Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget, Europaudvalget 2016-17
UPN Alm.del Bilag 278, URU Alm.del Bilag 217, EUU Alm.del Bilag 738
Offentligt
Indhold
Forord 5
Indledning 6
Migration, ustabilitet og terrorisme 10
Sikkerhed i nærområdet 14
Brexit og EU’s fremtid 17
Globalisering – økonomisk og teknologisk diplomati 20
Arktis 24
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
3
Verden er blevet mindre, og Danmark bliver på
godt og ondt påvirket af begivenheder udefra.
I opfølgning på udredningen om dansk udenrigs-
og sikkerhedspolitik fra maj 2016 leverer rege-
ringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategi svar på de væsentligste eksterne udfor-
dringer, som Danmark står over for netop nu.
Forord
som vi mener bør have særligt fokus for Danmarks
udenrigs- og sikkerhedspolitik i det kommende år:
Migration, ustabilitet og terrorisme; Sikkerhed i
nærområdet; Brexit og EU’s fremtid; Globalisering
- økonomisk og teknologisk diplomati; og Arktis.
Det betyder dog ikke, at det er de eneste emner, vi
skal forholde os til. Listen er længere, og Danmarks
indsats favner bredere.
Med afsæt i de fem prioriterede indsatsområder
ønsker vi at række hånden ud og styrke Danmark
i samarbejde med civilsamfundsorganisationer,
erhvervsliv, universiteter og tænketanke.
Danmark er stærkest, når vi står sammen.
Regeringen ønsker, at Danmark fortsat har et
stærkt internationalt engagement. Vi skal præge
det internationale samarbejde for en sikker, frede-
lig og velstående verden. Vi skal insistere på, at det
internationale samarbejde er baseret på regler og
normer, der gælder for alle lande. Vi skal kæmpe
for de værdier og frihedsrettigheder, som vores
samfund bygger på. Vi ønsker en verden med mere
demokrati og frihed, herunder mere ytringsfrihed,
forsamlingsfrihed, religionsfrihed og mere ofent-
lig orden. Samtidig skal vi give danske virksom-
heder gode muligheder for både at klare sig på de
internationale markeder og være på forkant med
den teknologiske udvikling.
Prioritering og samtænkning er nøgleord, når
det handler om at varetage Danmarks udenrigs- og
sikkerhedspolitiske interesser på den bedst mulige
måde. I det lys peger regeringen på fem emner,
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
5
Rammerne for Danmarks uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske
interessevaretagelse er udfordret.
De tektoniske plader, som dansk
udenrigspolitik har hvilet på i
mange år, er i bevægelse. Der sker
store forandringer i verden, som
påvirker det globale system og
skaber nye rammebetingel-
ser – ikke bare for Danmark,
men også for de største og mest
indlydelsesrige magter.
Uforudsigeligheden i interna-
tional politik har i lang tid ikke
været større, end den er i
øjeblikket.
Den vestlige samfundsmodel – demokrati, en
åben, liberal markedsbaseret økonomi og det for-
pligtende, retsbaserede internationale samarbejde
– er udfordret af mere autoritære tendenser, som
også i Europa ser ud til at nyde stigende tilslutning.
Udsagnet om, at demokrati og rettigheder ikke er
naturgivne – men er en kamp, som hver generation
skal genvinde – er måske mere rigtigt end længe.
Regeringen mener, at det som et lille land er i
vores interesse at have stærke multilaterale orga-
nisationer, hvor der træfes fælles beslutninger,
som også de stærkeste lande opfatter som legitime
og bindende. Centrale organisationer for dansk
udenrigs- og sikkerhedspolitik – EU, NATO, FN
og WTO – er kommet under pres. Det gør det van-
skeligere at opbygge international konsensus og
tackle de globale udfordringer i fællesskab. Derfor
er det endnu vigtigere at kæmpe for at bevare og
styrke det internationale samarbejde og de organi-
sationer, der danner rammen herom.
For Danmark er EU-medlemskabet vores bedste
mulighed for at påvirke verden omkring os og
dermed de rammevilkår, som har betydning for
danske borgere og virksomheder. Vores velstand
og vores arbejdspladser er tæt forbundne med det
indre marked. Og vores mulighed for at løse græn-
seoverskridende og fælles problemer forudsætter
et tæt europæisk samarbejde. Sammenhængskraf-
ten i EU har de seneste år været udfordret. EU-sam-
arbejdet har hat svært ved at levere hurtige
løsninger på de problemer, som optager de euro-
pæiske borgere. Det gælder eksempelvis i forhold
til migrationspresset og lav økonomisk vækst.
Hertil kommer Brexit, som kom overraskende
og har rystet EU.
Der er samtidig tegn på, at de store udfordringer
får et lertal af EU’s medlemsstater til at rykke tæt-
tere sammen. Det mest sandsynlige er, at vi inden
for de kommende år vil se nye tiltag til styrket sam-
arbejde på områder, som optager EU’s borgere. Det
gælder blandt andet vækst og beskætigelse, klima
og energi, grænser og asylpolitik samt sikkerhed og
forsvar. Et EU i lere hastigheder er dermed blevet
et mere sandsynligt scenarie. Danmark risikerer
derfor at blive udfordret af, at vi står uden for lere
af de konkrete områder, hvor samarbejdet styrkes.
I alle væsentlige udenrigs- og sikkerhedspo-
litiske sammenhænge har Danmark og USA en
lang tradition for at være tætte allierede. Det er
endnu for tidligt at vurdere, hvordan amerikansk
udenrigspolitik vil tegne sig i de kommende år.
For Danmark vil det være af stor vigtighed, at USA
bevarer et stærkt internationalt engagement, ikke
Indledning
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 6
mindst inden for sikkerhedspolitik, frihandel
og multilateralt samarbejde generelt. I det lys er
annonceringen af, at USA vil trække sig fra klima-
atalen fra Paris yderst beklagelig. Vi er parate til
at kæmpe hårdt for et internationalt samarbejde,
der sikrer de bedste fremtidsbetingelser for kom-
mende generationer.
Den globale sikkerhedspolitiske og økonomiske
magtbalance ændres i disse år. Blandt andet som
følge af høj vækst i nogle af verdens mest befolk-
ningsrige lande. Særligt USA og Kina skal i de
kommende årtier inde sig til rette som ligeværdige
partnere i det internationale system, hvilket kan
lede til anspændte situationer
Regeringen ser med stor alvor på Ruslands
truende udtalelser, militære opbygning og øgede
øvelsesaktiviteter i Danmarks nærområde. Det er
en klar udfordring for Danmark og vores allierede,
selv om Rusland ikke vurderes at ville risikere en
direkte militær konfrontation med NATO. Den
ulovlige annektering af Krim og destabiliseringen
af det østlige Ukraine har blotlagt Ruslands vilje
og evne til at bruge militære midler til at opnå
strategiske mål samt overtrådt helt grundlæggende
internationale spilleregler og normer. Det bidrager
samlet til større usikkerhed, herunder i Østersøre-
gionen, hvilket forstærkes af påvirkningskampag-
ner og truslen om hybrid krigsførelse. Desuden er
Rusland i en række internationale sammenhænge
blevet bannerfører mod, hvad der udlægges som
vestlige værdier og beskyttelsen af frihedsrettighe-
der.
Regeringen mener, at det forandrede sikker-
hedspolitiske landskab øger behovet for at styrke
NATO’s evne til troværdig afskrækkelse og forsvar
af alliancens territorium samt en fortsat høj priori-
tering af militære bidrag til internationale operati-
oner, herunder også uden for NATO’s territorium i
for eksempel kampen mod ISIL og FN’s fredsbeva-
rende missioner. Hertil kommer nationale opgaver
og øget kapacitet til myndighedsudøvelse og hånd-
hævelse af Kongerigets suverænitet i Arktis.
De ændrede sikkerhedspolitiske dynamikker
bidrager desuden til at sætte en vigtig overordnet
ramme for det danske forsvar i årene, der kommer.
