Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. juni 2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. juni 2017
Forslag
til
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde m.v.
Formål
§ 1. Formålet med loven er at
1) sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyt-
telse af patienten med udgangspunkt i den enkeltes be-
hov og under hensyn til den enkelte patients værdig-
hed,
2) sikre, at iværksættelse og gennemførelse af tvang efter
denne lov sker i overensstemmelse med grundlæggende
retssikkerhedsprincipper, og
3) begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed over
for den enkelte patient til det absolut nødvendige.
Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foran-
staltninger, som en patient i ord eller handling modsætter
sig. Tvang kan bestå af tvangsbehandling efter kapitel 2 og
tvangsindgreb efter kapitel 3.
Lovens stedlige anvendelsesområde
§ 2. Loven finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet
eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksom-
hed af sundhedspersoner.
Persongruppe
§ 3. Loven finder anvendelse på patienter, der er fyldt 15
år, og som varigt mangler evnen til at give informeret sam-
tykke til behandling, jf. § 18 i sundhedsloven.
Stk. 2. Loven gælder ikke for patienter, der er omfattet af
reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
Kapitel 2
Tvangsbehandling
Betingelser for tvangsbehandling
§ 4. En læge eller tandlæge kan beslutte at tvangsbehand-
le en patient, som i ord eller handling modsætter sig en
sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, som en
værge, en nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig
har givet samtykke til efter § 18, stk. 1, i sundhedsloven, el-
ler som en anden sundhedsperson med faglig indsigt på om-
rådet eller Styrelsen for Patientsikkerhed har givet sin til-
slutning til efter § 18, stk. 2 og 4, i sundhedsloven, hvis
1) en undladelse af at behandle patienten ud fra en sund-
hedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af
patientens helbred eller sundhedstilstand,
2) behandlingen anses for nødvendig for at forhindre den-
ne væsentlige forringelse og
3) det efter en helhedsvurdering fremstår som den bedste
løsning for patienten at gennemføre behandlingen.
Stk. 2. Det er en betingelse for beslutninger om tvangsbe-
handling efter stk. 1, at patientens værge, nærmeste pårøren-
de eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til, at behand-
lingen kan gennemføres ved tvang, eller at en anden læge el-
ler tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidli-
gere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den
pågældende patient, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 3. Beslutninger om tvangsbehandling efter stk. 1 skal
vedrøre en konkret og aktuel behandling. Beslutninger er
gyldige i den periode, der er nødvendig for behandlingen,
dog højst i 4 måneder.
Principper for tvangsbehandling
§ 5. Den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om
tvangsbehandling, skal inddrage patienten i beslutningen og
underrette patienten om den trufne beslutning og dens nær-
mere indhold, baggrund og formål.
Stk. 2. Forinden der træffes beslutning om tvangsbehand-
ling, og forinden tvangsbehandling iværksættes, skal tillids-
skabende tiltag være forsøgt, og patienten skal forinden væ-
re forsøgt motiveret til frivilligt at medvirke til behandlin-
gen.
Stk. 3. Tvangsbehandlingen skal afbrydes straks, hvis lo-
vens betingelser ikke længere er opfyldt.
Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2016-17
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601180
AX020358
Stk. 4. Beslutninger om tvangsbehandling efter § 4 skal
overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente, jf.
sundhedslovens § 26.
Kapitel 3
Tvangsindgreb med henblik på at gennemføre
tvangsbehandling
Betingelser for tvangsindgreb
§ 6. Tvangsbehandling kan gennemføres ved anvendelse
af tvangsindgreb efter dette kapitel, hvis tvangsindgrebet er
nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen.
Stk. 2. Det er en betingelse for beslutninger om tvangsind-
greb, at patientens værge, nærmeste pårørende eller frem-
tidsfuldmægtig giver samtykke til tvangsindgrebet, eller at
en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området,
som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behand-
lingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 3. Beslutninger om tvangsindgreb er gyldige i den pe-
riode, der er nødvendig for at gennemføre den tvangsbe-
handling, der er besluttet efter § 4, dog højst i 4 måneder.
Stk. 4. Der kan træffes beslutning om samtidig anvendelse
af flere tvangsindgreb.
Principper for tvangsindgreb
§ 7. Ethvert tvangsindgreb efter dette kapitel skal være så
skånsomt og kortvarigt som muligt og stå i rimeligt forhold
til formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb
skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet.
Alle indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til
den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser og
ulemper.
Stk. 2. Tvangsindgreb må ikke erstatte personlig pleje og
omsorg.
Stk. 3. Forinden der træffes beslutning om tvangsindgreb,
og forinden tvangsindgreb iværksættes, skal tillidsskabende
tiltag være forsøgt.
