Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2017

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme (hvidvaskloven)
[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 40 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. oktober 2016 og var til
1. behandling den 8. november 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs,- Vækst- og
Eksportudvalget.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at 3. behand-
ling ikke må finde sted, før 2 dage efter at 2. behandling er
afsluttet.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
31. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del –
bilag 365. Den 13. oktober 2016 sendte erhvervs- og vækst-
ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets offentlige høring
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget afholdt sammen
med Skatteudvalget den 15. maj 2017 en offentlig høring
om lovforslaget og hvidvask.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Erhverv, Danske Spil og De Samvirkende Køb-
mænd,
Ejendomsforeningen Danmark,
Finansrådet,
Finans & Leasing,
Nærbutikkernes Landsforening,
Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen, statsaut.
revisionsanpartsselskab og
Unik System Design A/S
Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til erhvervsministeren og
justitsministeren til mundtlig besvarelse, som disse har be-
svaret i to åbne samråd med udvalget den 20. april 2017 og
den 24. maj 2017. Erhvervsministeren og justitsministeren
har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der dannede
grundlag for ministrenes besvarelse af spørgsmålene.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
Dansk Erhverv,
Finansrådet og
Nærbutikkernes Landsforening.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 79 spørgsmål til erhvervsministeren
og 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse,
som disse har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og er-
hvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til be-
tænkningen.
Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2016-17
AX020350
3. Evaluering af loven
Erhvervsministeren har over for udvalget tilkendegivet,
at der efter 4 år fra lovens ikraftræden vil blive foretaget en
evaluering af loven, jf. svaret på spørgsmål 19.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at
hvidvask af penge og kanalisering af penge til terrorfinan-
siering skal bekæmpes med langt bedre midler end i dag.
Blandt andre de såkaldte Panamapapirer og de modbydelige
terroranslag mod vores åbne demokratier viser, at der er et
fortsat behov for at stramme reglerne.
Socialdemokratiet ser dette lovforslag som et skridt i den
rigtige retning, og Socialdemokratiet er altid parat til at se
på yderligere stramninger af lovgivningen, så det sikres, at
vi forbygger og opdager hvidvask og terrorfinansiering i
Danmark.
Socialdemokratiet mener, at det giver god mening, at det
med lovforslaget sikres, at arbejdet med at opdage hvidvask
og terrorfinansiering bliver baseret på en tilgang om, hos
hvilke virksomheder og personer der er størst risiko for, at
disse ulovligheder finder sted. Indsatsen bliver således mere
målrettet og forhåbentlig effektiv hos både myndigheder og
de omfattede virksomheder, fordi man med en mere risiko-
baseret tilgang får mulighed for at lægge indsatsen der, hvor
risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er størst.
Fremover skal virksomheder identificere og vurdere risi-
koen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask
eller finansiering af terrorisme. Konkret skal risikovurderin-
gen omfatte en vurdering af de risici, der er forbundet med
kunder, produkter og tjenesteydelser, transaktioner samt le-
veringskanaler og geografiske områder, hvor forretningsak-
tiviteterne udøves.
Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdate-
res. Det skal ske, ved at virksomhederne skal have tilstræk-
kelige skriftlige politikker, procedurer og kontroller, som
bl.a. skal omfatte kundekendskabsprocedurer, underret-
ningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medar-
bejdere og intern kontrol. Det er et godt og vigtigt tiltag, at
ansvaret for virksomhedens arbejde skal placeres højt i virk-
somhedens ledelse.
Socialdemokratiet mener, at det er godt, at virksomheder-
ne bliver pålagt, at de omgående skal underrette Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK), hvis virksomheden er vidende om, har mistanke om
eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler
eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask el-
ler finansiering af terrorisme.
Socialdemokratiet ser positivt på, at ministeren har lyttet
til Socialdemokratiet og med ændringsforslaget tilføjer et
helt afsnit om valutavekselvirksomhed til lovforslaget. Efter
at have set TV2-udsendelsen »Storsvindel i vekselbranchen«
sendt den 15. september 2016, har mange danskeres retsfø-
lelse med rette været krænket. Valutavekselvirksomhed er
frem til denne lovs ikrafttræden en meget risikobetonet
branche, hvor der er stor risiko for hvidvask og terrorfinan-
siering. Derfor er det godt og positivt, at der nu gennemføres
markante stramninger for valutavekselvirksomheder.
Lovforslagets bestemmelser om politisk eksponerede per-
soner hilses velkomment. Ministeren har i sit svar på spørgs-
mål 46 vurderet, at det i alt drejer sig om cirka 4.000 perso-
ner i Danmark, når de politisk eksponerede personer, deres
nærtstående i privatsfæren og nære samarbejdspartnere tæl-
les op. Socialdemokratiet konstaterer, at ministeren mener,
at opgaven med at opliste de politisk eksponerede personer
skal ske i offentligt regi og ikke løses af en privat virksom-
hed. Socialdemokratiet er skeptisk over, hvorvidt denne op-
gave bør løses af en offentlig myndighed, uden den sendes i
udbud. Efter en udbudsrunde kunne den virksomhed, som
vil være bedst til at løse opgaven, varetage opgaven for det
offentlige. Hvis ikke opgaven løses ordentligt i offentligt re-
gi, er Socialdemokratiet åben for forhandlinger om, hvorvidt
opgaven bør sendes i udbud.
