Henvendelse af 10/6-17 fra Lars Vestergaard, København N

Vedr. B71 Nogle forklaringer og forslag til nedbringelse af ”Tomme Boliger”
http://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b71/index.htm
Boligreguleringsloven er i sig selv næppe den rigtige vej til kontrol med boligmassen
Boligreguleringsloven vedrører kun de private udlejningsboliger. Dermed er alle egentlige
ejerboliger og de 20 % almene boliger uden for lovens rækkevidde.
Den gammeldags private udlejning, hvor hele ejendomme er udlejet, er i tilbagegang, selv om de
private andelsboligforeninger også er privat udlejning, efter lejeloven.
Derimod bliver næsten alt nybyggeri tilsyneladende matrikuleret og udstykket, som ejerlejligheder,
uanset formål og senere anvendelse.
Når fx Københavns kommune p.t. insisterer på at de almene boligselskaber skal have ca. 25 % af
boligmassen i det i øvrigt private boligbyggeri, hvor 75 % defineres som ejerlejligheder, som dels
bebos af ejerne dels udlejes, evt. i andelsboligform, bliver resultatet, at der hverken er solidt
grundlag for nogen simpel statistik eller nogen klar, enkel og overskuelig lovgivning, eller billig
administration.
(Der findes eksempler på byggeri, som fra udstykning og opførelse er matrikuleret, som ejerlejligheder og
parcelhuse, men efterfølgende ”bundtes” i almene boligafdelinger, eller private andelsboligforeninger, på
trods af at de er spredt og ikke i hinandens nærhed, men fordi nogle foretrækker andelsboliger frem for
ejerboliger, og nogle kommuner nu kræver 25 % almene boliger spredt blandt ejerlejlighederne.
Tilsvarende er der ingen garanti for at byggeri af ejerlejligheder sælges straks til individuelle ejere.
Mange bebyggelser af ejerlejligheder handles ofte som rene investeringer, hvor afkastet består af
lejeindtægterne ved den frie markedsleje, samt muligheden for senere fortjeneste ved enkeltvis salg.
De enkelte ejerlejligheder burde i princippet være beboede af ejerne, men nogle fortryder, eller spekulerer,
og sætter måske lejligheden til salg eller midlertidig udlejning, evt. gennem AirBnB, og afventer stigende
priser i håb om store kapitalgevinster)
Pointen er at man ikke ud fra den simple matrikulering eller BBR kan gætte hvordan boligerne ejes
og anvendes. Man skal have fat i de enkelte ejere og beboer.
(I øvrigt medfører sammenblandingen af ejerformer utallige regelsammenstød, modstridende ejer/lejer-
interesser, og deraf følgende konflikter, som kun advokater og administratorer vil høste guld på, mens alle
andre vil få grå hår, højere administrationsudgifter og øgede husleje af.
Derfor bør sammenblandingen af ejerformer i de enkelte byggerier forbydes igen, hurtigst muligt.)
Uanset om man vil jagte tomme ubeboede boliger, eller korttidsudlejning via AirBnB, er
Boligreguleringsloven næppe den mest egnede, men måske en af vejene.
Lejekontrakterne, der sædvanligvis skal være autoriserede af ministeriet og som i altafgørende
omfang forbyder videre-udlejning uden ejer/andelsforeningens /administrators skriftlige
godkendelse, er måske en af de bedre veje til at sikre ro og stabilitet blandt beboerne, selv om
ophævelse af lejekontrakter pga. husordensager er en langsommelig sag med mindre, der er tale om
huslejerestancer.
Andre veje til nedbringelse af fænomenet ”tomme boliger”:
Savnede tabeller over ikke-disponible boliger i statistikkerne:
Hvis Danmarks Statistik bragte tabel-oversigt over hvor mange boliger, der er ”optagede”
eller ”ikke-disponible”, af nedenstående hovedårsager, ville panikken over de ”tomme boliger” nok
fortage sig.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
B 71 Bilag 3
Offentligt
Flytninger kan tage tid, og efterlader ofte boliger halvtomme, mens til- & fra- flytning, samt udbud
til salg, og istandsættelse og renoveringsarbejde foregår.
Med 880.233 personflytninger i 2015, og 868.514 i 2016 (Statistikbanken Fly) skal der ikke mange
forsinkelser til i flyttekæden før, der opstår tusindvis af ”Tomme boliger”.
Ved at sammenholde lejekontrakter og tinglyst ejendomsret tilknyttet CPR-numre må det være
muligt at opstille tabeller over antal og varighed af flyttesager og boligsalg samt deres volumen i
boligstatistikkerne.