Det gælder ikke mindst i forhold til det kommende
forsvarsforlig, hvor regeringen vil sikre et substan-
tielt løt ved at tilføre lere midler til Forsvaret.
Forsvarets evne til at løte opgaver i forhold til den
kollektive afskrækkelse og forsvaret af NATO skal
styrkes. Samtidig skal Forsvaret fortsat også kunne
deltage i internationale operationer blandt andet
som led i terrorbekæmpelse og håndtering af lygt-
ningestrømme samt bidrage til styrkelse af den
nationale sikkerhed.
Truslen fra ikke-statslige aktører i form af ter-
rorisme, voldelig ekstremisme og organiseret kri-
minalitet betyder, at vi må indstille os på at skulle
håndtere lere uvarslede og uventede hændelser.
Terrortruslen mod Danmark og andre vestlige
lande udvikler sig løbende, og ustabiliteten i dele
af Mellemøsten, Afrika og Asien understøtter
terrorgrupper som ISIL og al-Qaida. På trods af
fremdriten i den militære kampagne mod ISIL i
Irak og Syrien vil terrortruslen stadig være til stede,
og der vil være behov for en fortsat militær og civil
indsats.
Konlikt og ustabilitet i Europas sydlige og
sydøstlige nærområder og dele af Afrika sender
millioner af mennesker på lugt. Samtidig bidrager
manglende fremtidsudsigter til irregulær migra-
tion mod Europa. Migration er ikke et nyt fæno-
men. Men særligt den demograiske udvikling i
Afrika, koblet med de globale klimaforandringer,
stiller Europa over for en massiv udfordring, hvis
ikke der skabes nye muligheder for millioner af
unge i Afrika. Globaliseringen har i den forstand
mindsket afstanden mellem verdensdele og gjort
jerne egne til nærområder. Det er afgørende for
regeringen at mindske migrationspresset mod
Europa og Danmark. Det opnås kun gennem en
lerstrenget indsats, herunder en styrket nærområ-
deindsats og en bedre sikring af Europas grænser.
Vi passer på Danmark, når vi tager vare på
verden. Derfor er Danmarks udviklingssamarbejde
et vigtigt udenrigspolitisk instrument. Danmark
er et af kun fem-seks lande, der lever op til FN’s
målsætning om 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.
Det kan vi være stolte af. Men vi må også presse
på for, at andre velstående lande leverer deres del.
Med FN’s 17 verdensmål er der skabt en ambi-
tiøs politisk ramme om bæredygtig udvikling og
globalt samarbejde frem mod 2030. Danmark er
blandt de lande, der er bedst rustet til at bidrage
til den globale opnåelse af verdensmålene, som
udenrigs- og udviklingspolitisk vil danne afsæt for
et stærkt internationalt engagement. Regeringen
vil tage medansvar for bæredygtig udvikling, fred
og sikkerhed, menneskerettigheder, ligestilling og
for at bekæmpe fattigdom i verden i overensstem-
melse med den udviklingspolitiske og humanitære
strategi. Verdensmålene er samtidig en mulighed
for danske virksomheder, da målene stemmer godt
overens med traditionelle danske styrkepositioner
på for eksempel energi- og klimaområdet.
I en tid med stor udenrigspolitisk uforudsi-
gelighed inder regeringen det helt afgørende at
gribe de positive globale tendenser og den hastige
teknologiske udvikling, som skaber nye mulighe-
der for borgere og virksomheder. Vi har en åben
økonomi, en veluddannet arbejdsstyrke, et leksi-
belt arbejdsmarked, en efektiv ofentlig sektor og
veludbygget digital infrastruktur. For at Danmark
kan drage fordel af mulighederne, kræver det
konstant nytænkning. Derfor rækker vi ud til nye
aktører blandt andet på det teknologiske område.
Teknologisk udvikling og frihandel er de helt afgø-
rende faktorer bag de sidste mange års forbedrede
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
7
I lyset af denne globale udvikling har regeringen i
2017-2018 valgt at prioritere følgende emner:
• Migration, ustabilitet og terrorisme
• Sikkerhed i nærområdet
• Brexit og EU’s fremtid
• Globalisering – økonomisk- og teknologisk
diplomati
• Arktis
levevilkår i både udviklede og mindre udviklede
lande. Frihandel gør os rigere og hjælper til at
inansiere vores velfærd. Det skal vi holde fast i.
Samtidig skal vi være bevidste om den skepsis over
for globaliseringen, som eksisterer i store dele af
den vestlige verden. Derfor har vi brug for en debat
om, hvordan globaliseringens gevinster kommer
alle til gavn. Her vil Danmarks erfaringer være et
ofensivt, positivt indspil.
Kongeriget Danmark har en fundamental inte-
resse i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en
økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling
i regionen i tæt samarbejde med Grønland og Fær-
øerne. Regeringen ønsker, at Arktis bevares som
et lavspændingsområde. Her har Rusland hidtil
spillet positivt med, og der har været et pragmatisk
internationalt samarbejde blandt andet i regi af
Arktisk Råd.
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 8
Migration,
ustabilitet
og terrorisme
Regeringen vil arbejde for at
mindske migrations- og lygt-
ningepresset samt terrortruslen
mod Europa og Danmark. Det
kræver en styrket nærområde-
indsats for at fremme stabilitet,
vækst og udvikling i Mellemøsten
og Afrika samt en bedre sikring
af Europas grænser.
For regeringen er håndteringen af migration en
vigtig prioritet. Og der er brug for endnu større
fokus på tilbagetagelse af afviste asylansøgere. Det
er lykkedes – med en kombination af hjemlige
tiltag og via EU – at bringe den store tilstrømning
af asylansøgere og migranter til Danmark under
foreløbig kontrol. Men der er fortsat et stort pres
på EU’s ydre grænser, som vi blandt andet skal
håndtere ved at se på de bagvedliggende udfor-
dringer.
Med mere end 65 millioner fordrevne står ver-
denssamfundet midt i en historisk stor humanitær
krise. Uanset den fortsatte tilstrømning til Europa
beinder 8 ud af 10 af verdens lygtninge sig i deres
eget nærområde, især i Afrika og Mellemøsten. Det
sætter skrøbelige og fattige samfund under et bety-
deligt pres og kan føre til nye lygtningestrømme
– også mod Europa. Vi skal derfor skabe bedre
levevilkår og fremtidsudsigter i lygtningenes nær-
områder.
Intet tyder på, at migrationspresset bliver
mindre, hvis vi kigger længere ud i horisonten.
Afrika vil over de næste årtier opleve en fordob-
ling af befolkningen – fra 1,2 mia. i dag til 2,5
mia. i 2050. Det stiller store krav til jobskabelse
og økonomisk vækst i særligt Afrika og Mellem-
østen. Vi har allerede i dag verdenshistoriens
største unge-generation, hvoraf tre jerdedele bor i
udviklingslandene. Det giver muligheder, hvis det
demograiske potentiale kan omsættes til innova-
tion, vækst og udvikling. Men det dystre alternativ
er ustabilitet, konlikt og fremtidige migrations-
strømme af hidtil usete dimensioner.
Regeringen mener, at Danmark har betydelige
interesser i et efektivt europæisk og internatio-
nalt samarbejde om migration og i at bidrage til
stabilitet og bæredygtig udvikling i Mellemøsten
og Afrika. Vi skal forebygge nye lygtninge- og
migrantstrømme ved at skabe fred, sikkerhed og
bedre fremtidsudsigter for mennesker dér, hvor
de har hjemme. Vi skal bekæmpe de faktorer, der
giver næring til ekstremisme, terrorisme og organi-
seret kriminalitet. For at sikre dette vil regeringen
tage alle relevante udenrigspolitiske instrumenter
i brug – civile og militære, udviklingspolitiske,
handelspolitiske, europapolitiske og migrations-
politiske. På tværs af myndigheder og med bred
inddragelse af alle samfundsaktører.