Sideløbende med dette lovforslags behandling har den
ene sag om skatteunddragelse og hvidvask set dagens lys.
Sagerne vidner samlet set om, at der i Danmark er et stort
behov for en skærpet indsats mod hvidvask. Indsatsen kan
ikke ses adskilt fra andre indsatser mod økonomisk krimina-
litet. Kravene til et effektivt forsvar fra myndighedernes og
erhvervslivets side er stigende. Det samme er kravet til sam-
arbejde mellem myndighederne og mellem myndighederne
og erhvervslivet.
Socialdemokratiet har sideløbende med lovforslagets be-
handling appelleret til, at regeringen tilrettelagde et samlet
forhandlingsforløb, hvor den samlede indsats mod økono-
misk kriminalitet kunne efterses og styrkes. Socialdemokra-
tiet noterer sig, at regeringen ikke har tilrettelagt forhand-
lingsforløbet sådan. Det kan betyde, at indsatsen mod øko-
nomisk kriminalitet ikke er tilstrækkelig stærk. Socialdemo-
kratiet mener derfor, at der er brug for at styrke både samar-
bejde mellem myndighederne og mellem myndighederne og
erhvervsliv og generelt skærpe sanktionerne for økonomisk
kriminalitet.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at bekæm-
pelse af økonomisk kriminalitet og finansiering af terror er
meget vigtigt. Enhedslisten mener dog ikke, at der i lovbe-
handlingen er tilvejebragt et ordentligt grundlag for at vur-
dere konsekvenserne for retssikkerheden for især politisk
eksponerede personer og personer, der står i tæt forbindelse
med politisk eksponerede personer. Det står efter lovbe-
handlingen stadig ikke klart, hvordan listen med politisk
eksponerede personer og deres nære samarbejdspartnere er
tilvejebragt. Kriterierne for en mere risikobaseret tilgang til
politisk eksponerede personer og nære samarbejdspartnere
er ligeledes ikke entydige, og det har endeligt ikke været
muligt at få informationer om den vejledning, som Finanstil-
synet skal stå for, og som kunne kaste lys over nogle af dis-
se forhold. På baggrund af dette uklare beslutningsgrundlag
kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.
2
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL):
Til § 1
1) I stk. 1, nr. 9, ændres »1-7, 10-11 og 19« til: »1-7, 10
og 11«.
[Præcisering af anvendelsesområde]
2) I stk. 4 udgår »Erhvervsstyrelsen kan for virksomheder
og personer omfattet af«.
[Bemyndigelse overføres fra Erhvervsstyrelsen til Finanstil-
synet]
Til § 2
3) I nr. 4, litra b, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2-13 eller 19,
(korrespondenten) til en anden virksomhed omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 2-13 eller 19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19,
(korrespondenten) til en anden virksomhed omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-13 eller 19«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 8
4) I stk. 5 ændres »bestyrelsen« til: »direktionen«.
[Ændring af ansvarligt ledelsesmedlem]
Til § 10
5) I nr. 2, litra b, udgår »eller ved valutaveksling«, og
»forbundet« ændres til: »forbundet, eller«.
[Valutavekslingsvirksomhed og pengeoverførselsvirksom-
hed opdeles i to selvstændige litra]
6) I nr. 2 indsættes som litra c:
»c) 500 euro eller derover ved valutaveksling, hvad enten
transaktionen sker på én gang eller som flere transakti-
oner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbun-
det.«
[Beløbsgrænse for udførelse af kundekendskabsprocedurer
ved valutaveksling]
7) I nr. 3 ændres »2.000 euro eller derover« til: »mindst
2.000 euro«.
[Præcisering af bagatelgrænse]
Til § 14
8) I stk. 6 ændres »Stk. 4« til: »Stk. 5«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 15
9) Henvisningen »§ 14, stk. 4« ændres til: »§ 14, stk. 5«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 18
10) Som stk. 7 og 8 indsættes:
»Stk. 7. Erhvervsministeren fører og offentliggør en liste
med navne på personer, som er omfattet af § 2, nr. 8.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om den i stk. 7 omhandlede liste, herunder regler om indbe-
retning, offentliggørelse m.v.«
[Regler om liste for politisk eksponerede personer]
Til § 23
11) Henvisningen »§ 11, stk. 1, nr. 1-3« ændres til: »§ 11,
stk. 1, nr. 1-4«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 38
12) I stk. 6 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-15, 17 og 19« til: »§
1, stk. 1, nr. 1-15, 17, 19 og 21«.
[Videregivelse af oplysninger til Danmarks Nationalbank]
Nyt kapitel
13) Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 01
Valutavekslingsvirksomhed
§ 01. Valutavekslingsvirksomhed må kun udøves her i
landet af virksomheder, der har tilladelse som valutaveks-
lingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Danmarks Natio-
nalbank og offentlige myndigheder.
§ 02. Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslings-
virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 19, hvis
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark,
2) medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direk-
tion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkelt-
mandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomhe-
den drives som juridisk person uden bestyrelse og di-
rektion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarli-
ge opfylder kravene i § 06,
3) virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ikke skønnes at
ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af
virksomheden,
4) virksomheden har tilstrækkelige kontrolforanstaltnin-
ger og forretningsgange, herunder om forebyggelse af
3
hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1, på alle
væsentlige områder og
5) virksomheden ikke tidligere har været dømt for et straf-
bart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af tilladelsen, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven.
§ 03. En ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirk-
somhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til
brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i §
02 er opfyldt. Ansøgningen skal som minimum indeholde
følgende:
1) Oplysning om virksomhedens juridiske struktur med
kopi af stiftelsesdokument og vedtægter, hvor udarbej-
delsen af disse dokumenter er påkrævet i medfør af
lovgivningen.
2) Adressen på virksomhedens hovedkontor.
3) En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.
4) En budgetprognose for de 3 kommende regnskabsår fra
ansøgningstidspunktet og seneste reviderede årsregn-
skab, såfremt et sådant er udarbejdet.
5) Oplysninger om medlemmer af virksomhedens besty-
relse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af
en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor
virksomheden drives som juridisk person uden besty-
relse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for
virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold
til § 06 er opfyldt.
6) Oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virk-
somheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmands-
virksomhed, indehaveren, størrelsen af disses andele og
dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en for-
nuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.
7) Oplysninger om virksomhedens forretningsgange og
interne kontrolmekanismer, herunder administrative, ri-
sikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer,
omfattende, men ikke begrænset til:
a) Virksomhedens it-sikkerhedspolitik, herunder en
detaljeret risikovurdering af de planlagte aktivite-
ter, og en beskrivelse af de forebyggende foran-
staltninger, som virksomheden har foretaget for at
imødegå de identificerede risici, herunder svig og
misbrug af følsomme personoplysninger.
b) Virksomhedens forretningsgang for forebyggelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder en
detaljeret risikovurdering af de planlagte aktivite-
ter, og de forebyggende foranstaltninger, som virk-
somheden vil foretage for at imødegå de identifice-
rede risici.
§ 04. Virksomheder med tilladelse til valutavekslingsvirk-
somhed skal underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder
ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet
har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.
Underretningen skal foretages senest 2 uger efter ændringen.
§ 05. Virksomheder med tilladelse til valutavekslingsvirk-
somhed skal senest den 1. april hvert år indsende en erklæ-
ring om, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå
tilladelse efter §§ 01 og 02, og en oversigt over virksomhe-
dens ledelse og eventuelle ejere af kvalificerede andele, jf. §
5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Erklæringen skal
være underskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion.
Drives virksomheden som juridisk person uden bestyrelse
og direktion, skal erklæringen underskrives af den eller de
ledelsesansvarlige for virksomheden eller af indehaveren,
hvis valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed.
§ 06. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valu-
tavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af
en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valuta-
vekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden be-
styrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne ud-
vise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-
hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring og
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet
eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en va-
lutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves
af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valu-
tavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden
bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige
skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som
nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens
ledelse eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmands-
virksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. §
02. Der skal endvidere meddeles Finanstilsynet oplysninger
om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene ef-
terfølgende ændrer sig. Meddelelsen skal ske senest 2 uger
efter ændringen.
§ 07. Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladel-
se til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden
1) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af 12 må-
neder, fra tilladelsen er meddelt, udtrykkeligt giver af-
kald på at gøre brug af tilladelsen eller ikke har udøvet
valutavekslingsvirksomhed i en periode på over 6 må-
neder,
2) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysnin-
ger, der er tillagt vægt ved meddelelsen af tilladelsen,
eller på anden uredelig vis,
3) ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af
tilladelse eller
4) ikke overholder bestemmelserne i denne lov.«
[Nyt kapitel med regler om betingelserne for udøvelse af va-
lutavekslingsvirksomhed]
4
Til § 40
14) I stk. 1 indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13«: »og 19«.
[Tilsyn med valutavekslingsvirksomhed overføres fra Er-
hvervsstyrelsen til Finanstilsynet]
Til § 42
15) I stk. 1 indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13«: »og 19«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 44
16) Efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13« indsættes: »og 19«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 46
17) Efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13« indsættes: »og 19«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 47
18) I stk. 1 og 2 indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13«: »og
19«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 48
19) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1, der omfatter en fy-
sisk persons navn, kan dog alene ske ved alvorlige, gentagne
eller systematiske overtrædelser af § 10, nr. 1, 2, 4 og 5, §
11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 14, stk. 1, stk. 2,
2. pkt., stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 21, stk. 1, 2.
pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30.«
[Korrektion af henvisninger]
Til § 49
20) I stk. 3 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) SKAT, når videregivelse sker til brug for SKATs un-
dersøgelse af mulige overtrædelser af told- og skatte-
lovgivningen.«
Nr. 4-18 bliver herefter nr. 5-19.
[Videregivelse af oplysninger til SKAT]
21) I stk. 5 ændres »stk. 3, nr. 1-16,« til: »stk. 3, nr.
