Aktst. 116 - svar på spm. 14 om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 22/6 2017 om statens bloktilskud og produktivitetskravet på sygehusene, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 27. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Aktstykke nr. 116) af
23. juni 2017
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 22/6 2017 om statens
bloktilskud og produktivitetskravet på sygehusene, jf. aktstk. 116 - samråds-
spørgsmål A.
Svar
Hermed oversendes det skriftlige grundlag for min besvarelse af samrådsspørgs-
mål A i Finansudvalget den 22. juni 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Bilag: Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A vedr. aktstykke nr.
116.
Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 116 endeligt svar på § 7 spørgsmål 14
Offentligt


Talepapir 22. juni 2017
Finansministerens talepapir til brug for besvarelse af samråds-
spørgsmål A om bloktilskudsaktstykket for 2018 den 22. juni 2017
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren redegøre for, hvorfor økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen fort-
sætter produktivitetskravet på sygehusene, når samtlige personaleorganisationer på sygehusområ-
det, Danske Patienter samt Danske Regioner har meldt ud at fastholdelse af produktivitetskra-
vet er skadeligt for sundhedsvæsenet, herunder for patienternes sikkerhed, for medarbejdernes
arbejdsmiljø og for en hensigtsmæssig brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
* * *
Det talte ord gælder.
Indledning
Regeringen har som bekendt indgået aftaler om regionernes økono-
mi for 2018 med Danske Regioner og aftale om kommunernes øko-
nomi for 2018 med KL.
Der er blevet spurgt til, hvorfor økonomiaftalen med Danske Regio-
ner fortsætter produktivitetskravet på sygehusene i 2018.
Om økonomiaftalen
Jeg vil gerne indlede med at pointere, at regeringen med de to øko-
nomiaftaler har prioriteret øget velfærd i både kommuner og regio-
ner.
Økonomiaftalen med KL løfter den kommunale serviceramme med
800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder sær-
ligt til ældreområdet til at understøtte kommunernes arbejde med at
yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.
Samtidig har vi øget tilskudspuljen til de vanskeligst stillede kommu-
ner til 350 mio. kr., og vi har løftet anlægsområdet til 17 mia. kr. i
2018. På anlægsområdet blev der samtidig opnået enighed om, at in-
Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 116 endeligt svar på § 7 spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 6
vesteringerne i højere grad skal målrettes investeringer i den borger-
nære velfærd.
For så vidt angår sundhedsområdet betyder økonomiaftalen med
Danske Regioner en ny prioritering af 500 mio. kr. til sundhedsom-
rådet i 2018 i forhold til de vedtagne udgiftslofter.
Det kommer oveni de nye midler, der allerede er prioriteret i 2018 til
bl.a. Kræftplan IV.
Det skaber samlet set grundlaget for en fortsat udvikling af sund-
hedsområdet, herunder penge til at betale ny medicin.
Aftalen betyder også et fortsat, historisk højt anlægsniveau til nye
sygehuse på over 7 mia. kr. i 2018. Det muliggør den fortsatte reali-
sering af de nye ’supersygehuse’. Og giver samtidig rum på den al-
mindelige anlægsramme til andre regionale anlægsprojekter.
Udover anlægsrammen har vi også, som i tidligere år, aftalt en særlig
deponeringsfritagelsespulje på 400 mio.kr. i 2018, der skal understøt-
te fortsatte erfaringer med privat byggeri og drift af bygningerne
[OPP].
Samtidig er der aftalt konkrete forbedringer for patienterne. Af kon-
krete elementer kan blandt andet nævnes ordningen med en patient-
ansvarlig læge til relevante patienter inden udgangen af 2019. Og at
regionerne går i gang med at få etableret de 150 nye særlige pladser i
psykiatrien, som led i indsatsen for at hindre vold på bostederne.
Aftalen betyder også et fortsat fokus på at sikre mest mulig sundhed
for pengene:
Vi er med aftalen enige med Danske Regioner om et ambitiøst ana-
lysearbejde af regionernes administration. Det skal skabe grundlag
for at vende udviklingen med en stigende andel administrative med-
arbejdere. Målet er, at flere ressourcer frigøres til den patientnære
sundhed.
Vi har også aftalt en række nye skridt til flere fælles løsninger i regio-
nerne, herunder på indkøbsområdet. Billigere indkøb vil også frigøre
midler til kerneopgaverne.
Side 3 af 6
Og som en del af aftalen har vi videreført produktivitetskravet på
sygehusene i 2018, som der spørges ind til med samrådsspørgsmålet.
Herudover igangsætter vi nye analyser af organisering og arbejdstids-
anvendelse på de psykiatriske sygehuse og medicinske afdelinger.
Analyserne skal bidrage til at frigøre tid til kerneopgaven og afhjælpe
flaskehalse på personalesiden.
Om produktivitetskravet
Regeringen lægger generelt vægt på, at vi i den offentlige sektor lø-
bende får indhøstet de gevinster, der kommer af den teknologiske
udvikling, gennem bedre arbejdstilrettelæggelse, og gennem bedre
kapacitetsudnyttelse.
Også på statens område stilles der løbende krav til effektiviseringer,
herunder via det såkaldte omprioriteringsbidrag. Og kommunerne
har forpligtet sig på at levere konkrete effektiviseringsgevinster hvert
år frem til 2020.
På sundhedsområdet er et af instrumenterne til at indhøste de lø-
bende gevinster det årlige produktivitetskrav.
Det er vigtigt, fordi det afspejler, at sundhedssektoren er kendeteg-
net ved en betydelig teknologisk udvikling, nye behandlingsmetoder,
nye sygehuse og ny medicin.
Det giver grundlag for at løse opgaverne bedre og billigere. Det er
også derfor, at produktivitetskravet har kunnet aftales gennem flere
år og under skiftende regeringer.
Lad mig give et par eksempler på bedre og billigere opgaveløsning,
som ikke ”går ud over de ansatte”:
1. En operation for tarmkræft kan i dag udføres som en kik-
kertoperation i stedet for ved en konventionel operation. Ind-
læggelsestiden er cirka 6 dage og omkostningen 70.000 kr. ved
kikkertoperation, mens indlæggelsestiden er 12 dage og om-
kostningen 100.000 kr. ved en konventionel operation. Det
handler ikke om at løbe to procent hurtigere – men om at gøre
noget mange procent smartere.
Side 4 af 6
2. Et andet eksempel er robotteknologi, der hjælper ved kirurgi-
ske indgreb. Som jeg har forstået det gennemføres fx 80 pct. af
prostata-operationer nu med hjælp fra robotter, der fungerer
som kirurgens forlængede arm – og dermed øger præcisionen
og giver mere skånsomme indgreb end før.
Det er også vigtigt for mig at fremhæve, at produktivitetskravet er et
generelt instrument, og at det derfor er op til regionerne selv at fast-
lægge, hvordan man gør det, på en måde der giver mening – i øvrigt i
sammenhæng med at man fordeler de ekstra penge, der er prioriteret
med økonomiaftalen.
Og når regionerne implementerer kravet er det i mine øjne vigtigt, at
det sker der, hvor gevinsterne er, og at det omvendt ikke udmøntes
bredt og ens på tværs af afdelinger uden stillingtagen til, hvor gevin-
sterne kan indhøstes.
Samtidig har regionerne - efter aftale med Sundhedsministeriet - lø-
bende mulighed for at indregne konsekvenserne af nye fornuftige
måder at tilrettelægge indsatsen på i opgørelsen af aktiviteten og
produktivitetskravet. Fx foretog Region Syddanmark sidste år en
række omstillinger af arbejdsgange bl.a. for at samle flere ambulante
besøg på én dag. Og her fik regionen godskrevet omstillingen med
en vis aktivitetsværdi.
Der har været rejst kritik af produktivitetskravet, men kritikken og
billedet peger ikke altid samme vej.
Og så er virkeligheden også, at vi ikke har noget ’andet’ at sætte i
stedet lige nu. Produktivitetskravet og aktivitetspuljen har skabt rig-
tigt gode resultater for patienterne. Så hvad er det for en mekanisme,
vi skal sætte i stedet, der både kan sikre fortsat korte ventelister, bed-
re kvalitet og mere sundhed for pengene?
Regionerne har hver især startet forsøg op med afsæt i et koncept
om værdibaseret styring. Men de forsøg er ikke kommet særligt
langt. Og der er ikke blevet bragt andre modeller på banen i de øko-
nomiforhandlinger, vi lige har haft.
