Ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren stillet den 02.06.2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20415

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/l183/20161_l183_aendringsforslag_beh31765392.pdf

    Ændringsforslag stillet den 2. juni 2017
    Ændringsforslag
    til 3. behandling af
    Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love
    (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for
    værdipapirer m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    Af skatteministeren:
    Til § 9
    1) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 6. Ved opgørelsen af, om den erhvervsmæssige
    virksomhed i overvejende grad skal anses for at bestå af fast
    ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign., jf. pensionsbe-
    skatningslovens § 15 A som ændret ved denne lovs § 5, fin-
    der pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, og for så vidt
    angår selskaber, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015, anven-
    delse for perioden til og med den 30. juni 2017.«
    Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
    [Virkningstidspunkt for ændringen af pengetankreglen i re-
    lation til ophørspension]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det er i lovforslagets § 9, stk. 4, foreslået, at de ændrede
    regler for overdragelse med succession i aktieavancebeskat-
    ningslovens § 34 og dødsboskattelovens § 29 tillægges virk-
    ning for overdragelse af aktier og virksomheder, der sker
    den 1. juli 2017 eller senere. Det er i § 9, stk. 4, på samme
    måde foreslået, at justeringen af pengetankreglen i pensions-
    beskatningslovens § 15 A får virkning for afståelser, der
    sker den 1. juli 2017 eller senere.
    I lovforslagets § 9, stk. 5, som ændret ved 2. behandling
    af lovforslaget, er det dog foreslået, at ved opgørelsen af,
    om et selskabs virksomhed i overvejende grad består af
    passiv kapitalanbringelse (pengetankreglen), finder aktie-
    avancebeskatningslovens § 34, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1082 af 8. september 2015, anvendelse for perioden til og
    med den 30. juni 2017, mens § 34 som foreslået ændret ved
    lovforslagets § 2 finder anvendelse for perioden fra og med
    den 1. juli 2017.
    Det foreslås, at samme overgangsregel også skal at finde
    anvendelse i forbindelse med afgørelsen af, om der er tale
    om passiv kapitalanbringelse i forbindelse med indskud på
    ophørspension for selvstændige, således at pengetankreglen
    anvender samme afgrænsning af passiv kapitalanbringelse i
    pensionsbeskatningslovens § 15 A som i aktieavancebeskat-
    ningslovens § 34.
    Ændringen af pengetankreglen vil hermed også i relation
    til ophørspension alene få fremadrettet virkning.
    Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2016-17
    AX020415