Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017
Forslag
til
Lov om betalinger1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på udstedere af elektroniske
penge, udbydere af betalingstjenester og betalingsmodtage-
re, jf. dog stk. 2-7 og § 5.
Stk. 2. For filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske pen-
ge eller udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et an-
det EU- eller EØS-land, finder alene kapitel 4-11 anvendel-
se.
Stk. 3. For agenter her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester,
jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land, finder ale-
ne kapitel 4-11 anvendelse.
Stk. 4. For grænseoverskridende tjenesteydelser her i lan-
det ydet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilla-
delse til at udstede elektroniske penge eller udbyde beta-
lingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-
land, finder alene kapitel 4-11 anvendelse.
Stk. 5. § 66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, §
82, stk. 1 og 2, §§ 96, 99, 100, 104, 108, 117-119, 122, 123
og 125, finder anvendelse på ikkevederlagsfrie elektroniske
tjenester, der kan benyttes til at erhverve varer eller tjeneste-
ydelser, og betalingstransaktioner, hvor betalerens samtykke
til at gennemføre transaktionen meddeles ved hjælp tele-
kommunikationsudstyr og betalingen sker til den operatør,
der driver kommunikationsnettet, og som kun agerer som
mellemmand mellem brugeren af betalingstjenesten og leve-
randøren af varer og tjenesteydelser, uden at disse tjenester
udgør en betalingstjeneste omfattet af bilag 1, uanset § 5, nr.
17.
Stk. 6. § 125 finder anvendelse på erhvervsdrivende, der
behandler oplysninger om, hvor en betaler har anvendt en
betalingstjeneste, og hvad den har været anvendt til, uanset
§ 5.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan dispensere helt eller del-
vist fra lovens §§ 26-29, 42, 50-59, 81, 112, 120, 121 og
125, der dermed ikke finder anvendelse på en bestemt tje-
neste eller bestemte typer af tjenester. Erhvervsministeren
kan endvidere fastsætte supplerende regler for bestemte ty-
per af tjenester.
§ 2. Elektroniske penge må kun udstedes her i landet af
virksomheder, der har tilladelse som e-pengeinstitut efter §
8, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og of-
fentlige myndigheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Elektroniske penge kan endvidere udstedes her i
landet af virksomheder med en begrænset tilladelse til at ud-
stede elektroniske penge, jf. § 50.
§ 3. Betalingstjenester må kun udbydes her i landet af
virksomheder, der har tilladelse som betalingsinstitut eller e-
pengeinstitut efter §§ 8 og 9, eller af pengeinstitutter, Dan-
marks Nationalbank og offentlige myndigheder, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Betalingstjenester kan endvidere udbydes her i lan-
det af virksomheder med en begrænset tilladelse til at udby-
de betalingstjenester, jf. § 51.
§ 4. Kapitel 5-8 finder anvendelse på betalingstransaktio-
ner, hvor alle de involverede udbydere af betalingstjenester
er etableret i et EU- eller EØS-land, og når betalingstransak-
tionen ydes i euro eller en anden EU- eller EØS-valuta.
Stk. 2. Kapitel 5-8 med undtagelse af § 67, stk. 1, nr. 2, §
72, stk. 1, nr. 2, litra e, § 76, § 113, § 114 og § 120 finder
anvendelse på de dele af betalingstransaktioner, der gen-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked, EU-Tidende 2015, nr. 3 L 337, side 35, (2. betalingstjenestedirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/110/EU af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan
virksomhed, EU-Tidende 2009, nr. L 267, side 7, (2. e-pengedirektiv).
Til lovforslag nr. L 157 Folketinget 2016-17
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0010
AX020414
nemføres i et land inden for Den Europæiske Union, hvor
alle de involverede udbydere af betalingstjenester er etable-
ret i et andet EU- eller EØS-land, når betalingstransaktionen
ikke ydes i euro eller anden EU- eller EØS-valuta.
Stk. 3. Kapitel 5-8 med undtagelse af § 67, stk. 1, nr. 2, §
72, stk. 1, nr. 2, litra e, § 72, stk. 1, nr. 5, litra f, §§ 76, 101,
102, 104 og 106, § 113, stk. 1, § 120 og § 121, stk. 1 og 3,
finder anvendelse på de dele af betalingstransaktioner, der
gennemføres i lande inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, hvor enten kun betaleren eller betalingsmod-
tagerens udbyder af betalingstjenester er etableret i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, uan-
set hvilken valuta betalingstransaktionen ydes i.
§ 5. Loven finder ikke anvendelse på følgende aktiviteter
m.v.:
1) Betalingstransaktioner, der udelukkende består i beta-
ling med kontanter direkte fra en betaler til en beta-
lingsmodtager, jf. dog § 81.
2) Betalingstransaktioner fra en betaler til en betalings-
modtager gennem en handelsagent, som har fuldmagt
fra betaleren eller betalingsmodtageren til at forhandle
eller afslutte salg eller køb af varer eller tjenesteydel-
ser på vegne af enten betaleren eller betalingsmodta-
geren.
3) Erhvervsmæssig fysisk pengetransport.
4) Betalingstransaktioner, der indebærer ikkeerhvervs-
mæssig indsamling og levering af kontanter inden for
rammerne af almennyttig virksomhed.
5) Tjenesteydelser, hvor en betalingsmodtager efter ud-
trykkelig anmodning fra en betaler foretager en kon-
tant udbetaling til denne i umiddelbar forbindelse med
gennemførelsen af en betalingstransaktion vedrørende
køb af varer eller tjenesteydelser.
6) Veksling af kontanter, uden at midlerne indestår på en
betalingskonto.
7) Betalingstransaktioner, der er baseret på papirbasere-
de check, veksler, værdikuponer, postanvisninger eller
rejsecheck.
8) Betalingstransaktioner, der gennemføres inden for
rammerne af et system til afvikling af betalinger eller
værdipapirer mellem afviklingsagenter, centrale mod-
parter, clearinginstitutter, centralbanker eller andre
deltagere i systemet og udbydere af betalingstjenester,
jf. dog § 64.
9) Betalingstransaktioner vedrørende formueforvaltning
i forbindelse med værdipapirer, herunder udbytter,
indkomster eller andre udlodninger, indfrielse eller
salg, der foretages af de i nr. 8 omhandlede juridiske
personer eller af fondsmæglere, pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter, institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer eller administrationsselskaber, som
udfører investeringsservice, eller andre enheder, der
har tilladelse til at have finansielle instrumenter i de-
pot.
10) Tjenester leveret af en udbyder af tekniske tjenester,
der understøtter udbuddet af betalingstjenester, så-
fremt udbyderen ikke på noget tidspunkt er i besiddel-
se af de midler, som skal overføres, og der ikke er tale
om tjenester omfattet af bilag 1, nr. 7 og 8, jf. dog §
122.
11) Betalingstransaktioner for egen regning mellem en
udbyder af betalingstjenester og dennes agenter eller
filialer.
12) Betalingstransaktioner og dertil knyttede tjenesteydel-
ser mellem en modervirksomhed og dennes datter-
virksomheder eller mellem dattervirksomheder af
samme modervirksomhed, såfremt den udbyder af be-
talingstjenester, der forestår transaktionen, er en virk-
somhed inden for samme koncern.
13) Tjenester, der vedrører hævning af kontanter i penge-
automater på vegne af en eller flere kortudstedere, så-
fremt udbyderen ikke er part i den rammeaftale, der er
indgået med kunden om hævning af kontanter fra en
betalingskonto, og udbyderen ikke foretager andre af
de i bilag 1 anførte betalingstjenester, jf. dog §§ 67,
68, 70, 71 og 117.
14) Betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes til at er-
hverve varer og tjenester hos udbyderen selv, eller hos
et begrænset netværk af udbydere under en forret-
ningsaftale direkte med udstederen af betalingsinstru-
mentet, jf. dog § 61 og kapitel 5-7.
15) Betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes til at er-
hverve et meget begrænset antal varer og tjenesteydel-
ser, jf. dog § 61 og kapitel 5-7.
16) Betalingsinstrumenter med specifikke sociale eller
skattemæssige formål, der er reguleret af en offentlig
myndighed og alene kan anvendes her i landet til at
erhverve bestemte varer eller tjenesteydelser fra leve-
randører, der har en forretningsaftale med udstederen,
jf. dog § 61 og kapitel 5-7.
17) Betalingstransaktioner, der gennemføres af en udby-
der af elektroniske kommunikationsnet eller kommu-
nikationstjenester på vegne af en abonnent i tillæg til
kommunikationstjenesten, jf. dog § 62, såfremt trans-
aktionen
a) opkræves over den til abonnementet tilknyttede
regning,
b) anvendes til donation til almennyttig virksomhed,
køb af billetter eller køb af digitalt indhold og
stemmebaserede tjenester og
c) ikke overstiger en værdi svarende til 50 euro eller
den samlede værdi af transaktioner for en enkelt
abonnent ikke overstiger en værdi svarende til 300
euro pr. måned.
18) Elektroniske penge på op til 3.000 kr. lagret på et in-
strument med begrænset anvendelse, hvor der ikke
kan ske genopfyldning, og hvor udstederens samlede
forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske
penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der mod-
svarer værdien af 5 mio. euro, jf. dog § 96.
2
§ 6. Loven kan ikke fraviges til skade for indehavere af
elektroniske penge eller brugere af betalingstjenester, jf. dog
stk. 2 og 3 og §§ 79 og 116.
Stk. 2. En udsteder af elektroniske penge kan aftale med
en indehaver, der ikke er en forbruger, at § 96 ikke skal fin-
de anvendelse.
Stk. 3. En udbyder af betalingstjenester kan aftale med en
bruger, der ikke er en forbruger, at kapitel 5 og § 80, § 82,
stk. 3, og §§ 97, 98, 100-102, 104, 111, 117-119 og 125 ikke
skal finde anvendelse.
Stk. 4. §§ 113 og 114 kan fraviges i alle kundeforhold
bortset fra:
1) Betalingstransaktioner i euro, hvor der ikke sker valuta-
omregning.
2) Betalingstransaktioner i danske kroner i Danmark.
3) Betalingstransaktioner, hvor der kun sker valutaomreg-
ning mellem euro og danske kroner i Danmark, og i til-
fælde af grænseoverskridende betalingstransaktioner,
når betalingstransaktionen foretages i euro.
Stk. 5. For betalingstransaktioner, der gennemføres i lande
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, må
den frist, der er fastsat i § 113, stk. 1, uanset stk. 4 ikke
overstige 4 arbejdsdage efter modtagelsestidspunktet, jf. §
109.
Definitioner
§ 7. I denne lov forstås ved:
1) Betalingstjeneste: En tjenesteydelse omfattet af bilag
1.
2) Betalingsinstitut: En juridisk person, der er meddelt
tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 9, og in-
stitutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller
EØS-land.
3) E-pengeinstitut: En juridisk person, der er meddelt til-
ladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 8, og in-
stitutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller
EØS-land.
4) Betalingstransaktion: En handling, der iværksættes af
en betaler eller på vegne af denne eller af en beta-
lingsmodtager med henblik på at indbetale, overføre
eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underlig-
gende forpligtelser mellem betaleren og betalings-
modtageren.
5) Betalingsordre: En instruktion fra en betaler eller en
betalingsmodtager til en udbyder af betalingstjenester
om at gennemføre en betalingstransaktion.
6) Elektroniske penge: En elektronisk eller magnetisk
lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod ud-
stederen, som udstedes ved modtagelse af betaling
med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner,
og som accepteres af andre end udstederen af elektro-
niske penge.
7) Udbyder: En fysisk eller juridisk person, der udbyder
betalingstjenester, og som er omfattet af § 3.
8) Udsteder: En fysisk eller juridisk person, der udsteder
elektroniske penge, og som er omfattet af § 2.
9) Kontoførende udbyder: En udbyder, som fører en be-
talingskonto for en bruger.
10) Betaler: En fysisk eller juridisk person, der er indeha-
ver af en betalingskonto, hvorfra der kan afgives eller
modtages betalingsordre, eller, hvis der ikke er nogen
betalingskonto, en fysisk eller juridisk person, der af-
giver en betalingsordre.
11) Betalingsmodtager: En fysisk eller juridisk person,
som er den tiltænkte modtager af de midler, der indgår
i en betalingstransaktion.
12) Indehaver af elektroniske penge: En fysisk eller juri-
disk person, der er ejer af elektroniske penge, og som
i kraft heraf har et krav på en udsteder af elektroniske
penge.
13) Betalingssystem: Et system til overførsel af midler
med formelle og standardiserede rutiner og fælles reg-
ler for behandling, clearing eller afvikling af beta-
lingstransaktioner.
14) Bruger: En fysisk eller juridisk person, som anvender
en betalingstjeneste enten som betaler eller som beta-
lingsmodtager eller som begge dele.
15) Forbruger: En fysisk person, der optræder med et for-
mål, der ligger uden for den pågældendes erhverv.
16) Betalingskonto: En konto oprettet i en eller flere bru-
geres navn med henblik på at gennemføre betalings-
transaktioner.
17) Midler: Sedler og mønter, indestående på en konto og
elektroniske penge.
18) Betalingsinstrument: Et personligt instrument eller et
sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og
udbyderen, og som brugeren benytter til at iværksætte
en betalingsordre.
19) Mikrobetalingsinstrument: Et betalingsinstrument, der
i henhold til en rammeaftale udelukkende vedrører
særskilte betalingstransaktioner på en værdi, der højst
modsvarer en værdi på 60 euro, eller som enten har en
beløbsgrænse på en værdi modsvarende 300 euro eller
ikke lagrer midler på mere end en værdi modsvarende
500 euro.
20) Betalingsinitieringstjeneste: En tjenesteydelse, der
iværksætter en betalingsordre efter instruktion fra en
bruger med henblik på at foretage en betalingstransak-
tion fra en betalingskonto, der udbydes af en anden
udbyder end udbyderen af betalingsinitieringstjene-
sten.
21) Kontooplysningstjeneste: En tjenesteydelse, der giver
en bruger konsolideret information om en eller flere af
dennes betalingskonti, der udbydes af en eller flere
kontoførende udbydere.
22) Pengeoverførsel: En betalingstjeneste, hvor der mod-
tages midler fra en betaler alene med det formål at
overføre et tilsvarende beløb til en betalingsmodtager
eller en anden udbyder af betalingstjenester på beta-
lingsmodtagerens vegne, uden at der oprettes en beta-
lingskonto i betalerens eller betalingsmodtagerens
navn.
23) Direkte debitering: En betalingstjeneste til debitering
af en betalers betalingskonto, hvor en betalingsmodta-
3
ger på grundlag af samtykke fra betaleren til beta-
lingsmodtageren, dennes udbyder af betalingstjenester
eller betalerens udbyder af betalingstjenester iværk-
sætter en betalingstransaktion.
24) Kontooverførsel: En betalingstjeneste, der krediterer
en betalingsmodtagers betalingskonto med en eller
flere betalingstransaktioner fra en betalers betalings-
konto til betalingsmodtagerens betalingskonto på
grundlag af instruks fra betaleren selv.
25) Indløsning af betalingstransaktioner: En udbyder af
betalingstjenester, der har indgået aftale med en beta-
lingsmodtager om modtagelse og bearbejdning af be-
talingstransaktioner med henblik på at overføre midler
til betalingsmodtageren.
26) Udstedelse af betalingsinstrumenter: En udbyder af
betalingstjenester, der indgår aftale med en betaler om
at udstede et betalingsinstrument, der kan iværksætte
og bearbejde betalerens betalingstransaktioner.
27) Arbejdsdag: En dag, hvor betalerens eller betalings-
modtagerens relevante udbyder, der er involveret i
gennemførelsen af en betalingstransaktion, holder
åbent som påkrævet for gennemførelsen af en beta-
lingstransaktion.
28) Rammeaftale: En aftale om betalingstjenester, der re-
gulerer den fremtidige udførelse af særskilte og suc-
cessive betalingstransaktioner, og som kan indeholde
forpligtelser og betingelser for oprettelse af en beta-
lingskonto.
29) Autentifikation: En procedure, der medfører, at en ud-
byder af betalingstjenester kan verificere identiteten af
brugeren eller validiteten af anvendelsen af et speci-
fikt betalingsinstrument, herunder anvendelsen af en
brugers personlige sikkerhedsforanstaltninger.
30) Stærk kundeautentifikation: En autentifikation, som er
baseret på anvendelsen af to eller flere elementer, der
er kategoriseret som viden, besiddelse og iboende
egenskab, der er uafhængige, så brud på et element ik-
ke svækker pålideligheden af de andre elementer, og
er designet på en sådan måde, at fortroligheden af au-
tentifikationsdata beskyttes.
31) Personlig sikkerhedsforanstaltning: Personaliserede
elementer, som udbyderen stiller til rådighed for bru-
geren med henblik på at foretage autentifikation.
32) Fjernbetaling: En betalingstransaktion, der er iværksat
via internettet eller en anden enhed, som kan anven-
des til fjernkommunikation.
33) Følsomme betalingsdata: Data, herunder personlige
sikkerhedsforanstaltninger, som kan anvendes til at
foretage misbrug.
34) Agent: En fysisk eller juridisk person, som handler på
vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet af beta-
lingstjenester.
35) Filial: En afdeling, som udgør en ikke selvstændig del
af et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, og som,
hvis der er tale om et betalingsinstitut, udfører beta-
lingstransaktioner på vegne af dette. Afdelinger, som
er oprettet i et andet EU- eller EØS-land end det land,
hvor betalingsinstituttet har hovedkontor, udgør til-
sammen én filial.
36) Enhed til fjernkommunikation: En enhed, som uden
samtidig fysisk tilstedeværelse af udbyderen af beta-
lingstjenester og brugeren af betalingstjenester kan
anvendes til indgåelse af en betalingstjenesteaftale.
37) Varigt medium: Et middel, som sætter brugeren i
stand til at lagre oplysninger rettet personligt til
vedkommende med mulighed for fremtidig anvendel-
se i en periode afpasset efter oplysningernes formål,
og som giver mulighed for uændret gengivelse af de
lagrede oplysninger.
38) Entydig identifikationskode: En kombination af bog-
staver, tal eller symboler, som en udbyder af beta-
lingstjenester oplyser til en bruger, og som brugeren
skal angive for utvetydigt at identificere en anden bru-
ger af betalingstjenester eller brugerens egen beta-
lingskonto med henblik på at gennemføre en beta-
lingstransaktion.
39) Betalingsvaremærke: Ethvert fysisk eller digitalt
navn, ord, tegn eller symbol eller en kombination her-
af, som kan angive den betalingskortordning, der an-
vendes til at gennemføre kortbaserede betalingstrans-
aktioner.
40) Kvalificeret andel: En direkte eller indirekte besiddel-
se af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighe-
derne eller en andel, som giver mulighed for at udøve
en betydelig indflydelse på ledelsen af et e-pengeinsti-
tut eller et betalingsinstitut.
41) Betalingsoplysninger: Personhenførbare oplysninger
om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste,
og hvad der er blevet købt med betalingstjenesten.
Kapitel 2
Tilladelse
Tilladelse til e-pengeinstitut og betalingsinstitut
§ 8. Virksomheder, der udsteder elektroniske penge, jf. §
2, stk. 1, skal have tilladelse som e-pengeinstitut, jf. dog §
50.
§ 9. Virksomheder, der udbyder betalingstjenester i hen-
hold til bilag 1, nr. 1-7, jf. § 3, stk. 1, skal have tilladelse
som betalingsinstitut, jf. dog § 51, eller e-pengeinstitut, jf.
dog § 50. En tilladelse kan begrænses til kun at vedrøre en
eller flere af de i bilag 1 nævnte betalingstjenester.
§ 10. Finanstilsynet giver tilladelse som e-pengeinstitut
eller betalingsinstitut efter §§ 8 eller 9, når følgende krav er
opfyldt:
1) Virksomheden drives i et aktieselskab, et anpartssel-
skab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en
forening med begrænset ansvar, og virksomheden har
en bestyrelse og en direktion.
2) Virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark og udøver som minimum en del af sine aktivite-
ter i Danmark.
3) Virksomheden opfylder kravene om startkapital, jf. §§
12 og 13.
4
4) Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direk-
tion opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf.
§ 30.
5) Virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 7,
nr. 40, opfylder kriterierne i § 23.
6) Virksomheden har ikke snævre forbindelser, jf. § 5,
stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, til andre
virksomheder eller personer, der vil kunne vanskelig-
gøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
7) Virksomheden har forsvarlige og effektive organisato-
riske strukturer, forretningsgange og procedurer, jf. §
25.
8) Virksomheden har tilstrækkelige procedurer, der sik-
rer, at den kan leve op til sine forpligtelser i henhold
til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask af udbytte og finansiering af terrorisme.
9) Virksomheden har truffet passende foranstaltninger
for at beskytte de midler, der tilhører brugerne af beta-
lingstjenester, jf. § 35.
10) Virksomheden vurderes at være i stand til at gennem-
føre en forsvarlig drift.
Stk. 2. En virksomhed, der søger om tilladelse til at udby-
de betalingsinitieringstjenester, jf. bilag 1, nr. 7, skal ud over
at opfylde kravene i stk. 1 have tegnet en ansvarsforsikring
eller stille anden tilsvarende garanti til dækning af krav mod
virksomheden, jf. §§ 99 og 104-106.
Stk. 3. Udøver en virksomhed, der søger om tilladelse ef-
ter § 8 eller § 9, andre aktiviteter, jf. § 18, stk. 1, nr. 4, eller
stk. 3, nr. 3, kan Finanstilsynet beslutte, at betalingstjeneste-
virksomheden skal udøves i et særskilt selskab, hvis aktivi-
teterne forringer eller skønnes at kunne forringe virksomhe-
dens soliditet eller Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn
med virksomheden.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for den i stk. 2
nævnte ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, herunder
om beregning af minimumsbeløbet.
§ 11. En ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplys-
ninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurde-
ring af, om kravene i § 10 er opfyldt. Ansøgningen skal som
minimum indeholde:
1) Oplysninger om virksomhedens retlige form med kopi
af stiftelsesdokument og vedtægter.
2) Adressen på virksomhedens hovedkontor.
3) En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel
med en oversigt over virksomhedens nuværende og
planlagte forretningsaktiviteter, herunder hvilke beta-
lingstjenester virksomheden ønsker at udbyde.
4) En forretningsplan med en budgetprognose for de 3
første regnskabsår, som viser, at ansøgeren er i stand
til at gennemføre en forsvarlig drift, og senest revide-
rede årsregnskab, såfremt et sådant er udarbejdet.
