Aktstk. 116 - svar på spm. 13 om initiativer der vil kunne styrke indretningen af flere diagnostiske centre, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål til akstykke 13.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/aktstykke/Aktstk.116/pgf/7/spm/13/svar/1415435/1771276.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 21. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (Aktstykke nr. 116) af
19. juni 2017
Spørgsmål
Hvilke konkrete initiativer i regionsaftalen vil kunne styrke indretningen af flere
diagnostiske centre og dermed bedre patientforløb, når der som hovedregel
fortsat arbejdes videre med 2 pct. effektiviseringskrav og klassisk DRG-afregning
på sygehusene?
Svar
Diagnostiske centre er en samlebetegnelse for forskellige måder at give adgang til
at trække på ekspertise fra speciallæger fra de forskellige afdelinger, og hvor der er
adgang til apparatur, som giver mulighed for at få foretaget de nødvendige under-
søgelser hurtigt. De diagnostiske centre eksisterer i alle regioner, og trods de orga-
nisatorisk fungerer lidt forskelligt, er principperne de samme.
Den indgående aftale om regionernes økonomi for 2018 har ikke initiativer, der
direkte omhandler diagnostiske centre. Det er de enkelte regioner, der inden for
den aftalte økonomiske ramme forestår organiseringen på sygehusene.
Regionerne og sygehusene kan indrette deres interne styring, som de ønsker, og
kan herunder også ændre fx takstafregning i den interne ressourceallokering. Der
er samtidig i den statslige udmøntning af aktivitetspuljen mulighed for at få kor-
rektioner i aktivitetsregnskabet i forbindelse med omlægninger, der midlertidigt
kan påvirke aktivitetsopgørelse, fx ved styrkede diagnostiske centre.
Det kan bemærkes, at der udover de ekstra 500 mio. kr. til regionerne med øko-
nomiaftalen for 2018 også med finansloven fra 2016 blev afsat 300 mio. kr. i 2016
og 450 mio. kr. fra 2017 og frem til hurtigere udredning og behandling, der også
kan prioriteres til styrkede diagnostiske centre.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 116 endeligt svar på § 7 spørgsmål 13
Offentligt