1-17,«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 50
22) I stk. 1 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 15-19« til: »§ 1, stk. 1,
nr. 15-18«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 51
23) I stk. 1 og 6 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 18 og 19« til: »§
1, stk. 1, nr. 18«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 52
24) I stk. 1 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 15-19« til: »§ 1, stk. 1,
nr. 15-18«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
25) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan, hvis formålet tilsiger det,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 15-18, med henblik på indhentelse af oplysninger, herun-
der ved kontrolbesøg.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 53
26) Henvisningen »§ 1, stk. 1, nr. 15-19« ændres til: »§ 1,
stk. 1, nr. 15-18«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 54
27) Henvisningen »§ 1, stk. 1, nr. 18 og 19« ændres til: »§
1, stk. 1, nr. 18«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 55
28) I stk. 2 ændres »§ 11, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, stk. 2, 2.
pkt., stk. 3 og 4,« til: »§ 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4.
pkt., § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 5,«.
[Korrektion af henvisninger]
Til § 61
29) I stk. 2 ændres »§ 11, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, stk. 2, 2.
pkt., stk. 3 og 4,« til: »§ 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4.
pkt., § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt., og stk. 5,«.
[Korrektion af henvisninger]
Til § 71
30) Stk. 1 affattes således:
»Overtrædelse af § 48, stk. 3, 1.-4. pkt., og stk. 4, 3.-7.
pkt., straffes med bøde. Forsætlig eller grov uagtsom over-
trædelse af § 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk.
1-4 og 6, §§ 9 og 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4.
pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og
stk. 5, §§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21, stk. 1,
2. pkt., § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, §
25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 29, stk.
2, §§ 30 og 31, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, §§
01, 04 og 05, § 06, stk. 2, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 50, stk.
2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, og § 58, stk. 2, og artikel 4-8,
10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, samt artikel 6, stk. 1, i Rå-
dets forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæg-
5
gelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskyt-
te euroen mod falskmøntneri, som ændret ved forordning
2009/44/EF, jf. Rådets forordning 2001/1339/EF af 28. juni
2001 om udvidelse af virkningerne af forordning
1338/2001/1338/EF om fastlæggelse af de foranstaltninger,
der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri,
til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført
euroen som fælles valuta, straffes med bøde, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter straffelovens regler.«
[Korrektion af henvisninger og konsekvens af ændringsfor-
slag nr. 13]
31) I stk. 2 ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1 og
2 og stk. 3, 2. og 3. pkt.,«, og »§§ 30 og 31« ændres til: »§§
30, 31 og 01«.
[Korrektion af henvisninger og konsekvens af ændringsfor-
slag nr. 13]
Til § 73
32) Som stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. Der kan i forbindelse med erhvervsministerens
udstedelse af regler efter § 18, stk. 8, om den i § 18, stk. 7,
omhandlede liste fastsættes bestemmelser om, at erhvervs-
ministeren som tvangsmiddel kan pålægge juridiske perso-
ner, organisationer m.v. daglige eller ugentlige bøder, hvis
de undlader at opfylde de pligter om indberetning, som på-
hviler dem.«
[Mulighed for fastsættelse af tvangsbøder]
Til § 74
33) Paragraffen affattes således:
»§ 74. Loven træder i kraft den 26. juni 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 75, nr. 05, træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 3. Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1022 af 13. august 2013, ophæves.
Stk. 4. Virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksom-
hed, og som er registreret i Erhvervsstyrelsen den 26. juni
2017, kan uanset § 01 foreløbig fortsætte deres virksomhed
her i landet uden tilladelse. Sådanne virksomheder skal dog
indsende en ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse i hen-
hold til § 03, så den er modtaget i Finanstilsynet senest den
31. december 2017. Virksomhederne kan fortsætte deres
virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet
har truffet afgørelse om ansøgningen. Har virksomheden ik-
ke sendt en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirk-
somhed til Finanstilsynet, så den er modtaget senest den 31.
december 2017, skal udøvelse af valutavekslingsvirksomhed
ophøre den 31. december 2017.
Stk. 5. Finanstilsynet kan for virksomheder omfattet af
overgangsordningen i stk. 4 inddrage registreringen, hvis et
medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende
fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i
straffeloven, eller hvis virksomheden eller en reel ejer er
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende
fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i
straffeloven.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for virksomheder omfattet af
overgangsordningen i stk. 4 inddrage registreringen, hvis
virksomheden har indgivet begæring om rekonstruktionsbe-
handling eller konkurs eller er under rekonstruktionsbehand-
ling eller konkursbehandling.«
[Stk. 2 vedrører en konsekvensrettelse som følge af indsæt-
telse af ny § 75, nr. 05. Stk. 4-6 skyldes overgangsperiode
for valutavekslingsvirksomheder, der er registreret i Er-
hvervsstyrelsen den 26. juni 2017]
Til § 75
34) I indledningen ændres », jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 334 af
31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og senest
ved § 2 i lov nr. 632 af 18. juni 2016« til: », jf. lovbekendt-
gørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april
2015 og senest ved § 45 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, og som
ændres ved det af Folketinget den 30. maj 2017 vedtagne
forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og
forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om mar-
keder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer
som følge af forordning om markeder for finansielle instru-
menter (MiFIR) m.v.)«.
[Konsekvens som følge af vedtagelsen af L 156]
35) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 61 a, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 4 og 5 i lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme« til: »§§ 3 og 4 i lov om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af ter-
rorisme«.
