Svar på spm. nr. S 1302: Hvad tænker ministeren konkret at gøre for at øge det globale ambitionsniveau markant, herunder skærpelsen af EU's klimamål, set i lyset af at vi med det nuværende udledningsniveau kun har 4 år tilbage, før Parisaftalens klimamål kan blive umulige at opfylde?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Minister: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Spørger: Christian Poll
- Til: Lars Christian Lilleholt
Svar på spm. S1302.dotx.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1302/svar/1416063/1772549.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Christian Poll (ALT) har den 12. juni 2017 stillet mig følgende spørgsmål S 1302, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 1302: "Hvad tænker ministeren konkret at gøre for at øge det globale ambitionsniveau markant, herunder skærpelsen af EU's klimamål, set i lyset af at vi med det nuværende udledningsniveau kun har 4 år tilbage, før Parisaftalens klimamål kan blive umulige at opfylde?” Svar Allerede i opløbet til COP21 i Paris stod det klart, at de klimamål, som verdens lande indmeldte til Parisaftalen, ikke ville være tilstrækkelige til at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 eller 2 grader. Derfor var det vigtigt, at vi med Parisaftalen fik etableret den såkaldte ”ambitionsmekanisme”, der skal sikre, at den globale klimaindsats løbende øges over tid. Fra dansk side arbejder vi via EU for, at ambitionsmekanismen bliver udformet så ambitiøst som muligt og sætter fokus på konkrete løsninger og muligheder for at øge den globale klimaindsats. Hvis vi skal øge det globale ambitionsniveau på klimaområdet, skal vi kunne vise, at den grønne omstilling er både teknologisk mulig og økonomisk omkostningseffektiv. I Danmark ligger vi inde med mange af de konkrete og omkostningseffektive grønne løsninger, der kan være med til at gøre Parisaftalens mål til virkelighed. Via Danmarks bilaterale energisamarbejder, udbreder vi danske erfaringer med omkostningseffektive grønne løsninger til en række af verdens vækstøkonomier. Det drejer sig blandt andet om lande som Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam og fremadrettet også Indien. Vi kan med vores rådgivning og assistance selv som et lille land gøre en stor forskel. Et andet konkret initiativ er, at vi sammen med vores nordiske kolleger næste år har værtsskabet for ministermøderne i de to energisamarbejder Clean Energy Ministerial (CEM) og Mission Innovation. Her får vi en unik mulighed for at sætte danske prioriteter som vedvarende energi, energieffektivitet og energiplanlægning på den internationale dagsorden. Ministeren Dato 26. juni 2017 J nr. 2017-2103 2016-17 S 1302 endeligt svar Offentligt Side 2/2 I EU handler det lige nu og her om at vise, at vi kan levere det, som vi har lovet. Det kræver, at vi i EU hurtigst muligt får den lovgivning på plads, som skal sikre, at vi når vores klimamål. Vi skal vise, at vi kan levere og omsætte klimaambitionerne til handling og resultater. Derfor er jeg glad for, at vi i Ministerrådet har opnået en aftale om en betydelig styrkelse af EU’s kvotehandelssystem. Vi arbejder fra dansk side for at få resten af lovforslagene forhandlet på plads hurtigst muligt. Det er dog ikke sandsynligt, at vi på nuværende tidspunkt skulle kunne nå til enighed om at hæve EU’s klimamål. Tværtimod kan det risikere at trække vedtagelsen af lovgivningen i langdrag og splitte EU på et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde før har behov for at stå sammen og vise handlingskraft og lederskab. Det ligger i Parisaftalen, at EU senest i 2020 skal tage stilling til, hvorvidt EU skal genbekræfte eller opdatere sit klimamål. Det skal vi være klar til at tage stilling til, og det skal ske på et solidt beslutningsgrundlag. Vi forventer, at Europa- Kommissionen på baggrund af FN’s Klimapanels kommende rapport om Parisaftalens 1,5-graders-målsætning vil præsentere en langsigtet klimastrategi for EU, der bl.a. vil se på målsætningens implikationer for EU’s klimapolitik. Jeg forventer, at Europa-Kommissionens strategi vil danne et fornuftigt grundlag for at genbesøge EU’s klimaindsats. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt