Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »elever under erhvervsuddannelse for
voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser« til:
»elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt
25 år«, og to steder ændres »voksenløn« til: »voksenelev-
løn«.
2. I § 12 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »i overgangen fra grundfor-
løb til hovedforløb«.
3. I § 12 c, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal re-
gistrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institu-
tion. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesafta-
ler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct.
af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutio-
nen i det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institu-
tionen har opfyldt det årlige måltal.«
4. I § 12 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner
for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der
ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5
år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 12 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.
6. I § 12 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »ef-
ter stk. 1«.
7. I overskriften til kapitel 4 a indsættes efter »Skolepraktik-
ydelse«: »m.v.«
8. I § 12 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den
del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt over-
stiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. re-
guleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
9. I § 15 e, stk. 1, ændres »stk. 2-6 og regler fastsat i medfør
af stk. 7« til: »stk. 2-6 og stk. 7, 1. pkt., og regler fastsat i
medfør af stk. 7, 2. pkt., og stk. 8 samt administreret i med-
før af § 15 f, stk. 1, 2. pkt.,«.
10. I § 15 e, stk. 1, og 15 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 4,
stk. 1, nævnte uddannelser« til: »uddannelser oprettet i med-
før af lov om erhvervsuddannelser«.
11. I § 15 e, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag foretager« til: »Der foretages«, og i nr. 1 udgår
»af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannel-
sen«.
12. I § 15 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Undervisningsministeren kan godkende, at ud-
dannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen.
Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for
bonus.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
13. I § 15 e, stk. 7, der bliver stk. 8, og § 15 f, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »afskæring«: til »afskæring, herunder
af efterregulering«.
Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2016-17
Undervisningsmin., j.nr. 16-1433
AX020343
14. I § 15 f, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og regler fastsat i med-
før af stk. 5« til: »stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i
medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6«.
15. I § 15 f indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at ud-
dannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med er-
hvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen.
Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for
bonus.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
16. Efter kapitel 5 c indsættes:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler
inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannel-
sesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervs-
uddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever.
Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perio-
den fra den 1. januar til og med den 31. december i det ka-
lenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonus-
året. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddan-
nelser for bonusåret, som undervisningsministeren godken-
der og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Føl-
gende betingelser skal være opfyldt:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalifi-
ceret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsud-
dannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke over-
stige 10 pct. i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen
må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og
skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen
i bonusåret.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 h. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5
og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. prak-
tikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for
uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannel-
ser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejds-
giveren har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det
er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger
gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede an-
tal praktikårselever i de foregående 3 år. For en arbejdsgi-
ver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående
år, udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholds-
mæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren
har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårs-
elever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonus-
året i perioden fra den 1. januar til og med den 31. decem-
ber, der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf.
§ 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal
praktikårselever omregnes måluddannelsesratio til praktik-
årselever ved at multiplicere ratioen med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. stk. 4, vægtet med deres mo-
delparameter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller
flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den
højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og
som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én
persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle erhvervsud-
dannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede,
indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregnin-
gen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-
værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af ar-
bejdsgivernes ATP-bidrag.
Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt
af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede
antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus
kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.
§ 15 i. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddan-
nelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og
hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i
det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på bag-
grund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisa-
tioner og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen ef-
ter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Godkendte fordels-
uddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfyl-
der betingelserne i § 15 g, stk. 4, og regler udstedt i medfør
af § 21 f, stk. 4, 2. pkt., eller indtil uddannelsen efter høring
af arbejdsgivernes brancheorganisationer ophører med at
være fordelsuddannelse det førstkommende kalenderår.
Stk. 2. Undervisningsministeren offentliggør årligt en re-
videret liste over godkendte fordelsuddannelser på Under-
visningsministeriets hjemmeside.«
17. I § 17 b, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.
18. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
2
Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag«.
19. § 18, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør
af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af ka-
pitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter.
Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og admi-
nistrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21
a-21 g og 26 b.«
20. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
21. I § 21, stk. 2, ændres »1½ pct. for hver påbegyndt må-
ned« til: »8 pct. plus referencerenten«.
22. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingel-
sen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapi-
tel 5 d og § 21 c, jf. dog § 21 b. Merbidraget beregnes i
overensstemmelse med stk. 3-10. Merbidraget opkræves
første gang i 2019.
Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, la-
vere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal
arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev,
jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidra-
get opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i prak-
tikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, vægtet med de-
res modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddan-
nelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft et er-
hvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har ar-
bejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke
merbidrag.
Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på
grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddan-
nelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med
merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020
27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på
baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og
antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende
arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af
erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en mo-
delparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår
opgøres i det efterfølgende år.
Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:
1) En vægtet ratio bestående af summen af:
a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forhol-
det mellem antallet af praktikårselever for alle virk-
somheder inden for en given hovedbranche, jf. stk.
9, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet
set inden for branchen. I beregningen vægtes de
forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever med deres respektive modelpara-
meter, jf. stk. 6.
b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked
(75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det
samlede antal praktikårselever og det samlede antal
erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes
de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever med deres respektive modelpa-
rameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sek-
torspecifik faktor svarende til de forventede udbetalin-
ger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør af §
21 c. De forventede udbetalinger fordeles mellem hen-
holdsvis den private, den kommunale, den regionale og
den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de bud-
getterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multiplice-
ret med hver sektors andel af erhvervsuddannede års-
værk i året før kalenderåret i forhold til det samlede an-
tal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret.
Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svaren-
de til de forventede sektorspecifikke udbetalinger efter
2. pkt. For den kommunale sektor reduceres faktoren
svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårs-
elever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes
pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.
Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk
og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Model-
parametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf.
dog 5. pkt. og stk. 8. Undervisningsministeren offentliggør
en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuvæ-
rende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af
ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts,
anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprette-
de uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag
1, anvendes en modelparameter på 1,0.
Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uop-
lyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet
som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:
1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register
vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henven-
delse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af
arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medar-
bejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder
mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddanne-
de, opgøres som erhvervsuddannede.
3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesforde-
lingen for den hovedbranche, som medarbejderens ar-
bejdsgiver er registreret i, jf. stk. 9, således at medar-
bejderen vægtes som en sammensætning af uddannel-
sesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i ho-
vedbranchen.
Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7,
nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på
1,0.
Stk. 9. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk
Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Under-
3
gruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Byg-
ningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med ud-
gangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det re-
sterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen
Bygge og Anlæg.
Stk. 10. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Dan-
marks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske
register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som
tilhørende en af de fire sektorer:
1) Privat sektor.
2) Kommunal sektor.
3) Regional sektor.
4) Statslig sektor.
§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21
a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,
såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal i
mindst 3 måneder og en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen skole har henvist en elev, der har bestået det rele-
vante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter be-
handling af ansøgningerne underrettet den enkelte elevs
skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante
grundforløb.
2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen
på Undervisningsministeriets centrale praktikpladspor-
tal.
Stk. 2. For uddannelser med praktikpladskrav kan fritagel-
se for merbidrag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt
en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del
af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervis-
ningsministeriets centrale praktikpladsportal i mindst 3 må-
neder, uden at der har været ansøgere til stillingen.
Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svaren-
de til den periode, hvor opslaget har været synligt på Under-
visningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan
højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr.
opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et be-
stemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser,
kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal
elever.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
§ 21 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Stk. 2. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget
opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbeta-
linger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år.
Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervs-
uddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskud-
det pr. erhvervsuddannet årsværk.
Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt
antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk er
identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20,
stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §
18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede års-
værk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der be-
taler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med
tilskudsbeløbet for et erhvervsuddannet årsværk.
§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus
efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskud-
det til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i
overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør
af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i
sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har
haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktik-
årselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal
praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Ele-
ver inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er
godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
Stk. 4. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal
praktikårselever, der er i virksomheder, som har en målud-
dannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2.
§ 21 e. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og
tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a
med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskud-
det i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i med-
før af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidrags-
året.
Stk. 2. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. §
21 a, stk. 10.
Stk. 3. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret
i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h,
stk. 4, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskud-
det vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk be-
regnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsud-
dannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor.
Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal
erhvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1
og 2, modtager tilskud efter § 21 c.
§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation
til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen
efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsord-
ningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordninger-
ne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgø-
relse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2.
4
pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.
Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at
betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten
fra forfaldsdatoen.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbe-
taling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang prakti-
ske og administrative betingelser i relation til uddannelser,
som godkendes efter stk. 4, og om administration af de om-
fattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler
om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15
h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af min-
dre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregule-
ring og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra
de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannel-
sesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen
kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1
med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger
af denne lov.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om be-
tingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4.
§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter
§§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21
c og 21 d som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.«
23. I § 26 a indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administra-
tionen af sine sagsområder forlange at få nødvendige person-
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannel-
sesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkø-
ring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra
eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt
sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser
og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug
for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed
foretage registersamkøring af data fra egne registre, herun-
der af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
24. I § 26 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»Stk. 1« til: »Stk. 3«.
25. Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et re-
gister vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug
for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 15 h, stk.
4, efter §§ 15 h, 21 a, 21 c og 21 e indsamle data om uddan-
nelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.«
26. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 c, stk. 3, og § 18, stk. 2, ændres »studiekompetence-
givende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
2. § 9 affattes således:
»§ 9. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervis-
ning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Be-
slutning om dimensionering af en uddannelse sker under
hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskel-
lige fagområder baseret på følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået
en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3
måneder efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af
faglært arbejdskraft.
Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for 1 år ad
gangen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om
de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra,
om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvote-
størrelse og -fordeling på institutionerne.«
3. I § 19 b, 2. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre
måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i
samme virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3
uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme
virksomhed og med højst 6 uger af elevens samlede prakti-
kuddannelse«.
4. I § 19 b, 3. pkt., ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1
og 3«.
5. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 50, stk. 2, og § 52, stk. 1«
til: »§ 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3«.
6. I § 48, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »dog«: », men højst
to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. dog
4. pkt.,«.
7. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannel-
ser,«: »om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere
angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere
én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-
hed,«.
8. I § 50, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:
»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens er-
hvervsuddannelser.«
9. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
5
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af
foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreg-
lerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elev-
adfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft
en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler
om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbagehol-
delsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan oprethol-
des ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, og
regler om elevers frivillige medvirken i skolens test for rus-
midler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. Overskriften til kapitel 7 a affattes således:
»Kapitel 7 a
Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende,
skolepraktik m.v.«
11. I § 66 a, stk. 5, ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 må-
neder«, og »§ 15 e, stk. 6,« ændres til: »§ 15 e, stk. 6, hen-
holdsvis § 15 i«.
12. I § 66 c, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:
»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende
fastsat efter 2. pkt., herunder om konsekvenser, hvis regler-
ne ikke overholdes, kan omfatte elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2. del. Regler om elevers registrering
som praktikpladssøgende fastsat efter 3. pkt. kan omfatte
elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og
elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden
for skolepraktik.«
13. I § 66 f indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for
elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde
sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse
af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af
højst 3 uger for den enkelte elev i samme virksomhed og
højst 6 uger af elevens samlede praktikuddannelse under
skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulig-
hed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i uden-
landske virksomheder under Erasmus+-programmet og lig-
nende udvekslingsprogrammer.
Stk. 4. Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan
kun indgås og gennemføres én gang mellem samme elev og
samme virksomhed.«
14. I § 66 g, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer
og levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lo-
kale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke ud-
gør urimelig konkurrence over for private udbydere af til-
svarende varer og ydelser.«
15. § 66 i, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En elev, der er registreret som praktikpladssøgen-
de i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har
pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven
kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den til-
budte praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever, som
afslår at modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregi-
steret. Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken,
når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at mod-
tage pladsen. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af
§ 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever, som er i de sidste 8
uger af grundforløbets 2. del.«
16. § 66 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«
17. I § 66 j indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om skolers og praktikcentres behandling og
afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik
og andre sager om elevers retsstilling og om behandling af
elevers klager over sådanne afgørelser.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017 og § 2 i
lov nr. 311 af 4. april 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder i form af
partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse,«.
