L 215 - svar på spm. 15 om, hvor mange børn der de seneste 5 år har modtaget henholdsvis advarsel og bøde for betleri, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse - spm. 15 [DOK2337514].docm

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L215/spm/15/svar/1413971/1768695.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende
tiggeri) (L 215), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 12. juni 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 13. juni 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2017-0037-0185
Dok.: 2337514
Retsudvalget 2016-17
L 215 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utrygheds-
skabende tiggeri) (L 215):
”Kan ministeren oplyse, hvor mange børn der de seneste 5 år
har modtaget henholdsvis advarsel og bøde for betleri?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 15, at handlinger foretagne af børn under 15
år ikke straffes.
Der er derfor ingen børn under 15 år, der inden for de seneste 5 år har
modtaget advarsel eller bøde for betleri, jf. straffelovens § 197.
For så vidt angår børn på 15-17 år har Rigsadvokaten til brug for besvarel-
sen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Det følger af straffelovens § 197, at den, der imod politiets
advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen
under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med
fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder
kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne bestemmelse har
gyldighed for 5 år. Overtrædelse af § 197 straffes således med
fængsel, og bødestraf kan alene anvendes, hvis særlige forhold
gør sig gældende, jf. f.eks. straffelovens § 83 (om mulighed for
i særlige tilfælde at nedsætte straffen under strafferammen).
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget elek-
tronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af personer under 18 år, der har modtaget en fældende
afgørelse for betleri.
Tabel 1 nedenfor angiver antal personer under 18 år, der har
modtaget en fældende afgørelse inden for de sidste 5 år på ger-
ningskode 71411 Betleri/overtrædelse. Tabel 2 angiver antal
personer under 18 år, der har modtaget en fældende afgørelse
inden for de sidste 5 år på gerningskode 71412 Betleri/meddelt
advarsel (påbud).
3
Tabel 1 – Personer under 18 år, der har modtaget en fældende afgørelse in-
den for de sidste 5 år på gerningskode 71411 Betleri/overtrædelse
Afgørelsestype 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Afgjort med
bødeforelæg
1 0 0 0 0 0
Tiltalefrafald
uden vilkår
(retsplejelovens
§ 722, stk. 1,
nr. 4)
0 0 1 0 0 0
Tabel 2 – Personer under 18 år, der har modtaget en fældende afgørelse in-
den for de sidste 5 år på gerningskode 71412 Betleri/meddelt advarsel (på-
bud)
Afgørelsestype 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Andet 3 4 2 0 6 1
Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor
data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret
på baggrund af POLSAS, bearbejdet i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsesinformationssy-
stem. Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af
indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Afgørelser er opgjort efter, hvilken ger-
ningskode afgørelsen er sket efter. Afgørelser med bødeforelæg sker på forholdsniveau ved udsendelse
af bødeforelæg. Når bøden endeligt vedtages, opdateres disse samlet i afgørelsesregisteret, hvorved der
kan ske en periodemæssig forskydning af afgørelsesdatoerne. Vedtages bøden ikke, vil der være en
større periodemæssig forskydning af afgørelsesdatoerne, når sagen afgøres i retten, ligesom afgørelsen
vil kunne ændres fra fældende til frifindende. Ved opgørelse af afgjorte personer, tælles der unikt for
personen på landsplan. Summen af personer pr. gerningskode kan derfor afvige fra summen i alt, da en
person godt kan være afgjort i flere kredse, gerningskoder, sagsområder mv. Data er opdateret den 8.
juni 2017.”