L 194 - svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 26/5-17 fra FSR - danske revisorer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selv-
stændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 26. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
31. maj 2017
J.nr. 2017 - 531
Skatteudvalget 2016-17
L 194 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26. maj 2017 fra FSR - danske revisorer, jf.
L 194 - bilag 10.
Svar
FSR tilslutter sig, at det ikke skal være muligt for personer, der reelt er lønmodtagere, at
blive selvstændigt erhvervsdrivende blot ved at erhverve en minimal kapitalandel i det sel-
skab, hvor de er ansat. FSR tilslutter sig ligeledes, at der er behov for en lovændring.
FSR er imidlertid bekymret for, at lovforslaget vil ramme videre end tiltænkt, og særligt at
deltagerne i større partnerselskaber kan blive ramt af lovforslaget, hvilket skaber betydelig
usikkerhed. FSR finder behov for, at der inden lovens vedtagelse foretages en præcisering
af lovforslagets rækkevidde for bl.a. revisionspartnerselskaber.
I henvendelsen gennemgår FSR en række forhold, der er særligt kendetegnende for større
partnerdrevne revisionsselskaber. Disse forhold medfører efter FSRs opfattelse, at part-
nerne i disse virksomheder som altovervejende udgangspunkt må anses for selvstændigt
erhvervsdrivende.
FSR giver udtryk for, at der er en ”formel” ledelse og en ”uformel” ledelsesstruktur. Alle
partnerne – og ikke kun den formelle ledelse – deltager i beslutningsprocessen, da det er
afgørende for at knytte og fastholde de rigtige partnere til virksomheden, at den enkelte
partner inddrages og bakker op om beslutningerne.
FSR anfører, at partnere i partnerdrevne virksomheder – modsat lønmodtagere – normalt
påtager sig en betydelig risiko i form af kapitalindskud, hæftelse og indestående over-
skudsandele, og at partnerne ikke får noget vederlag, hvis virksomheden er underskudsgi-
vende.
Hertil bemærkes:
Med lovforslaget skal der fremadrettet ses på de konkrete forhold for at vurdere, om den
enkelte deltager i fx et revisionspartnerselskab kan anses for at være selvstændigt er-
hvervsdrivende. Disse forhold er nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger, herun-
der at vurderingen i særlig grad må koncentreres om omfanget af den enkelte deltagers
økonomiske risiko og indflydelse i virksomheden. De forhold, som FSR peger på, vil na-
turligvis skulle indgå i denne vurdering.
Når man går fra en ordning, hvor det eneste afgørende er at have en ejerandel i virksom-
heden, til en ordning, hvor andre relevante forhold også skal inddrages, kan det ikke und-
gås, at der opstår visse afgrænsningsvanskeligheder.
Et flertal i skatteudvalget har i betænkningen til lovforslaget udtrykt ønske om en evalue-
ring, så det efter en periode på 3 år kan vurderes, om lovændringen i praksis virker efter
hensigten. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig en sådan evaluering, således at også eventuelle af-
grænsningsvanskeligheder vil blive vurderet.
Side 3 af 3
For så vidt angår lovforslagets indvirkning på deltagere i større skattemæssigt transpa-
rente selskaber såsom større revisionspartnerselskaber, kan der henvises til svaret på
spørgsmål 1.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selv-
stændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
16. maj 2017
J.nr. 2017 - 531
Skatteudvalget 2016-17
L 194 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2017 fra DI, jf. L 194 – bilag 3.
Svar
DI finder, at lovforslaget efterlader betydelig uklarhed om reglerne og kan medføre en
politisk utilsigtet stramning af retstilstanden for selvstændigt erhvervsdrivende.
Hertil bemærkes, at det ikke er formålet med lovforslaget at forringe de skattemæssige vil-
kår for de erhvervsdrivende. Hensigten er at fastholde, at de selvstændigt erhvervsdri-
vende fortsat behandles som selvstændigt erhvervsdrivende, og at lønmodtagere behand-
les som lønmodtagere. Den omstændighed, at der ikke længere udelukkende skal ses på,
om den enkelte har en ejerandel i virksomheden, idet der fremadrettet også skal inddrages
andre relevante forhold i vurderingen af, om man kan anses for selvstændigt erhvervsdri-
vende, må nødvendigvis føre til, at vurderingen ikke er så enkel, som den hidtil har været.