5) Oplysninger om virksomhedens organisationsstruktur,
herunder den tilsigtede brug af agenter og filialer og
kontrollen heraf og den planlagte brug af outsourcing
og deltagelse i et nationalt eller internationalt beta-
lingssystem.
6) Oplysninger om den planlagte grænseoverskridende
virksomhed og etablering i et andet EU- eller EØS-
land.
7) Dokumentation for, at virksomheden råder over den
krævede startkapital, jf. § 10, stk. 1, nr. 3.
8) Oplysninger til brug for vurderingen af, om bestyrel-
sesmedlemmer og direktører opfylder kravene om eg-
nethed og hæderlighed i henhold til § 30.
9) Oplysninger om identiteten af personer, der ejer kvali-
ficerede andele i virksomheden, størrelsen af deres an-
del og dokumentation for deres egnethed under hen-
syn til nødvendigheden af at sikre en fornuftig og for-
svarlig forvaltning af instituttet, jf. kriterierne i § 23.
10) Oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for
at beskytte de midler, som tilhører brugerne, jf. § 35.
11) Virksomhedens forretningsgange og interne kontrol-
mekanismer, herunder administrative, risikostyrings-
mæssige og regnskabsmæssige procedurer, jf. § 25.
12) Virksomhedens forretningsgange for håndtering og
opfølgning på sikkerhedshændelser og sikkerhedsrela-
terede kundeklager, herunder procedurer for indberet-
ning af sikkerhedshændelser, jf. § 127.
13) De interne kontrolforanstaltninger, som virksomheden
har indført for at opfylde forpligtelserne i henhold til
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
af udbytte og finansiering af terrorisme og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/847/EU
af 25. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes
ved pengeoverførsler.
14) Virksomhedens forretningsgange og procedurer til at
sikre lagring, overvågning, sporing og begrænsning af
adgang til følsomme betalingsdata.
15) Virksomhedens beredskabsplan, herunder en klar be-
skrivelse af de kritiske funktioner, effektive bered-
skabsplaner og procedurer til regelmæssigt at teste og
evaluere, om sådanne planer er tilstrækkelige.
16) De principper og definitioner, som virksomheden an-
vender til at indsamle statistiske data om drift og mis-
brug, jf. § 127, stk. 3.
17) Virksomhedens sikkerhedspolitik, en detaljeret risiko-
vurdering i tilknytning til de betalingstjenester, som
virksomheden påtænker at udbyde, og en beskrivelse
af de foranstaltninger, som virksomheden har foreta-
get for at imødegå de identificerede risici, herunder
svig og misbrug af følsomme betalingsdata og person-
oplysninger. Beskrivelsen af foranstaltningerne skal
indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden
sikrer et højt niveau af teknisk sikkerhed og databe-
skyttelse, herunder vedrørende de software- og it-sy-
stemer, der anvendes af ansøgeren eller de virksomhe-
der, som ansøgeren outsourcer alle eller dele af sine
aktiviteter til.
18) Oplysninger om virksomhedens revisor.
Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1, nr. 5, 10, 11 og 12, skal
endvidere indeholde en beskrivelse af de organisatoriske og
revisionsmæssige foranstaltninger, som virksomheden har
truffet for at beskytte brugernes interesser og sikre kontinui-
5
tet i forbindelse med udstedelsen af elektroniske penge eller
udførelsen af betalingstjenester.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.
Startkapital
§ 12. En virksomhed, der søger om tilladelse som e-pen-
geinstitut eller betalingsinstitut, skal på tidspunktet for an-
søgningen have en startkapital som anført i stk. 2-4.
Stk. 2. En virksomhed, der søger om tilladelse som e-pen-
geinstitut efter § 8, skal have en startkapital, der mindst ud-
gør et beløb svarende til 350.000 euro.
Stk. 3. En virksomhed, der søger om tilladelse som beta-
lingsinstitut efter § 9, og som udbyder en eller flere beta-
lingstjenester, som er nævnt i bilag 1, nr. 1-5, skal have en
startkapital, der mindst udgør et beløb svarende til 125.000
euro.
Stk. 4. En virksomhed, der søger om tilladelse som beta-
lingsinstitut efter § 9, og som udbyder betalingstjenester,
som er nævnt i bilag 1, nr. 6, skal have en startkapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 20.000 euro.
Stk. 5. En virksomhed, der søger om tilladelse som beta-
lingsinstitut efter § 9, og som udbyder betalingstjenester,
som er nævnt i bilag 1, nr. 7, skal have en startkapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 50.000 euro.
§ 13. Startkapitalen består af
1) indbetalt aktie-, anparts- og andelskapital,
2) overkurs ved emission i forbindelse med de i nr. 1
nævnte instrumenter,
3) overført resultat,
4) akkumuleret anden totalindkomst og
5) andre reserver.
Finanstilsynets register
§ 14. Finanstilsynet opretter et offentligt register over
1) virksomheder, der har fået tilladelse som e-pengeinsti-
tut efter § 8 eller betalingsinstitut efter § 9,
2) virksomheder, der har fået begrænset tilladelse til at
udstede elektroniske penge eller udbyde betalingstjene-
ster efter §§ 50 eller 51,
3) agenter af betalingsinstitutter,
4) filialer af e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, så-
fremt disse udsteder elektroniske penge eller udbyder
betalingstjenester i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og
5) virksomheder, der er omfattet af undtagelserne i § 7, nr.
14-17, og som er anmeldt i henhold til §§ 61 og 62.
Stk. 2. Registeret skal indeholde oplysninger om de beta-
lingstjenester, som virksomhederne omfattet af stk. 1 udby-
der.
Meddelelse af beslutning
§ 15. Senest 3 måneder efter modtagelse af en ansøgning
om tilladelse, jf. § 11, eller hvis ansøgningen er ufuldstæn-
dig efter modtagelse af de oplysninger, der er nødvendige
for at træffe afgørelse, underretter Finanstilsynet ansøgeren
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Opbevarings- og underretningspligt
§ 16. Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut er forpligtet
til at underrette Finanstilsynet, hvis der sker ændringer i for-
hold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og
lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Underretning skal
ske på forhånd, hvis ændringen må betragtes som væsentlig.
I andre tilfælde skal underretning finde sted snarest muligt.
§ 17. Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut er forpligtet
til at opbevare oplysninger, der er relevante i forbindelse
med betalingsinstituttets tilladelse, i mindst 5 år.
Andre aktiviteter
§ 18. E-pengeinstitutter kan ud over at udstede elektroni-
ske penge udøve følgende andre aktiviteter:
1) Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessori-
ske tjenester.
2) Udbud af betalingstjenester omfattet af bilag 1.
3) Drift af betalingssystemer, jf. dog § 63.
4) Andre forretningsaktiviteter end de i nr. 1-3 nævnte,
dog med de begrænsninger, der følger af denne lov.
Stk. 2. De bestemmelser i denne lov, der gælder for udbud
af betalingstjenester, finder tillige anvendelse for e-pengein-
stitutter, når de udbyder betalingstjenester, som ikke er nært
knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.
Stk. 3. Betalingsinstitutter kan ud over at udbyde de beta-
lingstjenester, der er omfattet af instituttets tilladelse, udøve
følgende andre aktiviteter:
1) Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessori-
ske tjenester.
2) Drift af betalingssystemer, jf. dog § 63.
3) Andre forretningsaktiviteter end betalingstjenester.
Ydelse af kredit, forbud mod indlån og renter og
betalingskonti
§ 19. E-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset
tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, må ikke
yde kredit af midler, der er modtaget fra indehavere af elek-
troniske penge.
Stk. 2. E-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset
tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, må ikke
erhvervsmæssigt tage imod indlån eller andre tilbagebeta-
lingspligtige midler. De midler, som udstederen af elektroni-
ske penge modtager fra en indehaver, skal uden ugrundet
ophold veksles til elektroniske penge og stilles til rådighed
for denne.
Stk. 3. Udstedere af elektroniske penge må ikke tilskrive
renter el.lign. af beløb, som er vekslet til elektroniske penge.
Stk. 4. E-pengeinstitutter og virksomheder med begrænset
tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50, må kun
yde kredit i forbindelse med udbud af betalingstjenester, der
ikke er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, hvis kravene i § 20,
stk. 4, nr. 1-4, er opfyldt.
6
§ 20. Betalingsinstitutter og virksomheder med begrænset
tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 51, må kun
føre betalingskonti, der udelukkende anvendes til betalings-
transaktioner.
Stk. 2. Betalingsinstitutter og virksomheder med begræn-
set tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 51, må ik-
ke erhvervsmæssigt tage imod indlån eller andre tilbagebe-
talingspligtige midler.
Stk. 3. Midler, som betalingsinstitutter og virksomheder
med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf.
§ 51, modtager fra brugere af betalingstjenester med henblik
på udbud af betalingstjenester, må ikke betragtes som indlån
eller andre tilbagebetalingspligtige midler eller elektroniske
penge.
Stk. 4. Betalingsinstitutter og virksomheder med begræn-
set tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 51, der har
tilladelse til at udbyde tjenester omfattet af bilag 1, nr. 4 el-
ler 5, må kun yde kredit i forbindelse med disse tjenester,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Kreditten skal være accessorisk til betalingstjenesten
og må udelukkende ydes i tilknytning til gennemførel-
sen af betalingstransaktionen.
2) Kredit, der ydes i forbindelse med grænseoverskriden-
de betalingstjenester, skal kræves tilbagebetalt inden
for et tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder.
3) Kreditten må ikke ydes med brug af midler, som er
modtaget med henblik på at gennemføre en betalings-
transaktion.
4) Betalingsinstituttets basiskapital skal til enhver tid have
en passende størrelse i forhold til den samlede kredit,
der ydes.
Ejerforhold
§ 21. En fysisk eller juridisk person eller fysiske og juri-
diske personer, som handler i forståelse med hinanden, og
som påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalifi-
ceret andel, jf. § 7, nr. 40, i et e-pengeinstitut eller et beta-
lingsinstitut, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om god-
kendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder
ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at
denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en græn-
se på henholdsvis 20 pct., 30 pct. eller 50 pct. af selskabska-
pitalen eller stemmerettighederne, eller som medfører, at et
e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut bliver en dattervirk-
somhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 2
arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsva-
rende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige
bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og
modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt an-
søgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at fo-
retage den i § 23 nævnte vurdering. Samtidig med bekræf-
telsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter
Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor
vurderingsperioden udløber.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vur-
deringsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er
nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skrift-
ligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes
vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for an-
modningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan
dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurde-
ringsperioden som nævnt i stk. 4 med op til 10 arbejdsdage,
såfremt
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfat-
tet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, eller
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk per-
son, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§
8 og 9 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om
værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark,
i et andet land inden for den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendel-
se af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes
og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutnin-
gen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperio-
den. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om
at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperio-
den skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte
erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhver-
velse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gen-
nemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan
frist.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en er-
hvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
§ 22. En fysisk eller juridisk person eller fysiske og juri-
diske personer, som handler i forståelse med hinanden, og
som påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalifice-
ret andel, jf. § 7, nr. 40, eller formindske en kvalificeret an-
del i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut således, at af-
hændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 30
pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighe-
derne ikke længere er nået, eller bevirker, at e-pengeinstitut-
tet eller betalingsinstituttet ophører med at være vedkom-
mendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Fi-
nanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den på-
tænkte fremtidige kapitalandel.
§ 23. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering
af en ansøgning modtaget efter § 21, stk. 1, sikre hensynet
til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed,
hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere
ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsyn-
lige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs
egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i
forhold til følgende kriterier:
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
7
2) Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer,
der efter erhvervelsen vil lede e-pengeinstituttet eller
betalingsinstituttet.
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i
forhold til arten af de forretninger, der drives eller på-
tænkes drevet i e-pengeinstituttet eller betalingsinstitut-
tet, hvori erhvervelsen påtænkes.
4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene
i lovgivningen, navnlig om den koncern, som virksom-
heden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur,
der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og
en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kom-
petente myndigheder og at fastslå, hvordan ansvaret
skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er
grund til at formode, at hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggen-
de foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan-
siering af terrorisme, vil ske.
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godken-
delse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kri-
terierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den
påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig
forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de af den på-
tænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets
vurdering ikke er fyldestgørende.
§ 24. Opfylder kapitalejere, der er i besiddelse af en af de
i § 21, stk. 1, omhandlede andele i et e-pengeinstitut eller
betalingsinstitut, ikke kravene i § 23, stk. 1, kan Finanstilsy-
net ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende
ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge be-
stemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er
knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske perso-
ner, som ikke overholder forpligtelsen i § 21, stk. 1, til for-
udgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tilde-
les igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende
erhvervelsen.
Stk. 3. Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapi-
talandele som omhandlet i § 21, stk. 1, uanset at Finanstilsy-
net har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalan-
dele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet dis-
se kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør
af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af
den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberetti-
gede kapital.
Ledelse og indretning af virksomheden
§ 25. Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut skal have
effektive former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret gen-
nemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder
en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitets-
områder,
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvå-
ge og rapportere om de risici, instituttet er eller kan bli-
ve udsat for,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennem-
førelse af dets virksomhed, og til at anvende ressour-
cerne hensigtsmæssigt,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i
forbindelse med håndtering og forebyggelse af interes-
sekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på
it-området.
§ 26. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have
en ordning, jf. dog stk. 3, hvor virksomhedens ansatte gen-
nem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indbe-
rette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne
lov, regler fastsat i medfør heraf eller bestemmelser inde-
holdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder
af loven, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør
af de regler, der fremgår af § 130, begået af virksomheden,
herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virk-
somheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages
anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres gennem en kollek-
tiv overenskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for virksomheder,
som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter at
virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fritage for kra-
vet i stk. 1.
§ 27. Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut må ikke ud-
sætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksom-
hedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne
lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt
i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af lo-
ven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet
eller til en ordning i virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtræ-
delse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstem-
melse med principperne i lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sa-
gens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for den ansatte.
§ 28. Bestyrelsen i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut
skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
§ 29. I e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har
finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller
8
derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrel-
sen gøre følgende, jf. dog stk. 2-4:
1) Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede
køn i bestyrelsen.
2) Udarbejde en politik for at øge andelen af det underre-
præsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveau-
er.
Stk. 2. For moderselskaber, der udarbejder koncernregn-
skab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbej-
des en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.
Stk. 3. Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan und-
lade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis
moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for
den samlede koncern.
Stk. 4. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det
seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbej-
dere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen
af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesni-
veauer, jf. stk. 1, nr. 2.
Egnethed og hæderlighed
§ 30. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et e-
pengeinstitut eller betalingsinstitut
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne ud-
vise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-
hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring og
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et e-
pengeinstitut eller betalingsinstitut skal meddele Finanstilsy-
net oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse
med indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som
nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, hvis forholdene efterfølgende æn-
dres.
Basiskapital
§ 31. Et e-pengeinstitut skal til enhver tid som minimum
have en basiskapital, som svarer til det højeste af følgende
beløb, jf. dog stk. 4:
1) Startkapitalen, jf. § 12.
2) Et beløb, som svarer til 2 pct. af de gennemsnitlige
udestående elektroniske penge.
Stk. 2. Hvis e-pengeinstituttet udbyder betalingstjenester
omfattet af bilag 1, som ikke er nært tilknyttede accessoriske
tjenester til udstedelse af elektroniske penge, skal der ved
beregningen af beløb i henhold til stk. 1, nr. 2, tillægges et
beløb, som beregnes i overensstemmelse med § 32, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2. Ved beregningen finder § 32, stk. 3-5, og
regler i medfør heraf tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Gennemsnittet af udestående elektroniske penge,
jf. stk. 1, nr. 2, beregnes som de samlede krav på udstede-
ren, der hidrører fra udestående elektroniske penge, opgjort
på baggrund af det daglige udestående ved udgangen af hver
dag i de foregående 6 måneder. Opgørelsen foretages den
første dag i hver måned. Hvis virksomheden ikke har gen-
nemført 6 måneders drift på datoen for beregningen, anven-
des de eventuelt gennemførte måneder med drift og virk-
somhedens estimater for de gennemsnitlige udestående elek-
troniske penge for det kommende år som grundlag for be-
regningen.
Stk. 4. Ved beregning i henhold til stk. 1, nr. 2, kan Fi-
nanstilsynet ud fra en risikovurdering af det enkelte e-pen-
geinstitut beslutte, at instituttets basiskapital skal være op til
20 pct. højere og indtil 20 pct. lavere end det beløb, der
fremkommer ved anvendelse af den anviste beregningsme-
tode.
Stk. 5. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med §
33.
§ 32. Et betalingsinstitut, som udbyder tjenester omfattet
af bilag 1, nr. 1-6, skal til enhver tid som minimum have en
basiskapital, som svarer til det højeste af følgende beløb:
1) Startkapitalen, jf. § 12.
2) Det beløb, som fremkommer efter beregning i henhold
til en af de tre metoder, der er beskrevet i bilag 2, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2. Et betalingsinstitut, som kun udbyder tjenester om-
fattet af bilag 1, nr. 7, skal til enhver tid som minimum have
en basiskapital, som svarer til startkapitalen, jf. § 12.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anven-
delse af de beregningsmetoder, som er beskrevet i bilag 2,
herunder hvilke af disse beregningsmetoder det enkelte be-
talingsinstitut skal anvende ved opgørelsen af kapitalkravet i
henhold til stk. 1, nr. 2. Der skal herved tages hensyn til den
type af betalingstjenester, som udbydes, og omfanget heraf.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud fra en risikovurdering af det
enkelte betalingsinstitut beslutte, at instituttets basiskapital
skal være op til 20 pct. højere eller 20 pct. lavere end det be-
løb, der fremkommer ved anvendelse af den anviste bereg-
ningsmetode.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelse af
kapitalkrav, hvor betalingsinstituttet indgår i en koncern.
§ 33. Basiskapitalen for e-pengeinstitutter og betalingsin-
stitutter består af kernekapitalen som defineret i overens-
stemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
tillagt den supplerende kapital med fradrag som defineret i
overensstemmelse med artikel 71 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kernekapitalen skal bestå af minimum 75 pct.
egentlig kernekapital. Den supplerende kapital må maksi-
malt udgøre en tredjedel af kernekapitalen.
9
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af
basiskapitalen, herunder kernekapital, hybrid kernekapital
og supplerende kapital.
Regnskaber og lovpligtig revision
§ 34. Årsregnskabsloven finder anvendelse på e-pengein-
stitutter og betalingsinstitutter, medmindre andet følger af
stk. 2-9.
Stk. 2. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Første regn-
skabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum
end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. E-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet skal ved
udløbet af hvert halvår foretage regnskabsindberetning til
Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejled-
ninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetningerne
skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.
Stk. 4. Årsrapporten skal revideres af e-pengeinstituttets
eller betalingsinstituttets eksterne revisor. E-pengeinstitut-
tets eller betalingsinstituttets revisor eller revisorer skal væ-
re godkendte i henhold til lov om godkendte revisorer og re-
visionsvirksomheder.
Stk. 5. Revisorer i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut
skal tillige være revisorer i betalingsinstituttets dattervirk-
somheder. Det gælder dog ikke modervirksomheder og dat-
tervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 6. Revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplys-
ninger om forhold, der er af afgørende betydning for insti-
tuttets fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne
måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor
i virksomheder, som betalingsinstituttet har snævre forbin-
delser med.
Stk. 7. Udøver et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut an-
dre aktiviteter som omhandlet i § 18, skal instituttet samtidig
med årsrapporten indsende særskilte regnskabsoplysninger
for henholdsvis betalingstjenester og andre aktiviteter.
Regnskabsoplysningerne skal være ledsaget af en revisions-
erklæring udarbejdet af instituttets revisorer.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
kravet i stk. 2, 1. pkt.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om revi-
sionens gennemførelse i et e-pengeinstitut eller betalingsin-
stitut og om udarbejdelse af særskilte regnskabsoplysninger
og revisionserklæring, jf. stk. 7.
Sikring af midler
§ 35. E-pengeinstitutter, der udøver andre aktiviteter, som
er nævnt i § 18, stk. 1, skal sikre de midler, der er modtaget
fra brugerne af betalingstjenester eller modtaget gennem en
anden udbyder af betalingstjenester som led i gennemførel-
sen af en betalingstransaktion.
Stk. 2. Betalingsinstitutter, der udfører betalingstjenester
omfattet af bilag 1, nr. 1-6, skal sikre de midler, der er mod-
taget fra brugerne af betalingstjenester eller modtaget gen-
nem en anden udbyder af betalingstjenester som led i gen-
nemførelsen af en betalingstransaktion.
Stk. 3. Midler, der ved afslutningen af den arbejdsdag,
som følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, endnu
ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller overført til en
anden udbyder af betalingstjenester, skal senest på dette
tidspunkt indsættes på en særskilt konto i et kreditinstitut el-
ler investeres i sikre, likvide aktiver med lav risiko, jf. dog
stk. 4. Midlerne må herved ikke kunne gøres til genstand for
retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer.
Stk. 4. Instituttet kan i stedet for den fremgangsmåde, der
er beskrevet i stk. 3, vælge at stille garanti fra et forsikrings-
selskab eller et kreditinstitut, der ikke tilhører samme kon-
cern som instituttet. Garantien skal stilles til sikkerhed for
de berettigede betalingsmodtagere i henhold til endnu ikke
effektuerede betalingstjenester, og garantien skal omfatte et-
hvert beløb, som ellers skulle være indsat på særskilt konto
eller investeret i sikre, likvide aktiver med lav risiko i hen-
hold til stk. 3.
Stk. 5. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der er
forpligtet til at sikre midler, der er modtaget fra brugerne, jf.
stk. 1 og 2, hvor en del af midlerne skal anvendes til fremti-
dige betalingstransaktioner, og hvor den resterende del skal
anvendes til ikkebetalingsrelaterede tjenester, skal sikre den
del af midlerne, som skal anvendes til fremtidige betalings-
transaktioner, jf. stk. 3 eller 4.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
sikring af midler i henhold til stk. 1-4.
Anvendelse af agenter
§ 36. Hvis et betalingsinstitut har til hensigt at udbyde be-
talingstjenester gennem en eller flere agenter, skal Finanstil-
synet forinden have meddelelse herom.
Stk. 2. Meddelelsen i stk. 1 skal indeholde
1) navn og adresse på agenten,
2) hvilken betalingstjeneste, jf. bilag 1, agenten skal udfø-
re for betalingsinstituttet,
3) agentens unikke identifikationskode, hvis agenten har
en sådan,
4) en beskrivelse af, hvordan agenten vil opfylde forplig-
telserne i henhold til lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af ter-
rorisme, og
5) oplysninger om identiteten på ledelsesansvarlige for
agenten og dokumentation for, at disse opfylder krave-
ne i § 30.