Fysisk fastholdelse
§ 8. Den læge eller tandlæge, der efter § 4 har besluttet at
tvangsbehandle patienten, kan beslutte fysisk at fastholde
patienten, hvis betingelserne i § 6, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 2. Der må ikke anvendes hjælpemidler og remedier til
fastholdelsen.
Beroligende medicin
§ 9. Den læge eller tandlæge, der efter § 4 har besluttet at
tvangsbehandle patienten, kan beslutte at give patienten et
beroligende lægemiddel, hvis betingelserne i § 6, stk. 1 og 2,
er opfyldt.
Stk. 2. Beroligende lægemidler må ikke anvendes af or-
denshensyn.
Tvangsindlæggelse
§ 10. Den læge eller tandlæge, der efter § 4 har besluttet
at tvangsbehandle patienten, kan beslutte, jf. dog stk. 6, at
en patient skal tvangsindlægges, hvis betingelserne i § 6,
stk. 1 og 2, er opfyldt. Tvangsindlæggelse kan alene ske på
et offentligt sygehus.
Stk. 2. I forbindelse med sin beslutning om at tvangsind-
lægge patienten udfærdiger lægen eller tandlægen en erklæ-
ring herom. Erklæringen skal basere sig på lægens eller
tandlægens undersøgelse af behovet for at tvangsindlægge
patienten. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge eller
tandlæge, der er ansat på den sygehusafdeling, hvor tvangs-
indlæggelsen skal finde sted, eller være udstedt af en læge
eller tandlæge, der er inhabil i henhold til forvaltningslovens
§ 3.
Stk. 3. Lægens eller tandlægens undersøgelse efter stk. 2,
2. pkt., skal være foretaget inden for de seneste 7 dage forud
for tvangsindlæggelsen.
Stk. 4. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggel-
sens iværksættelse og gennemførelse heraf.
Stk. 5. Den læge eller tandlæge, der beslutter, at patienten
skal tvangsindlægges, skal så vidt muligt være til stede ved
tvangsindlæggelsens gennemførelse, indtil politiet forlader
stedet sammen med den patient, der skal tvangsindlægges.
Iværksættes tvangsindlæggelsen ikke i umiddelbar forlæn-
gelse af lægens eller tandlægens undersøgelse, underretter
politiet lægen eller tandlægen om tidspunktet for gennemfø-
relsen af tvangsindlæggelsen.
Stk. 6. Overlægen eller overtandlægen på den afdeling,
hvor patienten tvangsindlægges, træffer endelig beslutning
om, hvorvidt tvangsindlæggelse skal ske. Overlægen eller
overtandlægen skal i den forbindelse påse, om betingelserne
i § 4 og § 6, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 7. I overlægens eller overtandlægens fravær kan be-
slutninger efter stk. 6 tages af en anden læge eller tandlæge
med faglig indsigt på området. Overlægen eller overtandlæ-
gen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller
tandlæges beslutning.
Stk. 8. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere
regler om indholdet af de erklæringer, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 9. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren regler om politiets opgaver i forbin-
delse med tvangsindlæggelserne.
Gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte
patienter
§ 11. Overlægen eller overtandlægen kan beslutte, at en
patient, der er tvangsindlagt efter § 10, og som ikke selv er i
stand til at varetage nødvendig personlig hygiejne, skal have
foretaget personlig hygiejne under anvendelse af tvang, hvis
dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hen-
syn til medpatienter eller personale.
Stk. 2. I overlægens eller overtandlægens fravær kan be-
slutninger efter stk. 1 tages af en anden læge eller tandlæge
med faglig indsigt på området. Overlægen eller overtandlæ-
gen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller
tandlæges beslutning.
Tilbageholdelse og tilbageførsel
§ 12. Overlægen eller overtandlægen kan beslutte, at en
patient, der er tvangsindlagt på et offentligt sygehus, skal til-
bageholdes på sygehusafdelingen, hvis patientens fortsatte
2
indlæggelse er nødvendig for at gennemføre tvangsbehand-
lingen.
Stk. 2. Overlægen eller overtandlægen kan efter betingel-
serne i § 6, stk. 1 og 2, beslutte, at en patient, som er tvangs-
indlagt, skal føres tilbage til afdelingen, hvis patienten har
forladt afdelingen.
Stk. 3. Overlægen eller overtandlægen kan beslutte, at en
patient, der ikke er tvangsindlagt efter § 10, skal tilbagehol-
des eller tilbageføres, hvis betingelserne for tvangsindlæg-
gelse, jf. § 10, er opfyldt, og hvis patientens fortsatte ind-
læggelse er nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlin-
gen.
Stk. 4. I overlægens eller overtandlægens fravær kan be-
slutninger efter stk. 1-3 tages af en anden læge eller tandlæ-
ge med faglig indsigt på området. Overlægen eller overtand-
lægen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges el-
ler tandlæges beslutning.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden i forbindelse med tilbageholdelse og
tilbageførsel efter stk. 1-4. Sundhedsministeren fastsætter
efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om
politiets medvirken hertil.
