L 204 - svar på spm. 34 om hvorledes ministeren har tænkt sig at følge op på, om reglerne anvendes som forudsat i udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Josephine Fock
L 204 - svar på spm. 34.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L204/spm/34/svar/1411645/1764725.pdf
Ministeren Side 1/1 1. juni 2017 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 8833 Akt-id 245967 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 34 til L 204 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 34 til L 204: I den forbindelse bedes ministeren svare på, hvorledes ministeren har tænkt sig at følge op på, om reglerne anvendes som forudsat i udlændingeloven? Svar: Jeg har ikke planer om at iværksætte særlige tiltag for at følge op på, om reglerne anvendes som forudsat i udlændingeloven. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at en beslutning om anbringelse efter de foreslåede regler vil blive truffet af børn og unge-udvalget efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Børn og unge-udvalget besidder en særlig faglig og juridisk kundskab på området. Børn og unge-udvalget består således af 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen, og 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen. Dertil kommer, at børn og unge-udvalgets beslutninger kan påklages til Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsens afgørelse kan indbringes for retten. Der er således i den foreslåede ordning en grundig kontrol med de beslutninger, der træffes. Inger Støjberg / Frederik Gammeltoft Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 204 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt