L 204 - svar på spm. 20 om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 30. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (L204) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. maj 2017 om L
204 (ro og orden), jf. L 204 - samrådsspm. G og K-M”.
Svar:
Jeg har vedhæftet det skriftlige grundlag for min tale fra samrådet den 30. maj 2017 (L
204 – samrådsspørgsmål G, K, L og M).
Jeg skal gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
[Bilag:]
Børne- og Socialministerens talepapir til brug for samråd i Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget tirsdag d. 30. maj 2017.
Sagsnr.
2017 - 3114
Doknr.
479050
Dato
31-05-2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt


Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
UDKAST
Anledning Ministeren er sammen med Udlændinge-
og Integrationsministeren kaldt i samråd i
Udlændinge- og Integrationsudvalget vedr.
Udlændinge- og Integrationsministeriets
lovforslag om ro og orden på
indkvarteringssteder for uledsagede
mindreårige udlændinge m.v. Det er aftalt,
at ministeren får ordet først.
Dato / tid 30. maj 2017 kl. 7.00-8.30.
Talens varighed 10 – 12 min.
Sted
Det talte ord gælder
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
1
[Indledning]
Tak for ordet.
Vi har aftalt, at jeg starter med at besvare samrådsspørgsmålene
G, K, L og M, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren vil
besvare spørgsmålene H, I, J og N.
Jeg er kaldt i samråd i dag, da der har været et ønske om, at jeg
forholder mig til det lovforslag, som er fremsat af udlændinge- og
integrationsministeren om ro og orden på indkvarteringssteder
m.v.
Årsagen til, at jeg også er kaldt i samråd, er, som jeg forstår det,
at den regulering, der er stillet forslag om i udlændingeloven, har
store lighedstræk med den regulering, der er på det sociale
område i serviceloven.
Jeg besvarer naturligvis gerne spørgsmål inden for mit eget
ressortområde, men i forhold til spørgsmål til det af udlændinge-
og integrationsministeren fremsatte lovforslag må jeg henvise til
udlændinge- og integrationsministeren.
2
Jeg vil nu gå over til at besvare selve spørgsmålene.
Først og fremmest vil jeg gerne starte med at redegøre for
servicelovens anvendelsesområde, det vil sige, hvem
serviceloven gælder for, fordi der er flere af spørgsmålene –
særligt spørgsmål G – som kredser om det.
[Samrådsspørgsmål G: Vil ministeren redegøre for, om uledsagede
mindreårige fortsat er omfattet af serviceloven, jf. ministerens hyrdebrev til
kommunerne af 1. juli 2016?]
Alle, der har lovligt ophold her i landet, har ret til hjælp efter
serviceloven. Det fremgår af lovens paragraf 2. Det betyder også,
at alle børn og unge, der har lovligt ophold her i landet, kan få
hjælp efter serviceloven.
I 2016 lavede det daværende social- og indenrigsministerium et
større juridisk udredningsarbejde med henblik på at skabe klarhed
over retstilstanden i forhold til samspillet mellem serviceloven og
udlændingeloven.
Det er dét juridiske udredningsarbejde, som det hyrdebrev, der
også henvises til i spørgsmål G, er lavet på baggrund af. Der blev
ikke gennemført en ændring af serviceloven, men analysen
3
afklarede anvendelsesområdet for servicelovens § 2 – det vil sige
hvilken persongruppe der er omfattet af serviceloven.
Grundlæggende kan der skelnes mellem tre kategorier af
personer. For det første dem med ret til lovligt at opholde sig her i
landet i kraft af fx opholdstilladelse eller statsborgerskab.
Analysen kom frem til, at denne gruppe naturligvis har ret til hjælp
efter loven.
Den næste kategori er udlændinge med processuelt opholdt –
dvs. fx asylansøgere. Analysen fastslår, at denne gruppe også har
lovligt ophold i servicelovens forstand, og dermed som
udgangspunkt har ret til hjælp efter serviceloven.
Udlændingestyrelsen har forsørgelsespligt både over for
udlændinge med processuelt ophold og for udlændinge uden
lovligt ophold i overensstemmelse med udlændingelovens regler
herom. Forsørgelsespligten omfatter også nødvendige sociale
foranstaltninger, hjælp og støtte. Forsørgelsespligten indebærer,
at Udlændingestyrelsen godkender betaling af foranstaltninger og
den hjælp eller støtte der iværksættes.
Serviceloven er en generel lov, der kan fraviges ved anden
lovgivning. Udlændingeloven betragtes i den sammenhæng som
4
en særlov. Det betyder, at serviceloven kun finder anvendelse,
hvis udlændingemyndighederne ikke inden for asylsystemet og
inden for egen lovgivning kan imødekomme eventuelle behov.
Det klare udgangspunkt er derfor, at uledsagede børn og unge får
deres behov for social omsorg og støtte dækket af
indkvarteringsoperatøren og inden for rammerne af
udlændingeloven.
Selvom udlændinge med processuelt ophold er omfattet af
servicelovens anvendelsesområde, finder servicelovens
bestemmelser således først anvendelse, hvis
udlændingemyndighedernes egne muligheder ikke er
tilstrækkelige.
I praksis fungerer det på den måde, at indkvarteringsoperatørerne
kontakter beliggenhedskommunen med henblik på at få en faglig
vurdering af, hvilken form for støtte der eventuelt kan være
relevant i den konkrete sag. Kommunens vurdering forelægges for
Udlændingestyrelsen, der skal godkende og betale for støtten.
Den sidste gruppe er personer med ulovligt ophold her i landet, fx
fordi de har fået afslag på asyl. Denne gruppe er ikke omfattet af
serviceloven, men hører under udlændingemyndighederne. I helt
5
særlige tilfælde kan kommunerne imidlertid yde hjælp efter
principperne i serviceloven til denne gruppe, ud fra såkaldte
nødretsbetragtninger, dvs. fx hvis der er fare for barnet eller den
unge.
[Uim’ens lovforslag]
Det lovforslag, som udlændinge- og integrationsministeren har
fremsat, ændrer ikke ved, at personer uden lovligt ophold her i
landet, ikke er omfattet af serviceloven. Lovforslaget ændrer heller
ikke ved, at personer, der søger asyl, det vil sige har såkaldt
processuelt ophold, er omfattet af serviceloven, men at
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt har forrang.
Lovændringen betyder alene, at en kommune fremadrettet skal
anvende de nye regler i udlændingeloven, hvis der skal ske
anbringelse af en uledsaget mindreårig ung, der søger asyl, eller
som har ulovligt ophold. Og kun hvis det drejer sig om anbringelse
på en sikret eller særlig sikret institution eller på en delvis lukket
institution.
Er der behov for andre støtteforanstaltninger, som ikke kan
dækkes inden for rammerne af udlændingeloven, vil det fortsat
være serviceloven, der finder anvendelse i forhold til gruppen af
uledsagede mindreårige asylansøgere.
6
Har en uledsaget mindreårig asylansøger således brug for anden
hjælp, og kan dette ikke håndteres i regi af asylcentret, vil
indkvarteringsoperatøren, dvs. asylcentret, skulle henvende sig til
beliggenhedskommunen med henblik på at få en faglig vurdering
og iværksætte hjælp og støtte til det pågældende barn eller den
pågældende unge.
Jeg håber, at det var afklarende i forhold til spørgsmål G.
[Samrådsspørgsmål K: Mener ministeren, at servicelovens regler er
tilstrækkelige i forhold til at kunne håndtere en eventuel tvangsanbringelse
overfor et uledsaget mindreårigt flygtningebarn, der skal anbringes uden for
indkvarteringsstedet?]
I forhold til spørgsmål K, kan jeg oplyse, at servicelovens regler
ikke er tilstrækkelige i forhold til de grupper af uledsagede
mindreårige udlændinge, som lovforslaget handler om.
Uledsagede mindreårige asylansøgere med processuelt lovligt
ophold er, som nævnt før, omfattet af servicelovens regler om
hjælp og støtte, herunder også af reglerne om tvangsanbringelse.
Uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold er som
nævnt ikke omfattet af servicelovens regler om tvangsanbringelse.
7
Der har således været et behov for at sikre, at også denne –
meget lille - gruppe af unge kan blive anbragt på de særlige
institutionstyper efter serviceloven, hvis de ikke kan håndteres på
indkvarteringsstederne. Det kan fx være, hvis de er til fare for sig
selv eller andre, eller hvis de har et massivt misbrug.
I den forbindelse har det været udlændinge- og
integrationsministerens ønske, at tvangsanbringelse af
uledsagede mindreårige udlændinge på institutioner efter
serviceloven fremover sker efter et samlet regelsæt i
udlændingeloven, der er tilpasset den særlige situation, som
denne gruppe børn og unge befinder sig i. Det bakker jeg
naturligvis op om.
[Samrådsspørgsmål L: Mener ministeren, at kommunerne allerede i dag
kan anlægge en helhedsbetragtning i den børnefaglige undersøgelse i
servicelovens § 50 ud fra, hvad der er relevant at afdække i forhold det
uledsagede mindreårige flygtningebarn, der af udlændingestyrelsen ønskes
tvangsanbragt uden for indkvarteringsstedet”]
Når et barn eller en ung skal anbringes på et anbringelsessted
efter serviceloven, er det helt afgørende, at man undersøger alle
de relevante forhold omkring barnet eller den unge, herunder
barnets eller den unges adfærd og udvikling.
8
Det er således afgørende, at barnets eller den unges forhold er
grundigt undersøgt, før der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal
ske anbringelse uden for indkvarteringsstedet. Det gælder efter
serviceloven, og det gælder også efter de foreslåede regler i
udlændingeloven.
Kommunerne skal i dag anlægge en helhedsbetragtning i forhold
til at undersøge nærmere forhold omkring barnet eller den unge,
herunder tilpasse undersøgelsen barnets eller den unges situation
og familieforhold.
Da der her er tale om uledsagede mindreårige udlændinge, der er
her i landet uden deres forældre, er der i sagens natur en række
forhold, særligt vedrørende familie, der ikke kan undersøges
nærmere.
Udlændinge- og integrationsministeren har valgt at markere denne
forskel i undersøgelsens indhold og omfang ved at kalde
undersøgelsen en ”faglig undersøgelse” fremfor en børnefaglig
undersøgelse.
Den løsning bakker jeg op om.
9
Samrådsspørgsmål M: Mener ministeren i den forbindelse, at det er
nødvendigt, at få et næsten enslydende regelsæt om tvangsanbringelse i
udlændingeloven"?]
Og det leder mig videre til besvarelsen af spørgsmål M.
Vi får nu nogle regler i udlændingeloven, der er tilpasset den
særlige situation, som denne gruppe børn og unge befinder sig i.
Udlændinge- og integrationsministeren vil i sin besvarelse
nærmere redegøre for, hvorfor regeringen finder, at det er den
bedste løsning.
Jeg har i den forbindelse stor tiltro til, at kommunerne fremadrettet
kan håndtere to regelsæt på området - afhængigt af om en sag
vedrører børn og unge, der hører under Udlændingestyrelsens
forsørgelse og ansvar eller kommunernes. Der er meget
sammenfald i både fremgangsmåde og faglig tilgang, og derfor er
jeg heller ikke bekymret for, at kommunerne ikke kan håndtere
det. Og som jeg forstår udlændinge- og integrationsministerens
lovforslag, lægges der heller ikke op til, at det skal være lettere at
anbringe udenlandske børn og unge end danske børn og unge.
Der har været et behov for at sikre den nødvendige hjemmel i
forhold til at anbringe børn og unge uden lovligt ophold her i
landet, og så har der været et ønske om at tilpasse de
10
processuelle regler til den særlige situation, som unge, der er her i
landet uden deres forældre, står i.
[Afrunding]
Og så vil jeg give ordet videre til udlændinge- og
integrationsministeren. Tak for ordet.