L 194 - svar på spm. 5 om kommentar til henvendelsen af 24/5-17 fra Danske Advokater, DI og FSR-danske revisorer, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L194/spm/5/svar/1411301/1764101.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selv- stændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 24. maj 2017. Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 31. maj 2017 J.nr. 2017 - 531 Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2017 fra Danske Advokater, DI og FSR-danske revisorer, jf. L 194 - bilag 9. Svar Formålet med lovforslaget er at imødegå den nuværende praksis, hvor en person automa- tisk anses for selvstændigt erhvervsdrivende blot ved at erhverve en andel af den virk- somhed, personen arbejder i. Lovforslaget har således til formål at sikre, at vurderingen af, om man er selvstændigt er- hvervsdrivende, baserer sig på en samlet vurdering af de relevante forhold – svarende til den vurdering, der også foretages i forhold til andre selvstændigt erhvervsdrivende. For at gøre lovforslaget så målrettet som muligt, går lovforslaget blot ud på, at der ved vurderin- gen ikke kun ses på ejerandelen. Det er min opfattelse, at beskrivelsen af lovforslagets formål i det fremsendte tekstbidrag ikke er fuldt ud i overensstemmelse hermed, og bidraget kan derfor ikke tiltrædes. Efter lovforslaget er størrelsen på ejerandelen således ikke eneafgørende for, om deltageren an- ses for selvstændigt erhvervsdrivende. Jeg har stor forståelse for, at lovforslaget kan give en vis usikkerhed, idet lovforslaget læg- ger op til en konkret vurdering af den enkelte partner. Dette vil særligt kunne være van- skeligt i situationer, hvor der er tale om partnerselskaber med mange deltagere. På den baggrund er jeg da også tilfreds med, at et flertal i skatteudvalget i betænkningen har givet udtryk for, at der efter en periode på 3 år efter lovens ikrafttræden skal foretages en gen- nemgang af praksis på området for at vurdere, om loven måtte have medført problemer for selvstændigt erhvervsdrivende med at blive godkendt skattemæssigt.