Vi skal dæmme op for presset mod Europas
grænser. Hér har EU-samarbejdet en meget vigtig
rolle at spille. Ikke mindst lukning af Vestbal-
kan-ruten, EU/Tyrkiet-atalen samt etableringen af
den europæiske grænse- og kystvagt har bidraget
til at bremse tilstrømningen. Regeringen vil presse
på for fremskridt i EU’s arbejde med at etablere
migrationspartnerskaber med udvalgte lande i
nærområdet. Partnerskaberne skal blandt andet
bekæmpe irregulær migration og fremme tilbage-
sendelse af udlændinge uden lovligt ophold base-
ret på princippet om noget-for-noget.
Regeringen vil desuden arbejde for, at partner-
skabernes målsætninger og principper integreres
i andre relevante eksterne instrumenter og poli-
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 10
tikker i EU, herunder udviklings- og handels-
redskaber samt visumpolitikken. Det vil blandt
andet ske gennem konkret udmøntning af EU’s
nye udviklingspolitiske strategi, den såkaldte
europæiske konsensus om udvikling. EU og med-
lemsstaterne er verdens klart største donor. De
muskler skal vi bruge. Regeringen vil i samarbejde
med ligesindede europæiske partnere arbejde for
et nyt og bedre asylsystem, der ødelægger menne-
skesmuglernes forretningsmodel og letter presset
på Europas ydre grænser. Ideelt set ville lygtnin-
gemodtagelsen skulle inde sted i lejre i nærområ-
derne.
Vi skal også bruge udviklingssamarbejdet som
løtestang for, at afviste asylsøgere bliver sendt
retur. Regeringen vil belønne de lande, der eterle-
ver deres forpligtelser til at tage imod egne stats-
borgere. Mens vi øger presset på de lande, der ikke
lever op til deres forpligtelser. Det er noget-for-no-
get. Samarbejde om tilbagetagelse skal også spille
en større rolle i EU’s udviklingssamarbejde i tråd
med den nye europæiske konsensus, der kobler
migration og udvikling mere direkte.
Der er også behov for at bistå lande med at
opbygge kapacitet til at håndtere migrationsud-
fordringer. Og til at påtage sig et større ansvar for
at sikre, at migranter og lygtninge ikke begiver sig
ud på en lang og farlig rejse mod Europa. Regerin-
gen vil derfor etablere en pulje på 75 mio. kr. til
indsatser under udviklingsbistanden. Indsatserne
kan anvendes leksibelt i dialogen med modtager-
landene om tilbagetagelse af afviste asylansøgere
og til at fremme frivillig udrejse. I dialogen med
modtagerlande om tvangsudsendelse vil der være
tale om en mere-for-mere tilgang. Danmark vil
med indsatser i udvalgte lande understøtte lande-
nes vilje og evne til at tilbagetage egne statsborgere
gennem for eksempel modtagelses- og reintegrati-
onsprogrammer, uddannelsesprojekter eller kapa-
citetsopbygning af migrationsmyndigheder.
Udviklingssamarbejdet skal ikke mindst
bidrage til at imødegå de grundlæggende årsager
til migrationen. De langsigtede løsninger er at
fremme bæredygtig vækst, udvikling og innova-
tion, fred og stabilitet, menneskerettigheder og
demokratisk medbestemmelse. Regeringen har
sammen med et bredt lertal i Folketinget lanceret
en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi
som ramme for Danmarks udviklingssamarbejde
de næste fem år. Migration er her som noget nyt
løtet op som et strategisk pejlemærke for Dan-
marks udviklingspolitik. En del af løsningen er
også at reducere den enorme befolkningstilvækst,
der øger migrationspresset år for år. Vækst og
udvikling bidrager i sig selv til lavere fødselsrater.
Samtidig skal vi fremme kvinders ret til selv at
bestemme over egen krop samt pigers adgang til
og muligheder for at gennemføre skolegang. Rege-
ringen vil derfor både gennem egne indsatser - og
via EU og FN - styrke indsatsen for at fremme lige-
stilling og kvinders og pigers rettigheder.
Nedjusteringen af asylskønnet fra 10.000 til
5.000 i 2017 og blandt andet ændrede forudsæt-
ninger om sammensætningen af asylansøgere
frigiver midler afsat til lygtningemodtagelse i
Danmark. Regeringen vil målrette disse midler til
en styrket indsats for at modgå sekundære lygt-
ninge- og migrationsstrømme ved at sætte fokus
på de underliggende årsager til og konsekvenser af
migration, langvarige kriser, tørke og befolknings-
udviklingen. Midlerne er bedre anvendt i nær-
områderne end i Danmark. I nærområderne kan
indsatsen skabe nye muligheder og håb for lygt-
ninge og migranter, så strømmene mod Europa og
Danmark reduceres.
På globalt plan vil regeringen bakke op om
FN’s, Verdensbankens og andre organisationers
initiativer for at fremme globale svar på migrati-
onsudfordringen med det mål at få en bedre global
ansvarsfordeling og et mere efektivt samarbejde
om at imødegå årsagerne til irregulær migration og
håndtere international migration. Herunder ikke
mindst i forhold til tilbagetagelse af egne statsbor-
gere uden lovligt ophold.
Kriserne i Mellemøsten og Nordafrika har også
skabt større grobund for ekstremisme og organise-
ret kriminalitet i regionen. Den største terrortrus-
sel mod Europa og Danmark kommer aktuelt fra
militant islamisme med tyngdepunkt i Syrien og
Irak samt betydelig tilstedeværelse i skrøbelige og
konliktramte stater fra Afghanistan og Pakistan
over Mellemøsten, Afrikas Horn, Nordafrika, Sahel
og Sydøstasien. ISIL vil fortsat være en kilde til
terrorisme med direkte betydning for Europa og
Danmark. Vi bidrager til den militære indsats mod
ISIL med trænings-, radar- og specialoperations-
styrkebidrag. Og vi bidrager fortsat med danske
bidrag til NATO’s militære indsats i Afghanistan.
Det er med til at lægge et vigtigt militært pres på
terrorbevægelserne i disse lande. Danmark er et af
de lande, der er gået forrest i bekæmpelsen af ISIL.
Det vil vi fortsat gøre.
Samtænkte stabiliseringsindsatser er helt
centrale for at imødegå migration, ustabilitet og
terrorisme. Danmark har lere instrumenter til
rådighed. Med Freds- og Stabiliseringsfonden
fokuserer vi på centrale konlikter og sikker-
hedsmæssige udfordringer, der har direkte eller
indirekte betydning for særligt stabilitet, irregu-
lære migrationsstrømme, voldelig ekstremisme
og maritim sikkerhed for Danmark og Europa.
Fonden, der inansieres af midler fra Udenrigsmi-
nisteriet og Forsvarsministeriet og består af udvik-
lingsbistand og ikke-udviklingsbistand, udnytter
kompetencer på tværs af lere myndigheder til at
levere hovedsageligt regionale indsatser. Rege-
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
11
ringen vil gennem Freds- og Stabiliseringsfonden
fortsat reagere på pludselige kriser og behov og
gennemføre freds- og stabiliseringsindsatser i for
eksempel Mellemøsten. Gennem det Dansk-Arabi-
ske Partnerskabsprogram 2017-21 vil regerin-
gen fokusere på de bagvedliggende årsager til
radikalisering og migration, herunder kvinders
rettigheder, ved i udvalgte lande i Mellemøsten
og Nordafrika at støtte reformorienterede kræter,
der arbejder for stabilitet, demokrati og økono-
misk vækst.
Regeringen vil også fortsætte den civile terror-
bekæmpelse ved blandt andet at fremme lokale
myndigheders kapacitet til at forebygge radikali-
sering samt bremse terrorgruppers inansiering.
Eterlevelse af internationale menneskerettigheder
og retsstatsprincipper er herudover afgørende
byggesten i indsatsen mod terrorisme og voldelig
ekstremisme. Bekæmpelse af terrortruslen i blandt
andet Mellemøsten er også med til at styrke sikker-
heden i Europa og Danmark.