Obligatorisk efterprøvelse
§ 13. Overlægen eller overtandlægen har ansvaret for, at
patienten ikke tvangsindlægges efter § 10 og ikke tilbage-
holdes og tilbageføres efter § 12 i videre omfang end nød-
vendigt for at gennemføre den besluttede tvangsbehandling.
Stk. 2. Overlægen eller overtandlægen skal, henholdsvis
3, 10, 20 og 30 dage efter at tvangsindgreb efter §§ 10 og 12
blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge, så længe
tvangsindgrebene opretholdes, påse, om betingelserne for
tvangsindgrebene fortsat er opfyldt. Finder overlægen eller
overtandlægen, at betingelserne for tvangsindgrebene efter
§§ 10 og 12 ikke længere er opfyldt, skal de straks bringes
til ophør.
Kapitel 4
Delegation af beslutninger
§ 14. Beslutninger, som en læge eller tandlæge kan træffe
efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1
og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, kan ikke delegeres til
andre sundhedspersoner.
Stk. 2. Lægen eller tandlægen kan delegere gennemførel-
sen af tvangsbehandlingen, jf. § 4, efter reglerne i lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Lægen eller tandlægen kan lade andre sundheds-
personer gennemføre tvangsindgreb efter kapitel 3.
Kapitel 5
Tvangsprotokol og indberetning
Tvangsprotokol
§ 15. Lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse
af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, §
10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangspro-
tokol med angivelse af beslutningens indhold og begrundel-
sen derfor. Resultatet af overlægens eller overtandlægens
obligatoriske efterprøvelse efter § 13, stk. 2, skal tilføres
tvangsprotokollen.
Stk. 2. Enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens
eller tandlægens beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8,
stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal
tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangens nær-
mere indhold.
Stk. 3. Kopi af tvangsprotokollen skal indgå i patientjour-
nalen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere
regler om tvangsprotokollen.
Indberetning
§ 16. Lægens og tandlægens beslutning om anvendelse af
tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10,
stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal indberettes til Sundheds-
datastyrelsen.
Stk. 2. Sundhedsdatastyrelsen stiller de indberettede op-
lysninger til rådighed for det regionsråd eller den kommu-
nalbestyrelse, der er driftsansvarlig myndighed eller har an-
svaret for at yde tilskud til eller tilbyde den pågældende be-
handling, som tvangen foretages i forbindelse med, til brug
for regionsrådets og kommunalbestyrelsens overvågning af
anvendelsen af tvang.
Stk. 3. Sundhedsdatastyrelsen stiller endvidere oplysnin-
gerne til rådighed for Styrelsen for Patientsikkerhed til brug
for styrelsens tilsyn med sundhedsområdet efter sundhedslo-
ven og til opsamling af viden til brug for læring i sundheds-
væsenet.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
indberetningspligten efter stk. 1 og om Sundhedsdatastyrel-
sens pligt til at stille data til rådighed for regionsråd og kom-
munalbestyrelser efter stk. 2 og for Styrelsen for Patientsik-
kerhed efter stk. 3.
Kapitel 6
Klager til Tvangsbehandlingsnævnet
§ 17. Den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om
anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, §
9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal vejlede den
nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen,
som samtykker til tvangen, om mulighederne for at indbrin-
ge klage for Tvangsbehandlingsnævnet, jf. § 4 i lov om kla-
ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Stk. 2. Den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om
anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, §
9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal efter an-
modning fra patienten, dennes pårørende, værge eller frem-
tidsfuldmægtig indbringe klager over beslutninger herom for
Tvangsbehandlingsnævnet.
Stk. 3. Klager til Tvangsbehandlingsnævnet over beslut-
ninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk.
1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, har opsættende virk-
ning.
3
Kapitel 7
Ikrafttræden, ændring af anden lovgivning m.v.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 19. I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar
2017, som ændret ved § 41 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov
nr. 238 af 15. marts 2017, § 4 i lov nr. 113 af 31. januar
2017 og § 16 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages føl-
gende ændringer:
1. § 4 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 3 a. Klager efter §§ 1 og 2 skal være indgivet inden 2
år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være be-
kendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog se-
nest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har
fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefri-
ster.
Stk. 2. Er klagen omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt., forlænges
fristerne i stk. 1 svarende til perioden fra indgivelse af kla-
gen efter § 1, til Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse
forelå.
Klager over beslutninger om anvendelse af tvang
§ 4. Tvangsbehandlingsnævnet, jf. §§ 16 a-16 d, behand-
ler klager over beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2,
§ 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i
lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile.