§ 37. Finanstilsynet skal inden for 2 måneder efter modta-
gelsen af meddelelsen efter § 36 registrere agenten i henhold
til § 14, hvis de forelagte oplysninger efter Finanstilsynets
opfattelse er fyldestgørende. Er dette ikke tilfældet, kan Fi-
nanstilsynet afvise at registrere agenten. Betalingsinstituttet
kan herefter ikke anvende den pågældende agent i forbindel-
se med udbud af betalingstjenester.
§ 38. Betalingsinstitutter, der anvender agenter, har det
fulde ansvar for opfyldelse af lovens bestemmelser og skal
træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring heraf. Beta-
lingsinstituttet hæfter for erstatningskrav, som brugere af be-
talingstjenester opnår mod agenter, der handler i strid med
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Betalingsinstituttet skal sikre, at en agent, der
handler på instituttets vegne, informerer brugerne af beta-
10
lingstjenester om, at denne er agent for det danske betalings-
institut.
Outsourcing
§ 39. Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut må kun out-
source væsentlige driftsmæssige funktioner, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) Instituttet har underrettet Finanstilsynet om outsourcin-
gen.
2) Outsourcingen forringer ikke i væsentlig grad kvalite-
ten af instituttets interne kontrol eller Finanstilsynets
mulighed for at overvåge, om instituttet opfylder alle
forpligtelserne i denne lov.
3) Outsourcingen medfører ikke, at den daglige ledelse
delegerer sit ansvar.
4) Instituttets forhold til og forpligtelser over for sine bru-
gere i henhold til denne lov ændres ikke.
5) De betingelser, som instituttet skal opfylde for at blive
meddelt tilladelse og bevare denne i henhold til denne
lov, opfyldes fortsat.
6) Ingen af de betingelser, som lå til grund for meddelel-
sen af tilladelsen, må ophæves eller ændres.
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at institut-
tets outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Fi-
nanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrak-
ten eller dennes parter ikke opfylder betingelserne fastsat i
stk. 1.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler ved-
rørende e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters outsour-
cing af væsentlige driftsmæssige funktioner, jf. stk. 1.
§ 40. Institutter, der outsourcer driftsmæssige funktioner
til tredjemand, har det fulde ansvar for opfyldelse af lovens
bestemmelser og skal træffe de nødvendige foranstaltninger
til sikring heraf. Instituttet hæfter for erstatningskrav, som
brugere af betalingstjenester opnår mod tredjemand, jf. 1.
pkt., der handler i strid med denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf.
§ 41. Hvis den enhed, som instituttet outsourcer drifts-
mæssige funktioner til, har hjemsted i et andet EU- eller
EØS-land, underretter Finanstilsynet tilsynsmyndigheden i
det pågældende land herom.
God skik
§ 42. Virksomheder, der udbyder betalingstjenester, skal
drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om redelig forretningsskik og god praksis for virksomheder,
der udbyder betalingstjenester.
Danske institutters virksomhed i et andet EU- eller EØS-
land
§ 43. Betalingsinstitutter, der er meddelt tilladelse her i
landet, og som ønsker at udbyde grænseoverskridende beta-
lingstjenester, etablere en filial eller udbyde sine tjenester
gennem en agent i et andet EU- eller EØS-land, skal forin-
den ansøge Finanstilsynet herom.
Stk. 2. Ønsker betalingsinstituttet at udbyde grænseover-
skridende betalingstjenester, skal ansøgningen, jf. stk. 1, in-
deholde oplysninger om
1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,
2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester
i, og
3) de betalingstjenester, jf. bilag 1, som instituttet ønsker
at udbyde.
Stk. 3. Ønsker betalingsinstituttet at udbyde betalingstje-
nester ved etablering af en filial, skal ansøgningen, jf. stk. 1,
indeholde oplysninger om
1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,
2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester
i,
3) de betalingstjenester, jf. bilag 1, som instituttet ønsker
at udbyde,
4) beskrivelse af instituttets forretningsgange og interne
kontrolforanstaltninger, jf. § 11, stk. 1, nr. 13, og
5) beskrivelse af instituttets forretningsplan, forretnings-
gange og interne kontrolmekanismer, jf. § 11, stk. 1, nr.
4 og 11.
Stk. 4. Ønsker instituttet at udbyde betalingstjenester gen-
nem en agent, skal ansøgningen, jf. stk. 1, indeholde oplys-
ninger om
1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,
2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester
i,
3) de betalingstjenester, jf. bilag 1, som instituttet ønsker
at udbyde, og
4) agenten, jf. § 36, stk. 2.
Stk. 5. Ud over oplysningerne omfattet af stk. 2-4 skal et
betalingsinstitut meddele Finanstilsynet, fra hvilken dato in-
stituttet påtænker at påbegynde udbuddet af den grænse-
overskridende betalingstjeneste.
Stk. 6. Finanstilsynet skal videresende de i stk. 1-5 nævnte
oplysninger og en erklæring om, at de planlagte aktiviteter
er omfattet af betalingsinstituttets tilladelse, til tilsynsmyn-
digheden i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af
ansøgningen.
Stk. 7. Senest 3 måneder efter modtagelsen af den i stk. 1
nævnte ansøgning skal Finanstilsynet meddele instituttet,
om ansøgningen kan imødekommes. Finanstilsynet skal ind-
drage værtlandets bemærkninger til ansøgningen i sin vurde-
ring. Meddeler værtslandets myndigheder, at den har rimelig
grund til at formode, at den påtænkte filialetablering eller
samarbejdet med den pågældende agent vil øge risikoen for
overtrædelse af værtslandets regler om forebyggelse af hvid-
vask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan Finanstil-
synet afvise at registrere filialen eller agenten eller annullere
registreringen af filialen eller agenten, hvis registrering alle-
rede har fundet sted. Betalingsinstituttet kan herefter ikke
anvende den pågældende filial eller agent i forbindelse med
udbud af betalingstjenester.
Stk. 8. Har værtslandets kompetente tilsynsmyndighed
indbragt sagen, jf. stk. 7, for Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i overens-
11
stemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed. I det tilfælde finder fristen på 3 måneder, jf.
stk. 7, ikke anvendelse.
Stk. 9. Godkender Finanstilsynet betalingsinstituttets an-
søgning, skal betalingsinstituttet opføres i registeret over
virksomheder med tilladelse efter denne lov, jf. § 14. Virk-
somheden kan herefter påbegynde sine grænseoverskridende
aktiviteter.
Stk. 10. Betalingsinstituttet skal sikre, at en agent eller fi-
lial, der handler på instituttets vegne, informerer brugerne af
betalingstjenester om, at denne er agent eller filial for beta-
lingsinstituttet.
Stk. 11. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet og formatet af ansøgningen, jf. stk. 1-7.
§ 44. Betalingsinstitutter skal snarest muligt meddele Fi-
nanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de
oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til
grund for beslutningen i henhold til § 43. Underretningen
skal ske på forhånd, hvis ændringen må betragtes som væ-
sentlig.
§ 45. E-pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse her i
landet, og som ønsker at udstede elektroniske penge grænse-
overskridende, at distribuere og indløse elektroniske penge
via fysiske eller juridiske personer, der handler på e-penge-
instituttets vegne, eller at etablere en filial i et andet EU- el-
ler EØS-land, skal forinden ansøge Finanstilsynet herom.
Stk. 2. Ønsker e-pengeinstituttet at udstede elektroniske
penge grænseoverskridende, skal ansøgningen, jf. stk. 1, in-
deholde oplysninger om
1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer og
2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester
i.
Stk. 3. Ønsker e-pengeinstituttet at udstede elektroniske
penge ved etablering af en filial, skal ansøgningen, jf. stk. 1,
indeholde oplysninger om
1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,
2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester
i,
3) beskrivelse af instituttets forretningsgange og interne
kontrolforanstaltninger, jf. § 11, stk. 1, nr. 13, og
4) beskrivelse af instituttets forretningsplan, forretnings-
gange og interne kontrolmekanismer, jf. § 11, stk. 1, nr.
4 og 11.
Stk. 4. Ønsker e-pengeinstituttet at distribuere og indløse
elektroniske penge via fysiske eller juridiske personer, der
handler på e-pengeinstituttets vegne, skal ansøgningen, jf.
stk. 1, indeholde oplysninger om
1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,
2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester
i, og
3) den fysiske eller juridiske person, der distribuerer og
indløser de elektroniske penge, jf. § 36, stk. 2.
Stk. 5. Udbyder et e-pengeinstitut betalingstjenester, jf. §
18, stk. 1, nr. 2, og ønsker e-pengeinstituttet at udbyde
grænseoverskridende betalingstjenester, etablere en filial el-
ler udbyde sine tjenester gennem en agent i et andet EU- el-
ler EØS-land, skal instituttet forinden ansøge Finanstilsynet
herom i overensstemmelse med § 43.
Stk. 6. Ud over oplysningerne omfattet af stk. 2-4 skal et
e-pengeinstitut meddele Finanstilsynet, fra hvilken dato in-
stituttet påtænker at påbegynde at udstede elektroniske pen-
ge grænseoverskridende.
Stk. 7. Finanstilsynet skal videresende de i stk. 1-4 nævnte
oplysninger og en erklæring om, at de planlagte aktiviteter
er omfattet af e-pengeinstituttets tilladelse, til tilsynsmyn-
digheden i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af
ansøgningen.
Stk. 8. Senest 3 måneder efter modtagelsen af den i stk. 1
nævnte ansøgning skal Finanstilsynet meddele instituttet,
om ansøgningen kan imødekommes. Finanstilsynet skal ind-
drage værtslandets bemærkninger til ansøgningen i sin vur-
dering. Meddeler værtslandets myndigheder, at der er rime-
lig grund til at formode, at den påtænkte filialetablering eller
samarbejdet med den pågældende fysiske eller juridiske per-
son om distribution og indløsning af elektroniske penge vil
øge risikoen for overtrædelse af værtslandets regler om fore-
byggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, kan Finanstilsynet afvise at registrere filialen eller den
fysiske eller juridiske person, der distribuerer eller indløser
elektroniske penge på vegne af instituttet, eller at annullere
registreringen, hvis registrering allerede har fundet sted. E-
pengeinstituttet kan herefter ikke anvende den pågældende
filial eller den pågældende fysiske eller juridiske person til
at distribuere eller indløse elektroniske penge på vegne af
instituttet.
Stk. 9. Har værtslandets kompetente tilsynsmyndighed
indbragt sagen, jf. stk. 8, for Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i overens-
stemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed. I det tilfælde finder fristen på 3 måneder, jf.
stk. 8, ikke anvendelse.
Stk. 10. Godkender Finanstilsynet e-pengeinstituttets an-
søgning, skal e-pengeinstituttet opføres i registeret over
virksomheder med tilladelse efter denne lov, jf. § 14. Insti-
tuttet kan herefter påbegynde sine grænseoverskridende ak-
tiviteter.
Stk. 11. E-pengeinstituttet skal sikre, at en filial eller en
anden fysisk eller juridisk person, der distribuerer eller ind-
løser elektroniske penge på instituttets vegne, informerer
brugerne af e-penge om dette.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indholdet og formatet af ansøgningen, jf. stk. 1-8.
Udenlandske betalingsinstitutter, der er meddelt tilladelse i
et andet EU- eller EØS-land
§ 46. Et udenlandsk betalingsinstitut, der er meddelt tilla-
delse i et andet EU- eller EØS-land, kan begynde at udbyde
betalingstjenester her i landet ved udbud af grænseoverskri-
dende betalingstjenester, ved etablering af en filial eller gen-
nem en agent, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse
herom fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet.
Stk. 2. Har Finanstilsynet rimelig grund til at formode, at
oprettelsen af en filial eller agent her i landet vil øge risiko-
en for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger
12
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller
de regler, der er udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynet
meddele hjemlandets tilsynsmyndighed dette senest 1 må-
ned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse.
Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet på den baggrund af-
viser at registrere filialen eller agenten eller annullerer regi-
streringen af filialen eller agenten, hvis registrering allerede
har fundet sted, kan agenten eller filialen herefter ikke udby-
de betalingstjenester her i landet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan indbringe sagen for Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed, hvis hjemlandets tilsyns-
myndighed registrerer agenten eller filialen, til trods for at
Finanstilsynet har rimelig grund til at formode, at oprettel-
sen af en filial eller agent her i landet vil øge risikoen for
overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller de
regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 4. En filial eller agent skal oplyse brugerne af beta-
lingstjenesten om, at denne er en filial af eller agent for det
udenlandske betalingsinstitut.
§ 47. Et udenlandsk e-pengeinstitut, der er meddelt tilla-
delse i et andet EU- eller EØS-land, kan begynde at udstede
elektroniske penge her i landet ved udstedelse af elektroni-
ske penge grænseoverskridende, ved etablering af en filial
eller via fysiske eller juridiske personer, der distribuerer og
indløser elektroniske penge på e-pengeinstituttets vegne, når
Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsyns-
myndigheden i hjemlandet.
Stk. 2. Et udenlandsk e-pengeinstitut, der er meddelt tilla-
delse i et andet EU- eller EØS-land, som udbyder betalings-
tjenester i overensstemmelse med § 18, stk. 1, nr. 2, kan ud-
byde disse betalingstjenester her i landet ved udbud af græn-
seoverskridende betalingstjenester, ved etablering af en filial
eller gennem en agent, når dette gøres i overensstemmelse
med § 46.
Stk. 3. Har Finanstilsynet rimelig grund til at formode, at
oprettelsen af en filial eller den fysiske eller juridiske per-
son, der distribuerer og indløser elektroniske penge på e-
pengeinstituttets vegne, her i landet vil øge risikoen for
overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller de
regler, der er udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynet
meddele hjemlandets tilsynsmyndighed dette senest 1 må-
ned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse.
Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet på den baggrund af-
viser at registrere filialen eller den fysiske eller juridiske
person eller annullerer registreringen, hvis registrering alle-
rede har fundet sted, kan agenten eller den fysiske eller juri-
diske person herefter ikke udstede, distribuere eller indløse
elektroniske penge her i landet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indbringe sagen for Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed, hvis hjemlandets tilsyns-
myndighed registrerer agenten eller den fysiske eller juridi-
ske person, til trods for at Finanstilsynet har rimelig grund
til at formode, at oprettelsen her i landet vil øge risikoen for
overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller de
regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 5. En filial eller fysiske eller juridiske personer, der
udsteder, distribuerer eller indløser elektroniske penge på e-
pengeinstituttets vegne, skal oplyse brugerne af de elektroni-
ske penge om, at denne udsteder, distribuerer eller indløser
elektroniske penge på vegne af det udenlandske betalingsin-
stitut.
§ 48. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at udbydere
af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, der
er registreret i et andet EU- eller EØS-land, og som er etab-
leret her i landet på anden måde end ved en filial, har pligt
til at udpege en person med ansvar for at sikre, at virksom-
heden eller personen overholder reglerne i denne lovs kapi-
tel 5-8.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at personen
skal have tilstedeværelse her i landet, og hvilke funktioner
den pågældende person skal udføre på vegne af virksomhe-
den.
§ 49. Finanstilsynet kan pålægge et e-pengeinstitut eller
betalingsinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet EU- el-
ler EØS-land, der er etableret her i landet gennem en filial
eller agent, regelmæssigt at indrapportere oplysninger om de
aktiviteter, som udøves her i landet, til brug for oplysnings-
mæssige eller statistiske formål.
Kapitel 3
Begrænset tilladelse (betalingstjenester og e-penge)
§ 50. Virksomheder, der ikke har en tilladelse, jf. § 8, som
ønsker at udstede elektroniske penge, og hvis samlede for-
pligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge på
intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af
5 mio. euro, skal have en begrænset tilladelse for at kunne
udstede elektroniske penge her i landet.
Stk. 2. En tilladelse til at udstede elektroniske penge i
henhold til stk. 1 bortfalder, hvis udstederens samlede for-
pligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge
overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Indsender virksomheden, senest 30 dage efter at tilladelsen
er bortfaldet, jf. 1. pkt., en ansøgning om tilladelse som e-
pengeinstitut, jf. § 10, kan virksomheden uanset 1. pkt. fort-
sætte sin aktivitet i henhold til stk. 1, mens ansøgningen be-
handles.
§ 51. Virksomheder, der ikke har en tilladelse, jf. § 9, som
ønsker at udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr.
1-6, og hvor gennemsnittet af de samlede betalingstransak-
tioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af
den pågældende virksomhed, ikke overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned, skal have en
begrænset tilladelse for at kunne udbyde betalingstjenester i
henhold til bilag 1, nr. 1-6, her i landet.
Stk. 2. Der kan gives tilladelse til en eller flere af de i bi-
lag 1, nr. 1-6, nævnte tjenester.
Stk. 3. En tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfat-
tet af stk. 1 bortfalder, hvis gennemsnittet af virksomhedens
betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er
13
gennemført af den pågældende virksomhed, overstiger et be-
løb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned. Ind-
sender virksomheden, senest 30 dage efter at tilladelsen er
bortfaldet, jf. 1. pkt., en ansøgning om tilladelse som beta-
lingsinstitut efter § 10, kan virksomheden fortsætte sin akti-
vitet i henhold til stk. 1, mens ansøgningen behandles.
§ 52. Finanstilsynet giver tilladelse efter §§ 50 eller 51,
når følgende krav er opfyldt, jf. dog § 53:
1) Virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark.
2) Virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 23,
skønnes ikke at ville modvirke en fornuftig og forsvar-
lig forvaltning af virksomheden.
3) Virksomheden har tilstrækkelige kontrolforanstaltnin-
ger og forretningsgange på alle væsentlige områder,
herunder forebyggelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring, it-sikkerhed og overvågning af volumengrænse i
henhold til enten § 50 eller § 51, stk. 3.
§ 53. Finanstilsynet skal undlade at give tilladelse efter §
52, hvis et bestyrelsesmedlem, et direktionsmedlem, hvor
virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, inde-
haveren af virksomheden eller, hvor virksomheden drives
som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion,
den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige er dømt for
et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffelo-
ven.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere undlade at give tilla-
delse til virksomheder, der søger om tilladelse efter § 52 til
at udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 6, hvis et besty-
relsesmedlem, et direktionsmedlem, hvor virksomheden dri-
ves som en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren af virk-
somheden eller, hvor virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller en direktion, den eller de for
virksomheden ledelsesansvarlige ikke har den tilstrækkelige
viden, faglige kompetence og erfaring til at udøve sit er-
hverv og varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet skal endvidere undlade at give tilla-
delse til en virksomhed, hvis virksomheden er dømt for et
strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for mis-
brug af tilladelsen, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven, eller en reel
ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nær-
liggende fare for misbrug af den pågældendes kontrolleren-
de indflydelse.
Stk. 4. Ved Finanstilsynets vurdering i henhold til stk. 2
og 3 finder § 78, stk. 3, i straffeloven tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 5. Finanstilsynet kan inddrage tilladelse til en virk-
somhed givet efter § 52, hvis et bestyrelsesmedlem, et direk-
tionsmedlem, hvor virksomheden drives som en enkelt-
mandsvirksomhed, indehaveren af virksomheden eller, hvor
virksomheden drives som en juridisk person uden en besty-
relse eller en direktion, den eller de for virksomheden ledel-
sesansvarlige efterfølgende omfattes af stk. 1, eller hvis
virksomheden eller en reel ejer efterfølgende omfattes af
stk. 2.
§ 54. En ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester eller udstede elektroniske penge skal inde-
holde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets
vurdering af, om betingelserne i § 52 er opfyldt. Ansøgnin-
gen skal som minimum indeholde:
1) Virksomhedens retlige form med kopi af stiftelsesdo-
kument og vedtægter.
2) Adressen på virksomhedens hovedkontor.
3) En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel,
herunder en oversigt over virksomhedens nuværende
og planlagte forretningsaktiviteter.
4) En budgetprognose for de 3 første regnskabsår og det
senest reviderede årsregnskab, såfremt et sådant er ud-
arbejdet.
5) Oplysninger om de forventede samlede betalingstrans-
aktioner eller det forventede omfang af udstedte elek-
troniske penge opgjort pr. måned ud fra en gennem-
snitsberegning.
6) Oplysninger om bestyrelsesmedlemmer, direktører og,
hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for instituttets
e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, der doku-
menterer, at kravene i § 53 er opfyldt.
7) Oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virk-
somheden, størrelsen af disses andele og dokumenta-
tion for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og for-
svarlig forvaltning af virksomheden.
8) Oplysninger om virksomhedens forretningsgange og
interne kontrolmekanismer, herunder administrative, ri-
sikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer,
omfattende:
a) Virksomhedens it-sikkerhedspolitik, en detaljeret
risikovurdering af de planlagte aktiviteter og en be-
skrivelse af de risikobegrænsende foranstaltninger,
som virksomheden har foretaget for at imødegå de
identificerede risici, herunder svig og misbrug af
følsomme betalingsdata og personoplysninger.
b) Virksomhedens forretningsgang for forebyggelse af
hvidvask og terrorfinansiering, herunder en detalje-
ret risikovurdering af de planlagte aktiviteter, og de
risikobegrænsende foranstaltninger, som virksom-
heden har foretaget for at imødegå de identificerede
risici.
c) Virksomhedens forretningsgange for håndtering af
og opfølgning på sikkerhedshændelser og sikker-
hedsrelaterede kundeklager, herunder for indberet-
ning af sikkerhedshændelser, jf. §§ 126 og 127.
d) En beskrivelse af instituttets forretningsgange om
at sikre lagring, overvågning, sporing og begræns-
ning af adgang til følsomme betalingsdata.
9) Virksomhedens forretningsgang for overvågning af vo-
lumengrænsen fastsat i enten § 50, stk. 3, eller § 51,
stk. 3.
§ 55. Senest 3 måneder efter modtagelse af en ansøgning
om tilladelse, jf. § 54, eller, hvis ansøgningen er ufuldstæn-
dig, efter modtagelse af de oplysninger, der er nødvendige
for at træffe afgørelse, underretter Finanstilsynet ansøgeren
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
14
§ 56. Virksomheder, der har begrænset tilladelse til at ud-
stede elektroniske penge, jf. § 50, kan ud over at udstede
elektroniske penge udøve følgende andre aktiviteter:
1) Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessori-
ske tjenester, der har tilknytning til udstedelse af elek-
troniske penge.
2) Udbud af betalingstjenester omfattet af bilag 1.
3) Andre forretningsaktiviteter end de i nr. 1 og 2 nævnte,
dog med de begrænsninger, der følger af denne lov.