Tiden fra overtagelsesdato i bolig-kontrakt for fremtidig bolig (nr.2) til endeligt salg og fraflytning
af hidtidig bolig (nr.1) bør kunne klarlægges.
Dødsboer
Hvor stor en del af boligmassen, er hverken beboet eller ledig, på grund af dødsbobehandling?
Der var 53.481 dødsanmeldelser ved skifteretterne i 2016. I det omfang der ikke er efterlevende til
at opretholde boligen, tager det fra få til mange måneder at behandle og tømme boligerne.
De pågældende boliger er hverken beboede, eller ”tomme” og ledige; men ikke-disponible i
situationen, og ikke udtryk for snyd og svindel.
Ved dødsfald bortfalder folkepension og boligsikring, samtidig med at bankerne rutinemæssigt
standser betalingerne.
Dermed er der formentlig ikke noget levende CPR-nummer at knytte til boligen i BBR. Derimod
må lejekontrakter og ejendomsret til boligen fortsætte og overgå til skifteret og bobestyrer.
Ved at sammenholde lejekontrakter og tinglyst ejendomsret tilknyttet CPR-numre for afdøde
personer må det være muligt at opstille tabeller over antal og varighed af dødsboernes rådighed over
boliger.
INDBERETNINGSPLIGT for Udlejere/boligadministratorer
Lad udlejere og administratorer indberette beboerne/lejerne jfr. kontrakterne.
En del fejl i boligstatistikkerne kan tilskrives Folkeregisteret, som alle skal være tilmeldt, men
mange glemmer.
Mange fejl og mangler i statistikkerne, ikke mindst vedr. kollegierne kan elimineres ved at pålægge
udlejerne (administratorerne) indberetningspligt for personerne på nye leje/købe-kontrakter, inden
for en rimelig kort tidsfrist.
Til sammenligning har automatiske indberetninger til skattevæsenet medført store lettelser,
besparelser og sikkerhed.
Alle skal efter loven indgive selvangivelser, men store dele af befolkningen behøver ikke længere at
spekulere på de enerverende selvangivelser, da SKAT har praktisk taget alle oplysninger fra
indberetninger fra arbejdsgiverne, pengeinstitutterne, fagforeninger, a-kasser, forsikringsselskaber
osv.
Tilsvarende skal alle melde flytning til Folkeregisteret, men mange glemmer det ind til de skal til
læge og have et aktuelt sygesikringskort eller have pas og kørekort o. lign.
En pligt til automatisk indberetning af beboerne for alle professionelle boligadministrationer,
herunder almennyttige boligselskaber, pensionskassernes udlejningsadministrationer, advokaters og
kollegiers boligadministration osv. vil kunne skabe sikkerhed for hurtig opdatering af Folke- og
Bolig-registre.
De ”ubeboede” kollegier vil være fortid på få dage.
En pligt for udlejerne og boligadministratorerne til automatisk indberetning af alle nye
lejere/beboere og alle fraflyttere til Folkeregisteret, vil let kunne administreres da det er ganske få
EDB-system-leverandører, der leverer de administrative platforme til de danske boligselskaber,
foruden nogle leverandører af advokat- & revisor-systemer. EG Datainform og UNIK Systemer er
totalt dominerende inden for boligadministration og udlejningssystemer til landets boligselskaber,
og deres systemer skal kun tilrettes for at personoplysningerne på lejekontrakter kan indberettes helt
automatisk.
Helårsbeboelse i fritidshuse.
Beboerne i haveforeninger og i sommerhusområder ved at helårsophold er ulovlig, da områderne
som hovedregel er landzone, oprindelig landbrugsområder.
Når beboerne ved, at det er forbudt, at bo der officielt, så finder de en dækadresse, som de ikke bor
på.
Det giver altså 2 fejl i bolig-statistikkerne for hver eneste person.
En lovliggørelse ved en lovændring er formentlig praktisk umulig af mange politiske grunde.
En del havehuse er formentlig direkte usunde og uegnede at bo i, men opnår alligevel dispensation
af kommunerne, da de formentlig hellere vil have indkomstskatter og ejendomsskat frem for
hjemløse, som kommunen skal skaffe herberg eller bolig.
Sommerhusreglen som forbyder salg af sommerhuse til udenlandske statsborgere, spiller også ind.
Postvæsenets ”adressevaskeri” er måske en mulighed for at få overblik over realiteterne i
fritidsbolig-områderne.