Danmark har en klar interesse i en stærk inter-
national retsorden, herunder respekt for menne-
skerettigheder. Der er imidlertid behov for at se
kritisk på den måde, som Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har
udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det bliver et
vigtigt fokus, når Danmark til eteråret overtager
formandsskabet for Europarådet.
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 12
• Regeringen vil fortsat bidrage til bekæmpelse
af terrororganisationer gennem militære og
civile samtænkte indsatser.
• Regeringen vil anvende uforbrugte midler fra
lygtningemodtagelse til at styrke indsatsen
mod langvarige kriser, tørke, migration og
befolkningsudvikling.
• Regeringen vil på inanslovslovsforslaget for
2018 etablere en udsendelsespulje på 75 mio.
kr. under udviklingsbistanden til indsatser i
dialogen med modtagerlandene om tilbageta-
gelse af afviste asylansøgere samt til styrkelse
af indsatsen til fremme af frivillig udrejse.
• Regeringen vil adressere de grundlæggende
årsager til migration blandt andet ved at
hjælpe unge særligt i Afrika samt fremme
kvinders adgang til sundhedsydelser, økono-
miske muligheder og retten til at bestemme
over egen krop.
• Med et nyt og fokuseret Dansk-Arabisk Part-
nerskabsprogram vil regeringen fremme
bedre regeringsførelse og økonomiske mulig-
heder i Mellemøsten og Nordafrika og dermed
bidrage til et alternativ til radikalisering, vol-
delig ekstremisme og migration.
• Regeringen vil styrke videreudviklingen af
EU’s arbejde med migrationspartnerskaber
baseret på princippet om noget-for-noget.
• Regeringen vil udsende regionale nærom-
råde- og migrationseksperter til ambassader
i Mellemøsten og Afrika, der skal målrette og
koordinere indsatsen for at håndtere langva-
rige lygtningekriser og tidligt identiicere nye
befolkningsbevægelser.
• Regeringen vil udnævne en udsendelsesam-
bassadør og placere udsendelsesattachéer på
ambassaderne i Kabul og Nairobi.
• Regeringen ønsker at styrke bidraget til EU’s
grænsemission i Libyen (EUBAM) med vægt
på opbygning af politi og retssektor samt
grænseforvaltning og bekæmpelse af illegal
migration.
• Regeringen vil udpege en særlig repræsentant
til Sahel/Maghreb, der skal tage afsæt i den sti-
gende sammenvævning af trusselbilledet i de
to regioner og styrke sammenhængen mellem
indsatser blandt andet i forhold til migration
og terrorisme.
• Regeringen vil styrke EU-repræsentationen i
Bruxelles for at fremme danske interesser ved
blandt andet at holde de eksterne aspekter af
migration højt på EU’s dagsorden.
• I lyset af, at Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols dynamiske fortolkning har
udvidet rækkevidden af dele af Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention, vil rege-
ringen aholde en international konference
om konventionen som led i det kommende
danske formandskab for Europarådet.
Initiativer
Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende
yderligere, konkrete initiativer:
Sikkerhed i
nærområdet
Regeringen vil arbejde for at
styrke sikkerheden i vores
nærområde både for Danmark
og vores allierede. Det skal ske
gennem en sikkerhedspolitisk
indsats i NATO, en principfast
kurs over for russisk aggression,
men også med dialog – blandt
andet i forhold til fastholdelse af
Arktis som lavspændingsområde.
Derudover vil regeringen styrke
Danmarks sikkerhed i
cyberspace.
Danmarks og Europas trusselsbillede er markant
anderledes og mere alvorligt end i nogen anden
periode eter Murens fald. Ruslands ulovlige
annektering af Krim og destabiliserende adfærd i
Ukraine, Østersøregionen og Kaukasus understre-
ger et behov for europæisk og transatlantisk soli-
daritet og sammenhold.
NATO-samarbejdet og de transatlantiske bånd
er den primære garant for Danmarks og Europas
sikkerhed. Derfor er det en vital dansk interesse
at bakke fuldt og helt op om solidariteten i NATO.
Kravet om, at Europa og Canada bidrager mere
og leverer på målsætningen om at bevæge sig hen
imod forsvarsudgiter på 2 pct. af bruttonational-
produktet, er ikke nyt. Og det er heller ikke svært
at få øje på ubalancen og behovet for en mere
ligelig byrdedeling. Danmark leverer markant.
Ikke mindst når det gælder bidrag til operationer.
Det ses blandt andet med beslutningen om mili-
tære bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse
i vores østlige nærområde. Samtidig er vi en af
frontnationerne i koalitionen mod ISIL. Vi deltager
fortsat i indsatsen for at stabilisere Afghanistan. Vi
har leveret et større bidrag til FN’s fredsbevarende
mission i Mali. Og vi bidrager med genforsikrings-
tiltag i Østersøregionen. Men vi er nødt til at sætte
lere midler af til forsvaret, blandt andet til trovær-
dig afskrækkelse og forsvar i NATO. Både af hensyn
til fællesskabet og for vores egen skyld.
Regeringen ser med bekymring på Ruslands
mere selvhævdende adfærd i nærområdet. Men
Rusland er også en nabo, som Danmark skal
opretholde forbindelser til. Danmark og EU søger
dialogen med Rusland. Men vi vil stå fast på den
balance, som også nyder bred opbakning blandt
vore allierede. Regeringen vil i NATO arbejde for,
at der sendes et klart signal om alliancesolidaritet
til vores allierede mod øst som en del af Alliancens
generelt styrkede afskrækkelsesproil. Gennem
EU-samarbejdet vil vi lægge stor vægt på fortsat
europæisk enhed og opretholdelse af den robu-
ste linje i sanktionspolitikken og pres for russisk
implementering af Minsk-atalen. Samtidig vil
vi fastholde en dialog og fælles forståelse med
Rusland om blandt andet Arktis som lavspæn-
dingsområde. Det er vigtigt at modvirke russisk
isolation.
Russiske påvirkningskampagner rettet mod
blandt andet beslutningstagere og ofentligheden
i vestlige lande er en stigende udfordring. Regerin-
gen vil sætte fokus på disse kampagner, der kan
true åbne demokratier og splitte det internatio-
nale samarbejde. Problemstillingen er samtidig et
eksempel på, hvordan de indenrigs- og udenrigs-
politiske aspekter hænger uløseligt sammen og
fordrer tæt samarbejde mellem forskellige danske
myndigheder. Regeringen vil derfor gennem
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 14
inddragelse af relevante myndigheder styrke ind-
satsen for, at Danmark bliver bedre i stand til at
imødegå påvirkningskampagner.
Udviklingen i Østersøområdet og de baltiske
lande er af afgørende betydning for Danmarks
sikkerhed. Danmark har historisk hat et tæt sam-
arbejde med de baltiske lande. Det ønsker regerin-
gen at videreføre og udvikle. Både NATO-landene
omkring Østersøen samt Sverige og Finland
har en fælles interesse i sikkerhed og stabilitet i
Østersøregionen. I lyset af Danmarks geopolitiske
placering og de ændrede forhold ønsker regerin-
gen, at Danmark udbygger sin aktive rolle på det
sikkerhedspolitiske område. Det skal ske i forhold
til en styrkelse af det nordiske samarbejde samt
af samarbejdet med de øvrige alliancepartnere i
Østersøregionen, blandt andet gennem det plan-
lagte bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse
i de baltiske lande.
Det østlige partnerskab, og særligt samarbejdet
med Ukraine, er også et centralt element i Euro-
pas og Danmarks udenrigspolitiske orientering.
Gennem partnerskabet støtter vi reformprocesser
og gør vores nærområde mere modstandsdygtigt
over for kriser og jendtlig påvirkning. Regerin-
gen støtter bilateralt reformarbejdet i Ukraine
gennem Naboskabsprogrammet og har påtaget
sig den ledende rolle i EU’s anti-korruptionspro-
gram i Ukraine, som er blevet dagsordenssættende
i EU-samarbejdet. Det arbejde fortsætter. Dels
som led i vores insisteren på et regelbaseret inter-
nationalt samfund, der bakker op om Ukraines
ukrænkelige suverænitet. Dels fordi Ukraines mest
efektfulde modsvar til Ruslands aggression er
opbygningen af et stabilt og reformeret samfund.