Stk. 2. De bestemmelser i denne lov, der gælder for udbud
af betalingstjenester, finder tillige anvendelse for virksom-
heder, der udsteder elektroniske penge, når de udbyder beta-
lingstjenester, som ikke er nært accessorisk knyttet til udste-
delsen af elektroniske penge.
Stk. 3. Virksomheder, der har begrænset tilladelse til at
udbyde betalingstjenester, jf. § 51, kan ud over at udbyde de
betalingstjenester, der er omfattet af tilladelsen, udøve føl-
gende andre aktiviteter:
1) Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessori-
ske tjenester, der har tilknytning til udbuddet af beta-
lingstjenester.
2) Andre forretningsaktiviteter end betalingstjenester.
Stk. 4. Udøver en virksomhed, der søger om tilladelse ef-
ter §§ 50 eller 51, andre aktiviteter, jf. stk. 1, nr. 3, og stk. 3,
nr. 2, kan Finanstilsynet beslutte, at de af denne lov omfatte-
de aktiviteter skal udøves i et særskilt selskab, hvis aktivite-
terne forringer eller skønnes at kunne forringe virksomhe-
dens soliditet eller Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn
med virksomheden.
§ 57. Virksomheder med begrænset tilladelse til at udby-
de betalingstjenester kan ikke anvende agenter ved udbud af
betalingstjenester.
Stk. 2. Virksomheder med begrænset tilladelse til at udste-
de elektroniske penge kan ikke distribuere og indløse elek-
troniske penge via fysiske eller juridiske personer, der hand-
ler på virksomhedens vegne, eller anvende distributører ved
formidling af elektroniske penge.
§ 58. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 50 el-
ler § 51, skal snarest muligt underrette Finanstilsynet, hvis
der indtræder væsentlige ændringer i de oplysninger, som
Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse.
Stk. 2. Virksomheder med begrænset tilladelse til at udby-
de betalingstjenester, jf. § 51, skal underrette Finanstilsynet,
hvis gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for
de foregående 12 måneder overstiger et beløb, der modsva-
rer værdien af 3 mio. euro pr. måned.
Stk. 3. Virksomheder med begrænset tilladelse til at udste-
de elektroniske penge, jf. § 50, skal underrette Finanstilsy-
net, hvis virksomhedens samlede forpligtelser hidrørende fra
udestående elektroniske penge overstiger et beløb, der mod-
svarer værdien af 5 mio. euro.
§ 59. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 50 el-
ler § 51, skal senest den 1. maj hvert år indsende til Finans-
tilsynet:
1) En erklæring om, at virksomheden opfylder betingel-
serne for at opnå tilladelse efter henholdsvis § 50 og §
51.
2) Oplysninger om gennemsnittet af de samlede betalings-
transaktioner for de foregående 12 måneder opgjort pr.
måned ved udbud af betalingstjenester eller udstede-
rens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående
elektroniske penge ved udstedelse af elektroniske pen-
ge.
Kontooplysningstjenester
§ 60. Virksomheder, der kun udbyder betalingstjenester i
henhold til bilag 1, nr. 8, skal have tilladelse som udbyder af
kontooplysningstjenester.
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse som udbyder af kon-
tooplysningstjenester, når følgende krav er opfyldt:
1) Virksomheden drives i et aktieselskab, et anpartssel-
skab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en
forening med begrænset ansvar, og virksomheden har
en bestyrelse og en direktion.
2) Virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark
og udøver som minimum en del af sine aktiviteter i
Danmark.
3) Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direk-
tion opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §
30.
4) Virksomheden har ikke snævre forbindelser, jf. § 5, stk.
1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, til andre virk-
somheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
5) Virksomheden har forsvarlige og effektive organisato-
riske strukturer, forretningsgange og procedurer, jf. §
25.
6) Virksomheden vurderes at være i stand til at gennemfø-
re en forsvarlig drift.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 1 skal
indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Fi-
nanstilsynets vurdering af, om kravene i stk. 2 er opfyldt.
Ansøgningen skal som minimum indeholde:
1) Oplysninger om virksomhedens retlige form med kopi
af stiftelsesdokument og vedtægter.
2) Adressen på virksomhedens hovedkontor.
3) En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel,
herunder en oversigt over virksomhedens nuværende
og planlagte forretningsaktiviteter, og en beskrivelse
af den planlagte kontooplysningstjeneste.
4) En forretningsplan med en budgetprognose for de 3
første regnskabsår og det senest reviderede årsregn-
skab, såfremt et sådant er udarbejdet.
5) Oplysninger om virksomhedens forretningsgange og
interne kontrolmekanismer, herunder administrative,
risikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedu-
rer.
6) Oplysninger om virksomhedens forretningsgange for
håndtering af og opfølgning på sikkerhedshændelser
og sikkerhedsrelaterede kundeklager, herunder proce-
durer for indberetning af sikkerhedshændelser, jf. §
126.
15
7) En beskrivelse af virksomhedens forretningsgange og
procedurer til at sikre lagring, overvågning, sporing
og begrænsning af adgang til følsomme betalingsdata.
8) En beskrivelse af virksomhedens beredskabsplan, her-
under en klar beskrivelse af de kritiske funktioner, ef-
fektive beredskabsplaner og procedurer til regelmæs-
sigt at teste og evaluere, om sådanne planer er til-
strækkelige.
9) Oplysninger om virksomhedens sikkerhedspolitik,
herunder en detaljeret risikovurdering i tilknytning til
de betalingstjenester, som virksomheden påtænker at
udbyde, og de risikobegrænsende foranstaltninger,
som virksomheden har foretaget for at imødegå de
identificerede risici, herunder svig og misbrug af føl-
somme betalingsdata og personoplysninger.
10) Oplysninger om virksomhedens organisationsstruktur,
herunder den tilsigtede brug af agenter og filialer, og
om de kontroller, som ansøgeren forpligter sig til at
gennemføre mindst en gang årligt, og en beskrivelse
af outsourcingordninger.
11) Oplysninger om bestyrelsesmedlemmer, direktører og,
hvor det er relevant, indehaveren eller den ledelsesan-
svarlige for instituttets e-penge- eller betalingstjene-
steaktiviteter, der dokumenterer, at kravene i henhold
til § 30 er opfyldt.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for at få tilladelse
efter stk. 1, at virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring,
der dækker de geografiske områder, hvor den tilbyder kon-
tooplysningstjenester, eller anden lignende garanti mod er-
statningskrav over for de kontoførende udbydere og bruger-
ne som følge af uautoriseret eller svigagtig adgang til eller
uautoriseret brug af betalingsoplysninger.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at give en tilladelse i
henhold til stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at virksom-
heden ikke opfylder kravene i denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov, hvis oplysningerne i henhold til stk. 2
er ufuldstændige, eller hvis ansvarsforsikringen ikke lever
op til kravene i stk. 4 eller reglerne udstedt i medfør af stk.
7.
Stk. 6. En virksomhed, der har en tilladelse i henhold til
stk. 1, skal behandles som et betalingsinstitut. Kapitel 5-7
med undtagelse af §§ 65-67, 72, 83 og 87-90 finder dog ikke
anvendelse på betalingsinstitutter, der alene udbyder kon-
tooplysningstjenester.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den
i stk. 3 nævnte ansøgning og den i stk. 4 nævnte ansvarsfor-
sikring eller tilsvarende garanti, herunder om beregning af
minimumsbeløbet.
Betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse
§ 61. Virksomheder, som alene udøver aktiviteter som
omfattet af § 5, nr. 14 og 15, og hvor den samlede værdi af
betalingstransaktionerne gennemført i de foregående 12 må-
neder overstiger en værdi svarende til 1 mio. euro, skal sen-
de en beskrivelse til Finanstilsynet af de aktiviteter, som
virksomheden udøver, herunder en angivelse af, hvilken
undtagelse i § 5, nr. 14 og 15, virksomhedens aktiviteter an-
ses for udøvet under.
Stk. 2. Finanstilsynet vurderer oplysningerne, jf. stk. 1, og
meddeler virksomheden, hvorvidt aktiviteterne er omfattet
af reglerne, jf. § 5, nr. 14 og 15.
Elektroniske telekommunikationsnetværk
§ 62. Virksomheder, der kun udøver aktiviteter som om-
fattet af § 5, nr. 17, skal sende en beskrivelse til Finanstilsy-
net af de aktiviteter, som virksomheden udbyder.
Stk. 2. Finanstilsynet vurderer oplysningerne, jf. stk. 1, og
meddeler virksomheden, hvorvidt aktiviteterne er omfattet
af reglerne, jf. § 5, nr. 17.
Stk. 3. Virksomheder, der kun udøver aktiviteter, jf. § 5,
nr. 17, skal senest den 1. maj hvert år indsende en erklæring
til Finanstilsynet om, at virksomheden overholder de i § 5,
nr. 17, nævnte kriterier.
Kapitel 4
Adgang til betalingssystemer og konti, der føres i
kreditinstitutter
§ 63. Pengeinstitutter skal give betalingsinstitutter adgang
til deres betalingskontotjenester på objektive, ikkediskrimi-
nerende og proportionale vilkår. Adgangen skal have et så-
dant omfang, at betalingsinstituttet kan udbyde betalingstje-
nester uhindret og effektivt.
Stk. 2. Giver et pengeinstitut et betalingsinstitut afslag på
adgang til sine betalingskontotjenester, jf. stk. 1, skal penge-
instituttet underrette Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
behørigt begrunde årsagerne til afslaget.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om underretninger i henhold til stk. 2.
§ 64. Vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere
af betalingstjenester skal være objektive, ikkediskrimineren-
de og proportionale, således at disse vilkår ikke forhindrer
adgang i større udstrækning end nødvendigt for at beskytte
mod specifikke risici såsom afviklingsrisici, operationelle ri-
sici og forretningsmæssige risici og for at sikre betalingssy-
stemets finansielle og driftsmæssige stabilitet. Betalingssy-
stemer må ikke pålægge udbydere af betalingstjenester eller
brugere af betalingstjenester eller andre betalingssystemer
nogen af de følgende krav:
1) Restriktive bestemmelser om effektiv deltagelse i andre
betalingssystemer.
2) Regler, der forskelsbehandler udbydere af betalingstje-
nester, for så vidt angår deltagernes rettigheder, for-
pligtelser og beføjelser.
3) Begrænsninger baseret på selskabsretlig status.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) betalingssystemer, der er registreret i henhold til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og vær-
dipapirafviklingssystemer, jf. dog stk. 4, og
2) betalingssystemer, der udelukkende består af udbydere
af betalingstjenester, der tilhører samme koncern.
Stk. 3. En deltager i et registreret betalingssystem, jf. stk.
2, nr. 1, som giver en udbyder af betalingstjenester, der ikke
deltager i det registrerede system, mulighed for at sende en
betalingsordre gennem systemet, skal efter anmodning give
16
en anden udbyder af betalingstjenester samme mulighed på
objektive, ikkediskriminerende og proportionale vilkår.
Stk. 4. En deltager i et registreret betalingssystem, jf. stk.
2, nr. 1, som afviser at give en udbyder af betalingstjenester
mulighed for at sende en betalingsordre gennem systemet,
jf. stk. 3, skal give denne en fyldestgørende begrundelse for
afslaget.
Kapitel 5
Oplysningskrav
§ 65. En udbyder af betalingstjenester har bevisbyrden
for, at de oplysningskrav, der følger af dette kapitel, er op-
fyldt.
§ 66. En udbyder af betalingstjenester må ikke kræve be-
taling for oplysninger, som skal gives efter bestemmelserne
i dette kapitel.
Stk. 2. Udbyderen, der efter anmodning fra en bruger le-
verer supplerende oplysninger oftere end krævet i henhold
til dette kapitel eller tilbyder, at oplysningerne gives via an-
dre kommunikationsmidler end fastlagt i rammeaftalen, må
kun kræve en betaling herfor, der står i rimeligt forhold til
udbyderens faktiske omkostninger.
Enkeltstående betalingstjenester
§ 67. En udbyder af betalingstjenester skal, senest
samtidig med at der indgås aftale om at udføre en enkeltstå-
ende betalingstjeneste, meddele eller stille følgende oplys-
ninger til rådighed for brugeren på en let tilgængelig måde,
jf. dog stk. 6 og 7:
1) De oplysninger eller den entydige identifikationskode,
som brugeren skal angive, for at en betalingsordre kan
gennemføres.
2) Den maksimale gennemførelsestid for den ønskede be-
talingstjeneste.
3) De gebyrer, som brugeren skal betale til udbyderen,
herunder en udspecificering af gebyrerne.
4) Vekselkursen og referencekursen, der skal gælde for
betalingstransaktionen, hvis der foretages valutaveks-
ling.
Stk. 2. Udbyderen skal, hvor det er relevant, ud over de i
stk. 1 nævnte oplysninger stille andre af de oplysninger, som
er nævnt i § 72, stk. 1, til rådighed for brugeren på en let til-
gængelig måde.
Stk. 3. Oplysningerne i stk. 1 skal være klart formulerede
og forståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne af-
taler.
Stk. 4. Udbyderen skal efter anmodning fra brugeren med-
dele denne oplysningerne i stk. 1 på papir eller andet varigt
medium.
Stk. 5. Udbyderen skal ved forbrugeraftaler om betalings-
tjenester indgået ved fjernsalg endvidere give forbrugeren
oplysninger i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2-5, 10-12, 15 og
16, i forbrugeraftaleloven. For så vidt angår oplysningskra-
vet i § 14, stk. 1, nr. 2, i forbrugeraftaleloven, skal der alene
gives oplysninger om, at der kan være andre afgifter eller
omkostninger forbundet med betalingstjenesten, der ikke be-
tales af den erhvervsdrivende.
Stk. 6. Udbyderen skal, hvor en betalingstjeneste er gen-
nemført på en brugers foranledning ved brug af en enhed til
fjernkommunikation, meddele brugeren de oplysninger, der
er anført i stk. 1, nr. 1-4, straks efter at betalingstransaktio-
nen er gennemført.
Stk. 7. Udbyderen er, hvor en betalingsordre vedrørende
en enkeltstående betalingstransaktion sendes via et beta-
lingsinstrument, som er omfattet af en rammeaftale, jf. § 72,
ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller stille oplys-
ninger til rådighed, som brugeren allerede modtager eller vil
modtage på grundlag af rammeaftalen.
Særlige oplysningskrav for udbydere af
betalingsinitieringstjenester
§ 68. En udbyder af betalingsinitieringstjenester, jf. bilag
1, nr. 7, skal, senest samtidig med at der iværksættes en be-
talingsinitieringstjeneste, ud over oplysningerne i § 67, stk.
1 og 2, meddele eller stille følgende oplysninger til rådighed
for brugeren på en let tilgængelig måde:
1) Navn, adresse og e-mailadresse på udbyderen.
2) Adressen på en eventuel filial eller agent, som beta-
lingsinitieringstjenesten udbydes igennem.
3) Kontaktoplysninger på den relevante tilsynsmyndig-
hed.
§ 69. En udbyder af betalingsinitieringstjenester, jf. bilag
1, nr. 7, skal, når der iværksættes en betalingsordre igennem
denne, ud over oplysningerne i § 67, stk. 1 og 2, meddele el-
ler stille følgende oplysninger til rådighed for betaleren og
betalingsmodtageren umiddelbart efter iværksættelsen:
1) En bekræftelse på, at betalingen er iværksat hos betale-
rens kontoførende udbyder.
2) En reference, hvormed betaleren og betalingsmodtage-
ren kan identificere betalingstransaktionen, og, hvor det
er relevant, en reference, hvormed betalingsmodtageren
kan identificere betaleren, samt eventuelle yderligere
oplysninger, der er knyttet til betalingstransaktionen.
3) Beløbets størrelse.
4) De samlede gebyrer for betalingstransaktionen, herun-
der en udspecificering af gebyrerne.
Stk. 2. Udbyderen skal ud over at meddele eller stille de i
stk. 1 nævnte oplysninger til rådighed for betaleren og beta-
lingsmodtageren stille betalingstransaktionsreferencen til rå-
dighed for betalerens kontoførende udbyder.
Oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af
betalingstjenester
§ 70. En betalers udbyder af betalingstjenester skal, umid-
delbart efter at denne har modtaget en betalingsordre, med-
dele eller stille følgende oplysninger til rådighed for betale-
ren på en let tilgængelig måde:
1) En reference, hvormed betaleren kan identificere beta-
lingstransaktionen, og oplysninger om betalingsmodta-
geren.
2) Betalingstransaktionens beløb i den valuta, som betale-
ren har anvendt i betalingsordren.
3) En udspecificering af de gebyrer, som brugeren skal
betale til udbyderen.
17
4) Vekselkursen, som betalerens udbyder har anvendt ved
betalingstransaktionen, eller en henvisning hertil, hvis
vekselkursen er forskellig fra den vekselkurs, der er
meddelt efter § 67, stk. 1, nr. 4, og betalingstransaktio-
nens beløb efter valutaomregningen i de tilfælde, hvor
der sker valutaveksling.
5) Datoen for modtagelsen af betalingsordren.
Stk. 2. Oplysningerne skal være klart formulerede og let-
forståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne afta-
ler.
Stk. 3. Udbyderen skal efter anmodning fra betaleren
meddele oplysningerne i stk. 1 på papir eller andet varigt
medium.
§ 71. En betalingsmodtagers udbyder af betalingstjenester
skal, straks efter at betalingstransaktionen er gennemført,
meddele eller stille følgende oplysninger til rådighed for be-
talingsmodtageren på en let tilgængelig måde:
1) En reference, så betalingsmodtageren kan identificere
betalingstransaktionen og betaleren, samt eventuelle
yderligere oplysninger, der er knyttet til betalingstrans-
aktionen.
2) Betalingstransaktionens beløb i den valuta, som er til
betalingsmodtagerens rådighed.
3) En udspecificering af de gebyrer, som betalingsmodta-
geren skal betale til udbyderen.
4) Vekselkursen, som betalingsmodtagerens udbyder har
anvendt ved betalingstransaktionen, og betalingstrans-
aktionens beløb inden valutaomregning i de tilfælde,
hvor der sker valutaveksling.
5) Valørdatoen for krediteringen, jf. § 115.
Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 skal være klart formulerede
og letforståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne
aftaler.
Stk. 3. Udbyderen skal efter anmodning fra betalingsmod-
tageren meddele denne oplysningerne i stk. 1 på papir eller
andet varigt medium.
Betalingstjenester omfattet af en rammeaftale
§ 72. En udbyder af betalingstjenester skal, senest
samtidig med at en rammeaftale om en betalingstjeneste ind-
gås, meddele brugeren følgende oplysninger:
1) Om udbyderen:
a) Navn, adresse og e-mailadresse.
b) Adressen på en eventuel filial eller agent, som beta-
lingstjenesten udbydes igennem.
c) Den relevante tilsynsmyndighed, det offentlige re-
gister, hvor udbyderens tilladelse er registreret, og
registreringsnummeret eller tilsvarende identifika-
tionsoplysninger.
2) Om brugen af betalingstjenesten:
a) Betalingstjenestens væsentligste karakteristika.
b) Den type af oplysninger eller den type entydige
identifikationskode, som brugeren skal oplyse, for
at betalingstjenesten kan gennemføres korrekt.
c) Formen og proceduren for meddelelse af samtykke
til at udføre en betalingstransaktion og tilbagekal-
delse af samtykke.
d) En beskrivelse af det tidspunkt, hvor en betalings-
ordre betragtes som modtaget.
e) Den maksimale gennemførelsestid.
f) En eventuel mulighed for at aftale beløbsgrænser
for anvendelse af et betalingsinstrument.
g) Anvendelse af kortbaserede betalingsinstrumenter,
der har inkluderet to eller flere betalingsvaremær-
ker, og brugerens rettigheder i henhold til artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
751/2015 om interbankgebyrer for kortbaserede be-
talingstransaktioner.
3) Om gebyrer, renter og vekselkurser:
a) Størrelsen på de gebyrer, som brugeren skal betale,
herunder en udspecificering af gebyrerne.
b) Rentesatser og vekselkurser, der skal finde anven-
delse, eller, hvis der anvendes en referencerentesats
eller referencekurs, beregningsmetoden for den
faktiske rente og den relevante dato og indeks eller
grundlag for fastsættelse af en sådan referenceren-
tesats eller referencekurs.
c) Eventuel aftale om øjeblikkelig anvendelse af æn-
dringer i referencerentesatsen eller referencekursen,
og hvorledes disse ændringer meddeles, jf. § 74,
stk. 4.
4) Om kommunikation:
a) Kommunikationsmidler og tekniske krav til bruge-
rens udstyr, der anvendes til overførsel af oplysnin-
ger eller meddelelser efter denne lov.
b) Hvordan og hvor ofte oplysninger efter denne lov
vil blive stillet til rådighed for brugeren.
c) Hvilket sprog rammeaftalen indgås på, og på hvil-
ket sprog kommunikationen mellem udbyderen og
brugeren skal foregå.
d) Retten til at modtage oplysninger efter § 73.
5) Om beskyttelsesforanstaltninger og korrigerende foran-
staltninger:
a) En beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, en
bruger skal iagttage ved brug af betalingsinstru-
menter, herunder hvordan der skal ske underretning
efter § 93, nr. 3.
b) En sikker procedure for, hvordan udbyderen kan
underrette brugeren om mistanke om eller faktiske
tilfælde af misbrug eller sikkerhedstrusler.
c) Betingelserne for udbyderens ret til at spærre et be-
talingsinstrument, jf. § 92, hvis en sådan er aftalt.
d) Procedurerne for meddelelse om uautoriserede eller
fejlbehæftede transaktioner, jf. § 94, og reglerne
om ansvar for uautoriserede betalingstransaktioner,
jf. §§ 99 og 100.
e) Udbyderens ansvar for iværksættelse eller gennem-
førelse af betalingstransaktioner.
f) Betingelserne for tilbagebetaling af betalingstrans-
aktioner iværksat af eller via en betalingsmodtager,
jf. §§ 101 og 102.
6) Om ændringer af rammeaftalen:
a) Oplysning om, at rammeaftalens betingelser kan
ændres, medmindre brugeren inden den foreslåede
ikrafttrædelsesdato har meddelt, at vedkommende
18
ikke kan godkende ændringerne, hvis en sådan af-
tale er indgået, jf. § 74.
b) Rammeaftalens varighed.
c) Brugerens ret til at opsige rammeaftalen, jf. § 75.
7) Om klage og erstatning:
a) Lovvalgsklausuler, der eventuelt finder anvendelse
på rammeaftalen.
b) Udenretslige klagemuligheder og adgang til at kla-
ge til den relevante tilsynsmyndighed.
Stk. 2. Udbyderen skal ved indgåelse af en rammeaftale
om en betalingskonto udlevere et gebyroplysningsdoku-
ment, jf. § 3 i lov om betalingskonti.
