Svar på spm. nr. S 1305: Mener ministeren som ansvarlig for det kommunale tilsyn, at det er foreneligt med borgernes retssikkerhed og god forvaltningsskik, at en kommunal medarbejder eller en gruppe af medarbejdere tilsyneladende har et økonomisk incitament i sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, som man bl.a. har set det i Ringkøbing-Skjern Kommune, jf. artiklen »Besparelse på sygedagpenge giver bonus til kommunale medarbejdere« i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 10. juni 2017?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1305.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1305/svar/1414881/1770174.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 12. juni 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1305 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 1305:
”Mener ministeren som ansvarlig for det kommunale tilsyn, at det er foreneligt med
borgernes retssikkerhed og god forvaltningsskik, at en kommunal medarbejder eller
en gruppe af medarbejdere tilsyneladende har et økonomisk incitament i sagsbehand-
lingen i sager om sygedagpenge, som man bl.a. har set det i Ringkøbing-Skjern
Kommune, jf. artiklen »Besparelse på sygedagpenge giver bonus til kommunale med-
arbejdere« i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 10. juni 2017?”
Svar:
Jeg kan generelt sige, at det er min klare holdning, at alle medarbejdere ansat i offent-
lige myndigheder, herunder også i kommunerne, selvfølgelig skal behandle alle sager
sagligt, ordentligt og inden for lovens rammer.
Jeg har ikke mulighed for at udtale mig nærmere om lovligheden af de dispositioner,
som Ringkøbing-Skjern Kommune ifølge artiklen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern af 10.
juni 2017 har taget i brug i forbindelse med en omstilling i kommunens sygedagpen-
geafdeling. Det kommunale tilsyn med kommunerne varetages af Ankestyrelsen. Hvis
jeg udtalte mig om sagen nu, ville jeg kunne gøre mig selv og ministeriet inhabilt i en
eventuel tilsynssag. Det vil jeg ikke risikere.
Jeg kan supplerende oplyse, at det kommunale tilsyn ikke kan tage stilling til, hvorvidt
en kommune har handlet rimeligt, hensigtsmæssigt eller i overensstemmelse med god
forvaltningskik. Det skyldes, at det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn.
Da reglerne om sygedagpenge hører under beskæftigelsesministerens ansvarsområ-
de, skal jeg i øvrigt henvise til beskæftigelsesministerens svar på S 1307 vedrørende
samme sag.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
Sagsnr.
2017 - 3063
Doknr.
470869
Dato
19-06-2017
2016-17
S 1305 endeligt svar , S 1305 endeligt svar
Offentligt