L 204 - svar på spm. 19 om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
31. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 8749
Akt-id 245166
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 til L 204 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 19 til L 204:
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. maj 2017
om L 204 (ro og orden), jf. L 204 - samrådsspm. H-J og N.
Svar:
Hermed fremsendes det ønskede talepapir.
Det bemærkes, at talepapiret efter Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse kan gøres offentligt tilgængeligt, uanset at samråd vedrørende
besvarelse af samrådsspørgsmål H-J og N blev holdt for lukkede døre.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt


Talepapir
Side 1/11
Udlændinge- og
Integrationsudvalget 27. maj 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Katrine Busch
Tel. 61 98 34 55
Mail kbu@uibm.dk
Sags nr. 2016 - 12986
Akt-id 244091
Arrangement: Samråd i forbindelse med lovforslag
om ro og orden på indkvarteringsste-
der for uledsagede mindreårige ud-
lændinge mv.
Hvornår: 30. maj 2017, kl. 07.00
DET TALTE ORD GÆLDER
Tekst:
Spørgsmål H:
"Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt at indføre
parallelle regler i udlændingeloven, som ikke giver den
samme beskyttelse for barnet, som gælder efter reglerne i
serviceloven?"
Spørgsmål I:
"Kommunerne har på det udsatte børne- og ungeområde
de sidste mange år skullet forholde sig til en række nye
regler, herunder nye regler i forbindelse med vedtagel-
sen af Barnets Reform og Overgrebspakken. Vil ministe-
ren svare på, om det er hensigtsmæssigt for kommuner-
ne, at skulle jonglere mellem to forskellige regelsæt om
tvangsanbringelse, der i udgangspunktet er enslydende?"
Spørgsmål J:
"Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker sagsbe-
handlingsfejl, når et uledsaget mindreårigt flygtninge-
barn skal tvangsanbringes uden for indkvarteringsstedet
efter reglerne i udlændingeloven?"
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Side 2/11
Spørgsmål N:
"Ministeren bedes redegøre for, om ministeren ud fra et
børnefagligt perspektiv kan begrunde og forsvare nød-
vendigheden af at behandle og beskytte børn, der ikke
kan bo sammen med deres forældre, forskelligt, baseret
på deres opholdsstatus?"
[Indledning]
Tak for ordet.
Og tak til børne- og socialministeren for redegørelsen af
reglerne i serviceloven. Det er komplicerede regler, og
jeg tror, det var gavnligt for os alle at få dem forklaret
lidt nærmere.
Jeg vil nu vende mig mod de samrådsspørgsmål, som
vedrører udlændingeloven.
[Samrådsspørgsmål H – Parallel regulering]
I spørgsmål H bliver jeg spurgt til, om jeg synes, det er
hensigtsmæssigt at indføre parallelle regler i udlændinge-
loven, som ikke giver den samme beskyttelse for barnet,
som gælder efter reglerne i serviceloven?
Side 3/11
Jeg har bedt om at få spørgsmålet omstillet til mig, fordi
det vedrører mit lovforslag.
Men når det er sagt, så synes jeg sådan set, at jeg allerede
har svaret flere gange på det her spørgsmål. Både under
samrådet i sidste uge og efterfølgende i de skriftlige
spørgsmål.
Jeg gentager gerne mit svar en gang til, men det bliver
selve svaret altså ikke anderledes af!
Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på
processuelt eller ulovligt ophold er en meget indgribende
foranstaltning.
Som børne- og socialministeren har redegjort for, så har
udlændinge på processuelt ophold lovligt ophold i ser-
vicelovens forstand. Det vil sige, at de er omfattet af reg-
lerne i serviceloven.
De uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt op-
hold er derimod ikke omfattet af serviceloven. Det vil
sige, at de kun kan anbringes på ulovbestemt grundlag
Side 4/11
efter principperne i serviceloven og kun i helt særlige til-
fælde.
Som jeg har nævnt flere gange tidligere, så er reglerne i
serviceloven som udgangspunkt ikke fastsat med henblik
på tvangsmæssig anbringelse af mindreårige udlændinge,
der opholder sig på et indkvarteringssted, og som befin-
der sig her i landet uden deres forældre.