Stk. 3. Oplysningerne i stk. 1 skal meddeles på papir eller
andet varigt medium og være klart formulerede og letfor-
ståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne aftaler.
Stk. 4. Udbyderen skal ved forbrugeraftaler om betalings-
tjenester indgået ved fjernsalg endvidere give forbrugeren
oplysninger i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2-5, 10-12, 15 og
16, i lov om forbrugeraftaler. For så vidt angår oplysnings-
kravet i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om forbrugeraftaler, skal der
alene gives oplysninger om, at der kan være andre afgifter
eller omkostninger, der ikke betales af den erhvervsdriven-
de.
Stk. 5. Udbyderen skal, hvor en betalingstransaktion er
gennemført på en brugers foranledning ved brug af en enhed
til fjernkommunikation, meddele brugeren de oplysninger,
der er anført i stk. 1, straks efter at betalingstransaktionen er
gennemført.
§ 73. En bruger har til enhver tid i løbet af kontraktforhol-
det ret til efter anmodning at modtage rammeaftalen og de
oplysninger, der er nævnt i § 72, stk. 1, på papir eller andet
varigt medium.
§ 74. En udbyder af betalingstjenester skal varsle ændrin-
ger i en rammeaftale og i de oplysninger, der fremgår af §
72, stk. 1, som er til ugunst for brugeren, senest 2 måneder
før ændringerne træder i kraft.
Stk. 2. Ændringerne efter stk. 1 skal meddeles brugeren på
den i § 72, stk. 3, fastsatte måde.
Stk. 3. Er det aftalt mellem parterne, at rammeaftalens be-
tingelser kan ændres som anført i § 72, stk. 1, nr. 6, litra a,
skal varsling efter stk. 1 indeholde oplysning om, at bruge-
ren skal anses for at have godkendt ændringerne, hvis bruge-
ren ikke inden ændringernes ikrafttrædelsesdato har meddelt
udbyderen, at brugeren ikke kan godkende disse. Varslingen
skal indeholde oplysninger om, at brugeren har ret til at op-
sige rammeaftalen straks og vederlagsfrit inden ændringer-
nes ikrafttrædelsesdato.
Stk. 4. Ændringer i rentesatsen eller vekselkursen kan
uanset stk. 1 træde i kraft straks, hvis dette er fastlagt i ram-
meaftalen og ændringerne bygger på den referencerentesats
eller den referencekurs, der er aftalt, jf. § 72, stk. 1, nr. 3,
litra b og c, eller hvis ændringerne er til fordel for brugeren.
Brugeren skal underrettes hurtigst muligt om renteændrin-
gen på den i § 72, stk. 3, fastsatte måde, medmindre det er
aftalt mellem parterne, at oplysningerne gives eller stilles til
rådighed med en bestemt hyppighed eller på en bestemt må-
de.
Stk. 5. Udbyderen skal beregne ændringer i rentesatser el-
ler vekselkurser efter en neutral metode uden forskelsbe-
handling af brugerne.
Stk. 6. Ændringer i rammeaftalen og i de oplysninger, der
fremgår af § 72, stk. 1, som ikke er foretaget i overensstem-
melse med denne bestemmelse, har ikke virkning for bruge-
ren.
§ 75. En bruger kan opsige en rammeaftale uden varsel,
medmindre der mellem parterne er aftalt en opsigelsesfrist.
Opsigelsesfristen må ikke overstige 1 måned.
Stk. 2. I forbindelse med indgåelse af en rammeaftale kan
det aftales mellem parterne, at udbyderen kan opsige ram-
meaftalen med mindst 2 måneders varsel på den i § 72, stk.
3, fastsatte måde, medmindre andet følger af lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme. Opsigelse af en rammeaftale om en
basal betalingskonto kan kun ske i overensstemmelse med §
13 i lov om betalingskonti.
Stk. 3. Udbyderen må ikke opkræve et gebyr fra brugeren
for opsigelse af en rammeaftale, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, såfremt en ram-
meaftale er indgået for en tidsbegrænset periode på mere
end 6 måneder eller på ubestemt tid og denne opsiges af
brugeren inden udløbet af de første 6 måneder. Et gebyr skal
stå i rimeligt forhold til udbyderens omkostninger ved opsi-
gelsen.
Stk. 5. I det omfang der opkræves løbende gebyrer for en
betalingstjeneste, kan udbyderen kun opkræve gebyrer for
perioden frem til rammeaftalens ophør. Forudbetalte gebyrer
skal tilbagebetales forholdsmæssigt.
§ 76. En udbyder af betalingstjenester skal, når en betaler
har iværksat en betalingstransaktion omfattet af en ramme-
aftale, efter anmodning fra betaleren oplyse denne om den
maksimale gennemførelsestid og udspecificere de gebyrer,
som betaleren skal betale.
§ 77. En udbyder af betalingstjenester skal, når en beta-
lingstransaktion omfattet af en rammeaftale er blevet debite-
ret betalerens konto eller efter modtagelse af en betalingsor-
dre, såfremt betaleren ikke anvender en betalingskonto, sna-
rest muligt meddele betaleren følgende oplysninger på den i
§ 72, stk. 3, fastsatte måde:
1) En reference, så betaleren kan identificere betalings-
transaktionen, oplysninger om betalingsmodtageren og
yderligere oplysninger, der er knyttet til betalingstrans-
aktionen.
2) Betalingstransaktionens beløb angivet i den valuta, som
betalerens konto er blevet debiteret med, eller i den va-
luta, der er blevet anvendt i betalingsordren.
3) En udspecificering af de samlede gebyrer for betalings-
transaktionen eller den rente, som betaleren skal betale.
4) Den anvendte vekselkurs for betalingstransaktionen og
beløbet for betalingstransaktionen efter valutaomreg-
ningen.
5) Valørdatoen for debitering eller datoen for modtagelse
af betalingsordren, jf. § 115.
19
Stk. 2. Udbyderen og betaleren kan aftale, at oplysninger-
ne efter stk. 1 skal meddeles eller stilles til rådighed for be-
taleren mindst en gang om måneden på en måde, som gør
det muligt at lagre og gengive oplysningerne uændret.
§ 78. Betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester
skal efter gennemførelsen af en betalingstransaktion omfat-
tet af en rammeaftale snarest muligt meddele betalingsmod-
tageren følgende oplysninger på den måde, der er fastsat i §
72, stk. 3:
1) En reference, så betalingsmodtageren kan identificere
betalingstransaktionen, oplysninger om betaleren og
yderligere oplysninger, der er knyttet til betalingstrans-
aktionen.
2) Betalingstransaktionens beløb angivet i den valuta, som
betalingsmodtagerens konto er blevet krediteret i.
3) En udspecificering af de samlede gebyrer for betalings-
transaktionen eller den rente, betalingsmodtageren skal
betale.
4) Den anvendte vekselkurs for betalingstransaktionen og
beløbet for betalingstransaktionen efter valutaomreg-
ningen.
5) Valørdatoen for krediteringen, jf. § 115.
Stk. 2. Udbyderen og betalingsmodtageren kan aftale, at
oplysninger efter stk. 1 skal meddeles eller stilles til rådig-
hed for betalingsmodtageren mindst en gang om måneden
på en måde, som gør det muligt at lagre og gengive oplys-
ningerne uændret.
Mikrobetalingsinstrumenter
§ 79. En udbyder af betalingstjenester kan ved udbud af
mikrobetalingsinstrumenter aftale med en bruger, at de i stk.
2-4 nævnte fravigelser til bestemmelserne i § 72, stk. 1-3 og
5, og §§ 74 og 76-78 skal finde anvendelse.
Stk. 2. En udbyder og en betaler kan ved indgåelse af en
rammeaftale aftale, at uanset § 72, stk. 1-3 og 5, og § 76
skal udbyderen kun meddele betaleren oplysninger om de
vigtigste karakteristika ved betalingstjenesten, herunder den
måde, hvorpå betalingsinstrumentet kan anvendes, betale-
rens forpligtelser, de opkrævede gebyrer og andre væsentli-
ge oplysninger, der er nødvendige for at træffe en beslutning
på oplyst grundlag. Udbyderen skal angive, hvor de oplys-
ninger, der er anført i § 72, stk. 1, er stillet til rådighed på en
let tilgængelig måde.
Stk. 3. En udbyder og en betaler kan aftale, at udbyderen
uanset § 74, stk. 2, ikke er forpligtet til at meddele ændrin-
ger i en rammeaftale på den i § 72, stk. 3, fastsatte måde.
Stk. 4. En udbyder og en betaler kan aftale, at udbyderen
uanset §§ 77 og 78 kun skal meddele en reference eller stille
en reference til rådighed, der gør det muligt for betaleren at
identificere betalingstransaktionen, transaktionens beløb og
gebyrer. Er der tale om flere betalingstransaktioner af
samme art til samme betalingsmodtager, skal der kun oplys-
es om det samlede beløb og de samlede gebyrer for disse
transaktioner. Endvidere kan det aftales, at §§ 77 og 78 ikke
finder anvendelse, hvis mikrobetalingsinstrumentet anven-
des anonymt, eller hvis det ikke er teknisk muligt for udby-
deren at meddele disse oplysninger. Betaleren skal dog altid
have mulighed for at kontrollere mikrobetalingsinstrumen-
tets saldo.
Kapitel 6
Rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester
og elektroniske penge
§ 80. En udbyder af betalingstjenester må ikke afkræve
brugeren et gebyr for at opfylde sin oplysningspligt eller for
at foretage korrigerende og forebyggende foranstaltninger i
henhold til dette kapitel bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
§ 103, stk. 6, § 110, stk. 3, og § 111, stk. 5.
§ 81. En betalingsmodtager er forpligtet til at modtage be-
taling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00,
hvis denne modtager betalingsinstrumenter omfattet af den-
ne lov, jf. dog § 2 i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og
stk. 2, 3 og 5.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved fjernsalg eller
ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmil-
jøer.
Stk. 3. Betalingsmodtagere, som er beliggende i områder,
hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet
med modtagelse af kontanter, er uanset stk. 1 alene forplig-
tet til at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Er-
hvervsministeren fastsætter, i hvilke områder i Danmark der
kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modta-
gelse af kontanter. Erhvervsministeren offentliggør en med-
delelse herom på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Stk. 4. Betalingsmodtagere, der ønsker kun at modtage
kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00, jf. stk. 3, skal forinden
underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at be-
stemte typer af betalingsmodtagere er forpligtet til altid at
modtage betaling med kontanter uanset stk. 1-3.
§ 82. En betalingstransaktion er kun autoriseret, hvis beta-
leren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen.
Betaleren kan autorisere betalingstransaktionen før eller ef-
ter gennemførelsen af denne, hvis det er aftalt mellem beta-
leren og dennes udbyder. Er der ikke meddelt samtykke,
skal betalingstransaktionen anses for uautoriseret.
Stk. 2. Samtykke meddeles i den form, der er aftalt mel-
lem betaleren og dennes udbyder. Det kan herunder aftales,
at samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion tillige
kan gives via betalingsmodtageren eller en udbyder af beta-
lingsinitieringstjenester.
Stk. 3. Betaleren kan tilbagekalde et samtykke efter stk. 1
indtil det tidspunkt, der følger af § 111. Et samtykke til at
gennemføre en række betalingstransaktioner kan også tilba-
gekaldes, hvorefter eventuelle fremtidige betalingstransak-
tioner skal anses for uautoriserede.
Udbydere af betalingstjenesters adgang til betalerens
betalingskonto
§ 83. En bruger, som har en betalingskonto, der er tilgæn-
gelig online, har ret til at gøre brug af en udbyder af beta-
20
lingsinitieringstjenester, jf. bilag 1, nr. 7, eller kontooplys-
ningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8.
Stk. 2. Brugerens kontoførende udbyder kan ikke kræve,
at der foreligger et aftaleforhold mellem denne og udbyde-
ren af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstje-
nester.
§ 84. En udbyder af betalingsinitieringstjenester skal ind-
hente brugerens udtrykkelige samtykke i overensstemmelse
med § 82, før udbyderen kan iværksætte en betaling.
Stk. 2. Udbyderen af betalingsinitieringstjenester skal i
forbindelse med udførelsen af betalingsinitieringstjenesten
gøre følgende:
1) Sikre, at brugerens personaliserede sikkerhedsforan-
staltninger overføres gennem sikre og velfungerende
kanaler, og at de ikke er tilgængelige for andre parter
med undtagelse af brugeren og udstederen af de perso-
naliserede sikkerhedsforanstaltninger, jf. de regler, der
udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 98 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre
marked.
2) Identificere sig over for brugerens kontoførende udby-
der, hver gang en betaling iværksættes, jf. de regler, der
udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 98 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre
marked.
3) Kommunikere med den kontoførende udbyder, bruge-
ren og betalingsmodtageren på en sikker måde i over-
ensstemmelse med de regler, der udstedes af Kommis-
sionen i medfør af artikel 98 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015
om betalingstjenester i det indre marked.
Stk. 3. Udbyderen af betalingsinitieringstjenester må ikke
være i besiddelse af betalerens midler i forbindelse med le-
vering af betalingsinitieringstjenesten og må ikke ændre i
det beløb, der ønskes overført, i betalingsmodtageren eller i
andre elementer af en betalingstransaktion.
§ 85. Udbyderen af betalingsinitieringstjenester må ikke
anmode om, tilgå, anvende eller lagre oplysninger med an-
dre formål end levering af den betalingsinitieringstjeneste,
som betaleren udtrykkeligt har anmodet om.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må udbyderen af betalingsinitierings-
tjenester ikke lagre brugerens følsomme betalingsdata.
Stk. 3. Andre oplysninger om brugeren, som er opnået i
forbindelse med leveringen af betalingsinitieringstjenesten,
kan udbyderen af betalingsinitieringstjenesten kun meddele
til betalingsmodtageren og kun med brugerens udtrykkelige
samtykke hertil.
§ 86. Den kontoførende udbyder skal umiddelbart efter
modtagelsen af en betalingsordre fra udbyderen af betalings-
initieringstjenesten stille alle oplysninger om iværksættelsen
og gennemførelsen af betalingstransaktionen, som er tilgæn-
gelige for den kontoførende udbyder selv, til rådighed for
udbyderen af betalingsinitieringstjenesten.
Stk. 2. Den kontoførende udbyder skal kommunikere med
udbyderen af betalingsinitieringstjenester på en sikker måde
i overensstemmelse med de regler, der udstedes af Kommis-
sionen i medfør af artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om beta-
lingstjenester i det indre marked.
Stk. 3. Den kontoførende udbyder må ikke forskelsbe-
handle betalingsordrer, der iværksættes via en udbyder af
betalingsinitieringstjenester, i forhold til betalingsordrer, der
iværksættes af brugeren selv, medmindre der foreligger ob-
jektive grunde hertil.
§ 87. En udbyder af kontooplysningstjenester må kun ud-
byde kontooplysningstjenester på baggrund af brugerens ud-
trykkelige samtykke, der er afgivet i overensstemmelse med
§ 82.
Stk. 2. En udbyder af kontooplysningstjenester må kun til-
gå oplysninger fra specifikt angivne betalingskonti og dertil
hørende betalingstransaktioner.
Stk. 3. Udbyderen af kontooplysningstjenesten skal i for-
bindelse med udførelsen af kontooplysningstjenesten gøre
følgende:
1) Sikre, at brugerens personaliserede sikkerhedsforan-
staltninger overføres gennem sikre og velfungerende
kanaler, og at de ikke er tilgængelige for andre parter
med undtagelse af brugeren og udstederen af de perso-
naliserede sikkerhedsforanstaltninger, jf. de regler, der
udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 98 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre
marked.
2) Identificere sig over for brugerens kontoførende udby-
der, hver gang en konto tilgås, jf. de regler, der udste-
des af Kommissionen i medfør af artikel 98 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25.
november 2015 om betalingstjenester i det indre mar-
ked.
3) Kommunikere med den kontoførende udbyder, bruge-
ren og betalingsmodtageren på en sikker måde i over-
ensstemmelse med de regler, der udstedes af Kommis-
sionen i medfør af artikel 98 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015
om betalingstjenester i det indre marked.
§ 88. Udbyderen af kontooplysningstjenester må ikke til-
gå, anvende eller lagre oplysninger med andre formål end
levering af den kontooplysningstjeneste, som betaleren ud-
trykkeligt har anmodet om.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må udbyderen af kontooplysningstje-
nester ikke anmode brugeren om følsomme betalingsdata i
tilknytning til en betalingskonto.
§ 89. Den kontoførende udbyder skal kommunikere med
udbyderen af kontooplysningstjenester på en sikker måde i
overensstemmelse med de regler, der udstedes af Kommissi-
onen i medfør af artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalings-
tjenester i det indre marked.
21
Stk. 2. Den kontoførende udbyder må ikke forskelsbe-
handle anmodninger om oplysninger modtaget via en udby-
der af kontooplysningstjenester i forhold til anmodninger
modtaget fra brugeren selv, medmindre der foreligger objek-
tive grunde hertil.
§ 90. Den kontoførende udbyder kan nægte en udbyder af
betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester at
få adgang til en betalingskonto, såfremt adgangen sker på et
svigagtigt eller uautoriseret grundlag.
Stk. 2. Nægter den kontoførende udbyder en udbyder af
betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester
adgang til betalingskontoen, jf. stk. 1, skal denne give bru-
geren en begrundelse herfor, senest umiddelbart efter at ad-
gangen til kontoen er blevet nægtet. Begrundelsen skal dog
undlades af objektivt begrundede sikkerhedshensyn, eller
hvis det er hensigtsmæssigt for at sikre fortrolighed om un-
derretning i henhold til lov om forebyggende foranstaltnin-
ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Stk. 3. Den kontoførende udbyder skal give en udbyder af
betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester
adgang til betalingskontoen, så snart årsagerne til at nægte
adgang ikke længere er til stede.
Stk. 4. Nægter den kontoførende udbyder en udbyder af
betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester
adgang til betalingskontoen, jf. stk. 1, skal den kontoførende
udbyder straks underrette Finanstilsynet herom. Finanstilsy-
net skal herefter vurdere sagen og træffe de nødvendige for-
anstaltninger.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den
tekniske gennemførelse af underretningerne i henhold til stk.
4.
Forespørgsel om indestående på konti
§ 91. En kontoførende udbyder skal efter anmodning fra
en udbyder af betalingstjenester, der udsteder kortbaserede
betalingsinstrumenter, straks meddele, om et beløb, der er
nødvendigt til at gennemføre en kortbaseret betalingstrans-
aktion, er tilgængeligt på betalerens betalingskonto, hvis
1) betaleren har givet sit udtrykkelige samtykke til, at den
kontoførende udbyder må besvare anmodninger fra en
bestemt udbyder af betalingstjenester om at meddele, at
et beløb, der svarer til en bestemt kortbaseret betalings-
transaktion, er tilgængelig på betalerens betalingskon-
to,
2) betalerens betalingskonto er tilgængelig online på tids-
punktet for forespørgslen og
3) det i nr. 1 omhandlede samtykke er blevet givet, inden
den første anmodning om meddelelse fremsættes.
Stk. 2. Udbyderen, der udsteder kortbaserede betalingsin-
strumenter, kan kun anmode om den i stk. 1 omhandlede
meddelelse, hvis
1) betaleren har givet sit udtrykkelige samtykke til, at ud-
byderen kan anmode om denne meddelelse,
2) betaleren har initieret den kortbaserede betalingstrans-
aktion ved hjælp af et kortbaseret betalingsinstrument
udstedt af udbyderen og
3) udbyderen identificerer sig over for den kontoførende
udbyder før hver anmodning og kommunikerer med
den kontoførende udbyder i henhold til de regler, der
udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 98 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre
marked.
Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse skal alene be-
stå af et ja eller et nej og må ikke gøre det muligt for den
kontoførende udbyder at blokere midler på betalerens beta-
lingskonto. Meddelelsen må ikke lagres eller anvendes til
andre formål end gennemførelsen af den pågældende beta-
lingstransaktion.
Stk. 4. Den kontoførende udbyder skal efter anmodning
fra betaleren oplyse identiteten af den i stk. 2, nr. 3, nævnte
udbyder og det svar, der er givet, jf. stk. 1.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på betalingstrans-
aktioner, der er initieret via kortbaserede betalingsinstru-
menter, hvorpå der er lagret elektroniske penge.
Forpligtelser ved brug og udbud af betalingsinstrumenter
§ 92. Vilkår i en rammeaftale om adgang til at spærre et
betalingsinstrument skal være objektivt begrundet i forhold
til betalingsinstrumentets sikkerhed eller mistanke om ube-
rettiget brug. Er der tale om et betalingsinstrument med en
kreditfacilitet, kan det aftales, at betalingsmidlet kan spær-
res, hvis der er en væsentlig forhøjet risiko for, at betaleren
ikke kan opfylde sin betalingsforpligtelse.
Stk. 2. Udbyderen skal underrette betaleren om spærrin-
gen af betalingsinstrumentet og årsagerne hertil inden spær-
ringen eller, såfremt dette ikke er muligt, umiddelbart deref-
ter, medmindre dette vil skade hensynet til sikkerheden.
Stk. 3. Når årsagerne til spærringen ikke længere er til ste-
de, skal udbyderen ophæve spærringen eller udstede et nyt
betalingsinstrument.
§ 93. En betaler, der har fået udstedt et betalingsinstru-
ment, skal gøre følgende:
1) Ved modtagelse af et betalingsinstrument træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at beskytte den til beta-
lingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforan-
staltning.
2) Anvende betalingsinstrumentet i overensstemmelse
med betingelserne for udstedelse og brug af betalings-
instrumentet. Disse skal være objektive, ikkediskrimi-
nerende og proportionale.
3) Snarest muligt underrette udbyderen, når betaleren bli-
ver opmærksom på tab, uberettiget tilegnelse eller an-
den uberettiget brug af betalingsinstrumentet.
§ 94. En udbyder, der udsteder et betalingsinstrument,
skal
1) træffe egnede foranstaltninger for at sikre, at den til be-
talingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsfor-
anstaltning ikke er tilgængelig for andre end den beta-
ler, der er berettiget til at bruge betalingsinstrumentet,
jf. dog § 93,
22
2) sikre, at en betaler til enhver tid kan foretage underret-
ning som nævnt i § 93, nr. 3, eller anmode om ophæ-
velse af spærring, jf. § 92, stk. 3,
3) sikre, at betaleren i en periode på 18 måneder fra en un-
derretning, jf. nr. 2, kan dokumentere at have foretaget
en sådan underretning med angivelse af tidspunktet for
underretningen,
4) give betaleren mulighed for at foretage en underret-
ning, jf. stk. 2 og 3, uden beregning, dog kan udbyde-
ren opkræve et gebyr til udskiftning af betalingsinstru-
mentet, såfremt gebyret ikke overstiger de faktiske om-
kostninger til udskitningen, og
5) hindre enhver brug af betalingsinstrumentet, når der er
foretaget underretning, jf. § 93, nr. 3.
