Udenrigsministeriets reviderede samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender - art. 50) den 20. juni 2017

Tilhører sager:

Aktører:


Cover - UMs rev. samlenotat for rådsmøde (GAC - art. 50) 20.06.17.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/UPN/bilag/275/1767814.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 9. juni 2017
REVIDERET SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender – art. 50) den 20. juni 2017
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2017 –
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender – art. 50) den 20.
juni 2017 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede samlenotat vedrø-
rende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Anders Samuelsen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 275
Offentligt


Rev. samlenotat rådsmøde almindelige anliggender art 50.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/UPN/bilag/275/1767868.pdf

1
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika Den 9. juni 2017
Rådsmøde (almindelige anliggender - art. 50) den 20. juni 2017
REVIDERET SAMLENOTAT
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017........................2
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 275
Offentligt
2
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat (notatet er revideret i forhold til det notat, der blev oversendt til Folketinget Europaudvalg den 8.
juni 2017). Ændringer er markeret med streg i marginen)
1. Resumé
På Rådsmødet (almindelige anliggender - art. 50) den 20. juni 2017 ventes en forberedelse af Det Europæiske
Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017. Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne på mødet i Det
Europæiske Råd (art. 50) vil gøre status over den seneste udvikling i forhandlingerne efter Storbritanniens
meddelelse i henhold til artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. Der foreligger endnu ikke udkast til
konklusioner. Det forventes i margin af rådsmødet, at ministrene vil tage stilling til de kriterier, der vil danne
baggrund for beslutningen om genplacering af Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske
Bankagentur.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017. I henhold til
Traktaten om Den Europæiske Union (artikel 50, stk. 4) forbereder Rådet (almindelige
anliggender - art. 50) møderne i Det Europæiske Råd (art. 50).
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender - art. 50) den 20. juni 2017 ventes at forberede Det Europæiske
Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017. Det Europæiske Råd (art. 50) forventes primært at have
en kort udveksling af status over den seneste udvikling i forhandlingerne efter Storbritanniens
meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU.
I lyset af valget i Storbritannien den 8. juni ventes en kort statusdrøftelse på Det Europæiske Råd
(art. 50), hvorfor der også på rådsmødet (almindelige anliggender – art. 50) forventes en kort
forberedende drøftelse.
I margin af rådsmødet (almindelige anliggender - art. 50) forventes ministrene også at tage stilling
til kriterier og proces for genplacering af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det
Europæiske Bankagentur (EBA). Kriterierne ventes at omfatte både generiske kriterier af
relevans for begge agenturer, herunder eksempelvis forhold for medfølgende ægtefæller og børn,
herunder adgang til det lokale arbejdsmarked og internationale skoler, mere agentur-specifikke
kriterier vedrørende bygningen og værtslandets mulighed for at bidrage til at sikre agenturets
fremtidige virker og en vis hensyntagen til placeringen af de eksisterende agenturer.
Den efterfølgende beslutningsproces for genplaceringen af EMA og EBA forventes indledt med,
at medlemslandene skriftligt indmelder deres kandidaturer senest den 31. juli 2017.
Kandidaturerne skal indeholde en selvangivelse i henhold til kriterierne. Det er for indeværende
forventningen, at Kommissionen efter fristens udløb vil foretage en vurdering af de indmeldte
kandidaturer i forhold til om de lever op til kriterierne uden dog at rangordne kandidaterne.
Kommissionens vurdering vil herefter danne vil danne grundlag for, at Rådet for almindelige
anliggender ved afstemning kan træffe en beslutning i oktober forud for mødet i Det Europæiske
Råd (art. 50) den 19.-20. oktober 2017. Det er muligt, at processen kan trække ud, således at der
3
først træffes beslutning om endelig genplacering af de to agenturer ved udgangen af 2017 eller
senere.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Statusdrøftelsen af forhandlingerne med Storbritannien ved Det Europæiske Råd (art. 50) den
22. eller 23. juni 2017 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller
konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Fsva. drøftelsen om EMA og EBA vil selve drøftelsen på rådsmødet ikke indebære
statsfinansielle konsekvenser. Såfremt det danske EMA-kandidatur er succesfuldt, vil der være en
række udgifter forbundet med flytningen af EMA og den fremtidige husning heraf. Omfanget
heraf kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, idet det afhænger af de nærmere forhold for
EMA’s genplacering. Det vurderes, at placering af et agentur af EMA’s størrelse i København vil
have en positiv samfundsøkonomisk effekt. Udover at EMA’s ca. 900 stillinger flyttes til
København, så afholder EMA eksempelvis årligt et stort antal internationale møder med
deltagelse fra hele Europa, der vil genere i størrelsesordenen 30.000 hotelovernatninger om året.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Regeringen har i regi af hhv. Brexit og EMA Task Forcen løbende inddraget relevante
interessenter i forberedelsen af artikel 50-forhandlingerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt. For så vidt angår genplaceringen
af EMA og EBA forventes der generel tilslutning til den foreslåede proces og balancen i
kriterierne. Nogen lande vil forventeligt argumentere for, at kriteriet om at tage højde for de
lande uden et agentur i dag er vigtigst, hvorimod en række andre lande vil argumentere for, at det
er vigtigt, at beslutningen tages på baggrund af objektive, faglige kriterier, der sikrer, at EMA kan
levere fra første dag. Det er aktuelt vurderingen, at der vil være godt 20 kandidater til
genplaceringen af EMA.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd (art. 50)
den 22. eller 23. juni 2017 velkommen.
4
Regeringen finder, at genplaceringen af Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed bør ske på baggrund af en transparent proces baseret på objektive
kriterier, således at det sikres, at de to agenturer også fremadrettet vil kunne levere resultater til
gavn for EU’s borgere.
Regeringen vil, frem mod en endelig beslutning om genplacering af EMA og EBA, fortsætte
bestræbelserne for, at EMA genplaceres i København.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelse af Det Europæiske Råd (art. 50) den 22. eller 23. juni 2017 (udkast til kommenteret
dagsorden) blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2017 forud for mødet i Rådet
(almindelige anliggender – art. 50) den 22. maj 2017.