02. I § 343 x, stk. 1, nr. 3, udgår »af udbytte«.
03. § 360, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.«
[Konsekvensrettelse]
36) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 361, stk. 1, nr. 13, ændres »nr. 12,« til: »nr. 8,«, og
»af udbytte« udgår.«
[Konsekvensrettelse]
37) Nr. 2 affattes således:
»2. § 361, stk. 1, nr. 18, ophæves.
Nr. 19-35 bliver herefter nr. 18-34.«
[Konsekvensrettelse]
38) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»04. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:
6
»35) Valutavekslingsvirksomheder, jf. lov om forebyggen-
de foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, betaler 12.600 kr.«
05. § 361, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme betaler årligt et grundbeløb til Fi-
nanstilsynet:
1) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8,
i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme betaler årligt et grundbe-
løb til Finanstilsynet på 4.100 kr.
2) Valutavekslingsvirksomheder betaler 26.000 kr.«
06. I § 368, stk. 1, ændres »§ 360, stk. 4« til: »§ 360, stk.
3«.«
[Betaling af afgift til Finanstilsynet og konsekvensrettelser]
Ny paragraf
39) Efter § 76 indsættes:
Ȥ 08. I lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret
ved lov nr. 1410 af 4. december 2015, § 27 i lov nr. 375 af
27. april 2016 og § 7 i lov nr. 1549 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 3, nr. 10, udgår »af udbytte« og »om betaler«.
2. I § 23, stk. 2, nr. 2, udgår »af udbytte«.
3. I § 34, stk. 2, udgår »af penge«.
4. I § 35, stk. 2, udgår »af penge«.
5. I § 56 ændres »§ 2« til: »§ 5«, og »af udbytte« udgår.
6. I § 90, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, nr. 3, udgår »af udbytte«.«
[Konsekvensrettelse]
Til bilag 1
40) I nr. 2, litra d, ændres »(inkl. factoring)« til: »(inkl.
forfaitering)«.
[Korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I medfør af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 9, er udenlandske
virksomheders filialer, distributører og agenter for bl.a. va-
lutavekslingsvirksomheder omfattet af lovens anvendelses-
område.
Det følger af ændringsforslaget vedrørende § 1, stk. 1, nr.
9, at henvisningen til nr. 19 udgår. Dette betyder, at uden-
landske valutavekslingsvirksomheders filialer, distributører
og agenter ikke kan udøve valutaveksling i Danmark.
Det foreslåede regelsæt for valutavekslingsvirksomheder
er national regulering og dermed ikke regulering på europæ-
isk niveau. Der er således ikke en lovfæstet adgang for valu-
tavekslingsvirksomheder til at udbyde grænseoverskridende
virksomhed med en tilladelse fra andre EU- eller EØS-lan-
de. Det er ikke hensigten, at virksomheder skal kunne udby-
de valutaveksling gennem agenter eller filialer.
Til nr. 2
Det følger af lovforslagets § 1, stk. 4, at Erhvervsstyrel-
sen for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
19, kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvis ikke
finder anvendelse på virksomheder og personer, der alene
udøver finansiel aktivitet i begrænset omfang.
Med ændringsforslaget foreslås tilsynet med valutaveks-
lingsvirksomhed overført til Finanstilsynet. Bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke fin-
der anvendelse på virksomheder og personer, der alene udø-
ver finansiel aktivitet i begrænset omfang inden for valuta-
veksling, overføres på den baggrund til Finanstilsynet. Der
kan eksempelvis være tale om hoteller, der som en service
til deres gæster tilbyder valutaveksling i begrænset omfang.
Med udbredelsen af internationale betalingskort og kon-
tantløse betalingsformer i Danmark, hvor stort set alle er-
hvervsdrivende tager imod elektroniske betalingsmidler, er
der dog ikke grundlag for at antage, at de skærpede regler
vil ramme f.eks. hotelkunders muligheder og behov for at
foretage betalinger i vid udstrækning.
I forbindelse med udnyttelse af muligheden for at fast-
sætte bestemmelser om, at loven helt eller delvis ikke skal
finde anvendelse i forbindelse med valutavekslingsvirksom-
hed i begrænset omfang, skal Finanstilsynet derfor have fo-
kus på risikoen for, at kriminelle kan udnytte eventuelle
undtagelsesbestemmelser. I det omfang at muligheden for at
fastsætte undtagelsesregler udnyttes, skal det således ske
ved fastsættelse af en række veldefinerede og restriktive
undtagelsesbetingelser i tilfælde, hvor en opretholdelse af
kravene må anses som uforholdsmæssigt byrdefuldt for ud-
valgte virksomhedstyper. Dette vil f.eks. kunne være tilfæl-
det, hvis der på et hotel til hotellets gæster tilbydes veksling
af mindre beløb i størrelsesordenen højst 2.500 kr. (ca. 335
euro).
Til nr. 3
Med ændringsforslaget omfattes pengeinstitutters leve-
ring af lignende ydelser af definitionen af en korrespondent-
forbindelse, hvilket er i overensstemmelse med definitionen
af en korrespondentforbindelse i artikel 3, nr. 8, litra d, i 4.
hvidvaskdirektiv. Forslaget retter dermed en fejl i lovforsla-
get.