Dertil kommer, at det kan være vanskeligt for myndighe-
derne at anvende reglerne, idet der skal sondres mellem
en direkte anvendelse af reglerne, når der er tale om
uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt op-
hold, og en anvendelse af principperne i serviceloven,
når der er tale om uledsagede mindreårige udlændinge
med ulovligt ophold.
Det er efter min opfattelse en uklar retsstilling. Min tan-
ke med lovforslaget har derfor været at sikre en samlet
og klar regulering af muligheden for anbringelse af de
uledsagede mindreårige udlændinge, der er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
Side 5/11
Jeg har selvfølgelig overvejet, om man kunne nøjes med
kun at regulere anbringelse af uledsagede mindreårige på
ulovligt ophold i udlændingeloven.
Det er dog vores vurdering, at der har været behov for at
tilpasse reglerne i serviceloven til den særlige situation,
som uledsagede mindreårige udlændinge befinder sig i.
Og jeg mener ikke, at det giver mening at lave en løs-
ning, hvor vi kun tilpasser reglerne til dem, der er her
ulovligt, men ikke tilpasser reglerne til dem, der er her på
processuelt ophold. Det er jo den samme tilpasning af
reglerne, der er behov for i forhold til begge grupper.
Jeg har allerede på samrådet i sidste uge redegjort indgå-
ende for, hvorfor det er, at vi ikke bare kan lade service-
lovens regler finde anvendelse, så det vil jeg ikke genta-
ge her.
Derfor har jeg foreslået, at anbringelse af uledsagede
mindreårige udlændinge med processuelt og ulovligt op-
hold fremover sker efter udlændingelovens regler.
Side 6/11
Dermed skabes et klart og samlet lovgrundlag i forhold
til anbringelse af denne gruppe. Jeg mener, det er en
styrkelse af retssikkerheden, at anbringelse fremadrettet
vil ske efter klare regler, som er tilpasset den særlige si-
tuation, som denne gruppe børn og unge befinder sig i.
Jeg vil blot understrege, at vi sådan set har foreslået reg-
ler, som så vidt muligt svarer til reglerne i serviceloven.
Der er således ikke en videre adgang til at anbringe uled-
sagede mindreårige udlændinge efter udlændingeloven.
Det er de samme betingelser, der skal være opfyldt, for at
der kan ske anbringelse. Men der har som nævnt været
behov for at tilpasse fremgangsmåden.
Der er således kort sagt ikke tale om en ringere beskyt-
telse, men om en tilpasning af reglerne til den gruppe af
udlændinge, som er omfattet af lovforslaget.
[Samrådsspørgsmål I og J – kommunernes anvendel-
se af to forskellige regelsæt om tvangsanbringelse, der
i udgangspunktet er enslydende]
Jeg vil nu gå over til at besvare samrådsspørgsmål I, hvor
der spørges til, om jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at
kommunerne skal jonglere mellem to forskellige regel-
Side 7/11
sæt om tvangsanbringelser, og samrådsspørgsmål J, hvor
jeg bliver spurgt om, hvordan jeg vil sikre, at der ikke
sker sagsbehandlingsfejl, når uledsagede mindreårige ud-
lændinge skal anbringes efter udlændingelovens regler.
Det første spørgsmål har jeg sådan set allerede svaret på i
forbindelse med samrådet i sidste uge og i de skriftlige
spørgsmål. Jeg vil derfor besvare de to spørgsmål samlet.
Jeg har ikke et ønske om at gøre livet surt for kommu-
nerne, men jeg har et ønske om at vedtage regler, som
passer til deres målgruppe.
Som jeg allerede har nævnt mange gange, så er anbrin-
gelse af uledsagede mindreårige udlændinge på en lukket
døgninstitution efter min opfattelse en meget indgribende
foranstaltning. Derfor er det afgørende for mig, at vi får
klare og præcise regler på området. Det mener jeg mest
hensigtsmæssigt bør ske i udlændingeloven, da det jo er
udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt.
Side 8/11
Og som jeg har redegjort for adskillige gange nu, så kan
den løsning, som KL – og jeg må forstå også spørgerne –
ønsker, ikke lade sig gøre.
Servicelovens regler tager ikke højde for den særlige si-
tuation, som uledsagede mindreårige udlændinge befin-
der sig i. Derfor mener jeg ikke, at det vil være lovtek-
nisk forsvarligt at lade begge grupper være direkte om-
fattet af serviceloven eller lade serviceloven finde an-
vendelse via en henvisning i udlængeloven.