Stk. 2. Tvangsbehandlingsnævnet træffer afgørelse om,
hvorvidt kriterierne for beslutninger truffet efter § 4, § 6,
stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12,
stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand-
ling af varigt inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor be-
slutningen blev truffet.
§ 4 a. Klager efter § 4 skal være indgivet inden 2 år efter
det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt
med det forhold, der klages over. Klage skal dog senest ind-
gives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.
Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.«
2. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »§ 4,
stk. 1,«.
3. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Tvangsbehandlingsnævnet
§ 16 a. Sundhedsministeren nedsætter Tvangsbehand-
lingsnævnet, der i sin virksomhed er uafhængigt af instruk-
tioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 2. Tvangsbehandlingsnævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling
med Tvangsbehandlingsnævnet dettes forretningsorden, her-
under regler om formandens adgang til at træffe afgørelse i
sager, der ikke skønnes at give anledning til tvivl.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed stiller sekretariatsbi-
stand til rådighed for nævnet.
§ 16 b. Tvangsbehandlingsnævnet består af 1 formand og
et antal beskikkede medlemmer, jf. stk. 2-5.
Stk. 2. Sundhedsministeren udpeger nævnets formand, der
skal være jurist.
Stk. 3. Sundhedsministeren beskikker et af ministeren
fastsat antal medlemmer efter indstilling fra Danske Patien-
ter, Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen og
Tandlægeforeningen. Der beskikkes lige mange medlemmer
fra hver af de i 1. pkt. nævnte organisationer.
Stk. 4. Formanden udpeges og medlemmerne beskikkes af
sundhedsministeren for en periode af 4 år, og de kan
samtidig være formand, næstformand eller medlemmer af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller det Psykiatriske
Ankenævn. Udtræder formanden eller et medlem i perioden,
udpeges eller beskikkes en ny formand eller et nyt medlem
for den resterende del af perioden. Ministeren udpeger eller
beskikker efter reglerne i 1. pkt. stedfortrædere for forman-
den og medlemmerne. Genudpegning og genbeskikkelse
kan finde sted.
Stk. 5. Formanden beslutter, hvilke beskikkede medlem-
mer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.
Der skal dog altid deltage 1 medlem fra enten Danske Pa-
tienter eller Danske Handicaporganisationer og 1 medlem
fra enten Lægeforeningen eller Tandlægeforeningen.
§ 16 c. Indbringes en sag for Tvangsbehandlingsnævnet,
skal den læge eller tandlæge, som har truffet beslutning efter
§ 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6,
og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile, fremsende sagens akter, her-
under en udskrift af tvangsprotokollen, jf. § 15, stk. 1, i lov
om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile, kopi af journalen for det pågældende behandlings-
forløb og en erklæring om den besluttede tvang, samt udfyl-
de et klageskema udfærdiget af Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Stk. 2. Tvangsbehandlingsnævnet drager selv omsorg for
sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringel-
se af eventuelle yderligere erklæringer m.v. Reglerne i § 12,
stk. 1-3 og stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
Tvangsbehandlingsnævnets behandling af sager efter § 4.
Årsrapporten fra Tvangsbehandlingsnævnet sendes endvide-
re til Folketingets § 71-tilsyn.
Stk. 3. Tvangsbehandlingsnævnet skal træffe afgørelse i
klagesager inden 14 hverdage efter klagens modtagelse i
sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1
og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk.
1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling
af varigt inhabile, som på tidspunktet for klagens indgivelse
fortsat har gyldighed. I sager, som vedrører beslutninger om
tvang, som ikke længere er gyldige, skal Tvangsbehand-
lingsnævnet træffe afgørelse snarest muligt.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere
regler om indholdet af de erklæringer, der er nævnt i stk. 1,
og om lægens og tandlægens pligt til medvirken ved oplys-
ning af sagen efter stk. 1.
4
§ 16 d. Tvangsbehandlingsnævnet skal efter anmodning
fra patienten, dennes nærmeste pårørende, værge eller frem-
tidsfuldmægtig indbringe sine afgørelser vedrørende tvangs-
indlæggelser samt tilbageholdelse og tilbageførsel, jf. §§ 10
og 12 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling
af varigt inhabile, for retten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a.«
4. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »patientklagesystemet og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.« til: »patientklagesy-
stemet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbe-
handlingsnævnet.«
§ 20. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af
13. oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1721 af 27.
december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016, § 4 i lov
nr. 80 af 24. januar 2017, § 1 i lov nr. 203 af 28. februar
2017 og § 42 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 469, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien«: »samt sager om tvangsindlæggelse,
tilbageholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile«, og »psykiatriske« udgår.
2. I § 469, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien«: »samt sager om tvangsindlæggelse,
tilbageholdelse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile«, og efter »psykiatriske patientklagenævns« indsættes:
»eller Tvangsbehandlingsnævnets«.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 1-19 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
5