Til nr. 4
§ 8, stk. 5, i lovforslaget fastsætter, at virksomheder, hvor
det vurderes relevant, skal udpege et medlem af bestyrelsen,
der er ansvarlig for virksomhedens gennemførelse af krave-
ne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 46, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv,
hvorefter forpligtede enheder, når det er relevant, skal iden-
tificere det medlem af bestyrelsen, der er ansvarlig for gen-
7
nemførelse af de love og administrative bestemmelser, der
er nødvendige for at efterkomme 4. hvidvaskdirektiv.
Det følger af almindelig selskabsret, at bestyrelsen som
det øverste ledelsesorgan har det overordnede ansvar for, at
virksomheden er indrettet forsvarligt og i overensstemmelse
med reglerne på hvidvaskområdet. Allerede derfor ses der
ikke at være et særligt behov for at fastsætte bestyrelsens
forpligtelser i henhold til lovforslaget. Bestyrelsen fungerer
herudover som et kollektivt organ, hvorfor det ikke er hen-
sigtsmæssigt at udpege et enkelt bestyrelsesmedlem som an-
svarlig for virksomhedens gennemførelse af kravene på
hvidvaskområdet. Denne systematik er tilsvarende anvendt i
den øvrige finansielle lovgivning, og der ses ikke anledning
til, at implementeringen af 4. hvidvaskdirektiv skal ændre
herpå.
Virksomhedens indretning og drift varetages af direktio-
nen. Under hensyn hertil og til at formålet med bestemmel-
sen er at sikre ledelsesmæssig forankring af reglerne i denne
lov og bestemmelser udstedt i medfør heraf, foreslås det i
stedet, at der skal udpeges et medlem af direktionen. Perso-
nens opgave er at sikre ledelsesmæssig forankring af og le-
delsesmæssig fokus på forebyggende foranstaltning mod
hvidvask og terrorfinansiering. Bestemmelsen sigter ikke på
at ændre, hvem der er ansvarlig for overtrædelser af denne
lov eller bestemmelser udstedt i medfør heraf.
Der kan være personsammenfald mellem personen udpe-
get i henhold til denne bestemmelse og personen i § 7, stk.
2, eller den complianceansvarlige i § 8, stk. 3.
Der skal alene udpeges en person, hvor det er relevant.
Dette betyder, at virksomheder, der ikke har en direktion, ik-
ke er forpligtet til at udpege en person i henhold til den fore-
slåede bestemmelse. Der tilsigtes således ikke med lovfor-
slaget at indføre krav om, at de omfattede virksomheder skal
foretage organisatoriske ændringer. Der henvises til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl. og bekendtgørelse nr. 1723 af 16.
december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
m.v.
Til nr. 5
Det følger af lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, at
virksomheder og personer omfattet af denne lov skal gen-
nemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når de ud-
fører en enkeltstående transaktion på mere end 1.000 euro i
form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling, hvad
enten transaktionen sker på én gang eller som flere transak-
tioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Det følger af den foreslåede ændring i ændringsforslaget
af § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, at valutaveksling udgår af be-
stemmelsen, således at pengeoverførselsvirksomhed og va-
lutavekslingsvirksomhed opdeles i to selvstændige litra. I
den forbindelse sænkes beløbsgrænsen for valutaveksling,
jf. bemærkningerne nedenfor til indsættelsen af § 10, nr. 2,
litra c.
Dette betyder, at valutavekslingsvirksomhederne skal fo-
retage kundekendskabsprocedurer ved en lavere beløbs-
grænse end pengeoverførselsvirksomhederne, når de foreta-
ger en transaktion for en kunde. Denne beløbsgrænse fast-
sættes i § 10, nr. 2, litra c.
Til nr. 6
Det følger af lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, at
virksomheder og personer omfattet af denne lov skal gen-
nemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når de ud-
fører en enkeltstående transaktion på mere end 1.000 euro i
form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling, hvad
enten transaktionen sker på én gang eller som flere transak-
tioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Det foreslås i ændringsforslaget vedrørende § 10, nr. 2,
litra c, at valutavekslingsvirksomheder skal foretage kunde-
kendskabsprocedurer ved transaktioner på 500 euro og dero-
ver, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere
transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes for-
bundet.
Det betyder, at beløbsgrænsen for, hvornår der skal gen-
nemføres kundekendskabsprocedurer, sænkes.
Ændringsforslaget indeholder overimplementering af
EU-retlige minimumsforpligtelser.
Ændringsforslaget indeholder regler om en styrkelse af
reguleringen af valutavekslingsvirksomheder i relation til
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme, i overensstemmelse med artikel 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af
20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anven-
delse af det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv), hvor med-
lemsstaterne på enkelte områder kan skærpe reglerne, hvis
der skønnes et behov herfor.
Ændringsforslaget indeholder krav om, at gennemførelse
af kundekendskabsprocedurer for valutavekslingsvirksom-
heder skal udføres ved transaktioner på 500 euro og derover,
hvilket er en skærpelse af det nuværende krav i Danmark på
1.000 euro og en skærpelse i forhold til kravet i artikel 11 i
4. hvidvaskdirektiv.