I de år hvor der stadig blev sendt store mængder post, som blev maskinelt sorteret kunne
postvæsenet levere posten korrekt i kraft af ”adressevaskeriet”, på trods af fejl i adressering og
mange flytninger. Måske fordi folk trods alt melder / meldte adresseforandring til Posten og banken.
I hvilket grad ”adressevaskeriet” var/er officielt og hvor retvisende det var og er, ved jeg ikke.
En kontrol og sammenligningskørsel mellem Folkeregister og databasen bag ”adressevaskeriet”,
ville formentlig kunne afsløre fejl og forglemmelser, som bør rettes og verificeres.
Landejendomme til landarbejdere og bær- & frugt-plukkere
Om det på nogen måde fylder i bolig- og bygningsstatistikken er svært at gætte, men der må være
en del gamle landejendomme, som tilbagevendende tages i brug til østeuropæiske landarbejdere og
bærplukkere. Nogle er her i længere tid, flere år, og andre kun under bær- og frugt-høsten.
De pågældende bliver næppe altid tilmeldt folkeregisteret.
Nedrivningsegnede rottereder, brandfælder, uofficielle lossepladser og møgdynger.
I den yderste ende af differencen mellem samtlige boliger og boliger uden registertilmeldte, findes
de bygninger, som bør nedrives.
Hvor stort behovet for oprydning og nedrivning er, afhænger bl.a. af opgørelsesmetoder og
synsvinkel, samt det varierende behov for beskæftigelse af ufaglært entreprenør-arbejdskraft, og de
kommunale ønsker om at undgå sociale nomader.
I det omfang et salg af grundstykkerne ikke kan finansiere nedrivning og oprydninger, er et fast
beløb på finansloven til støtte for kommunernes sanering og byfornyelse ubetinget nødvendig.
Beløbet til nedrivninger bør være på mindst 100 mio.kr årligt og ikke udsættes for skiftende
finanslovs-beskæringer, da det forstyrrer den kommunale planlægning.
Supplement:
Morten Kabell
Hovedårsagen til forslag B 71 er tilsyneladende den boligpolitisk panikskabende pressemeddelelse,
som Morten Kabell har udsendt uden at være forsynet med den fornødne indsigt.
Det kan måske tilskrives at erfarne embedsmænd er pensionerede, at Borgerrepræsentations-valget
nærmer sig, eller at det kan være svært at holde politiske overbevisninger adskilt fra den daglige
kommunale forvaltning.
AirBnB
Hvis beslutningsforslag B 71 har baggrund i ønsker om at dæmpe eller bekæmpe AirBnB, så er
vejen næppe at stramme Boligreguleringsloven for private lejeboliger, ej heller at gøre som
Skatteministeren, som på forhånd har erklæret at han har kastet alle våben fra sig, og trygler
AirBnB om at tilbyde en mindelig løsning.
Den mest effektive løsning vil være at skaffe et flertal i Folketinget for at kunne etablere DNS-
blokeringer af alle disse udenlandske internet-baserede formidlere af diverse services inkl.
betalingsformidling, så længe de ikke automatisk indberetter samtlige transaktioner.
I AirBnBs tilfælde bør en indberetningspligt omfatte alle beløb, udlejernes CPR-numre og bank-
konti, boligernes adresser, dage, hvor de formidlede overnatninger sker, samt gæsternes identitet.
Problemer med AirBnB
AirBnB muliggør omfattende skatteunddragelse og snyd med sociale ydelser.
AirBnB går uden om den i forvejen svage kontrol med udenlandske statsborgere i Danmark.
AirBnB gør det lukrativt at korttids-udleje og dermed optage almindelige helårsboliger.
AirBnB påfører hotel og sommerhus-brancherne ulige og unfair konkurrence.
AirBnB gør det let at udleje i strid med gældende lejekontrakter.
AirBnB undergraver dermed håndhævelse af lejekontrakter og husordener.
http://nyheder.tv2.dk/business/2017-06-03-fakta-31000-danskere-lejer-ud-pa-airbnb
Ritzaus omtale, med AirBnB som kilde, angiver 31.000 aktive danske udlejere (Heraf 19.000 i
København) og 732.000 noget upræcise ”gæster”.
Det må være bydende nødvendigt at få trukket AirBnBs adresser ud og sammenkørt med de
officielle boligregistre, så det kan afdækkes hvordan fordelingen er på almennyttige boliger, private
udlejningsboliger, private andelsboliger og ejerboliger. De første må jfr. love og lejekontrakter ikke
videre-udlejes, mens de sidste formentlig gerne må.
Lars Vestergaard, 2200 Nørrebro, opdateret 6. juni 2017