Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20363

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L207/20161_L207_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven
    (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling)
    § 1
    I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015, som
    ændret ved § 7 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I lovens titel indsættes efter »psykiatrien«: »m.v.«
    2. Efter kapitel 12 indsættes:
    »Kapitel 12 a
    Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling
    § 42 a. Regionsrådene skal etablere særlige pladser på
    psykiatriske afdelinger som en del af deres sygehusvæsen,
    jf. sundhedslovens kapitel 17. Kommunalbestyrelsen har vi-
    sitationsansvaret, jf. § 42 b, stk. 1. Tilbuddet er ikke omfat-
    tet af reglerne om frit sygehusvalg.
    Stk. 2. Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og
    helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med
    henblik på at stabilisere patientens helbred og forbedre pa-
    tientens evne til at mestre hverdagen, herunder ved psykia-
    trisk behandling og frivillig misbrugsbehandling og ved so-
    cialfaglige indsatser, beskæftigelse og aktiviteter. Formålet
    er også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter,
    at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere
    og at forebygge anvendelsen af tvang over for målgruppen.
    Stk. 3. §§ 6-9 om tvangsindlæggelse finder ikke anvendel-
    se ved indskrivning, ophold og behandling på de særlige
    pladser på psykiatrisk afdeling.
    Visitation og visitationsforum
    § 42 b. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommu-
    ne, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det
    sociale område, træffer afgørelse om visitation af patienten
    til ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afde-
    ling. Afgørelsen skal ske på baggrund af en indstilling fra et
    visitationsforum, jf. stk. 2-5. Ophold på afdelingen kan ale-
    ne finde sted på baggrund af en afgørelse om visitation.
    Stk. 2. Regionsrådene opretter i hver region et visitations-
    forum. Regionsrådene afholder udgifterne til etablering og
    drift heraf og sekretariatsbetjener visitationsforummet. Visi-
    tationsforummet består af:
    1) en medarbejder fra visitationsenheden i den enkelte pa-
    tients handlekommune, som udpeges af kommunalbe-
    styrelsen i handlekommunen,
    2) en socialfaglig konsulent, som udpeges af kommunerne
    i regionen,
    3) en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri,
    som udpeges af regionsrådet,
    4) en repræsentant for en af de særlige pladser på psykia-
    trisk afdeling i regionen og
    5) den tilsynsførende fra kriminalforsorgen, hvis der er ta-
    le om personer, der er idømt en foranstaltning i medfør
    af straffelovens §§ 68 eller 69, og der i dommen indgår
    tilsyn af kriminalforsorgen.
    Stk. 3. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i pa-
    tientens handlekommune udfærdiger visitationsforummet
    snarest og senest inden for 14 kalenderdage en indstilling til
    kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune om visi-
    tation til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling.
    Indstillingen skal indeholde en redegørelse for, om de enkel-
    te visitationskriterier, jf. § 42 c, er opfyldt. Forud for frem-
    sendelse af indstillingen til kommunalbestyrelsen skal pa-
    tienten og en eventuel værge eller en anden relevant person i
    patientens netværk så vidt muligt inddrages, og eventuelle
    bemærkninger fra de pågældende skal indgå i indstillingen.
    Stk. 4. I tilfælde af uenighed i visitationsforummet udar-
    bejdes indstillingen i overensstemmelse med flertallets vur-
    dering. Vurderer speciallægen i psykiatri i visitationsforum-
    met imidlertid, at betingelserne i § 42 c, stk. 1, nr. 1 eller 2,
    ikke er opfyldt, skal dette fremgå af indstillingen. Vurderer
    den socialfaglige konsulent i visitationsforummet, at betin-
    Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2016-17
    Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1609721
    AX020363
    gelserne i § 42 c, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er opfyldt, skal
    dette også fremgå af indstillingen.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommu-
    ne kan anmode om en hastende indstilling fra visitationsfo-
    rummet. I sådanne situationer skal indstillingen udfærdiges
    inden for 7 kalenderdage efter kommunalbestyrelsens an-
    modning.
    Stk. 6. Den udpegende myndighed kan udpege en eller
    flere faste stedfortrædere med tilsvarende kompetencer i si-
    tuationer, hvor medlemmerne ikke kan deltage i vurderin-
    gen, jf. stk. 3 og 5.
    Stk. 7. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommu-
    ne skal træffe afgørelse om visitation til en af de særlige
    pladser på psykiatrisk afdeling, inden for 7 kalenderdage ef-
    ter at visitationsforummets indstilling foreligger.
    Visitationskriterier
    § 42 c. Visitationen til en af de særlige pladser på psykia-
    trisk afdeling skal tage udgangspunkt i den enkelte patients
    behov. Der kan visiteres til ophold på en af de særlige plad-
    ser på psykiatrisk afdeling, hvis
    1) patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig
    fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd,
    2) patienten har en svær psykisk lidelse,
    3) patienten har særlige sociale problemer,
    4) patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæg-
    gelser eller én længerevarende indlæggelse i den regio-
    nale psykiatri,
    5) opholdet vurderes at have afgørende betydning for at
    kunne imødekomme den pågældendes særlige behov
    for behandling, rehabilitering og støtte, herunder even-
    tuelt misbrugsbehandling, og
    6) opholdet på baggrund af en begrundet formodning vur-
    deres at være egnet til at forhindre, at patienten vil ind-
    tage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande el-
    ler begå kriminalitet, herunder udøve vold.
    Stk. 2. I den samlede vurdering af patientens behov for vi-
    sitation til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling
    skal patientens eventuelle udfordringer med misbrug, even-
    tuelle tidligere eller aktuelle foranstaltninger idømt efter
    straffelovens §§ 68 eller 69, risikoen for tilbagefald til kri-
    minalitet og patientens historik i forhold til anvendelse af
    tvang i psykiatrien og magtbeføjelser på botilbud over for
    vedkommende inddrages.
    Revurdering
    § 42 d. Visitationsforummet skal foretage en revurdering
    af de patienter, der har ophold på en af de særlige pladser på
    psykiatrisk afdeling, ved behov og som minimum 6 måneder
    efter opholdets start. Det kan ved visitationen og i forbindel-
    se med en revurdering besluttes, at patienten skal revurderes
    efter en kortere periode end 6 måneder. I revurderingen skal
    indgå en beskrivelse af, om patienten fortsat opfylder visita-
    tionskriterierne.
    Stk. 2. Overlægen og personalet på de særlige pladser på
    psykiatrisk afdeling skal løbende vurdere, om patienten op-
    fylder kriterierne for fortsat ophold. Vurderes det i den for-
    bindelse, at patienten ikke længere lever op til visitationskri-
    terierne, skal overlægen anmode visitationsforummet om en
    revurdering. Visitationsforummet skal herefter foretage re-
    vurderingen inden for 14 kalenderdage efter overlægens an-
    modning.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommu-
    ne skal efter modtagelse af visitationsforummets revurdering
    træffe afgørelse om eventuel fortsat visitation til en af de
    særlige pladser på psykiatrisk afdeling, inden for 7 kalender-
    dage efter at visitationsforummets revurdering foreligger.
    Samlet plan
    § 42 e. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommu-
    ne har ansvaret for, at der findes en samlet plan for enhver,
    der får ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk af-
    deling. Overlægen og personalet på afdelingen har pligt til at
    indgå i samarbejdet med kommunalbestyrelsen om den sam-
    lede plan og det videre forløb.
    Stk. 2. Den samlede plan, jf. stk. 1, skal indeholde ele-
    menterne fra handleplaner efter § 141 i lov om social servi-
    ce, behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinations-
    planer, jf. § 3, stk. 1, § 13 a og § 13 b, stk. 1, koordinerede
    indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samti-
    digt misbrug og handleplaner udarbejdet af kriminalforsor-
    gen for retspsykiatriske patienter.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om den
    samlede plan.