Som det fremgår, er valutavekslingsvirksomheder et høj-
risikoområde for kriminelles mulighed for at gennemføre
hvidvask og finansiering af terrorisme. Dette gælder i en vis
udstrækning også for pengeoverførselsvirksomheder. Mod-
sat valutavekslingsvirksomheder efterlader pengeoverfør-
selsvirksomheder sig dog altid et elektronisk spor. Derudo-
ver stilles der ved pengeoverførsler yderligere krav om, at
der skal medsendes oplysninger om betaleren og betalings-
modtageren, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af for-
ordning (EF) nr. 1781/2006.
Erhvervsstyrelsen har været på tilsynsbesøg hos alle va-
lutavekslingsvirksomheder i Danmark i 2015-2016, og der
er på denne baggrund udstedt en række påbud for overtræ-
delser af hvidvaskloven. Erfaringerne fra tilsynsbesøgene
har vist, at der er tale om en branche, hvor der er behov for
en styrket indsats. Derudover har SØIK i rapporten »Den
nationale risikovurdering på hvidvask i Danmark 2015«
fremhævet bl.a. valutavekslingsvirksomheder som et områ-
de, der særlig er i risiko for at blive udnyttet til hvidvask.
8
Ved at sænke beløbsgrænsen for, hvornår der skal gen-
nemføres kundekendskabsprocedurer ved valutaveksling til
500 euro, vurderes det, at det vil blive sværere at omgå reg-
lerne om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og
dermed sværere at misbruge valutavekslingsvirksomhederne
til hvidvask og finansiering af terrorisme.
Erhvervsministeriet vurderer, at forslaget vil vanskelig-
gøre kriminelles brug af kontanter. Dette skyldes, at det har
vist sig, at 500-eurosedler er en yndet denomination for kri-
minelle at anvende, da den har en usædvanlig høj værdi i
forhold til andre valutaers største seddelværdi. Dermed kan
kriminelle fysisk flytte store summer i form af få pengesed-
ler.
Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke på nuværende
tidspunkt er behov for at sænke beløbsgrænsen for penge-
overførselsvirksomhederne, da der stilles yderligere krav til
disse udbydere, jf. forordning 2015/847/EU.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det i prak-
sis har vist sig, at det især for de mindre valutavekslings-
virksomheder er nemt og ikke ualmindeligt at omgå reglerne
om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og dermed
undlade disse procedurer. Gennemførelsen heraf er en af
grundstenene i forebyggelsen af hvidvask og finansiering af
terrorisme. Undlader virksomheden at gennemføre kunde-
kendskabsprocedurer, medfører dette, at risikoen for hvid-
vask og finansiering af terrorisme på dette område forhøjes.
Det er således et almindeligt kriminalpræventivt formål, der
ligger bag ændringen. Dertil kommer, at nedsættelsen af be-
løbsgrænsen indebærer, at al brug af 500-eurosedler ved va-
lutaveksling fremover kun kan ske under iagttagelse af kun-
dekendskabsprocedurerne.
Med den foreslåede bestemmelse skal der gennemføres
kundekendskabsprocedurer ved transaktioner på 500 euro
eller derover, hvad enten transaktioner sker på én gang eller
som flere transaktioner. Det sidste led i bestemmelsen skal
forhindre omgåelsestilfælde. F.eks. vil det være omgåelse,
hvis en person veksler 300 euro i en valutavekslingsvirk-
somhed og kommer tilbage til den pågældende virksomhed
5 minutter senere og veksler 300 euro igen. I dette tilfælde
vil der være tale om flere transaktioner, der er indbyrdes for-
bundet, hvor der skal gennemføres kundekendskabsprocedu-
rer, da bagatelgrænsen på 500 euro overskrides.
For en nærmere afgrænsning af valutavekslingsvirksom-
hed henvises til de specielle bemærkninger til ændringsfor-
slaget til § 01 i nr. 5 og til § 1, stk. 1, nr. 19, i lovforslaget.
For en nærmere definition af transaktioner henvises til §
2, stk. 1, nr. 10, i lovforslaget.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget sker der en ændring af bagatel-
grænsen, herunder i forhold til hvordan flere transaktioner
skal bedømmes i forhold til eventuelt forbundethed.
Hvis udbydere af spil ikke har gennemført kundekend-
skabsprocedure i forbindelse med oprettelsen af en forret-
ningsforbindelse efter nr. 1, skal der i henhold til det foreslå-
ede nr. 3 gennemføres kundekendskabsprocedurer, når der i
forbindelse med udbud af spil foretages indsatser, udbetales
gevinster eller begge dele på et beløb på mindst 2.000 euro,
hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere
transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes for-
bundet.
