Beretning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2017
Tilhører sager:
Aktører:
Ber_B136.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B136/bilag/2/1765750.pdf
Beretning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2017 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder (ip-rettigheder) [af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og var til 1. behandling den 16. maj 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval- get. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) støtter beslut- ningsforslaget og lægger samtidig vægt på, at de grundlæg- gende principper i dansk strafferet om krav til bl.a. dansk ju- risdiktion og ansvarssubjekt, som kan strafforfølges af de danske myndigheder, fastholdes. Justitsministeren oplyste under 1. behandling af beslut- ningsforslaget, at Rigsadvokaten sammen med SØIK og Rigspolitiet i 2017 vil foretage en evaluering af allerede iværksatte initiativer til at styrke håndhævelsen af immateri- elle rettigheder. Flertallet er enig i, at der i evalueringen skal inddrages erfaringer fra andre lande, herunder Storbritannien og Sveri- ge, ligesom SØIK’s erfaringer vedrørende internationalt samarbejde og juridiske barrierer i forhold til håndhævelse af digital kriminalitet skal indgå. Desuden skal SØIK rede- gøre for, hvordan krænkelser på udenlandske hjemmesider håndteres i dag. Rigsadvokaten skal som led i evalueringen inddrage ret- tighedshavernes erfaringer med håndhævelse af ip-rettighe- der i undersøgelserne. Rigsadvokaten skal endvidere bede rettighedshaverne om at bidrage til kvalificering af omfanget af problematikken med ip-kriminalitet, herunder eventuelle sammenhænge med andre kriminalitetsformer, således at problemstillingen af- dækkes bedst muligt. Evalueringen skal foreligge i første halvår af 2018 og skal resultere i en konkret anbefaling af, om en taskforce vil bidrage til en styrket håndhævelse af ip-rettigheder. Det skal fremgå af evalueringen, hvornår området igen skal evalueres. Derudover skal Justitsministeriet redegøre for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at blokere for hjemmesider, der hviler på økonomisk kriminalitet, når det kan lade sig gøre at blokere for hjemmesider, der opfordrer til terror, ligesom det før liberaliseringen af spil i Danmark, har været muligt at blokere for adgang til ulovlige spil-sites. Endelig skal Justitsministeriet redegøre for, hvordan un- dersøgelserne som led i evalueringen skal foregå, det vil si- ge, om de skal være bagudrettede eller fremadrettede. P.u.v. Peter Skaarup formand Til beslutningsforslag nr. B 136 Folketinget 2016-17 AX020416 Retsudvalget 2016-17 B 136 Bilag 2 Offentligt Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 136 Bilagsnr. Titel 1 1. udkast til beretning 2