Ukraine skal med eksemplets magt vise, at det er
muligt at gennemgå en vellykket omstilling fra
post-sovjetisk arv til en samfundsmodel baseret på
europæiske værdier. Det kan vi hjælpe dem til.
Danmark har en fundamental interesse i en
åben, sikker og global it-infrastruktur og dermed
i de cyberproblemstillinger, der med stigende
intensitet kræver både nationale og internationale
løsninger. Det gælder blandt andet opbygning af
cyberkapaciteter og styrkelsen af net- og infor-
mationssikkerhed, cyberforsvar, bekæmpelse af
cyberkriminalitet og terroristers misbrug af inter-
nettet samt beskyttelse af menneskerettigheder
på internettet. Her er det helt afgørende, at danske
myndigheder koordinerer på tværs. Vi skal sam-
tænke de indenrigs- og udenrigspolitiske aspekter
på dette område. Regeringen vil derfor lancere en
ny national strategi for cyber- og informations-
sikkerhed. Internationalt arbejder Danmark for
samarbejde på cyberområdet via både EU, FN og
NATO. I takt med områdets stigende betydning
vil regeringen styrke dette samarbejde yderligere.
Vi skal blive bedre til at beskytte os selv mod dem,
der vil udnytte internettet til at stjæle informati-
oner og kompromittere myndigheders og private
virksomheders interesser.
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
15
• Regeringen vil sikre et substantielt løt ved
at tilføre lere midler til Forsvaret i den kom-
mende atale på forsvarsområdet, der dækker
perioden eter 2017.
• Regeringen vil styrke ambassaden i Moskva
for at styrke dansk interessevaretagelse over
for Rusland især på det sikkerhedspolitiske
område og Arktis.
• Regeringen vil styrke indsatsen i forhold til
udefrakommende påvirkningskampagner,
der truer danske interesser og demokratiske
værdier, og har iværksat et tværministerielt
arbejde på området.
• Regeringen vil fortsat give høj prioritet til sam-
arbejde på det sikkerhedspolitiske område
med landene omkring Østersøen, herunder
blandt andet med det planlagte bidrag til
NATO’s fremskudte militære tilstedeværelse
i de baltiske lande.
• Regeringen vil fastholde et stort bilateralt
engagement i EU’s nærområde mod øst,
blandt andet med etablering af et nyt dansk,
femårigt naboskabsprogram for Ukraine
og Georgien.
• Regeringen vil fremlægge en ny national stra-
tegi for cyber- og informationssikkerhed, der
skal styrke Danmarks sikkerhed på det digi-
tale område.
Initiativer
Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende
yderligere, konkrete initiativer:
Brexit og EU’s
fremtid
Regeringen vil arbejde for et
stærkt europæisk samarbejde,
der er den bedste mulighed for at
påvirke vores omverden og sikre
danskernes velstand. Regeringen
vil værne om samarbejdet ved at
reformere det indefra og sikre et
stærkt, slankt og efektivt EU.
Regeringen vil arbejde for den
bedst mulige atale for Danmark
i Brexitforhandlingerne.
Danmark er historisk, politisk og økonomisk
nært forbundet til det europæiske samarbejde.
For Danmark er EU-medlemskabet vores bedste
mulighed for at påvirke verden omkring os og
dermed de rammevilkår, som har betydning for
danske borgere og virksomheder. Vores velstand
og arbejdspladser er tæt forbundet med det indre
marked. To tredjedele af vores eksport går til vores
europæiske naboer. Og vores mulighed for at løse
grænseoverskridende og fælles problemer forud-
sætter et tæt europæisk samarbejde. Derfor er det
positivt, at danskerne i meget høj grad bakker op
om medlemskabet af EU.
Men EU er udfordret af konkurrencen fra nye,
stærke økonomier i andre dele af verden og af
ændringer i de globale magtforhold. Og i de sene-
ste år har Europa været ramt af mange kriser og
udfordringer: En alvorlig inans- og gældskrise
og lav økonomisk vækst kombineret med en stor
migrationsbølge og stigende trusler mod vores
sikkerhed – fra terror i Europa og fra ustabilitet
og aggression i vores nærområder.
EU-samarbejdet har hat svært ved at levere
hurtige løsninger. Det tog tid at få både inanskri-
sen og migrationskrisen under kontrol, og proble-
merne er ikke løst endnu. I lere lande er der stadig
lav vækst og høj arbejdsløshed. Det har skabt
utilfredshed og skepsis – og det har udfordret EU’s
sammenhængskrat.
Utilfredsheden er forståelig. Men der er ingen
lette og hurtige løsninger på Europas udfordrin-
ger. EU’s medlemsstater er selvstændige lande,
som samarbejder tæt. Fælles beslutninger er ote
kompromisser, som bliver trufet med respekt for
forskellige nationale interesser og traditioner, og
som derfor tager tid. Det kræver et langt sejt træk
at skabe vækst og arbejdspladser, dæmme op for
den illegale migration og styrke Europas indre og
ydre sikkerhed.
Regeringen ønsker, at EU-samarbejdet i endnu
højere grad fokuserer sine kræter på at inde
konkrete løsninger på disse store grænseoverskri-
dende udfordringer – og færre kræter på at regu-
lere der, hvor medlemsstaterne selv bedre kan nå
de samme mål. Regeringen vil arbejde for et stærkt,
slankt og efektivt EU, der respekterer nærheds-
princippet og koncentrerer sig om de udfordringer,
som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab.
Det indre marked med fri bevægelighed for
varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskrat er
en grundlæggende forudsætning for vækst og
velstand i Danmark og resten af EU. Det vil derfor
fortsat være en dansk mærkesag at arbejde for et
velfungerende indre marked, som skal videreud-
vikles blandt andet på det digitale område og ener-
giområdet. Regeringen vil samtidig prioritere et
ambitiøst forsknings- og innovationssamarbejde,
som kan understøtte konkurrenceevnen og føre til
udviklingen af nye job. Jobskabelse er også et afgø-
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
17
rende socialpolitisk redskab til at få lere til at blive
en del af fællesskabet. En forbedring af rammerne
for jobskabelse vil derfor også styrke den sociale
dimension i EU-samarbejdet. Regeringen ønsker
et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv
vækst, og hvor vi lærer af hinandens erfaringer.
Danmark har meget at byde på i den henseende.
Storbritannien har valgt at forlade det europæi-
ske samarbejde. Dermed mister Danmark en vigtig
partner i EU. Vi kommer til at bruge mange kræter
på at vikle Storbritannien ud af EU i de kommende
år. Det bliver først og fremmest en øvelse i at
begrænse skadevirkningerne for både EU og Stor-
britannien.
Danmark har mange interesser på spil i de kom-
mende forhandlinger. Det kan blive dyrt for de
danske skatteydere, hvis ikke det inansielle mel-
lemværende mellem Storbritannien og EU afreg-
nes på en rimelig måde. Og det kan få betydelige
negative konsekvenser for samhandlen mellem
Danmark og Storbritannien, hvis der ikke opnås
en balanceret atale om de fremtidige handelsre-
lationer mellem EU og Storbritannien. Regeringen
lægger vægt på, at en atale med Storbritannien
gør boet op på en fair måde, sikrer et fortsat vel-
fungerende indre marked, og at det fremtidige
forhold mellem EU og Storbritannien baseres på
en balance mellem rettigheder og pligter. Regerin-
gen vil i forhandlingerne arbejde hårdt for at sikre
danske borgeres og virksomheders interesser og
for at holde sammen på EU.
