L 215 - svar på MFU spm. 2 om ministeren, evt. vil med bidrag fra andre ministerier, yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører automatisk udvisning af personer, der dømmes for betleri efter de forslåede nye bestemmelser, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller/MFU: Martin Henriksen (udpeget af DF)
Besvarelse - spm. 2 [DOK2330945].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L215/spm/2/svar/1413106/1767206.pdf
Retsudvalget 2016-17 L 215 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsska- bende tiggeri) (L 215): ”Vil ministeren, evt. med bidrag fra andre ministerier, yde tek- nisk bistand til et ændringsforslag, der medfører automatisk udvisning af personer, der dømmes for betleri efter de forslåe- de nye bestemmelser, og vil ministeren samtidig redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende: ”Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sik- kerhed vil være i strid med Danmarks internationale for- pligtelser, jf. dog § 26 b. Efter udlændingelovens § 26 b kan udvisning af udlæn- dinge, som er omfattet af EU-reglerne, kun ske i over- ensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Det er således udgangspunktet, at udlændinge, der er om- fattet af §§ 22-24 – og dermed også udlændinge, som har opholdt sig her i landet i kortere tid end de sidste 5 år, og som idømmes frihedsstraf – skal udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller stride mod EU-reglerne. Et ændringsforslag som det foreslåede vil betyde, at der skal udvises i alle tilfælde, hvor der idømmes ubetinget frihedsstraf efter straffelovens § 197, stk. 2 og 3, dvs. og- så i tilfælde, hvor udvisning vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser eller stride mod EU- reglerne. Regeringen ønsker, at Danmark skal overholde sine in- ternationale forpligtelser og de forpligtelser, der følger af EU-retten. Regeringen kan derfor ikke støtte et sådant ændringsfor- slag. Nedenfor er dog for god ordens skyld anført et ændrings- forslag med det indhold, som spørgeren beder om. 3 x) Efter § 1 indsættes som ny paragraf: ”§ 01 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 1744 af 27. de- cember 2016 og senest ved lov nr. 506 af 23. maj 2017, foretages følgende ændring: 1. I § 26 indsættes som stk. 3: ”Uanset stk. 2 skal en udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf efter straffelovens § 197, stk. 2 og 3, altid udvises”.” Ændringsforslaget indebærer, at en udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf efter de foreslåede nye bestemmelser i straffelovens § 197, stk. 2 og 3, altid skal udvises. Dette gælder, uanset om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne.”