L 215 - svar på MFU spm. 3 om ministeren vil redegøre for, om lovforslaget vil øge muligheden for at udvise EU-borgere, der har begået betleri, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 215 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsska-
bende tiggeri) (L 215):
”Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget vil øge mulighe-
den for at udvise EUborgere, der har begået betleri?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”I dag er straffen for overtrædelse af straffelovens § 197
om betleri i førstegangstilfælde så vidt ses i almindelig-
hed 7 dages betinget fængsel. Dette forudsætter, at den
pågældende tidligere er meddelt en advarsel af politiet.
Lovforslaget indebærer, at kravet om forudgående advar-
sel fra politiet, når tiggeri er begået i gågade, ved statio-
ner eller i offentlige transportmidler, afskaffes, og at det
ved fastsættelse af straffen skal indgå som en skærpende
omstændighed, at tiggeriet begås et af de nævnte steder.
Der er herved lagt op til, at straffen i førstegangstilfælde
som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 14
dage.
Det følger af udlændingelovens § 24, nr. 2, sammenholdt
med §§ 22 og 23, at udlændinge, der har opholdt sig her i
landet i kortere tid end de sidste 5 år, kan udvises, hvis
de idømmes frihedsstraf. Det gælder uanset straffens
længde, og om straffen er betinget eller ubetinget.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding
udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sik-
kerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, jf. dog § 26 b.
Efter udlændingelovens § 26 b kan udvisning for udlæn-
dinge, som er omfattet af EU-reglerne, kun ske i over-
ensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne
gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser
om udvisning også gælder for unionsborgere. EU-
reglerne om fri bevægelighed mv. sætter imidlertid
grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-
borgere og deres familiemedlemmer.
3
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan udvises
af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sund-
hed. Opholdsdirektivet indeholder de nærmere regler om
medlemsstaternes muligheder for at begrænse retten til
indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed.
Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden
eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i
vedkommendes personlige adfærd, som skal udgøre en
reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der be-
rører en grundlæggende samfundsinteresse.
En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde an-
vendelsen af sådanne foranstaltninger. Begrundelser, der
ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel
præventiv karakter, må ikke anvendes. En tidligere straf-
fedom må kun tages i betragtning, såfremt de omstæn-
digheder, der førte til den pågældende dom, er udtryk for
en personlig adfærd, der indebærer en aktuel trussel mod
den offentlige orden. Beslutningen skal baseres på vurde-
ringen af den pågældende persons adfærd i fremtiden.
Antallet og typen af domme, som den pågældende person
tidligere er idømt, og i særdeleshed de begåede lovover-
trædelsers grovhed og hyppighed udgør et væsentligt
element i denne vurdering. Gentagne småforbrydelser
kan efter omstændighederne udgøre en trussel mod den
offentlige orden.
Bl.a. tillægges lovovertrædelsens grovhed og typen af
domme således væsentlig betydning ved vurderingen af
spørgsmålet om udvisning.
Hvis domstolene efter en konkret vurdering finder, at
udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, og at det vil være i
overensstemmelse med EU-retten at udvise, skal udlæn-
dingen udvises.”