Når Storbritannien forlader EU, vil de poli-
tiske balancer ændre sig på nogle områder. Det
vil formentlig gælde i spørgsmål som frihandel,
EU-budgettet, strukturreformer, statsstøtte- og
konkurrencepolitik, klima og energi samt forhol-
det mellem medlemsstater i og uden for euro-sam-
arbejdet. Det er alle områder, hvor Danmark har
klare interesser i, at EU-samarbejdet fastholder
en liberal og økonomisk ansvarlig retning med
særligt fokus på tiltag, der fremmer EU’s konkur-
renceevne og globale rolle. Uden Storbritannien
vil det kræve en endnu større indsats at påvirke
EU-samarbejdet i retning af danske interesser.
Derfor vil regeringen styrke samarbejdet med
Danmarks traditionelle samarbejdspartnere i EU
og aktivt søge nye alliancer.
Et af de første og mest konkrete eksempler på
de udfordringer, Brexit medfører i det fremtidige
EU-samarbejde, er de kommende forhandlinger
om EU’s næste lerårige budgetramme. Her vil det
være nødvendigt at nedjustere EU’s udgitsniveau,
så det afspejler den nye økonomiske situation i
EU27. Regeringen vil inden for en sådan tilpasset
ramme også lægge vægt på at sikre en moderni-
sering af EU-budgettet, så de områder, der skaber
størst EU-merværdi, prioriteres.
På det sikkerheds- og forsvarspolitiske område
er der allerede en udvikling på vej, hvor en gruppe
af lande går sammen om at styrke samarbejdet
om militære kapaciteter. Her vil konsekvenserne
for Danmark af forsvarsforbeholdet blive endnu
tydeligere og understrege, at udviklingen på områ-
det er en helt anden, end den man fra dansk side
vendte sig imod i 1992.
Den overordnede udfordring i forhold til EU’s
fremtid bliver at sikre, at Danmark ikke kobles af
samarbejdet og de beslutninger, som har væsentlig
indlydelse på danske borgere og virksomheders
vilkår. For et lille land med en åben økonomi som
Danmark vil EU fortsat være en væsentlig del af
svaret på de udfordringer, som globaliseringen
stiller os overfor.
For at kunne varetage danske interesser efek-
tivt i EU er det også vigtigt, at der er danskere og
danske perspektiver i EU’s institutioner. Danmark
ventes inden for en kort årrække at blive under-
repræsenteret i EU-institutionerne. Det skyldes,
at mange af de danskere, der blev ansat ved EU’s
institutioner, da Danmark blev medlem i 1973, er
på vej på pension. De seneste års nyansættelser af
danskere har været utilstrækkelige i forhold til at
opveje afgangen. Med færre danskere i EU’s insti-
tutioner svækkes mulighederne for at få indsigt
og indlydelse i EU. Regeringen vil derfor styrke
indsatsen for at få lere danskere ansat ved EU-
institutionerne.
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 18
• Regeringen vil fortsat give høj prioritet til at
sikre et slankt og efektivt EU, der fokuserer på
at bidrage med konkrete løsninger på græn-
seoverskridende udfordringer, særligt migra-
tion, sikkerhed og vækst.
• Regeringen vil styrke indsatsen for at sikre
Danmarks samlede interesser i de kommende
forhandlinger med Storbritannien. Regerin-
gen vil blandt andet styrke Danmarks faste
repræsentation ved EU og sikre, at Udenrigs-
ministeriet har de nødvendige ressourcer til
at varetage sekretariatsfunktionen for Brexit
Task Forcen.
• Regeringen vil styrke ambassaderne i centrale
europæiske beslutningscentre (Berlin, Paris og
London) med henblik på at varetage danske
interesser i Brexit-forhandlingerne, på kon-
krete sektorområder og i forhold til den nye
situation, som opstår i kølvandet på Brexit.
• I lyset af Brexit vil regeringen aktivt udbygge
samarbejdet med traditionelle partnere og
søge nye alliancepartnere, der deler interesser
og værdier med Danmark.
• Regeringen vil intensivere samarbejdet med
andre budgetansvarlige medlemsstater i EU
for at sikre, at EU’s inansielle ramme og årlige
budgetter kommer til at afspejle den nye øko-
nomiske situation i et EU med 27 medlemssta-
ter.
• Regeringen vil i andet halvår 2017 fremlægge
en handlingsplan med konkrete initiativer
til at få lere danskere ansat ved EU-institu-
tionerne.
Initiativer
Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende
yderligere, konkrete initiativer:
Globalisering –
økonomisk og
teknologisk diplomati
Regeringen vil arbejde for, at lest
mulige danskere får maksimal
gavn af globaliseringen og den
teknologiske udvikling. Det skal
ske via internationalt engage-
ment, samhandel og samarbejde.
De konkrete redskaber er fri-
handel, styrket international
tilstedeværelse samt økonomisk
diplomati og strategiske part-
nerskaber. Og sidst men ikke
mindst en målrettet indsats for
at positionere Danmark ofensivt
i forhold til den teknologiske og
digitale udvikling.
Globaliseringen har over de sidste årtier medført
en velstandsstigning og forbedring af livsvilkår
for mennesker over hele kloden. Også i Danmark.
Men på globalt plan har ikke alle nydt lige godt af
udviklingen. Samtidig har den teknologiske udvik-
ling, digitalisering og eksponentiel vækst i data
og computerkrat – den såkaldte 4. industrielle
revolution – omfattende efekt på vores økonomi,
arbejdsmarked og samfund. Regeringen ønsker,
at lest mulige skal have gavn af globaliseringen
og den teknologiske udvikling. Både i Danmark
og i resten af verden. Blandt andet derfor er FN’s
nye verdensmål så vigtige. De leste danskere er
positivt stemt over for både globalisering og ny
teknologi. Det er et godt udgangspunkt. Regerin-
gens ambition er også klar: Vi skal høste det fulde
udbytte af udviklingens mange muligheder. Vi
skal udnytte Danmarks styrkepositioner. Vores
samfundsmodel og virksomheder rummer mange
af de løsninger, som andre søger: Vi har energi-
efektive og grønne løsninger. Vi har stærke eks-
portbrancher indenfor blandt andet fødevarer og
landbrug, miljøteknologi, sundhed og søfart. Og
på det digitale område har vi et af de mest omstil-
lingsparate samfund i Europa. Udenrigspolitisk
vidner det om ”sot power”. Vi kan påvirke mere,
end vores størrelse berettiger til.
Den internationale frihandelsdagsorden er af
afgørende interesse for en lille, åben og ekspor-
torienteret økonomi som Danmarks. Regeringen
vil bakke aktivt op om EU-frihandelsataler med
tredjelande. Ratiiceringen af EU’s frihandelsatale
med Canada (CETA) spiller en vigtig rolle, da den
kan give fornyet momentum for andre frihan-
delsataler med samhandelspartnere i Asien samt
Nord- og Sydamerika. Regeringen har særligt fokus
på at færdiggøre en atale med Japan og genoptage
forhandlingerne med USA, når grundlaget for
en ambitiøs og balanceret atale er til stede. Fri-
handel skaber vækst og jobs i Danmark. Men
frihandel bidrager også til at hæve de globale stan-
darder inden for forbrugerbeskyttelse, miljø og
arbejdstagerrettigheder.
Dansk eksport og udenlandske investeringer
holder hånden under væksten og beskætigelsen
i Danmark. Derfor skal Danmark være stærkt
tilstede internationalt med bilateral eksport- og
investeringsfremme for at understøtte danske
virksomheders kommercielle muligheder. Rege-
ringen vil styrke Danmarks tilstedeværelse i USA
på delstatsniveau med fokus på Californien og
Texas, som i sig selv udgør nogle af verdens største
økonomier, og som begge udviser betydelig inte-
resse for danske løsninger, herunder blandt andet
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 20
i forhold til grøn teknologi. USA er Danmarks
næststørste eksportmarked og får stadig større
betydning for vores økonomi. Samtidig indikerer
foreløbige 2016-tal, at USA også er den næststørste
investor i Danmark. Regeringen vil også åbne en
dansk ambassade i Afrikas største land og jerde-
største økonomi, Algeriet. Potentialet i at styrke
Danmarks tilstedeværelse i Nordafrika er stort.