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller
samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer
m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslut-
te, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæ-
sen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver
i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
3. § 7 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I 9. klasse deltager elever i brobygning, i det omfang lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«
4. I § 9, stk. 3, ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.
§ 4
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 10 c, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning, som er vurderet ikkeuddannelsesparate,
eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan
tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere
tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af
6
elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fort-
sat uddannelse.«
2. § 10 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ung-
domsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i
forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet
eller enkeltvis.«
§ 5
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Er der lidt et tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørelsen
pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har
deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«
§ 6
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1563 af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746
af 27. december 2016 og lov nr. 1750 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 51 b indsættes før overskriften før § 52:
Ȥ 51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som
forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efter-
skole ved indgåelse af en overenskomst med en institution
for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb,
der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannel-
sernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddan-
nelse forestår undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2. Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af
et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 3. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et sær-
ligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på fi-
nansloven fastsatte kommunale bidrag.
Stk. 4. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der del-
tager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter
stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter §
30 under forløbet.
Stk. 5. Ved beregningen af efterskolens årselevtal finder §
16, stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse på uger, hvor en elev
modtager undervisning både i 10. klasse og i 1. del af er-
hvervsuddannelsernes grundforløb som led i et 10.-klasse-
forløb, jf. stk. 1. En elev i et 10.-klasseforløb, jf. stk. 1, kan
uanset § 14, stk. 2, højst indgå i beregningen af en eftersko-
les årselevtal med 21 uger inden for samme skoleår.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 9-15, 19 og 25, og §§ 15 i og 21 f i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 16 og 22, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 4. § 1, nr. 2-8, 16-18, 20-24 og 26, og § 2, nr. 3-17,
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 5.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse
nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2,
der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 7. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,
som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,
omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller sene-
re.
Stk. 8. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på for-
delsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, ind-
går uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i
bonusåret.
Stk. 9. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregule-
ring af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette
tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler her-
om.
Stk. 10. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har
virkning fra den 1. januar 2018.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Folketinget, den 2. juni 2017
LEIF MIKKELSEN
/ Bent Bøgsted
7
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Relativ mangel (modelparameter)1
Anlægsgartner 1,04
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1,11
Autolakerer 0,93
Automatik- og procesuddannelsen 1,11
Bager og konditor 0,98
Beklædningshåndværker 0,64
Beslagsmed 0,98
Boligmontering 0,64
Buschauffør i kollektiv trafik 0,91
Byggemontagetekniker 1,12
Bygningsmaler 0,87
Bådmekaniker 1,15
Cnc-tekniker 1,13
Cykel- og motorcykelmekaniker 1,15
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,30
Den pædagogiske assistentuddannelse 0,98
Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,99
Detailslagter 0,93
Digital media-uddannelsen 0,93
Dyrepasser 0,96
Ejendomsservicetekniker 0,92
Elektriker 1,22
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,27
Elektronikoperatør 1,35
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,15