DI finder, at virksomhederne skal kunne vokse, og at det vil være en helt ny retstilstand,
hvis man ikke længere anses for erhvervsdrivende, blot fordi man er mange ejere. DI
sammenligner med, at ejere af fritidsvirksomheder og anden virksomhed af beskedent
omfang kan anses for erhvervsdrivende.
Der vil normalt ikke være nogen som helst tvivl om, at de store rådgivnings- og konsu-
lentvirksomheder, som DI omtaler, driver erhvervsmæssig virksomhed. Forholdet er her,
at en del af ejerkredsen i nogle tilfælde må anses for reelt at være lønmodtagere. Situatio-
nen er en helt anden for de små enkeltmandsvirksomheder med begrænset erhvervsmæs-
sig aktivitet, som DI sammenligner med. Her går afgrænsningen på, om den erhvervs-
mæssige aktivitet er tilstrækkelig, og ikke på, om ejeren skal betragtes som lønmodtager.
DI har ret i, at skattereglerne naturligvis ikke skal stille sig hindrende i vejen for virksom-
hedernes mulighed for at vokse. Det ses heller ikke at være tilfældet med lovforslaget.
I takt med, at virksomhederne vokser og får flere ejere via fusioner og opkøb mv., sker
der typisk det, at organisationen ændres. Disse organisatoriske ændringer – eksempelvis
inddeling af partnere og ledende medarbejdere i flere ledelseslag – kan indebære, at den
enkelte partners rolle, risiko og ikke mindst indflydelse på virksomhedens overordnede
beslutninger er af en sådan karakter, at den pågældende partner ud fra en konkret vurde-
ring må anses for lønmodtager. I sådanne tilfælde er det kun naturligt, at den pågældende
partner også skattemæssigt behandles som lønmodtager, hvilket vil ske efter lovforslaget.
På den anden side skal lovforslaget ikke fortolkes sådan, at man i alle tilfælde betragtes
som lønmodtager, blot fordi virksomheden har mange selskabsdeltagere. Selskabsdelta-
gere, der konkret har en væsentlig indflydelse og økonomisk risiko i virksomheden, kan
således fortsat bevare status som selvstændigt erhvervsdrivende, selv om der er tale om
en stor virksomhed med mange selskabsdeltagere.
Side 3 af 3
DI anfører, at det forhold, at man efter lovforslaget bl.a. skal lægge vægt på den enkelte
partners økonomiske risiko, synes at være i strid med praksis om, at partnerselskaber og
kommanditselskaber skattemæssigt behandles som transparente selskaber.
Lovforslaget ændrer ikke på, at partnerselskaber og kommanditselskaber fortsat skal be-
handles som skattemæssigt transparente selskaber.
Lovforslaget ændrer alene på den uhensigtsmæssige praksis, at al indkomst fra et skatte-
mæssigt transparent selskab automatisk behandles som indkomst ved selvstændig er-
hvervsvirksomhed, alene fordi den pågældende partner har en lille ejerandel i virksomhe-
den. Hvis de konkrete forhold viser, at partneren reelt modtager lønindkomst som løn-
modtager i virksomheden, så skal lønnen efter lovforslaget behandles som løn. Dette ude-
lukker ikke, at det resterende afkast – partnerens afkast af selve investeringen som ejer –
fortsat skal anses for indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, idet det fortsat anerken-
des, at der er tale om et skattemæssigt transparent selskab.
Lovforslaget ses ikke at stå i vejen for, at erhvervsdrivende fortsat kan drive virksomhed
via partnerselskaber. Men skattereglerne bør på den anden side ikke tilskynde virksomhe-
derne til at etablere særlige selskabsstrukturer med det formål at opnå skattemæssige for-
dele for de ansatte.
DI finder, at lovforslaget ikke må ramme for bredt og bemærker, at der er risiko for, at
lovforslaget i vidt omfang vil forringe skattevilkårene for eksisterende partnerdrevne virk-
somheder. DI foreslår, at eksempelvis Skattelovrådet får til opgave nærmere at vurdere
lovforslaget.
Det fremsatte lovforslag findes at være den mest målrettede måde at ændre den uhen-
sigtsmæssige praksis på, uden at forslaget rammer for bredt. Det vil ikke være hensigts-
mæssigt at udskyde lovforslaget ved at bede et udvalg om at se på problemstillingen, idet
der er behov lovgivning nu for at imødekomme de udfordringer, som Skatterådet har på-
peget i henvendelsen af 22. september 2015 til mig.