Ændringsforslag nr. 41 og 42 af erhvervsministeren stillet den 30/5-17
Tilhører sager:
Aktører:
L157 ÆF.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L157/bilag/36/1763984.pdf
Ændringsforslag stillet den 30. maj 2017 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om betalinger [af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)] Af erhvervsministeren: Til § 60 41) I stk. 6 ændres »Kapitel 5-8, med undtagelse af §§ 65-67, 72, 83, 87-90 og 124-128« til: »Kapitel 5-7 med und- tagelse af §§ 65-67, 72, 83 og 87-90«. [Korrektion af henvisning] Ny paragraf 42) Efter § 153 indsættes: »§ 02. Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af § 81 i folketingsåret 2020-21.« [Revision af § 81 i folketingsåret 2020-21] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 41 Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen i § 60, stk. 6, rettelig skal være en henvisning til kapitel 5-7 med undtagelse af de angivne paragraffer i kapitel 5-7. Til nr. 42 Det foreslås at indsætte en ny § 02, hvormed erhvervsmi- nisteren i folketingsåret 2020-21 pålægges at fremsætte for- slag om revision af § 81. Lovforslagets § 81 er en ny bestemmelse, hvormed den såkaldte kontantregel lempes bl.a. ud fra hensynet til at be- grænse risikoen for røverier ved at reducere tilgængelighe- den af kontanter i forretninger m.v. beliggende i geografiske områder med en forhøjet risiko for røveri. Erhvervsministeriet finder det på denne baggrund hen- sigtsmæssigt, at ordningen vurderes 2 år efter dens iværk- sættelse. Bestemmelsen i § 02 indebærer, at ordningen i fol- ketingsåret 2020-21 skal tages op til fornyet overvejelse. Med § 81, stk. 3, forpligtes betalingsmodtagere, som er beliggende i områder, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter, til at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Det følger end- videre af stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter, i hvilke områder i Danmark der kan være en forhøjet risiko for røve- ri forbundet med modtagelse af kontanter. Erhvervsministe- ren offentliggør en meddelelse herom på Erhvervsministeri- ets hjemmeside. Det følger af lovforslagets bemærkninger til § 81, stk. 3, 3. pkt., at erhvervsministeren kan ændre meddelelsen, der offentliggøres på Erhvervsministeriets hjemmeside, hvis ud- viklingen på området tilsiger dette. I vurderingen af, om meddelelsen skal ændres, vil erhvervsministeren inddrage oplysninger fra Rigspolitiet om ændringer i antallet af røve- rier og udviklingen i kriminalitetsbilledet. Det følger endvi- dere af bemærkningerne, at ordningen evalueres efter 3 år. Med henblik på at sikre, at den foreslåede § 81 får den ønskede effekt, foreslås det imidlertid at tilføje en ny § 02, hvormed erhvervsministeren pålægges at fremsætte forslag om revision af § 81 i folketingsåret 2020-21. Det er forvent- ningen, at der på det tidspunkt vil være tilstrækkelig erfaring og data til at vurdere, om ordningen om kontantfrie butikker virker efter hensigten, og om ordningen skaber den rette ba- lance mellem hensynet til de betalingsmodtagere, der er be- liggende i områder, hvor der kan være forhøjet risiko for rø- veri forbundet med modtagelse af kontanter, og hensynet til borgeres adgang til at betale med kontanter. Til brug for vurderingen vil erhvervsministeren indhente bidrag fra interesseorganisationer og de omfattede virksom- heder m.v., der har berøring med ordningen. Vurderingen vil herefter danne baggrund for et forslag til revision af § 81. Til lovforslag nr. L 157 Folketinget 2016-17 AX020367 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 157 Bilag 36 Offentligt