Erhvervsfisker 0,99
Ernæringsassistent 1,03
Eventkoordinator 0,88
Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,99
Finansuddannelsen 1,02
Finmekaniker 1,16
Fitnessinstruktør 0,88
Flymekaniker 1,15
Forsyningsoperatør 1,35
Fotograf 1,38
Frisør 0,88
Frontline pc-supporter 1,35
Frontline radio-/tv-supporter 1,35
Gartner 1,04
8
Gastronom 1,01
Glarmester 0,95
Grafisk tekniker 0,99
Greenkeeper 1,04
Guld- og sølvsmed 1,16
Handelsuddannelse med specialer 1,16
Havne- og terminaluddannelsen 0,97
Hospitalsteknisk assistent 0,98
Industrioperatør 1,07
Industrislagter 0,93
Industriteknikeruddannelsen 1,13
Karrosseriuddannelsen 1,12
Kontoruddannelse med specialer 1,07
Kosmetiker 0,88
Køletekniker 1,08
Laboratorietandtekniker 1,15
Lager- og terminaluddannelsen 0,97
Landbrugsuddannelsen 1,10
Lufthavnsuddannelsen 0,83
Maritime håndværksfag 1,11
Maskinsnedker 1,13
Mediegrafiker 1,10
Mejerist 0,97
Metalsmed 0,98
Modelsnedker 1,13
Murer 0,98
Ortopædist 1,15
Overfladebehandler 1,15
Personvognsmekaniker 1,15
Plastmager 1,01
Procesoperatør 1,07
Produktør 1,07
Receptionist 1,05
Redder 1,14
Serviceassistent 0,43
Sikkerhedsvagt 1,13
Skibsmekaniker 1,15
Skibsmontør 1,04
Skiltetekniker 0,99
Skorstensfejer 1,14
Skov- og naturtekniker 0,97
Smed 0,98
Snedker 1,13
Social- og sundhedsuddannelsen 0,98
9
Stenhugger 1,14
Stukkatør 1,14
Støberitekniker 1,15
Tagdækker 1,10
Tandklinikassistent 0,98
Tarmrenser 0,93
Teater-, udstillings- og eventtekniker 0,99
Teknisk designer 1,15
Teknisk isolatør 1,15
Tjener 0,94
Togklargøringsuddannelsen 0,83
Træfagenes byggeuddannelse 1,12
Urmager 1,16
Vejgodstransportuddannelsen 0,83
Veterinærsygeplejerske 1,04
Vindmølleoperatør 1,15
Vvs-energi 1,08
Værktøjsuddannelsen 1,22
Webintegrator 0,93
1 Modelparametrene er midlertidige og vil blive genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i folketingsåret 2017-18«
10
Bilag 2
»Bilag 2
Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer
Nr. Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik) Sektorkoder (Danmarks Statistik) Endelig sektorplacering
11 Statslige ikkefinansielle kvasiselskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
12 Kommunale ikkefinansielle kvasiselskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Kommune
13 Regionernes ikkefinansielle kvasiselskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Region
14 Statsligt ejede ikkefinansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
15 Kommunalt ejede ikkefinansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Kommune
16 Regionsejede ikkefinansielle selskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Region
18 Private ikkefinansielle selskaber ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
21 Centralbanken ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
27 Offentlige penge- og realkreditinstitutter ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
28 Private penge- og realkreditinstitutter ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
31 Offentlige pengemarkedsforeninger ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
32 Private pengemarkedsforeninger ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
37 Offentlige investeringsforeninger ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
38 Private investeringsforeninger ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
41
Andre offentlige finansielle formidlere undtagen forsik-
ringsselskaber og pensionskasser
᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
42
Andre private finansielle formidlere undtagen forsikrings-
selskaber og pensionskasser
᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
47 Offentlige finansielle hjælpeenheder ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
48 Private finansielle hjælpeenheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
51 Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
52 Private koncerntilknyttede finansielle enheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
57 Offentlige forsikringsselskaber ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
58 Private forsikringsselskaber ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
61 Offentlige pensionskasser ᾽05 Offentlige virksomheder᾽ Stat
62 Private pensionskasser ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
71 Statslig forvaltning og service – integrerede enheder ᾽01 Staten᾽ Stat
72 Statslig forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder ᾽01 Staten᾽ Stat
74 Regionernes forvaltning og service – integrerede enheder ᾽02 Regioner᾽ Region
75
Regionernes forvaltning og service – ikkeintegrerede en-
heder
᾽02 Regioner᾽ Region
76 Kommunal forvaltning og service – integrerede enheder ᾽03 Kommuner᾽ Kommune
77
Kommunal forvaltning og service – ikkeintegrerede enhe-
der
᾽03 Kommuner᾽ Kommune
79 Sociale kasser og fonde ᾽04 Sociale kasser og fonde᾽ Stat
81 Personligt ejede virksomheder ᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
89 Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger ᾽07 Private nonprofitorganisationer᾽ Privat
91
Internationale organisationer (internationale organisatio-
ner, f.eks. EU-institutioner og udenlandske ambassader i
DK)
᾽06 Private virksomheder᾽ Privat
99 Ikke oplyst ᾽08 Uoplyst᾽ Privat
«
11