Danske Regioner har kun lanceret et ønske om at slippe for statslig
styring. Og det er jo forståeligt nok: Det har man vel altid ønsket fra
Side 5 af 6
regional side. Men det er ikke i regeringens øjne ansvarligt at lade en
så stor del af den offentlige sektor passe sig selv.
Og der er i regeringens øjne lige nu ikke noget reelt alternativ. Det er
jo ikke en løsning ikke at bruge de gevinster, der er i sundhedsvæse-
net, fornuftigt. De seneste år er produktiviteten gennemsnitligt på
over 2 pct. – så regionerne ’overopfylder’ vores aftaler, og det viser
vel meget godt, at der er et grundlag for gevinsterne.
Vi skal ikke bare hælde styringen ud uden at sætte noget andet i ste-
det. Vi skal ikke tilbage til den tid, hvor der ikke var nogen styring.
Det er i mine øjne en vigtig pointe i debatten, at der ikke er nogen,
der tager penge ud af regionerne eller ud af sygehusene. Alle midler-
ne bliver på sygehusene – og så lægger vi i øvrigt 500 mio.kr. oveni.
Der er tale om, at vi klart formulerer en forventning om, at regio-
nerne indhøster de gevinster der er. Samtidig med, at økonomiafta-
len tilfører betydelige nye midler oveni udgiftslofterne.
For billedet er jo, at sundhedsvæsenet de senere år har været priori-
teret i meget betydeligt omfang – vel sagtens mere end noget andet
velfærdsområde.
Det vi har aftalt med Danske Regioner er, at vi nu igangsætter et
grundigt styringseftersyn. Her skal vi se på hvad der virker, og hvad
der ikke virker i styringen. På det grundlag kan vi i foråret 2018 drøf-
te mulige ændringer i styringen fremadrettet.
Det er et styringseftersyn, som regeringen har varslet som led i
Sammenhængsreformen. Og det synspunkt, at vi skal kigge grundigt
på tingene, har et bredt flertal i Folketinget også bakket op om [med
vedtagelse V 94, tiltrådt 9. maj].
Om styringseftersynet og udfordringerne for sundhedsvæsenet
Jeg vil gerne knytte et par supplerende ord til det styringseftersyn vi
skal i gang med.
Kigger vi lidt fremad står vi foran en stigning i antallet af ældre og en
stigning i antallet af kroniske patienter, herunder en vækst i patienter
med flere kroniske lidelser. Det giver et pres på sundhedsvæsenet.
Side 6 af 6
Derfor er den største udfordring at sikre, at vi får mest muligt ud af
de mange penge, vi investerer i sundhedsområdet. Dvs. hvordan ind-
retter og styrer vi sundhedsvæsenet, så vi sikrer bedre sammenhæng
og en højere effektivitet i behandlingen til glæde for gruppen af kro-
niske og ældre patienter.
For regeringen er det derfor vigtigt, at styringen også fremadrettet
både sikrer høj kvalitet og høj effektivitet på sygehusene.
Og så kan jeg jo tilføje, at styringen også fremadrettet skal understøt-
te, at gevinsterne ved den teknologiske og behandlingsmæssige ud-
vikling indhøstes.
Det er ikke nogen simpel udfordring. Og derfor er der heller ikke
nogen simple løsninger. Og det er derfor ikke en løsning bare at
fjerne statslige krav.
Der skal sikres frihed lokalt – men det skal være inden for en ramme,
der sikrer tryghed for, at pengene bruges bedst muligt, og at der sik-
res samme gode løsninger for patienterne – i alle dele af landet.
Det skal vi se nærmere på i styringseftersynet.
Afrunding
Samlet set har regeringen indgået en god økonomiaftale, der med et
betydeligt realløft i 2018 sikrer regionerne rammerne for en fortsat
udvikling af sundhedsvæsenet.
Samtidig har vi aftalt en række moderniseringsskridt, der skal sikre
mere og bedre sundhed for patienterne.
Og endelig har vi aftalt et udviklingsspor, hvor regeringen sammen
regionerne ser på hvad der virker og ikke virker i styringen. Det giver
grundlag for her til foråret at drøfte mulige ændringer i den fremad-
rettede styring.