Stk. 2. Betalingsinstrumenter må ikke fremsendes uop-
fordret bortset fra ved udskiftning af et betalingsinstrument,
der allerede er udleveret til en betaler.
Stk. 3. Forsendelsesrisikoen ved at fremsende et beta-
lingsinstrument eller den personlige sikkerhedsforanstalt-
ning, der hører til betalingsinstrumentet, påhviler udbyde-
ren.
§ 95. Iværksættes en betalingstransaktion af eller via en
betalingsmodtager i forbindelse med en kortbaseret beta-
lingstransaktion, og er det endelige beløb ikke kendt på det
tidspunkt, hvor betaleren giver samtykke til at gennemføre
betalingstransaktionen, kan betalerens udbyder kun reserve-
re midlerne på betalerens betalingskonto, hvis betaleren har
givet samtykke til det præcise beløb, der skal reserveres.
Stk. 2. Betalerens udbyder skal frigive de midler på beta-
lerens konto, der er reserveret, jf. stk. 1, snarest efter modta-
gelse af oplysninger om det endelige beløb og senest umid-
delbart efter modtagelse af betalingsordren.
Udstedelse og indløsning af elektroniske penge
§ 96. Udstedere af elektroniske penge må ikke udstede
elektroniske penge til overkurs.
Stk. 2. Indehavere af elektroniske penge kan inden udlø-
bet af de elektroniske penge og i op til 1 år efter udløbet an-
mode om, at restværdien indløses til pålydende værdi.
Stk. 3. Anmoder indehavere af elektroniske penge om ind-
løsning efter udløbet af de elektroniske penge, jf. stk. 2, og
udøver udstederen af elektroniske penge aktiviteter som
nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2-4, og er det ikke på forhånd kendt,
hvilken andel af midlerne der skal anvendes til elektroniske
penge, skal udstederen af elektroniske penge indløse alle de
midler, som indehaveren af elektroniske penge har anmodet
om.
Stk. 4. Der kan kun opkræves gebyr i forbindelse med
indløsning, hvis dette fremgår af aftalen, og kun, hvis
1) der kræves indløsning inden de elektroniske penges ud-
løb,
2) aftalen mellem udstederen og indehaveren indeholder
en udløbsdato og indehaveren af de elektroniske penge
opsiger aftalen inden denne dato eller
3) der kræves indløsning mere end 1 år efter udløbet af af-
talen mellem udstederen og indehaveren.
Stk. 5. Et eventuelt gebyr som nævnt i stk. 4 skal svare til
de faktiske omkostninger for udstederen af elektroniske pen-
ge, medmindre omkostningerne er uforholdsmæssigt høje.
Stk. 6. Indløsningsbetingelser og gebyrer skal klart frem-
gå af rammeaftalen mellem udstederen og indehaveren. In-
dehaveren af de elektroniske penge skal oplyses om disse
betingelser, før vedkommende bliver bundet af en aftale.
Hæftelses- og ansvarsregler
§ 97. Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede
betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde, snarest
muligt efter at betaleren har konstateret en sådan betalings-
transaktion og senest 13 måneder efter debiteringen af den
pågældende betalingstransaktion. Fristen regnes fra det tids-
punkt, hvor udbyderen har meddelt disse oplysninger eller
stillet dem til rådighed, hvis ikke de er meddelt på forhånd.
Stk. 2. Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede
betalingstransaktioner, der er iværksat via en udbyder af be-
talingsinitieringstjenester, skal rettes til den kontoførende
udbyder i henhold til stk. 1, jf. dog § 99, stk. 2 og 3, og §
104.
§ 98. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller
iværksat en betalingstransaktion, har udbyderen af beta-
lingstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen er
korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske
svigt eller andre fejl, jf. dog stk. 3. Ved brug af et betalings-
instrument har udbyderen endvidere bevisbyrden for, at den
til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsfor-
anstaltning er blevet anvendt i forbindelse med betalings-
transaktionen.
Stk. 2. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller
iværksat en betalingstransaktion, er registrering af brug af
betalingsinstrumentet ikke i sig selv bevis for, at betaleren
har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigag-
tigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtel-
ser.
Stk. 3. Hvor en betaler nægter at have autoriseret eller
iværksat en betalingstransaktion, der er iværksat via en ud-
byder af betalingsinitieringstjenester, bærer udbyderen af
betalingsinitieringstjenesten bevisbyrden for, at betalings-
transaktionen inden for dennes kompetenceområde er kor-
rekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt
eller andre fejl.
§ 99. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i
forhold til betaleren for tab som følge af uautoriserede beta-
lingstransaktioner, jf. § 97, medmindre andet følger af §
100. Ved en uautoriseret transaktion skal betalerens udbyder
straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende ar-
bejdsdag tilbagebetale betaleren beløbet, medmindre betale-
rens udbyder har rimelige grunde til at have mistanke om
svig og underretter Finanstilsynet om disse grunde.
Stk. 2. Hvor en uautoriseret betalingstransaktion er iværk-
sat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal den
kontoførende udbyder tilbagebetale betaleren beløbet straks
og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag,
jf. stk. 1.
23
Stk. 3. Er udbyderen af betalingsinitieringstjenester an-
svarlig for den uautoriserede betalingstransaktion, skal ud-
byderen af betalingsinitieringstjenesten efter den kontofø-
rende udbyders anmodning straks holde den kontoførende
udbyder skadesløs for tab eller betalte beløb som følge af til-
bagebetalingen til betaleren, jf. § 98, stk. 3.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den
tekniske gennemførelse af underretningen, jf. stk. 1, 2. pkt.
§ 100. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i
forhold til betaleren for tab som følge af andres uberettigede
anvendelse af en betalingstjeneste, medmindre andet følger
af stk. 2-5. Betaleren hæfter kun efter stk. 3-5, hvis transak-
tionen er korrekt registreret og bogført, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab,
der opstår, som følge af at betaleren har handlet svigagtigt
eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser ef-
ter § 93.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 4
og 5, hæfter betaleren med op til 375 kr. for tab som følge af
andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis
den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsfor-
anstaltning har været anvendt.
Stk. 4. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5,
hæfter betaleren med op til 8.000 kr. for tab som følge af an-
dres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis be-
talerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten høre-
nde personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt,
og
1) at betaleren har undladt at underrette betalerens udby-
der snarest muligt efter at have fået kendskab til, at det
til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er
bortkommet eller den personlige sikkerhedsforanstalt-
ning er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at betaleren med forsæt har overgivet den personlige
sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den
uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet
af stk. 5, eller
3) at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort
den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab,
der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af
betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende
personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og
betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har op-
lyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har
foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket
under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde ha-
ve indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 6. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder for ube-
rettiget anvendelse, der finder sted,
1) efter at udbyderen har fået underretning om, at det til
betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bort-
kommet, at en uberettiget person har fået kendskab til
den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller at betale-
ren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spær-
ret,
2) når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af
en udbyders ansatte, agent eller filial eller en enhed,
hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet, eller disses
passivitet, eller
3) fordi udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltnin-
ger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2.
Stk. 7. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige,
hvis udbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation,
medmindre betaleren har handlet svigagtigt. Betalingsmod-
tageren eller dennes udbyder skal godtgøre de tab, der er på-
ført betalerens udbyder, hvis betalingsmodtageren eller den-
nes udbyder har undladt at anvende stærk kundeautentifika-
tion. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på tjenester omfat-
tet af § 1, stk. 5, og § 5, nr. 14-16.
Stk. 8. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige,
hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af det til
betalingstjenesten hørende betalingsinstrument eller den til
betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstalt-
ning ikke kunne opdages af betaleren forud for den uberetti-
gede anvendelse.
Stk. 9. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige,
hvis betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at der
forelå en uberettiget anvendelse af betalingstjenesten.
Stk. 10. Stk. 1-9 finder tillige anvendelse på elektroniske
penge, medmindre det ikke er muligt for betalerens udsteder
af elektroniske penge at spærre betalingskontoen eller beta-
lingsinstrumentet.
§ 101. En betaler har fra sin udbyder ret til tilbagebetaling
af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion,
som er iværksat af eller via betalingsmodtageren, såfremt
1) betaleren ikke har godkendt det præcise beløb for beta-
lingstransaktionen og
2) betalingstransaktionen oversteg det beløb, som betale-
ren med rimelighed kunne forvente, bl.a. under hensyn
til dennes tidligere udgiftsmønster og betingelserne i
rammeaftalen.
Stk. 2. Ændringer i valutakursen, når denne beregnes på
baggrund af en referencekurs, kan ikke påberåbes ved an-
vendelse af stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Det kan aftales i rammeaftalen mellem betaleren
og betalerens udbyder, at betaleren ikke har ret til tilbagebe-
taling efter stk. 1, hvis et samtykke til at gennemføre beta-
lingstransaktioner omfattet af stk. 1 er givet direkte til beta-
lerens udbyder og oplysninger om den fremtidige betalings-
transaktion af udbyderen eller betalingsmodtageren blev gi-
vet eller stillet til rådighed for betaleren mindst 4 uger inden
forfaldsdagen.
Stk. 4. For direkte debiteringer kan det af rammeaftalen
mellem betaleren og betalerens udbyder fremgå, at betaleren
har ret til tilbagebetaling fra sin udbyder, selv om kravene
efter stk. 1 ikke er opfyldt.
Stk. 5. Uanset stk. 1 og 2 har betaleren ret til ubetinget til-
bagebetaling ved direkte debiteringer omfattet af artikel 1 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæs-
sige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro.
24
§ 102. En anmodning om tilbagebetaling, jf. § 101, skal
være udbyderen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af
den pågældende betalingstransaktion.
Stk. 2. Betalerens udbyder skal senest 10 arbejdsdage ef-
ter modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling enten
tilbagebetale hele transaktionsbeløbet eller begrunde et af-
slag på tilbagebetaling med oplysning om klagemuligheder.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan udbyderen ikke give afslag på til-
bagebetaling af direkte debiteringer, jf. § 101, stk. 5.
§ 103. En betalingsordre, der gennemføres i overensstem-
melse med den entydige identifikationskode, som er angivet
i betalingsordren, betragtes som korrekt gennemført.
Stk. 2. Er den entydige identifikationskode, som brugeren
har angivet, ukorrekt, er udbyderen ikke ansvarlig i henhold
til § 104 for manglende gennemførelse eller mangelfuld
gennemførelse af betalingstransaktionen.
Stk. 3. Angiver brugeren flere oplysninger end dem, der er
anført i § 70, stk. 1, nr. 1, eller § 72, stk. 1, nr. 2, litra b, er
udbyderen stadig kun ansvarlig for gennemførelsen af beta-
lingstransaktionen i overensstemmelse med den entydige
identifikationskode, som brugeren har angivet.
Stk. 4. Betalerens udbyder skal træffe rimelige foranstalt-
ninger for at tilbageføre midler, som har været involveret i
en betalingstransaktion, hvor brugeren har oplyst en ukor-
rekt entydig identifikationskode. Betalingsmodtagerens ud-
byder skal i denne forbindelse samarbejde, herunder ved at
meddele betalerens udbyder alle relevante oplysninger med
henblik på inddrivelse af midlerne.
Stk. 5. Er det ikke muligt at tilbageføre midler, jf. stk. 4,
skal betalerens udbyder give betaleren alle oplysninger, som
betalerens udbyder har adgang til, og som er relevante for
betaleren, således at denne kan fremsætte et retskrav med
henblik på inddrivelse af midlerne.
Stk. 6. Det kan fremgå af rammeaftalen, at udbyderen kan
kræve betaling for at tilbageføre midlerne. Et gebyr i medfør
af 1. pkt. skal aftales mellem brugeren og udbyderen og skal
stå i rimeligt forhold til udbyderens faktiske omkostninger.
§ 104. Iværksættes en betalingsordre af betaleren, er beta-
lerens udbyder over for betaleren ansvarlig for direkte tab
som følge af manglende eller mangelfuld gennemførelse af
betalingstransaktionen, medmindre betalerens udbyder kan
bevise, at betalingsmodtagerens udbyder har modtaget belø-
bet i overensstemmelse med § 97, § 103, stk. 2, 4 og 5, og §
108. Efter at betalingsmodtagerens udbyder har modtaget
beløbet, er denne over for betalingsmodtageren ansvarlig for
direkte tab som følge af manglende eller mangelfuld gen-
nemførelse af betalingstransaktionen. Betalerens udbyder
skal dog altid forsøge at spore betalingstransaktionen og ori-
entere betaleren om resultatet.
Stk. 2. Iværksættes en betalingsordre af eller via beta-
lingsmodtageren, er dennes udbyder over for betalingsmod-
tageren ansvarlig for direkte tab som følge af manglende el-
ler mangelfuld fremsendelse af betalingsordren til betalerens
udbyder, jf. § 97, § 103, stk. 2, 4 og 5, og § 108. Herudover
finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. Betalingsmodtagerens
udbyder skal dog altid forsøge at spore betalingstransaktio-
nen og orientere betalingsmodtageren om resultatet.
§ 105. Iværksættes en betalingsordre af betaleren via en
udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal betalerens kon-
toførende udbyder tilbageføre et beløb svarende til det tab,
som betaleren har lidt som følge af den manglende eller
mangelfulde gennemførelse af betalingstransaktionen.
Stk. 2. Udbyderen af betalingsinitieringstjenester har be-
visbyrden for, at betalingsordren er korrekt modtaget af be-
talerens kontoførende udbyder, jf. § 97 og § 103, stk. 2, 4 og
5, og at betalingstransaktionen inden for dennes ansvarsom-
råde er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tek-
niske svigt eller andre fejl.
Stk. 3. Er udbyderen af betalingsinitieringstjenester an-
svarlig for den manglende eller mangelfulde gennemførelse
af betalingstransaktionen, skal denne straks kompensere be-
talerens kontoførende udbyder for dennes tab, jf. stk. 1.
§ 106. En udbyder af betalingstjenester, der har erstattet
et tab, jf. §§ 99 eller 104, som følge af forhold hos en anden
udbyder eller tredjemand, kan kræve erstatningen godtgjort
af den pågældende.
§ 107. Er en betaling udeblevet eller forsinket under om-
stændigheder som nævnt i § 104, stk. 1 og 2, eller § 105, stk.
1 og 2, kan misligholdelsesbeføjelser ikke af den grund gø-
res gældende over for betaleren, bortset fra krav på rente. Er
beløbet debiteret betalerens konto, er betaling sket med fri-
gørende virkning for betaleren.
§ 108. Ansvar kan ikke pålægges efter reglerne i dette ka-
pitel i tilfælde af usædvanlige og uforudsigelige omstændig-
heder, som den, der påberåber sig omstændighederne, ikke
har haft nogen indflydelse på og ikke har haft mulighed for
at afværge, selv om vedkommende har udvist den størst mu-
lige påpasselighed.
Gennemførelse af betalingstransaktioner
§ 109. En betalingsordre anses for modtaget på det tids-
punkt, hvor betalingsordren modtages af betalerens udbyder.
Betalerens konto må ikke debiteres før dette tidspunkt. Hvis
tidspunktet for modtagelsen ikke er en arbejdsdag, anses be-
talingsordren for at være modtaget den følgende arbejdsdag.
Stk. 2. En udbyder kan bestemme, at en betalingsordre,
som er modtaget tæt på slutningen af en arbejdsdag, skal an-
ses for at være modtaget den følgende arbejdsdag.
Stk. 3. Aftaler brugeren med udbyderen, at betalingsord-
ren først skal gennemføres på et senere tidspunkt, anses be-
talingsordren for modtaget på den aftalte dato, hvis dette er
en arbejdsdag, og ellers på den førstkommende arbejdsdag
derefter.
§ 110. Afviser en udbyder at gennemføre eller iværksætte
en betalingsordre, skal brugeren underrettes herom med be-
grundelse for afvisningen og en beskrivelse af, hvordan bru-
geren kan rette eventuelle faktuelle fejl, som førte til afvis-
ningen, medmindre andet følger af EU-regler eller andre na-
tionale regler.
Stk. 2. Underretningen efter stk. 1 skal foretages snarest
muligt og under alle omstændigheder inden for de frister,
der fremgår af § 113.
25
Stk. 3. Det kan fremgå af rammeaftalen, at udbyderen kan
opkræve et rimeligt gebyr for afvisningen efter stk. 1. Et ge-
byr i medfør af 1. pkt. skal aftales mellem brugeren og ud-
byderen og skal stå i rimeligt forhold til udbyderens faktiske
omkostninger.
§ 111. En betalingsordre kan ikke tilbagekaldes, efter at
den er modtaget af betalerens udbyder, jf. § 109, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. En betalingsordre iværksat af en udbyder af beta-
lingsinitieringstjenester eller af eller via betalingsmodtage-
ren kan ikke tilbagekaldes, efter at betaleren har afgivet sit
samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen til udby-
deren af betalingsinitieringstjenesten eller betalingsmodta-
geren.
Stk. 3. En betalingsordre i forbindelse med direkte debite-
ring kan tilbagekaldes senest ved slutningen af arbejdsdagen
før den aftalte dato for debitering af midlerne.
Stk. 4. En betalingsordre omfattet af § 109, stk. 3, kan til-
bagekaldes senest ved slutningen af arbejdsdagen før den af-
talte dato.
Stk. 5. Det kan aftales mellem brugeren og dennes udby-
der, at en betalingsordre kan tilbagekaldes senere end tids-
fristen fastsat i medfør af stk. 1-4. I de i stk. 2 og 3 omhand-
lede situationer kræver dette endvidere betalingsmodtage-
rens samtykke. En udbyder kan kræve betaling for tilbage-
kaldelsen, hvis dette er aftalt i rammeaftalen. Et gebyr i
medfør af 2. pkt. skal aftales mellem brugeren og udbyderen
og skal stå i rimeligt forhold til udbyderens faktiske omkost-
ninger
§ 112. Ved betalingstransaktioner i forbindelse med afta-
ler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som
er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, skal betale-
rens udbyder uanset § 111, stk. 1, undlade at gennemføre en
betalingstransaktion eller, hvis debitering er sket, straks kre-
ditere betalerens konto, hvis betaleren gør en af følgende
indsigelser gældende:
1) Det debiterede beløb er højere end det beløb, der er af-
talt med betalingsmodtageren.
2) Den bestilte vare eller tjenesteydelse er ikke leveret.
3) Betaleren eller den angivne modtager udnytter en aftalt
eller lovbestemt fortrydelsesret, førend der er foretaget
levering af varen eller tjenesteydelsen.
Stk. 2. Forud for en indsigelse efter stk. 1 skal betaleren
forgæves have kontaktet betalingsmodtageren med krav om
tilbagebetaling af udestående beløb eller levering af man-
glende vare eller tjenesteydelse.
Stk. 3. Hvis en betaler har gjort indsigelse efter stk. 1, må
udbyderen kun debitere eller gendebitere betalerens konto,
hvis udbyderen kan godtgøre, at indsigelsen er uberettiget.
Stk. 4. Indsigelser efter stk. 1 skal fremsættes, snarest mu-
ligt efter at betaleren er blevet bekendt med eller burde være
blevet bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt.
Stk. 5. § 74, stk. 6, finder ikke anvendelse ved ændringer
af rettigheder i rammeaftalen, der har givet brugeren en bed-
re retsstilling end efter stk. 1.
Gennemførelsestidspunkt og valørdato
§ 113. Betalerens udbyder skal sikre, at beløbet for beta-
lingstransaktionen krediteres betalingsmodtagerens udby-
ders konto senest ved afslutningen af den førstkommende
arbejdsdag efter modtagelsestidspunktet, jf. § 109. For pa-
pirbaserede betalingstransaktioner kan fristen i 1. pkt. for-
længes med endnu en arbejdsdag.
Stk. 2. En betalingsmodtagers udbyder skal overføre en
betalingsordre, som er iværksat af eller via betalingsmodta-
geren, til betalerens udbyder inden for den frist, der er aftalt
mellem betalingsmodtageren og dennes udbyder, så afreg-
ningen for direkte debiteringer og betalingsinstrumenter kan
gennemføres på den aftalte forfaldsdato.
Stk. 3. Hvis betalingsmodtageren ikke har en betalings-
konto hos udbyderen, skal midlerne stilles til rådighed for
vedkommende af den udbyder, der modtager midlerne, in-
den for den frist, der er fastsat i stk. 1.
§ 114. Ved indbetaling af kontantbeløb på en forbrugers
betalingskonto hos en udbyder i den pågældende betalings-
kontos valuta skal beløbet stilles til rådighed med valørdato
umiddelbart efter tidspunktet for modtagelsen af midlerne.
Hvis indbetalingen foretages på en erhvervsdrivendes konto,
stilles beløbet til rådighed med valørdato senest den arbejds-
dag, der følger efter modtagelsen af midlerne.
§ 115. Valørdatoen for en kreditering af en betalingsmod-
tagers betalingskonto må ikke ligge senere end den arbejds-
dag, hvor betalingsmodtagerens udbyder modtager beta-
lingstransaktionen.
Stk. 2. Umiddelbart efter at en betalingstransaktion er kre-
diteret betalingsmodtagerens udbyders konto, skal betalings-
modtageren have adgang til beløbet for betalingstransaktio-
nen, såfremt
1) der ikke foretages valutaomregning eller
2) der foretages en omregning mellem euro og et med-
lemslands valuta eller to medlemslandes valuta.
Stk. 3. Valørdatoen for debiteringen af betalerens beta-
lingskonto må ikke ligge tidligere end det tidspunkt, hvor
beløbet debiteres dennes betalingskonto.
Mikrobetalingsinstrumenter
§ 116. En udbyder kan ved udbud af mikrobetalingsin-
strumenter aftale med en bruger, at
1) § 93, nr. 3, § 94, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 100, stk. 5, ikke
finder anvendelse, hvis det på grund af mikrobetalings-
instrumentets karakter ikke er muligt at spærre for bru-
gen af det,
2) §§ 98 og 99 og § 100, stk. 2 og 5, ikke finder anvendel-
se ved mikrobetalingsinstrumenter, der anvendes ano-
nymt, eller hvis betalerens udbyder på grund af mikro-
betalingsinstrumentets karakter ikke er i stand til at be-
vise, at betalingstransaktionen var autoriseret,
3) § 110 ikke finder anvendelse på mikrobetalingsinstru-
menter, hvis den manglende gennemførelse tydeligt
fremgår af den givne sammenhæng,
4) betaleren uanset § 111 ikke kan tilbagekalde betalings-
ordren efter at have afgivet den eller meddelt sit sam-
26
tykke til at gennemføre betalingstransaktionen til beta-
lingsmodtageren, og
5) der uanset § 113 anvendes andre gennemførelsesperio-
der.
