L 183 - svar på spm. 45 om, hvordan ministeren forholder sig til de økonomiske vismænds rapport ”Diskussionsoplæg - Dansk Økonomi, forår 2017”, hvor de økonomiske vismænd påpeger, at en nedsættelse af bo- og arveafgiften ved generationsskifte, bevirker at denne ikke længere sidestilles med anden arv i skattesystemet, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på SAU L 183 spm. 45.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L183/spm/45/svar/1412081/1765361.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre
love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 30. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
2. juni 2017
J.nr. 2017 - 208
Skatteudvalget 2016-17
L 183 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
I de økonomiske vismænds rapport ”Diskussionsoplæg - Dansk Økonomi, forår 2017”
offentliggjort den 30. maj 2017 påpeger de økonomiske vismænd, at en nedsættelse af bo-
og arveafgiften ved generationsskifte, bevirker at denne ikke længere sidestilles med an-
den arv i skattesystemet, og dermed øger forvridningerne i skattesystemet. Hvordan for-
holder ministeren sig til denne kritik?
Svar
Det er rigtigt, som vismændene påpeger, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften for er-
hvervsvirksomheder vil medføre, at aktive investeringer i erhvervsvirksomheder stilles
bedre end passive investeringer i eksempelvis obligationer ved overdragelse til næste ge-
neration.
Den skattemæssige behandling af aktive og passive investeringer er allerede i dag forskel-
lig i forhold til avancebeskatningen ved et generationsskifte. Er der tale om generations-
skifte af et selskab, kan aktierne i selskabet alene overdrages med skattemæssig succes-
sion, hvis der ikke er tale om en såkaldt ”pengetank”, dvs. et selskab, hvor mindst 50 pct.
af indtægterne i selskabet eller mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets aktiver ved-
rører passiv kapitalanbringelse. For personligt ejede virksomheder skal der ligeledes være
tale om generationsskifte af en erhvervsvirksomhed og ikke f.eks. udlejningsejendomme.
Der er således allerede i dag et betydeligt incitament til at investere i erhvervsvirksomhe-
der frem for i passive investeringer, hvilket kan tilsige, at effekten af den asymmetriske
nedsættelse af bo- og gaveafgift ikke i nævneværdigt omfang vil forvride investeringssam-
mensætningen yderligere.
Principielt mener jeg, at bo- og gaveafgiften helt bør afskaffes – ikke kun for erhvervs-
virksomheder, men også for almindelige mennesker, der arver fx efter deres forældre eller
bedsteforældre. Det er penge, som er tjent, og dermed allerede er beskattet, og som gives
videre til den nærmeste familie. En fuld afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil imidlertid
kræve yderligere finansiering på flere mia. kr., og ligger derfor ikke lige for på nuværende
tidspunkt.