§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 59 om at kommentere udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand om manglende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovlige stoffer, jf. § 71-tilsynet alm. del - bilag 111, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 59)
Aktører:
§ 71-tilsynet alm- del - svar på spm. 59.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/§71/spm/59/svar/1414922/1770259.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk .dk Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 29. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 59 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 59: ”Ministeren bedes kommentere udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand om mang- lende hjemmel til på sikrede institutioner at vaske de unges tøj for at ødelægge ulovli- ge stoffer, jf. § 71-tilsynet alm. del - bilag 111. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvordan ministeriet vil følge op på udtalelsen og om udtalelsen giver anledning til, at der tages initiativer på området.” Svar: Jeg har noteret mig, at Folketingets Ombudsmand finder, at der ikke er hjemmel til den sikrede døgninstitution Koglens praksis med tvangsmæssig aflevering og vask af de unges tøj, jf. § 71-tilsynet alm. del – bilag 111. Lov og bekendtgørelse om voksenansvar over for anbragte børn og unge fastsætter regler for anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats. På sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger kan lederen eller den, der bemyndiges hertil, uden retskendelse undersøge den unges person, når betingelserne her for er opfyldt, jf. § 16 i voksenansvarsloven. Ved undersøgelse af den unges per- son må der alene foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Institutionens personale kan dog kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af, jf. § 17 i voksenansvarsbekendtgørelsen. Jeg har endvidere noteret mig, at ombudsmanden henstiller til den sikrede døgninsti- tution Koglen, at den omtalte praksis med tvangsmæssig aflevering og vask af tøj ophører. Jeg er bekendt med, at der er en igangværende dialog mellem ombudsmanden og den ansvarlige region om problemstillingen. Børne- og Socialministeriet har anmodet Folketingets Ombudsmand om at blive orienteret om den fortsatte udvikling i sagen. Sagsnr. 2017- 3150 Doknr. 481868 Dato 19-06-2017 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17 §71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt 2 Afslutningsvis kan jeg oplyse, at voksenansvarsloven, som trådte i kraft 1. januar 2017, skal evalueres to år efter ikrafttræden. Med afsæt i evalueringen vil der være en drøftelse i satspuljekredsen af, om der er behov for at justere reglerne. Med venlig hilsen Mai Mercado