Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 31. maj 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20384

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B157/20161_B157_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 31. maj 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at opretholde bevilling til Center for
    Landdistriktsforskning
    [af Troels Ravn (S) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. maj 2017 og
    blev herefter henvist direkte til behandling i Udvalget for
    Landdistrikter og Øer.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder,
    herunder på et åbent udvalgsmøde den 31. maj 2017.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til erhvervsministeren til
    skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 1. (eneste)
    behandling i folketingssalen den 2. juni 2017.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
    Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
    at der siden folketingsvalget i 2015 er sket væsentlige for-
    bedringer for landdistrikterne både med trafikal ligestilling
    af øerne, bedre lånemuligheder, udflytning af statslige ar-
    bejdspladser, lempelser af planloven og meget mere. For-
    bedringerne er sket på baggrund af en god dialog med orga-
    nisationer og borgere i landdistrikterne og på øerne.
    Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har fokus på,
    hvad vi kan gøre for at skabe vækst og udvikling i landdi-
    strikterne. Med en konkurrenceudsættelse kan man sikre, at
    de aktører, som vælges, vil være gode formidlere af deres
    forskningsresultater og i god dialog med politikerne, så vi
    sammen kan skabe de bedste rammer for landdistrikterne og
    øerne.
    Ydermere ligger det regeringspartierne og Dansk Folke-
    parti meget på sinde at behandle borgerne i landdistrikterne
    ordentligt og anstændigt. Derfor fortjener de ikke, at Folke-
    tinget haster et beslutningsforslag igennem på under to
    døgn. Partierne bemærker, at Socialdemokraterne har kendt
    til planerne om bedre landdistriktsforskning via konkurren-
    ceudsættelse i et par måneder og derfor har haft rigelig tid til
    at fremsætte beslutningsforslaget i tide, så vi kunne have få-
    et en ordentlig dialog om det til gavn for borgerne i landdi-
    strikterne. Partierne bemærker endvidere, at Center for
    Landdistriktsforskning sagtens kunne have gjort mere for at
    synliggøre sine forskningsresultater og gå i dialog med poli-
    tikerne.
    Et mindretal i udvalget (S, EL, SF, ALT og RV) indstil-
    ler beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter varmt for-
    slaget og er overbevist om, at konkurrenceudsættelsen vil
    betyde tab af viden og erfaring og flytning af arbejdspladser
    til en af de større byer – i strid med regeringens egen politik
    om at udflytte arbejdspladser.
    Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Center
    for Landdistriktsforsknings (CFL) betydning for Danmarks
    landdistrikter og øer er væsentlig. Centeret har i perioden
    2011-2016 lavet et stort antal rapporter med substantielle bi-
    drag til at forstå og udvikle landdistrikterne og øerne. Denne
    værdifulde viden giver borgere såvel som politikere mulig-
    hed for handle og træffe klogere beslutninger på et mere op-
    lyst grundlag – uanset om det handler om uddannelser på
    landet, biogas, mangfoldighed, erhvervsudvikling, SMART-
    transport eller mange andre interessante udviklingsområder
    for vores landdistrikter og øer.
    Center for Landdistriktsforskning har også opbygget et
    værdifuldt netværk både nationalt og internationalt blandt
    ildsjæle, forskere, virksomheder, kommuner m.v. Alternati-
    vet mener, at centerets bidrag til viden om landdistrikterne
    og øerne kan være med til at sikre et sammenhængende
    Danmark, hvor der i hele landet er udvikling på alle tre
    bundlinjer – den økonomiske, den sociale og den miljømæs-
    sige.
    Til beslutningsforslag nr. B 157 Folketinget 2016-17
    AX020384
    Alternativet kan derfor tilslutte sig beslutningsforslagets
    hensigt om at bevare den faste bevilling til Center for Land-
    distriktsforskning.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Mette Hjermind Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Tilde Bork (DF) Lise Bech (DF) Henrik Brodersen (DF)
    Susanne Eilersen (DF) Thomas Danielsen (V) Peter Juel Jensen (V) fmd. Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V)
    Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Villum Christensen (LA) Leif Mikkelsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
    Christian Rabjerg Madsen (S) Troels Ravn (S) Kaare Dybvad (S) Lea Wermelin (S) Leif Lahn Jensen (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) Magnus Heunicke (S) Malte Larsen (S) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL)
    Roger Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 157
    Bilagsnr. Titel
    1 Kopi af erhvervsministerens svar på ULØ alm. del – spm. 56 og 57 om
    at konkurrenceudsætte landdistriktspuljens midler til forskning
    2 1. udkast til betænkning
    3 Brev af 22/12-16 fra borgmestrene i Varde, Tønder, Vejen, Fanø og
    Esbjerg Kommuner om bevilling til Center for Landdistriktsforskning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 157
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til brev af 22/12-16 fra borgmestrene i Varde,
    Tønder, Vejen, Fanø og Esbjerg Kommuner om bevilling til Center
    for Landdistriktsforskning, til erhvervsministeren
    3