    Udslusning
    § 42 f. Ved afslutningen af opholdet skal kommunalbesty-
    relsen i patientens handlekommune i samarbejde med over-
    lægen og personalet på afdelingen, patienten og eventuelt
    øvrige netværkspersoner sikre en god overgang og vurdere
    patientens aktuelle og nødvendige støttebehov, herunder
    eventuelt behov for ophold på et botilbud efter lov om social
    service.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommu-
    ne er endvidere ansvarlig for den videre indsats, herunder
    for at visitere til de nødvendige indsatser, men den psykiatri-
    ske afdeling og øvrige relevante samarbejdsparter inddrages
    tæt i processen med at tilrettelægge det fremtidige forløb og
    er forpligtet til at deltage heri.
    Stk. 3. Opfylder patienten ikke visitationskriterierne, jf. §
    42 c, skal patienten udsluses. Udslusningen skal ske med pa-
    tientens samtykke. Dog kan kommunalbestyrelsen i patien-
    tens handlekommune beslutte, at patienten udsluses uden
    samtykke, når visitationskriterierne ikke længere er opfyldt.
    Klageadgang
    § 42 g. Klage over afslag på indskrivning på en af de sær-
    lige pladser på psykiatrisk afdeling og afgørelser om udslus-
    ning af patienten fra afdelingen kan indbringes for Ankesty-
    relsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-
    tion på det sociale område.
    2
    Videregivelse af oplysninger
    § 42 h. Til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om
    visitation af patienten til en af de særlige pladser på psykia-
    trisk afdeling, til brug for visitationsforummets indstilling
    om visitation af patienten efter § 42 b og til brug for visita-
    tionsforummets revurdering efter § 42 d kan kommunalbe-
    styrelsen og visitationsforummet indhente relevante oplys-
    ninger, herunder helbredsoplysninger og sociale oplysnin-
    ger, om patienten fra sygehusafdelinger, den ambulante psy-
    kiatri, myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
    m.fl. De pågældende sygehusafdelinger, myndigheder, pri-
    vatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. skal videregive de
    pågældende oplysninger, hvis videregivelsen må anses for
    nødvendig af hensyn til vurderingen af, om patienten skal
    visiteres til afdelingen.
    Stk. 2. Ledelsen for de særlige pladser på psykiatrisk af-
    deling skal videregive relevante oplysninger om patienterne,
    herunder helbredsoplysninger og sociale oplysninger, til an-
    dre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
    m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn
    til behandlingen af og den socialfaglige indsats over for pa-
    tienten, herunder indgåelse af og tilsyn med overholdelse af
    den samlede plan, jf. § 42 e, stk. 1. På samme måde og i
    samme omfang skal kommunalbestyrelser, sygehusafdelin-
    ger, myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
    m.fl. videregive oplysninger om patienter til ledelsen for en
    af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling og andre myn-
    digheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.«
    § 2
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.
    september 2016, som ændret senest ved lov nr. 430 af 3. maj
    2017, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 238 indsættes:
    »§ 238 a. Et regionsråd kan af en kommunalbestyrelse,
    som har visiteret en person til en særlig plads på psykiatrisk
    afdeling, jf. kapitel 12 a i lov om anvendelse af tvang i psy-
    kiatrien m.v., opkræve betaling for personens ophold på af-
    delingen.
    Stk. 2. Et regionsråd kan af kommunalbestyrelserne i re-
    gionen opkræve betaling for ubenyttede særlige pladser på
    psykiatrisk afdeling, jf. kapitel 12 a i lov om anvendelse af
    tvang i psykiatrien m.v.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om betaling efter stk. 1 og 2.«
    § 3
    Loven træder i kraft den 15. juli 2017.
    § 4
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1
    kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
    for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
    siger.
    Folketinget, den 2. juni 2017
    LEIF MIKKELSEN
    / Erling Bonnesen
    3