Åbning af en ambassade vil markant fremme
danske virksomheders vilkår i området, ligesom
Algeriet både politisk og økonomisk er en regional
nøgleaktør.
Regeringen vil i det hele taget sætte øget fokus
på internationalisering af dansk erhvervsliv, ikke
mindst på grund af de internationale værdikæder,
som danske virksomheder indgår i og er ahæn-
gige af, den hastige teknologiske udvikling og den
stigende internationale konkurrence. Økonomisk
diplomati har vist sin styrke i forhold til at skabe
markedsadgang og konkrete forretningsmulighe-
der for danske virksomheder. Det er sket gennem
strategisk prioritering af markeder og på grundlag
af stærke partnerskaber mellem ofentlige og pri-
vate aktører, i form af at søge indlydelse på lokale
rammevilkår og i forhold til tiltrækning af investe-
ringer gennem målrettet dialog med udenlandske
beslutningstagere. Samtidig er en række ofent-
lig-private partnerskaber et efektivt redskab til at
skabe international opmærksomhed om danske
erhvervskompetencer og løsninger.
Endelig understøttes danske virksomheders
muligheder på eksportmarkederne af blandt
andet investeringer fra Investeringsfonden for
Udviklingslande og eksportkreditgarantier fra
Danmarks Eksportkredit. Regeringen ser gerne en
yderligere udbredelse af Danmarks Eksportkredits
indsatser på mere risikofyldte, men potentielt
perspektivrige, markeder. I samarbejde med Inve-
steringsfonden for Udviklingslande og en række
institutionelle investorer vil regeringen etablere en
Verdensmålsfond, som blandt andet skal anvende
nye innovative inansieringsmodeller. Regeringen
ønsker således at anvende FN’s verdensmål som en
platform for samtænkning af danske eksportkom-
petencer med den globale udviklingsdagsorden
– til gavn for begge.
Der er generelt stort potentiale i at styrke ind-
satsen for at fremme danske kommercielle styr-
kepositioner og tiltrække den nødvendige viden,
teknologi og investeringer. Derfor ønsker regerin-
gen at styrke det økonomiske diplomati gennem
en målrettet indsats mod nye vækstøkonomier
i for eksempel Asien og Latinamerika. Men også
i forhold til traditionelle eksportmarkeder som
EU’s indre marked og ikke mindst Tyskland samt
Storbritannien, USA og Japan. Regeringen vil sikre,
at ministrenes rejseaktiviteter i endnu højere grad
støtter op herom.
Danmarks engagement i vækstøkonomierne
har i en årrække været et vigtigt fokuspunkt.
Særligt har Danmark et stærkt og bredspektret
myndighedsengagement og såkaldt ’omfattende
strategisk partnerskab’ med Kina. Erfaringerne
herfra er særdeles gode. Danmark har også strate-
giske partnerskaber indgået på regeringslederni-
veau med Japan, Sydkorea og Mexico. Regeringen
ser lovende perspektiver i at bygge videre på og
udbrede erfaringerne med at fremme Danmarks
udenrigspolitiske og kommercielle interesser
gennem disse ataler, som bringer et bredt spek-
trum af danske erfaringer og gensidigt understøt-
tende instrumenter i spil.
Endelig har Danmark, med lanceringen af
tech-diplomatiet (det såkaldte ’TechPlomacy’-ini-
tiativ) og etableringen af en stilling som verdens
første tech-ambassadør, positioneret sig ofensivt.
Toneangivende globale teknologi-virksomheder
og andre digitale aktører påvirker det danske sam-
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
21
fund og danskernes hverdag, arbejdsliv, sociale
liv – og endda sikkerhed – i et stort og voksende
omfang, der måske endda overgår mange landes
indlydelse på Danmark. Derfor gør regeringen
digitalisering og den teknologiske udvikling til en
strategisk prioritet i dansk udenrigspolitik.
Det nye initiativ bygger oven på en succesfuld
indsats gennem Danmarks Innovationscentre
i syv lande. Centrene bistår danske virksomhe-
der og forskningsinstitutioner med adgang til
udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og
markeder. Som et af de seneste tiltag er der i regi
af Vækstfonden blevet iværksat et nyt erhvervs-
netværk, DenmarkBridge, som har fokus på
samarbejde mellem virksomheder i Danmark og
Silicon Valley. Danmark har også hat succes med
at tiltrække investeringer fra store tech-virksom-
heder, som har besluttet at etablere nye faciliteter
i Danmark. Og Danmark har i en årrække været
aktiv i forhold til at påvirke de globale rammer for
den digitale økonomi. Også nationalt er der stort
fokus på området med nye tiltag såsom digitalt
vækstpanel og regeringens ’Partnerskab for Dan-
marks Fremtid’.
Med TechPlomacy-initiativet vil regeringen
løte Danmarks bredt funderede internationale
tilgang til det teknologiske område op til en
samtænkt udenrigspolitisk prioritet, der rækker
udover det rent kommercielle. Både tech-aktører
og andre lande har budt initiativet velkommen
og peger på behov for mere internationalt samar-
bejde og normdannelse, blandt andet i forhold til
udvikling og anvendelse af nye teknologier.
Tech-diplomatiet og Innovationscentrene skal
til gavn for hele centraladministrationen agere
øjne og ører internationalt, som kan bidrage
til hjemtagning af viden, politikformulering
og omstilling af det danske samfund til det 21.
århundredes digitale virkelighed. Derudover
ønsker regeringen at sikre en styrket dansk
stemme, som kan bidrage til at fremme danske
interesser i det internationale tech-miljø og etab-
lere partnerskaber mellem danske og internatio-
nale aktører. Emnemæssigt vil tech-diplomatiet
både vedrøre udenrigs- og sikkerhedspolitik,
udviklingspolitik og eksport- og investerings-
fremme samt en række sektorpolitiske områder.
Samtidig skal både teknologidagsordenens mulig-
heder og udfordringer forfølges bilateralt over for
andre lande og i relevante internationale fora. Og
så skal de danske digitale styrker promoveres, lige-
som Danmark skal positioneres som en attraktiv
global videns- og erhvervshub.
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 22
• Regeringen vil styrke Danmarks tilstedevæ-
relse i USA ved at åbne to nye generalkonsu-
later i henholdsvis Silicon Valley og Houston.
Formålet vil være at styrke de politiske og
kommercielle relationer til USA’s to største
delstater.
• Regeringen vil åbne en ambassade i Algier.
Ambassaden skal hjælpe dansk erhvervsliv
med at udnytte de kommercielle muligheder
i Algeriet, samtidig med at ambassaden får en
vigtig rolle i forhold til at fokusere på ustabili-
tet, migration og terrorisme i Mellemøsten og
Nordafrika.
• Regeringen vil sammen med institutionelle
investorer etablere en Verdensmålsfond, der
skal samtænke danske kommercielle styrke-
positioner og FN’s udviklingsmål.
• Regeringen vil søsætte en ny strategisk ramme
for økonomisk diplomati, som styrker arbej-
det for at internationalisere dansk erhvervsliv
yderligere. Fokus vil blandt andet være på
dansk erhvervslivs adgang til viden om nye
teknologier og forretningsmodeller, målrettet
indsats for at realisere lere små og mellem-
store vækstvirksomheders globale afsætning
og tiltrækning af videns- og teknologitunge
investeringer.
• Regeringen vil identiicere kommercielle
højværdiprojekter i udlandet, som har særlig
interesse for danske virksomheder, og hvor
der er behov for aktiv støtte fra regeringen og
danske myndigheder.
• Regeringen vil styrke koordinationen af
ministres internationale rejseaktiviteter for
i endnu højere grad at understøtte danske
udenrigspolitiske og kommercielle interesser.
Fokus vil være på, hvilke lande og sektorer
regeringen bør være særlig opmærksomme på.