Det er baggrunden for, at vi har foreslået et nyt regelsæt.
Havde det været nemmest for alle parter, hvis det ikke
havde været nødvendigt? Ja helt sikkert, men jeg synes,
det ville have været uforsvarligt af mig at fremsætte så-
dant et lovforslag. Det ville have ført til en meget uklar
lovgivning, som efter min mening ville have været svært
at anvende i praksis for kommunerne.
Kommunerne har mange dygtige medarbejdere ansat, og
ligesom børne- og socialministeren har jeg fuld tiltro til,
at kommunerne fremadrettet vil kunne finde ud af at an-
vende det nye regelsæt i praksis også, selvom reglerne
Side 9/11
ligger tæt op ad reglerne i serviceloven – eller måske
netop fordi reglerne læner sig op ad servicelovens regler.
Og så kan jeg ikke lade være med at undlade at bemær-
ke, at vi jo i øvrigt foreslår at give samme muligheder for
at klage over en afgørelse om anbringelse som efter ser-
vicelovens regler om anbringelse.
Det betyder, at en afgørelse om anbringelse kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen og efterfølgende domstolene.
[Samrådsspørgsmål N – kan det ud fra et børnefag-
ligt perspektiv begrundes og forsvares at behandle og
beskytte børn, der ikke kan bo sammen med deres
forældre, forskelligt, baseret på deres opholdsstatus?]
Jeg vil nu vende mig mod besvarelsen af samråds-
spørgsmål N. Her spørges der til, om jeg kan begrunde
og forsvare, at uledsagede mindreårige udlændinge be-
handles forskelligt, afhængig af deres opholdsstatus.
For det første: Det er allerede i dag sådan, at der som det
klare udgangspunkt er forskel på udlændinges adgang til
ydelser og foranstaltninger afhængig af opholdsstatus. En
udlænding med lovligt ophold her i landet har kort sagt
Side 10/11
flere rettigheder end udlændingen, der opholder sig her i
landet som f.eks. asylansøger eller ligefrem opholder sig
ulovligt.
For det andet: Der er ikke tale om, at vi nu sænker betin-
gelserne for, hvornår der kan ske anbringelse. Det er de
samme betingelser, der skal være opfyldt, uanset om den
på gældendes opholdsgrundlag.
For det tredje: Med lovforslaget sikrer vi en klar og sam-
let regulering af adgangen til anbringelse af uledsagede
mindreårige.
Som nævnt sørger vi nu for, at reglerne om anbringelse
tilpasses den særlige situation, som de uledsagede ud-
lændinge befinder sig i.
Jeg mener f.eks. ikke, at det giver mening at have regler,
om forældrenes retsstilling, når de uledsagede mindreåri-
ge opholder sig her i landet uden deres forældre. Og ser-
viceloven mangler jo – af gode grunde – regler om den
personlige repræsentants rolle. Jeg mener, at det er vig-
tigt at få dette reguleret.
Side 11/11
Der er efter min opfattelse f.eks. behov for en klar regu-
lering af den personlige repræsentants rolle. Repræsen-
tanten vil jo som udgangspunkt overtage forældrenes rol-
le. Men når det f.eks. nævnes, at forældrene kan udeluk-
kes fra en samtale med barnet, betyder det så, at repræ-
sentanten kan udelukkes? Det mener jeg er tvivlsomt, og
det vil i hvert fald ikke give mening i alle situationer, da
barnet og repræsentanten jo som det klare udgangspunkt
ikke er i et modsætningsforhold.
Derfor mener jeg godt, at jeg kan begrunde og forsvare,
at der fastsættes forskellige regler om behandlingen af
denne type sager. Der er ikke tale om, at vi laver reglerne
fuldstændig om, men der er tale om, at vi på nogle punk-
ter tilpasser reglerne til den særlige situation, som uled-
sagede mindreårige udlændinge befinder sig i.
Jeg mener derfor samlet, at de nye regler gør den kom-
munale ansattes arbejde nemmere samtidig med, at det
styrker den uledsagede mindreårige udlændings retsstil-
ling.
Tak for ordet.