Kapitel 7
Gebyrer m.v.
§ 117. En betalingsmodtager eller en anden, der via en
pengeautomat eller på salgsstedet tilbyder valutaomregning
til betaleren, før en betalingstransaktion iværksættes, skal
give betaleren alle oplysninger om gebyrer og den veksel-
kurs, der anvendes ved valutaomregningen. Betaleren skal
godkende, at valutaomregningen sker på dette grundlag.
§ 118. En betalingsmodtager, der opkræver gebyr eller til-
byder rabat for brug af et bestemt betalingsinstrument, skal
oplyse betaleren herom forud for iværksættelsen af beta-
lingstransaktionen.
Stk. 2. En udbyder eller en anden, der opkræver gebyr for
brugen af et betalingsinstrument, skal oplyse betaleren her-
om forud for iværksættelsen af betalingstransaktionen.
Stk. 3. Betaleren er kun forpligtet til at betale de i stk. 1
og 2 omhandlede gebyrer, hvis gebyrernes fulde beløb er
oplyst, før betalingstransaktionen iværksættes.
§ 119. En udbyder af betalingstjenester har bevisbyrden
for, at de oplysningskrav, der følger af §§ 117 og 118, er op-
fyldt.
§ 120. Betalerens udbyder, betalingsmodtagerens udbyder
og deres eventuelle formidlere skal overføre betalingstrans-
aktionens fulde beløb uden fradrag af gebyrer.
Stk. 2. Betalingsmodtageren og dennes udbyder kan uan-
set stk. 1 aftale, at udbyderen trækker sine gebyrer fra det
overførte beløb før kreditering af betalingsmodtageren. Ved
meddelelse efter §§ 71 og 78 skal betalingstransaktionens
fulde beløb oplyses med særskilt angivelse af gebyrets stør-
relse.
Stk. 3. Trækkes der andre gebyrer end nævnt i stk. 2 fra
det overførte beløb, skal betalerens udbyder sikre, at beta-
lingsmodtageren modtager betalingstransaktionens fulde be-
løb, som betaleren har initieret. Ved betalingstransaktioner
iværksat af eller via betalingsmodtageren påhviler forpligtel-
sen efter 1. pkt. betalingsmodtagerens udbyder.
§ 121. Betalingsmodtageren skal betale de gebyrer, som
dennes udbyder opkræver, og betaleren skal betale de geby-
rer, som dennes udbyder opkræver, når en betalingstransak-
tion gennemføres inden for Den Europæiske Union, hvor
både betalerens og betalingsmodtagerens udbyder eller den
eneste udbyder, der er involveret i betalingstransaktionen, er
beliggende i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Udbyderen må ikke hindre betalingsmodtageren i
at opkræve et gebyr hos betaleren for brugen af det pågæl-
dende betalingsinstrument, hindre betalingsmodtageren i at
tilbyde betaleren en rabat eller hindre betalingsmodtageren i
på anden måde at tilskynde betaleren til at anvende et givent
betalingsinstrument, jf. dog stk. 3. Opkræver betalingsmod-
tageren et gebyr hos betaleren for anvendelse af et betalings-
instrument, må gebyret ikke overstige betalingsmodtagerens
omkostninger til at gennemføre betalingstransaktionen.
Stk. 3. Betalingsmodtageren må ikke opkræve gebyrer for
anvendelse af betalingsinstrumenter, for hvilke interbankge-
byrerne er reguleret i kapitel II i interbankgebyrforordnin-
gen, og for de betalingstjenester, på hvilke Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14.
marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kre-
ditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring
af forordning (EF) nr. 929/2009 finder anvendelse.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte yderligere regler
om forbud mod eller begrænsning af betalingsmodtagerens
ret til at opkræve gebyr af betaleren under hensyntagen til
behovet for at øge konkurrencen og fremme brugen af effek-
tive betalingsinstrumenter.
§ 122. Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med
gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsin-
strument må der ikke anvendes urimelige priser og avancer.
Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer,
der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virk-
som konkurrence.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan i overensstemmelse med
artikel 3 i interbankgebyrforordningen fastsætte nærmere
regler for størrelsen af det interbankgebyr, som udbydere af
betalingstjenester må tilbyde eller kræve i forbindelse med
gennemførelse af en indenlandsk debetkorttransaktion.
§ 123. En udbyder af betalingstjenester kan pålægge en
betalingsmodtager omkostningerne ved driften af et beta-
lingssystem, hvor transaktionerne gennemføres ved brug af
et betalingsinstrument. Gebyrerne fastsættes efter § 122, jf.
dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Opkræver udbyderen gebyr fra en betaler for beta-
lerens anvendelse af et betalingsinstrument, skal gebyret
fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagerens forhold.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en betalingstransaktion sker ved an-
vendelse af et betalingsinstrument, kan udbyderne af beta-
lingstjenester og betalingsmodtageren indgå aftale om beta-
ling for særlige ordninger tilknyttet det enkelte betalingsin-
strument, i det omfang disse særlige ordninger ikke er om-
fattet af abonnementsordningen, jf. stk. 4.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at udbyderen for visse typer af betalingsinstrumenter
alene kan pålægge betalingsmodtageren at betale et årligt
abonnement til dækning af udbyderens omkostninger til
driften af betalingssystemet.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvorledes prisen for det årlige abonnement i stk. 4 skal
beregnes. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte sup-
plerende regler for betalingsinstrumenter omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke særlige ordninger der vil kunne indgås aftale om
i henhold til stk. 3.
27
Kapitel 8
Databeskyttelse, operationel sikkerhed og autentifikation
§ 124. Lov om behandling af personoplysninger finder
anvendelse på udbydere af betalingstjenester og udstedere af
elektroniske penge, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. En udbyder af betalingstjenester og en udsteder af
elektroniske penge skal på forhånd indhente udtrykkeligt
samtykke fra en bruger af betalingstjenester, hvis udbyderen
eller udstederen behandler personoplysninger i forbindelse
med udbuddet af betalingstjenesten.
Stk. 3. Uanset stk. 2 må en udbyder af betalingstjenester
og betalingssystemer og en udsteder af elektroniske penge
behandle personoplysninger til brug for forebyggelse, efter-
forskning, retshåndhævelse og opdagelse af misbrug eller
svig, eller hvis behandlingen er hjemlet ved anden lov.
Stk. 4. Udbydere af betalingstjenester og udstedere af
elektroniske penge må ikke betinge priser eller vilkår for
brugen af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, eller
betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til behandling
af betalingsoplysninger, der ikke foretages i forbindelse med
leveringen af betalingskontoen eller betalingstjenesten, eller
af, at brugeren giver samtykke til, at der kan tilknyttes en lo-
yalitetskortfunktion til betalingstjenesten.
§ 125. Lov om behandling af personoplysninger finder
anvendelse på erhvervsdrivende, der behandler betalingsop-
lysninger, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. En erhvervsdrivende skal på forhånd indhente ud-
trykkeligt samtykke fra en bruger, hvis den erhvervsdriven-
de behandler betalingsoplysninger i forbindelse med udbud-
det af en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren, jf.
stk. 3, nr. 2.
Stk. 3. En erhvervsdrivende må kun behandle betalingsop-
lysninger i forbindelse med
1) gennemførelse eller korrektion af en betalingstransak-
tion,
2) udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt til bru-
geren, eller
3) anonymisering af betalingsoplysninger.
Stk. 4. Uanset stk. 3 må betalingsoplysninger ikke be-
handles til fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. For forsik-
ringsaftaler gælder endvidere, at betalingsoplysninger ikke
må behandles i forbindelse med opfyldelse af forsikringsaf-
taler.
Stk. 5. Uanset stk. 4 kan en erhvervsdrivende behandle
aggregerede betalingsoplysninger til brug for en kreditvur-
dering.
Stk. 6. Uanset stk. 3 må en erhvervsdrivende ikke videre-
give betalingsoplysninger til tredjemand, medmindre dette
er hjemlet ved anden lovgivning eller det sker i forbindelse
med gennemførelse eller korrektion af en betalingstransak-
tion eller udbuddet af en tjeneste, som brugeren har anmodet
om, og som ikke er i strid med stk. 2-5.
§ 126. En udbyder af betalingstjenester skal fastlægge og
opretholde
1) procedurer og kontrolmekanismer til styring af drifts-
og sikkerhedsrisici, der er forbundet med de betalings-
tjenester, som de udbyder,
2) effektive procedurer for håndtering af drifts- og sikker-
hedshændelser og
3) passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter inte-
griteten og fortroligheden af brugerens personaliserede
sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med
forordninger og regler udstedt af Kommissionen i med-
før af artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalings-
tjenester i det indre marked.
Stk. 2. Udbydere og udstedere skal en gang årligt indsen-
de en ajourført og samlet risikovurdering i henhold til stk. 1
og en beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger, udby-
derne har truffet for at begrænse disse risici, til Finanstilsy-
net.
Stk. 3. Ved iværksættelse af betalingstransaktioner via en
betalingsinitieringstjeneste, jf. bilag 1, nr. 7, finder stk. 1, nr.
3, også anvendelse.
Stk. 4. Når en udbyder af kontooplysningstjenester anmo-
der om oplysninger til brug for udbuddet af kontooplysnings-
tjenester omfattet af bilag 1, nr. 8, finder stk. 1, nr. 3, også
anvendelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
procedurer og kontrolmekanismer, en udbyder af betalings-
tjenester skal have, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.
§ 127. En udbyder af betalingstjenester skal snarest mu-
ligt underrette Finanstilsynet om større drifts- og sikker-
hedshændelser. Finanstilsynet skal uden unødig forsinkelse
vurdere underretningen og videregive oplysninger, der er re-
levante, til den Europæiske Centralbank, Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed og relevante tilsynsmyndigheder i de
lande, der er berørt af hændelsen.
Stk. 2. I den situation, hvor hændelsen har eller kan få
indvirkning på brugerne af betalingstjenestens økonomiske
interesser, skal udbyderen snarest muligt orientere brugerne
om denne og om de tilgængelige foranstaltninger, som de
kan træffe for at begrænse hændelsens negative følger.
Stk. 3. Udbyderen skal minimum en gang årligt indrap-
portere statistik om drift og misbrug af de betalingstjenester,
som denne udbyder, til Finanstilsynet.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den
tekniske gennemførelse af indberetningspligten i henhold til
stk. 1-3.
§ 128. En udbyder af betalingstjenester skal anvende
stærk kundeautentifikation, medmindre andet følger af for-
ordninger og regler udstedt af Kommissionen i medfør af ar-
tikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i
det indre marked, når en bruger
1) tilgår sin betalingskonto online,
2) iværksætter en elektronisk betalingstransaktion eller
3) udfører handlinger gennem en enhed til fjernkommuni-
kation, der kan indebære risiko for misbrug.
Stk. 2. Ved iværksættelse af elektroniske betalinger, jf.
stk. 1, nr. 2, via en enhed til fjernkommunikation skal udby-
28
deren sikre, at der anvendes stærk kundeautentifikation, som
omfatter elementer, der dynamisk knytter transaktionen til et
specifikt beløb og en specifik betalingsmodtager.
Stk. 3. Ved iværksættelse af betalingstransaktioner via en
betalingsinitieringstjeneste, jf. bilag 1, nr. 7, finder stk. 2 og-
så anvendelse.
Stk. 4. Når en udbyder af kontooplysningstjenester anmo-
der om data til brug for udbuddet af tjenester omfattet af bi-
lag 1, nr. 8, finder stk. 1 også anvendelse.
Stk. 5. Den kontoførende udbyder skal give udbydere af
betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester til-
ladelse til at anvende de autentifikationsprocedurer, som den
kontoførende udbyder stiller til rådighed for dennes brugere,
jf. stk. 1 og 2.
§ 129. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages af Kommissionen i medfør af
artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i
det indre marked.
Kapitel 9
Tilsyn m.v.
Finanstilsynet
§ 130. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven med
undtagelse af § 27 og påser overholdelsen af regler udstedt i
medfør af loven, jf. dog §§ 144 og 145. Finanstilsynet påser
endvidere overholdelsen af artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseover-
skridende betalinger i Unionen og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om
tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og
direkte debiteringer i euro og forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked.
Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk.
1 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør
af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Har et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut etab-
leret en filial, eller anvender instituttet en agent i et andet
EU- eller EØS-land, skal Finanstilsynet samarbejde med til-
synsmyndighederne i værtslandet i forbindelse med tilsyn af
filialen eller agenten. Finanstilsynet kan uddelegere til
værtslandets tilsynsmyndigheder at foretage inspektioner på
stedet hos filialen eller agenten.
Stk. 4. Datatilsynet varetager efter bestemmelserne i § 64
i lov om behandling af personoplysninger samarbejdet med
udenlandske myndigheder i samråd med Finanstilsynet.
§ 131. Finanstilsynet skal undersøge virksomheder omfat-
tet af denne lov, filialer eller agenter, der udsteder elektroni-
ske penge eller udbyder betalingstjenester, eller en virksom-
hed, som aktiviteterne er outsourcet til, herunder ved inspek-
tioner på stedet i den enkelte virksomhed.
Stk. 2. Efter inspektion i en virksomhed kan der afholdes
et møde med virksomheden.
Stk. 3. Væsentlige konklusioner kan efter et inspektions-
besøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksom-
hedens ledelse.
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet EU- eller EØS-
land kan efter forudgående meddelelse til Finanstilsynet her-
om foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer
eller agenter af e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter
med hjemsted i det pågældende land. Finanstilsynet kan del-
tage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en filial el-
ler agent som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent udenlandsk
myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun foretages
med Finanstilsynets medvirken.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en filial eller agent af et
e-pengeinstitut eller betalingsinstitut med hjemsted i et an-
det EU- eller EØS-land at foretage midlertidige nødvendige
foranstaltninger for at imødegå en alvorlig trussel mod inde-
havere af elektroniske penge eller brugere af betalingstjene-
ster.
§ 132. Virksomheder omfattet af denne lov, filialer og
agenter af e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter eller en
virksomhed, som aktiviteterne er outsourcet til, skal give Fi-
nanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets
virksomhed. Det samme gælder udenlandske e-pengeinsti-
tutter og betalingsinstitutter, som har hjemsted i et andet
EU- eller EØS-land, der udøver virksomhed her i landet
gennem etablering af en filial eller gennem en agent.
Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at e-pengeinstitutter eller
betalingsinstitutter i et andet EU- eller EØS-land, der har
etableret en filial eller anvender en agent her i landet, regel-
mæssigt aflægger rapport om de aktiviteter, der udøves af fi-
lialen eller agenten.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legi-
timation uden retskendelse få adgang til virksomheder om-
fattet af denne lov med henblik på indhentning af oplysnin-
ger, herunder ved inspektioner. Finanstilsynet kan ligeledes
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til filialer, agenter af e-pengeinstitutter, betalingsin-
stitutter eller virksomheder, som aktiviteterne er outsourcet
til, med henblik på indhentning af oplysninger om den out-
sourcede aktivitet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herun-
der regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, an-
dre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som
skønnes nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om en
virksomhed eller person er omfattet af bestemmelserne i
denne lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk.
1-4 til brug for de i § 136, stk. 5, nr. 17-22, nævnte myndig-
heder og organer.
Stk. 6. Tilsynsmyndighederne i et andet EU- eller EØS-
land kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation
af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende virksom-
heder omfattet af denne lov, der udøver accessorisk virk-
somhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågæl-
dende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direkti-
ver på det finansielle område.
29
§ 133. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet
af denne lov at lade foretage og afholde udgifterne til en
uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig be-
tydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale
om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende under-
søgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives
i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Fi-
nanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme,
at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage
afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse
med undersøgelsen.
Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en el-
ler flere sagkyndige personer. Virksomheden udpeger de
sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige
personer.
Stk. 3. Virksomheden skal give de sagkyndige personer de
oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den
uvildige undersøgelse.
Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af
den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet,
senest samtidig med at rapporten udleveres til virksomhe-
den.
Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstil-
synet oplysninger om forhold, som de bliver opmærksomme
på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt op-
lysningerne er af væsentlig betydning for virksomhedens ri-
sikoprofil eller forretningsmodel og kan medføre en ikke
uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig såle-
des, at virksomheden vil miste sin tilladelse i medfør af den-
ne lov.
Stk. 6. Kan den sagkyndige person på grund af dennes
særlige forhold ikke videregive oplysningerne i henhold til
stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstil-
synet ske af andre end den sagkyndige person, herunder
virksomheden.
§ 134. Finanstilsynet kan påbyde et e-pengeinstitut eller
betalingsinstitut at afsætte en direktør i virksomheden inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 30,
stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrel-
sen i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis besty-
relsesmedlemmet efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan vareta-
ge hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et e-pengeinstitut eller
betalingsinstitut at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale
mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffelo-
ven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straf-
fesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3. Fi-
nanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. på-
byde et medlem af bestyrelsen i et e-pengeinstitut eller beta-
lingsinstitut at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på bag-
grund af § 30, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, skal fremgå af påbud-
det.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af e-pen-
geinstituttet, betalingsinstituttet og den person, som påbud-
det vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet ind-
bringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse
af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøg-
ning tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelsesmedlem ef-
ter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning
om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finans-
tilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågæl-
dende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun frem-
sættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forlø-
bet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller
mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet ikke
afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsy-
net inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 135. Finanstilsy-
net kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. §
135, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
§ 135. Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilla-
delse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut eller en be-
grænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller
udbud af betalingstjenester, hvis virksomheden
1) anmoder herom,
2) ikke gør brug af tilladelsen, senest 12 måneder efter at
Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse,
3) ikke har udøvet virksomhed som e-pengeinstitut eller
betalingsinstitut eller virksomhed med begrænset tilla-
delse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af
betalingstjenester i en periode på over 6 måneder,
4) har opnået tilladelse på baggrund af urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis,
5) ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af
tilladelse efter kapitel 2 eller 3,
6) kan udgøre en trussel mod et e-pengesystems eller be-
talingssystems stabilitet, hvis den fortsætter sin e-pen-
gevirksomhed eller betalingstjenestevirksomhed, eller
7) ikke overholder lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Stk. 2. Inddragelse af en tilladelse, jf. stk. 1, nr. 4-7, of-
fentliggøres af Finanstilsynet.
§ 136. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straf-
felovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortro-
lige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-
virksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kend-
skab til fra Finansiel Stabilitet, såfremt oplysningerne vedrø-
rer sager omfattet af kapitel 2 og 3. Det samme gælder per-
soner, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets
30
drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gæl-
der også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at vi-
deregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Fi-
nanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den en-
kelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en ci-
vil retssag, når en virksomhed omfattet af denne lov er er-
klæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysnin-
gerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er
eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at for-
trolige oplysninger videregives til:
1) Det Systemiske Risikoråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyn-
digheden og politiet, i forbindelse med efterforskning
og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet
af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Forsvarets Efterretningstjeneste.
4) Vedkommende minister som led i dennes overordnede
tilsyn, jf. dog stk. 10.
5) Administrative myndigheder og domstole, som be-
handler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
6) Folketingets Ombudsmand.
7) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
jf. dog stk. 9 og 10.
8) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i
henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf.
dog stk. 9 og 10.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten, jf. dog stk. 9, andre myndigheder, der
medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer for en virksomhed omfattet af
denne lov, og kurator samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af regnskaber for en virk-
somhed omfattet af denne lov, under forudsætning af
at modtagerne af oplysninger har behov herfor til va-
retagelse af deres opgaver.
11) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel
Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opga-
ver.
12) Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren,
der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for
at sikre den finansielle stabilitet.
13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 9, Erhvervs-
styrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af til-
synsmyndighed for den lovpligtige revision af regn-
skaber for virksomheder omfattet af denne lov, jf. dog
stk. 9. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov herfor til va-
retagelsen af dennes opgaver.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty-
relsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger
med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forud-
sætning af at modtageren har behov for oplysningerne
til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 9 og
10.
15) Offentlige myndigheder, som overvåger betalingssy-
stemerne i Danmark og andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, under for-
udsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem
til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder
overvågning af betalings- og værdipapirhåndterings-
systemer og varetagelse af det finansielle systems sta-
bilitet.
16) En institution, der forestår clearing af værdipapirer el-
ler penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at in-
stitutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller
potentielle misligholdelser på det marked, hvor insti-
tutionen er ansvarlig for clearingen.
17) Tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, der har an-
svaret for tilsyn med virksomheder omfattet af denne
lov, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at
opretholde den finansielle stabilitet gennem makro-
prudentiel regulering, myndigheder eller organer, som
har til formål at sikre den finansielle stabilitet, og or-
ganer, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for virksomheder om-
fattet af denne lov, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af regnskaber for virk-
somheder omfattet af denne lov, under forudsætning
af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til
varetagelsen af deres opgaver.
18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for virksomheder om-
fattet af denne lov, og myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af virksomheder omfattet af denne lov, under
forudsætning af at modtageren af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf.
dog stk. 9.
19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtageren af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af dennes opgaver og at videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 9.
20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
31
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation eller konkursbehandling for virksomheder om-
fattet af denne lov, eller lignende procedurer, og myn-
digheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for
virksomheder omfattet af denne lov, under forudsæt-
ning af at modtageren af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 9.
21) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde.
22) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæ-
iske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipa-
pir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etab-
leret af disse, under forudsætning af at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af de-
res opgaver.
23) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle områ-
de, under forudsætning af at modtagerne er underlagt
en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavs-
hedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opga-
ver, jf. dog stk. 9.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortroli-
ge oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavsheds-
pligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 5,
nr. 22, kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 6 ud-
veksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden side Det
Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modta-
ger, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse
påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes
for domstolene.
Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 7, 8, 10, 13, 14,
17-20 og 23, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvi-
dere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrø-
rer. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14 og
20, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige op-
lysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de
sagkyndiges beføjelser.
Stk. 10. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør
af stk. 5, nr. 4, 7, 8 og 14, kan alene ske, såfremt de myndig-
heder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de
myndigheder i det medlemsland, hvor kontrolbesøget eller
inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse, hvor oplysningerne er modtaget enten fra Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger eller Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og
organer etableret under disse samt i henhold til denne lov,
bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, artikel 15 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010
af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det
finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg
for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel
31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipa-
pir- og Markedstilsynsmyndighed) eller fra myndigheder,
der har ansvaret for tilsynet med virksomheder omfattet af
denne lov, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at
opretholde det finansielle systems stabilitet gennem anven-
delse af makroprudentielle regler, myndigheder eller orga-
ner, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, or-
ganer, der medvirker ved likvidation eller konkursbehand-
ling af virksomheder omfattet af denne lov, eller lignende
procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligti-
ge revision af regnskaber for virksomheder omfattet af den-
ne lov, eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbe-
søg eller undersøgelse efter § 131, stk. 4.