• Regeringen vil afsætte ressourcer til at igang-
sætte et nyt arbejde med at styrke eksiste-
rende og indgå nye strategiske partnerskaber
med vækstøkonomier, hvor Danmark har
klare politiske og økonomiske interesser
på spil.
• Regeringen vil eter inspiration fra det
eksisterende myndighedssamarbejde i
udviklingslande placere sektorspecialister i
højindkomstlande med stort eksportpoten-
tiale, der kan fremme danske styrkepositioner
på udvalgte områder.
• Regeringen vil med tech-ambassadøren som
spydspids opbygge tættere højniveaurelati-
oner til det globale tech-miljø. Teknologisk
diplomati prioriteres som et nyt udenrigspoli-
tisk satsningsområde. Tech-ambassadøren får
base i Silicon Valley, men samtidig et ansvar
for at fremme denne dagsorden globalt.
Tech-ambassadørens arbejde understøttes af
en stab i Silicon Valley og i København, af et
tæt samarbejde med Danmarks syv internati-
onale innovationscentre samt af et antal digi-
taliseringsrådgivere i udvalgte lande.
Initiativer
Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende
yderligere, konkrete initiativer:
Regeringen vil arbejde for et
fredeligt og stabilt Arktis. Det
skal ske gennem dialog med de
andre arktiske stater, styrkelse
af forskningsmuligheder og
beskyttelse af miljøet, der skal
gå hånd-i-hånd med udviklingen
af de økonomiske muligheder
for områdets indbyggere.
Kongeriget Danmark har en fundamental interesse
i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en
økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling
i regionen. Havisens afsmeltning giver nye økono-
miske muligheder i form af blandt andet efektiv
søtransport, udvinding af naturressourcer og øget
turisme. Samtidig medfører de globale klimaforan-
dringer et øget internationalt fokus på klimaforsk-
ning i Arktis. Perspektiverne i Arktis er først nu
rigtig ved at tegne sig.
Med muligheder følger også nye udfordringer.
Der er et behov for øget overvågning, der blandt
andet skal medvirke til styrket suverænitetshånd-
hævelse og etersøgnings- og redningstjeneste
i området. Forsvaret er derfor i forlængelse af
analysen af Forsvarsministeriets fremtidige opga-
veløsning i Arktis fra 2016 i færd med at styrke
indsatsen i Arktis. Samtidig er det vigtigt, at udvik-
lingen i regionen tager udgangspunkt i en efektiv
beskyttelse af det sårbare miljø, en bæredygtig
regulering af iskeri og en erhvervsmæssig omstil-
ling. Det sikkerhedspolitiske trusselsbillede gør sig
ligeledes gældende i Arktis. Det er afgørende for
regeringen, at løsningerne indes i et tæt og lige-
værdigt samarbejde inden for rigsfællesskabet.
Regeringen ønsker at lancere et tredelt frem-
stød for økonomisk udvikling. For det første vil
vi styrke den multilaterale indsats i regi af særligt
Arktisk Råd. Gennem et tæt samarbejde med
Finland, der overtager formandskabet i perio-
den 2017-2019, vil vi sætte økonomisk udvikling
centralt på dagsordenen i Arktisk Råd og afsøge
mulighederne for bedre koordination med Arctic
Economic Council. Og vi vil arbejde for, at den
økonomiske udvikling står centralt i fastlæggelsen
af Arktisk Råds strategiske prioriteter for de næste
10 år. For det andet vil regeringen tage initiativ til
at afdække mulighederne for at etablere en arktisk
inansieringsfacilitet. Regeringen vil også arbejde
for en mere proaktiv anvendelse af eksisterende
internationale inansieringsredskaber i Arktis. For
det tredje vil Udenrigsministeriet i tæt samarbejde
med myndighederne i Grønland og på Færøerne
fokusere på markedsmulighederne for grønlandsk
og færøsk erhvervsliv samt muligheder for eks-
portfremstød på de mest interessante markeder.
Vi vil samtidig støtte op om at markedsføre Grøn-
land og Færøerne som attraktive turist- og besøgs-
destinationer.
I tillæg til det økonomiske diplomati vil rege-
ringen – med afsæt i den arktiske forskningsatale
indgået af de otte arktiske stater i maj 2017 –
arbejde for at give Kongeriget en stærkere proil og
bedre muligheder for internationalt samarbejde
på det arktiske forskningsområde. Derudover vil
Uddannelses- og Forskningsministeriet i samar-
bejde med grønlandske myndigheder undersøge
mulighederne for at etablere en international
’forsknings-hub’ i Grønland, der kan gavne den
arktiske forskning og uddannelse og potentielt
have positive efekter på lokal økonomi og beskæf-
Arktis
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018 24
tigelse. Forskning indgår også i den bredere poli-
tiske dialog med EU og observatørstater i Arktisk
Råd. Regeringen vil arbejde for, at den arktiske
dagsorden bliver bedre relekteret i EU-forskning.
De fem arktiske kyststater – Kongeriget Dan-
mark, USA, Canada, Rusland og Norge – har
gennem Ilulissat-erklæringen fra 2008 forpligtet
sig til fredeligt samarbejde og dialog, når det
gælder den fremtidige udvikling i og omkring det
Arktiske Ocean, samt til at løse uoverensstemmel-
ser og overlappende territorialkrav gennem for-
handlinger og på baggrund af international havret
og folkeretten. I en situation med øgede spændin-
ger mellem Vesten og Rusland kan der forekomme
strategisk konkurrence i regionen. Kongeriget
Danmark vil fortsat have en væsentlig interesse
i at undgå oprustning i Arktis. En region præget
af lavspænding er en fundamental forudsætning
for økonomisk udvikling, hvilket er i alle arktiske
staters interesse. Dette gælder særligt Rusland, som
formentligt har de største økonomiske interesser
i regionen. Regeringen vil derfor arbejde for, at
10-året for Ilulissat-erklæringen i 2018 benyttes af
staterne til at markere disse forpligtelser.
Regeringen vil styrke Kongerigets arktiske proil
og mulighed for en stærkere og mere konsistent
påvirkning af den arktiske udvikling. Det skal ske
gennem en styrket dialog blandt de relevante aktø-
rer inden for rigsfællesskabet. Rammen vil være
Kongerigets Arktiske Strategi og dialogen tage
afsæt i Arktisk Råds strategiske arbejde. Formålet
vil være at deinere og få et samlet bud på, hvilke
strategiske prioriteter Arktisk Råd bør have. Dette
skal omsættes til væsentlige ingeratryk for Kon-
geriget Danmark
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018
25
• Regeringen vil i tæt samarbejde med Grøn-
land, Færøerne og internationale samar-
bejdspartnere sætte den arktiske regions ire
millioner indbyggeres grundlæggende ret
til bæredygtig økonomisk udvikling i tråd
med FN’s verdensmål højt på Arktisk Råds
dagsorden. I den forbindelse vil regeringen
også afdække mulighederne for at mobilisere
international inansiering og styrke samarbej-
det med Grønland og Færøerne om fremme af
eksport- og turismemuligheder.
• Regeringen vil sammen med de grønlandske
myndigheder undersøge mulighederne for
etablering af en international forskningshub
i Grønland.
• Regeringen vil i tæt samarbejde med Grønland
og Færøerne adressere de sikkerhedspolitiske
udfordringer, som følger i kølvandet på de
mange nye muligheder for udvikling i Arktis.
• Regeringen vil bruge 10-året for Ilulissat-er-
klæringen til at markere de politiske forplig-
telser og udvide det praktiske samarbejde om
fælles interesser ud fra ønsket om, at Arktis
fortsat er kendetegnet af lavspænding og kon-
struktivt samarbejde.
• Regeringen vil konkret tage initiativ til en årlig
Arktisk Dialog om Kongerigets strategiske
indsats i Arktis for at styrke det konkrete myn-
dighedssamarbejde inden for rigsfællesskabet.
Initiativer
Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende
yderligere, konkrete initiativer:
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf: +45 33 92 00 00