligt nævnes i et konkret stillingsopslag, og det er jeg tilfreds med. Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 1303 og til min tidligere besvarelse af 2. februar 2017 af spørgsmål nr. S 632.
Skriftlig besv. af spm. S 632 [DOK2202824].pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/spm/10/svar/1416359/1773133.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 632, som medlem af Folke- tinget Magni Arge (T) har stillet til justitsministeren den 26. januar 2017. Søren Pape Poulsen / Anne Fode Styrings- og Ressourceafdelingen Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K Dato: 2. februar 2017 Kontor: HR-kontoret Sagsbeh: Simon Müller Karstoft Sagsnr.: 2017-0033-0881 Dok.: 2202824 Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 632 fra medlem af Folketinget Magni Arge (T): ”Er ministeren enig i, at færøsk politi bør rekruttere deres lede- re blandt færinger, og er det sandsynligt, at det bliver en fæ- ring, som bliver ansat som chefpolitiinspektør på Færøerne, når en ny skal ansættes i løbet af 2017?” Begrundelse: ”De tre øverste ledere i færøsk politi er, som situationen er nu, danskere. Den nuværende chefpolitiinspektør udtalte til fagbla- det DANSK POLITI i juni 2016, at ”sprogbarrieren og de kul- turelle forskelle er en hæmsko, for færingerne er et meget selv- stændigt folkeslag. Jeg mener, at færøsk politi på sigt bør være selvforsynende med ledere på øverste niveau, og en af mine vigtigste opgaver er at få kørt en eller flere i organisationen i stilling som chefpolitiinspektør, inden min kontrakt udløber i 2017. Jeg ser kun mig selv som en overgangsperson.” Når den øverste ledelse inden for politiet på Færøerne udtrykker sig så- ledes, må det betyde, at de oplever det som en konkret ulempe, at politiet ikke er mere lokalt forankret i sit virke på Færøer- ne.” Svar: Det er efter min opfattelse afgørende, at den bedst kvalificerede ansøger udnævnes ved besættelse af ledende stillinger i politiet på Færøerne. Det er samtidig væsentligt, at færinger er repræsenteret i politiet på Færøerne – også på øverste ledelsesniveau – og derfor indgår det også allerede i vurde- ringen af ansøgere til lederstillinger i politiet på Færøerne, om ansøgerne har indsigt i færøske forhold.