§ 137. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed eller en person efter § 26, stk. 1.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at per-
sonoplysninger videregives i medfør af § 136, stk. 5.
Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
§ 138. Reaktioner givet efter denne lovs § 130, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres
med angivelse af navnet på virksomheden, jf. dog stk. 3.
Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin even-
tuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjem-
me, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomhe-
den har modtaget underretning om reaktionen, eller senest
på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om
værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til
reaktionen, på forsiden af virksomhedens eventuelle hjem-
meside på en synlig måde, og det skal af linket og en even-
tuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en re-
aktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden på re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af
linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens
eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme princip-
32
per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser,
dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksom-
hedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhe-
dens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finans-
tilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjem-
meside. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 130, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og
Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter den-
ne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om beta-
lingstjenester i det indre marked, artikel 3, 4 og 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænse-
overskridende betalinger i Unionen og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012
om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler
og direkte debiteringer i euro til politimæssig efterforskning
skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angi-
velse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Indbringes reak-
tionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervs-
ankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstil-
synets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Er-
hvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligele-
des offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst
muligt.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 130,
stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virk-
somhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstil-
synets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn,
skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angi-
velse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig
efterforskning, og er der faldet fældende dom eller vedtaget
bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Er dommen ikke
endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette frem-
gå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal
ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det na-
turligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage
efter at der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om vær-
dipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af
virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal
af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en dom eller en bødevedtagelse. Hvis virk-
somheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller re-
sumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarer-
ne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens
hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som
virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst
når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling
eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give med-
delelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder
fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Fi-
nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhe-
dens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhe-
dens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis
det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhe-
den eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-
liggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger
omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen. Of-
fentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger,
der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande
inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre
de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet de-
res udtrykkelige tilladelse.
Stk. 5. Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 4, 1.
pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 og 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er
gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde
sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
efter retsplejelovens regler.
Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2 og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse, endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
§ 139. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov
bortset fra kapitel 2-4. 1. pkt. gælder også for sager vedrø-
rende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og sager vedrørende Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tek-
niske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og di-
rekte debiteringer i euro.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentlighe-
den om navnet på en virksomhed, der udbyder elektroniske
penge eller betalingstjenester i strid med §§ 8, 9, 50, 51 og
60.
33
§ 140. Erhvervsministeren kan for virksomheder under
tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhe-
dernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsy-
nets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har
mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhe-
den.
§ 141. Videregiver et e-pengeinstitut eller betalingsinsti-
tut oplysninger om instituttet, og er oplysningerne kommet
offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde insti-
tuttet at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvi-
sende eller
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have ska-
devirkning for instituttets kunder, kreditorer, de finan-
sielle markeder, hvorpå aktierne i instituttet handles, el-
ler den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Berigtiger instituttet ikke oplysningerne i overens-
stemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af
Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre
påbuddet meddelt efter stk. 1.
§ 142. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene
virksomheder, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør
af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov retter
sig mod, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt an-
går den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses
desuden følgende:
1) En virksomhed eller person, der udbyder elektroniske
penge eller betalingstjenester uden tilladelse, jf. §§ 8, 9,
50 og 51.
2) En virksomhed eller person, som ansøger om tilladelse
til at udstede elektroniske penge eller udbyde betalings-
tjenester, jf. §§ 8, 9, 50, 51 og 60-62.
3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion
eller den eller de personer i virksomheden, der er an-
svarlig for at udstede elektroniske penge eller udbyde
betalingstjenester, når tilsynet giver en virksomhed af-
slag på tilladelse til at udøve virksomhed som e-penge-
institut eller betalingsinstitut eller virksomhed med be-
grænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge
eller udbud af betalingstjenester eller inddrager en så-
dan tilladelse, jf. § 135.
4) En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver
oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af
bestemmelserne i denne lov, jf. § 132, stk. 4.
5) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgø-
relse afsagt af Finanstilsynet om denne persons egnet-
hed eller hæderlighed i henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, jf.
§ 30, i henhold til § 53 eller i henhold til § 134.
6) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgø-
relse truffet i henhold til denne lovs § 23 og § 24.
§ 143. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til
denne lov, regler udstedt i medfør heraf, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i
det indre marked, artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen eller Europa-Parlamentets eller Rådets
forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske
og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
debiteringer i euro kan af den, som afgørelsen retter sig
mod, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger ef-
ter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Forbrugerombudsmanden
§ 144. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med kapitel
5 og §§ 117-119, 124 og 125, og at virksomhederne over for
forbrugere overholder kapitel 6 og § 42, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 42, stk. 2. Forbrugerombudsmanden fører
endvidere tilsyn med artikel 12 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve alle oplysnin-
ger, som findes nødvendige for Forbrugerombudsmandens
virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold omfat-
tes af denne lovs bestemmelser og artikel 12 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om inter-
bankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner.
Stk. 3. Kan en ændring af forhold, som strider mod de i
stk. 1 opregnede bestemmelser, ikke ske ved forhandling,
kan Forbrugerombudsmanden udstede påbud herom. Et på-
bud kan af den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt
over for Forbrugerombudsmanden, inden 4 uger efter at på-
buddet er meddelt den pågældende. Forbrugerombudsman-
den skal inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen ind-
bringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at indbringelse af et påbud
for domstolene har opsættende virkning.
Stk. 5. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter denne
lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Forbrugerombudsmanden kan ved overtrædelse af
de i stk. 1 opregnede bestemmelser anlægge sag om forbud,
påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkræ-
vede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23,
stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse.
Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræ-
sentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
Stk. 7. Datatilsynet varetager efter bestemmelserne i § 64
i lov om behandling af personoplysninger i samråd med For-
brugerombudsmanden samarbejdet med udenlandske myn-
digheder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
§ 145. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn
med overholdelsen af kapitel 4 og §§ 120-123 og
1) artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001,
2) artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og for-
retningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
34
debiteringer i euro og om ændring af forordning nr.
924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro
(SEPA-forordningen) og
3) artikel 3-11 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for kortba-
serede betalingstransaktioner.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede
de fornødne påbud, herunder bl.a. påbud om, at
1) et pengeinstitut skal give et betalingsinstitut adgang til
sine betalingskontotjenester på en sådan måde, at beta-
lingsinstituttet kan udbyde sine betalingstjenester
uhindret og effektivt,
2) vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af
betalingstjenester skal ændres,
3) angivne priser og avancer ikke må overskrides og
4) der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes
bestemte kalkulationsregler.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve al-
le oplysninger, herunder bl.a. regnskaber, regnskabsmateria-
le, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk
lagrede data, som skønnes nødvendige for styrelsens virk-
somhed, herunder bl.a. til afgørelse af, om et forhold er om-
fattet af kapitel 4 og §§ 120-123 samt artikel 6 og 7 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 2560/2001 samt artikel 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14.
marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kre-
ditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring
af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende be-
talinger i euro (SEPA-forordningen) samt artikel 3-11 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU
om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktio-
ner.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser ef-
ter stk. 1 kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Kon-
kurrencelovens § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Klager efter stk. 4 kan indbringes af
1) den, som afgørelsen retter sig mod, eller
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i
sagen.
Stk. 6. Klager over afgørelser efter stk. 4 kan af Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet
tillægges opsættende virkning.
Stk. 7. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke
for sager efter stk. 1. Dog finder § 8 i lov om offentlighed i
forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter stk. 1. 1.
og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter
stk. 2 er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 8. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser ef-
ter stk. 1 kan offentliggøres, jf. dog stk. 9.
Stk. 9. Ved offentliggørelse efter stk. 8 kan oplysninger
om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder,
produkter og drifts- og forretningshemmeligheder, ikke of-
fentliggøres, for så vidt offentliggørelsen er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller den virksomhed,
oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte
kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet, ikke offentliggøres.
Stk. 10. Erhvervsministeren afgiver hvert andet år en rap-
port om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager sekreta-
riatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdel-
se af rapporten.
§ 146. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge
daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at
1) give de oplysninger, som Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen kan kræve efter § 145, stk. 3, eller
2) efterkomme et påbud meddelt efter § 145, stk. 2.
Afgifter og omkostninger
§ 147. Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler
afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel
virksomhed.
§ 148. Omkostninger ved Forbrugerombudsmandens og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af den-
ne lov pålægges udbydere af betalingsinstrumenter, jf. § 7,
nr. 18, i forhold til omsætningen.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fastsættelse af betalingen og om Forbrugerombudsman-
dens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opkrævning
heraf.
Kommunikation
§ 149. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre
myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 150. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Fi-
nanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter ef-
ter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
uden personlig underskrift, med maskinelt eller på tilsvaren-
de måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og do-
kumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at af-
gørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet el-
ler udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed
som afsender.
§ 151. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør
af denne lov er forudsat, at et dokument, som er udstedt af
andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette
krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer enty-
dig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.
35
dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter
med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestem-
mes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 152. Overtrædelse af §§ 2, 3, 16, 17, 19, 20, 35, 58 og
59 og § 60, stk 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 21, stk. 1, §§ 22 og 25, § 26, stk.
1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1, nr. 1, § 30, stk. 2, § 36, stk.
1, § 37, stk. 1, 3. pkt., § 38, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 40, §
43, stk. 1 og stk. 7, 4. pkt., og stk. 10, § 44, § 45, stk. 1 og 5
og stk. 8, 4. pkt., § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1
og 2, § 64, stk. 1, 3 og 4, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1-6, §§ 68,
69, 70, 71 og 72, § 75, stk. 3, §§ 76-78 og 80, § 81, stk. 1, §
83, stk. 2, §§ 84, 85, 86, 87, 88 og 89, § 90, stk. 2-4, § 91,
stk. 1-4, § 92, stk. 2 og 3, § 94, stk. 1 og 2, § 95, § 96, stk.
1-3, § 101, stk. 1, § 110, stk. 1, § 117, § 118, stk. 1 og 2, §
120, stk. 1, § 121, stk. 2, 1. pkt., § 122, stk. 1, § 123, stk. 1
og 2, § 124, stk. 2 og 4, § 125, stk. 2-6, § 126, stk. 1, § 127,
stk. 1-3, og § 128, stk. 1 og 5, samt artikel 3, stk. 1, artikel 4,
stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 og artikel 8, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænse-
overskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af for-
ordning (EF) nr. 2560/2001, artikel 3-6 og 8-9 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14.
marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kre-
ditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring
af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende be-
talinger i euro (SEPA-forordningen) og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankge-
byrer for kortbaserede betalingstransaktioner straffes med
bøde.
Stk. 3. En virksomhed eller person, der ikke efterkommer
et påbud, som er givet i medfør af § 134, § 141, § 144 eller §
145, stk. 2, eller undlader at meddele oplysninger efter §
132, § 144, stk. 2, eller § 145, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 4. Den, der i forhold, som er omfattet af § 145, stk. 1,
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet el-
ler fortier forhold af betydning for den pågældende sag eller
i forhold, der i øvrigt er omfattet af loven, meddeler Finans-
tilsynet urigtige eller vildledende oplysninger, straffes med
bøde.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be-
stemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Stk. 7. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes
straf i form af bøde for overtrædelse af regler udstedt i med-
før af loven.
§ 153. Den, der driver virksomhed omfattet af denne lov
eller medvirker hertil, kan ved dom for strafbart forhold fra-
kendes retten til fortsat at drive den pågældende virksom-
hed, til at drive den under visse former eller til at medvirke
hertil, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fa-
re for misbrug ved udøvelse af virksomheden. Straffelovens
§ 79, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Påstand om frakendelse efter stk. 1 nedlægges af
anklagemyndigheden efter anmodning fra Finanstilsynet.
Stk. 3. Den, der driver virksomhed, der er omfattet af den-
ne lov, hvortil retten er frakendt vedkommende i medfør af
stk. 1, eller som i sin virksomhed lader nogen, som er fra-
kendt retten hertil, medvirke ved virksomhed som nævnt i
stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er for-
skyldt efter straffelovens § 131.
Kapitel 11
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 154. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 157, nr. 5, træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 3. § 84, stk. 2, § 86, stk. 2, § 87, stk. 3, § 89, stk. 1, §
91, stk. 2, nr. 3, og § 126, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse, 18
måneder efter at forordninger og regler herom er udstedt af
Kommissionen i medfør af artikel 98 i Europa-Parlamentets
og rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked.
Stk. 4. Lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, ophæves.
Stk. 5. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om
betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 613 af 24. april 2015 med senere ændringer, opret-
holdes, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser
udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 6. Juridiske personer, der har en tilladelse som beta-
lingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 613 af 24. april 2015 med senere ændringer, kan fortsæt-
te denne virksomhed uden tilladelse efter denne lov indtil
den 13. juli 2018.
Stk. 7. Juridiske personer, der har tilladelse efter § 37, stk.
1, nr. 2, eller § 39 p, stk. 1, nr. 2, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24.
april 2015 med senere ændringer, kan fortsætte denne virk-
somhed uden tilladelse efter denne lov indtil den 13. januar
2019.
Stk. 8. Juridiske personer, der har en tilladelse som beta-
lingsinstitut i henhold til lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015 med senere ændringer, til at udbyde betalingstjenester
i henhold til punkt 7 i bilag 1 i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015 med senere ændringer, bevarer tilladelsen til at udbyde
disse betalingstjenester indtil den 13. januar 2020, da disse
betalingstjenester tillige anses som omhandlet i punkt 3 i bi-
lag 1 i denne lov.
36
Stk. 9. Virksomheder, der inden den 1. januar 2018 har
påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil
kræve tilladelse efter § 9 eller § 60 til at udbyde betalings-
tjenester omfattet af bilag 1, nr. 7 eller 8, kan fortsætte den-
ne virksomhed her i landet uden tilladelse indtil den 13. juli
2018.
Stk. 10. Juridiske personer, der har en dispensation givet
efter § 1, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015 med
senere ændringer, beholder denne indtil den 13. juli 2018.
Stk. 11. Ændringer i eksisterende aftaler, vilkår m.v., der
har til formål at bringe disse i overensstemmelse med krave-
ne til en rammeaftale, jf. § 72, og som skal træde i kraft se-
nest den 1. januar 2018, kan uanset modstående aftale gen-
nemføres ved at varsle ændringen med 1 måneds varsel.
Ændringer til gunst for brugeren kan dog gennemføres uden
varsel. Ændringer efter 1. og 2. pkt. skal meddeles på papir
eller andet varigt medium og være klart formulerede og let-
forståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne afta-
ler, jf. § 72, stk. 3. Hvis brugeren ikke kan godkende æn-
dringerne i rammeaftalen, der er til ugunst for
vedkommende, skal vedkommende meddele udbyderen det-
te inden datoen for ændringernes ikrafttræden. Varsling efter
1. pkt. skal indeholde oplysning om det i 3. pkt. nævnte for-
hold.
Stk. 12. § 124, stk. 2, finder ikke anvendelse på eksister-
ende aftaler om udbud af betalingstjenester, der er indgået
før 1. januar 2018, og som indebærer behandling af persono-
plysninger i henhold til § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om behandling
af personoplysninger.
§ 155. Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision
af § 81 i folketingsåret 2020-21.
§ 156. I lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti,
som ændret ved § 49 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 4, ændres »bilag 1 til lov om betalingstjenester
og elektroniske penge« til: »bilag 1 i lov om betalinger«.
2. I § 2, nr. 6, ændres »§ 4, nr. 7, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge,« til: »§ 5, nr. 7, i lov om betalinger,«.
3. I § 2, nr. 8, ændres »§ 6, nr. 17, i lov om betalingstjene-
ster og elektroniske penge,« til: »§ 7, nr. 7, i lov om betalin-
ger«.
4. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. dog § 51, stk. 1, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge.« til: »jf. dog § 75,
stk. 1, i lov om betalinger.«
5. I § 13, stk. 1, ændres »§ 51 i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge« til: »§ 75 i lov om betalinger«.
§ 157. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret senest ved § 45 i
lov nr. 426 af 3. maj 2017, og som ændres ved det af Folke-
tinget den 30. maj 2017 vedtagne forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere og forskellige andre love (Gen-
nemførelse af direktiv om markeder for finansielle instru-
menter (MiFID II) og ændringer som følger af forordning
om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.),
foretages følgende ændringer:
1. § 361, stk. 1, nr. 20, affattes således:
»20) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalinger, betaler
40.900 kr.«
2. § 361, stk. 1, nr. 21, affattes således:
»21) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester, jf. lov om betalinger, betaler 4.100
kr.«
3. § 361, stk. 1, nr. 23, affattes således:
»23) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalinger, betaler
60.000 kr.«
4. § 361, stk. 1, nr. 24, affattes således:
»24) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse
af elektroniske penge, jf. lov om betalinger, betaler
6.000 kr.«
5. I § 361, stk. 3, ændres »lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge« til: »lov om betalinger«.
6. Bilag 1, nr. 3, affattes således:
»3) Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om be-
talinger.«
7. Bilag 2, nr. 4, affattes således:
»4) Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om be-
talinger.«
§ 158. I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1022 af 13. august 2013, som ændret ved § 6 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 5 i lov nr. 403 af 28. april
2014 og § 3 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 20, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 6, nr. 21, i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge,« til: »§ 7, nr. 6, i lov
om betalinger,«.
§ 159. I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1027 af 20. august 2013, som ændret bl.a. ved § 12 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015 og § 5 i lov nr. 300 af 22. marts
2016 og senest ved § 11 i lov nr. 1746 af 27. december
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 11 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 56 i lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge,« til: »§ 81 i lov om betalin-
ger,«.
§ 160. I lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbruger-
aftaler foretages følgende ændring:
1. § 14, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
37
»Endvidere finder §§ 67 og 72 i lov om betalinger anven-
delse.«
§ 161. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 1-158 og 160 kan ved kongelig anordning sættes helt el-
ler delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Folketinget, den 2. juni 2017
LEIF MIKKELSEN
/ Bent Bøgsted
38
Bilag 1
Betalingstjenester
1. Tjenester, der muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto, og alle transaktioner,
der er nødvendige for drift af en betalingskonto.
2. Tjenester, der muliggør kontanthævninger fra en betalingskonto, og alle transaktioner, der er
nødvendige for drift af en betalingskonto.
3. Gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsel af midler til en betalingskonto
hos brugerens udbyder eller hos en anden udbyder:
a) Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer.
b) Gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort el.lign.
c) Gennemførelse af kredittransaktioner, herunder stående ordrer.
4. Gennemførelse af betalingstransaktioner, når midlerne er dækket af en brugers kreditfacilitet:
a) Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer.
b) Gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort el.lign.
c) Gennemførelse af kredittransaktioner, herunder stående ordrer.
5. Udstedelse eller indløsning af betalingsinstrumenter.
6. Pengeoverførselsvirksomhed.
7. Betalingsinitieringstjenester.
8. Kontooplysningstjenester.
39
Bilag 2
Opgørelse af krav til betalingsinstitutters basiskapital, jf. § 20, stk. 1, nr. 2
1. Beregningsmetoder
Metode A
Beregningsgrundlag: Instituttets faste omkostninger.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst svarer til 10 pct. af de faste omkostnin-
ger for det foregående år.
Har betalingsinstituttet endnu ikke gennemført et helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som
grundlag for beregningen de faste omkostninger, der fremgår af virksomhedens estimater for det kom-
mende år.
Metode B
Beregningsgrundlag: Instituttets betalingsvolumen.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst er lig med summen af følgende elemen-
ter multipliceret med den omregningsfaktor, k, der er defineret i punkt 2, hvor betalingsvolumenet (BV)
repræsenterer 1/12 af det samlede beløb for de betalingstransaktioner, som betalingsinstituttet har gen-
nemført i de foregående 12 måneder:
a) 4,0 pct. af den pågældende del af BV indtil 5 mio. euro plus
b) 2,5 pct. af den pågældende del af BV over 5 mio. euro indtil 10 mio. euro plus
c) 1 pct. af den pågældende del af BV over 10 mio. euro indtil 100 mio. euro plus
d) 0,5 pct. af den pågældende del af BV over 100 mio. euro indtil 250 mio. euro plus
e) 0,25 pct. af den pågældende del af BV over 250 mio. euro.
Har virksomheden endnu ikke gennemført et helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som
grundlag 1/12 af det samlede beløb for de betalingstjenester, som fremgår af virksomhedens estimater for
det kommende år.
Metode C
Beregningsgrundlag: Instituttets nettoindtægter.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst er lig med summen af følgende elemen-
ter multipliceret med den omregningsfaktor, som er defineret i punkt 2:
a) 10 pct. af den pågældende del af den relevante indikator indtil 2,5 mio. euro plus
b) 8 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 2,5 mio. euro indtil 5 mio. euro plus
c) 6 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 5 mio. euro indtil 25 mio. euro plus
40
d) 3 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 25 mio. euro indtil 50 mio. euro plus
e) 1,5 pct. af den pågældende del af den relevante indikator over 50 mio. euro.
Den relevante indikator udgøres af summen af renteindtægter, renteudgifter, modtagne provisioner og ge-
byrer samt andre driftsindtægter. Hvert element medtages i summen med positivt eller negativt fortegn.
Indtægter fra henholdsvis ekstraordinære og usædvanlige poster medregnes ikke. Udgifter til outsourcing
af tjenester, der leveres af tredjepart, kan medregnes, hvis disse udgifter er opkrævet af en virksomhed
med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Den relevante indikator beregnes over det foregående år. Har betalingsinstituttet endnu ikke gennemført
et helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som grundlag for beregningen de nettoindtægter, der
fremgår af instituttets estimater for det kommende år.
Basiskapitalen skal dog mindst udgøre et beløb, der beregnes i overensstemmelse med denne metode,
hvor den relevante indikator udgør 80 pct. af gennemsnittet for de forudgående 2 år, hvis instituttet har
gennemført 2 års drift eller mere, og for de foregående 3 år, hvis selskabet har gennemført 3 års drift eller
mere.
2. Omregningsfaktor
Den omregningsfaktor, k, der anvendes ved metode B og C, fastsættes til:
a) 1, hvis betalingsinstituttet udbyder en af de betalingstjenester, der er anført i bilag 1, punkt 1-5.
b) 0,5, hvis betalingsinstituttet kun udbyder den betalingstjeneste, der er anført i bilag 1, punkt 6.
41