Forslaget medfører, at udbydere af spil skal gennemføre
kundekendskabsprocedurer, hvis dette ikke allerede er gen-
nemført i forbindelse med oprettelsen af en forretningsfor-
bindelse, når transaktionen eller transaktionerne samlet sva-
rer til mindst 2.000 euro. Det er dog først i det øjeblik, at det
samlede beløb svarer til mindst 2.000 euro, at kravet indtræ-
der. Den enkelte spiludbyder har valgfrihed, i forhold til
hvornår kundekendskabsproceduren skal gennemføres. Spi-
ludbyderen kan derfor vælge, at kundekendskabsproceduren
skal foretages i forbindelse med indbetaling af indsatser el-
ler udbetaling af gevinster eller begge dele, når bagatelgræn-
sen er overskredet. Hvis en spiludbyder vælger, at kunde-
kendskabsproceduren skal ske i forbindelse med udbetaling
af gevinster, indebærer det, at kundekendskabsproceduren
skal gennemføres, hvis der udbetales en enkelt gevinst på
mindst 2.000 euro eller flere transaktioner samlet set over-
stiger et beløb på mindst 2.000 euro.
Spiludbyderen skal gennemføre kundekendskabsprocedu-
ren, når transaktionen (indsats eller gevinst eller begge dele)
er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet og det samlede
beløb svarer til mindst 2.000 euro. Forslaget indebærer, at
hvis der ved udbud af spil ikke foretages registrering af alle
kunder og oprettelse af spilkonti, skal det på anden måde
kunne konstateres, hvis en kunde foretager indsatser eller får
udbetalt gevinster for samlet set mindst 2.000 euro. Det er
spiludbyderen, der har ansvaret for, at reglerne i hvidvasklo-
ven overholdes. Selv om det i de fleste tilfælde vil være for-
handleren, som f.eks. udfører kundekendskabsproceduren,
er det udbyderen af spil, der er den forpligtede enhed efter
lovforslagets regler, og ikke de enkelte forhandlere af spil.
Spiludbyderen kan løfte sit ansvar for at sikre, at forbundne
transaktioner kan konstateres, ved at have skriftlige proce-
durer til sit forhandlernetværk, der gør det muligt for den
enkelte forhandler at vide, hvordan der skal kontrolleres og
bedømmes, om en kundes transaktioner er eller ser ud til at
være indbyrdes forbundet. En spiludbyder, der udbyder spil
her i landet fra kiosker, butikker m.v., skal således have pro-
cedurer eller retningslinjer for, hvordan den enkelte kiosk,
butik m.v. skal vurdere, om dens transaktioner (f.eks. ge-
vinstudbetalinger) er indbyrdes forbundet. Såfremt kunden
foretager transaktioner flere gange i forbindelse med en spi-
ludbyders salg af væddemål inden for 1 døgn hos samme
forhandler, anses dette som hovedregel for at være indbyr-
des forbundet, dvs. både i tilfælde, hvor spiludbyderen deler
transaktionen op ved samme besøg, og hvis den pågældende
går ind og ud af samme butik flere gange på 1 døgn og fore-
tager flere transaktioner. En løbende overvågning af, hvor-
vidt der er tale om forbundne transaktioner, indebærer ikke
et selvstændigt krav om registrering af samtlige indbetalin-
ger eller udbetalinger af gevinster eller anden tilsvarende lø-
bende dokumentation heraf. Udbyderen af spil skal derimod
løbende følge op på forhandlernes efterlevelse af de skriftli-
ge retningslinjer.
Reglerne for spiludbydere gælder for alle udbydere af
spil, der har tilladelse til at udbyde spil i Danmark, idet disse
9
udbydere anses for at være etableret her i landet, jf. § 1, stk.
1, nr. 20. Alle udbydere af spil, som har tilladelse til at ud-
byde spil her i landet, vil således være omfattet af både den
danske spillelovgivning og hvidvasklovgivning for spil ud-
budt her i landet. Dermed vil udenlandske udbydere, der
skal have en tilladelse til udbyde spil i Danmark f.eks. via
en spilterminal, også være omfattet af den danske regule-
ring.
Til nr. 8
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Til nr. 10
Det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren skal føre og
offentliggøre en liste, der med navns nævnelse opremser de
personer, som er omfattet af den i lovforslaget foreslåede §
2, stk. 1, nr. 8, dvs. politisk eksponerede personer.
Det vurderes at være en opgave for en offentlig myndig-
hed at udarbejde en offentligt tilgængelig liste, der med
navns nævnelse opremser de personer, som betegnes som
politisk eksponerede personer jf. den i lovforslaget foreslåe-
de § 2, stk. 1, nr. 8.
En offentligt udarbejdet liste vil sikre ensartethed i iden-
tifikationen og afgrænsningen af de i lovforslaget foreslåede
§ 2, stk. 1, nr. 8, omfattede personer og i behandlingen af
personoplysninger om de pågældende.
En sådan entydig liste vil også lette den administrative
byrde, som følger for de af lovforslaget omfattede personer
og virksomheder i deres identifikation af de i lovforslagets §
2, stk. 1, nr. 8, nævnte personer.
Definitionen af en politisk eksponeret person i det i lov-
forslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8, understreger, at der er
tale om personer, der bestrider et særligt offentligt tillids-
hverv, og som i kraft af dette hverv kan have adgang til of-
fentlige eller betroede midler eller kan være modtagelige for
bestikkelse. Definitionen er et udtryk for en tekstnær imple-
mentering af direktivet. Bestemmelsen opregner en liste af
erhverv, der medfører, at en person med det pågældende er-
hverv er omfattet af definitionen. Der henvises i den forbin-
delse til punkt 3.2.3. og punkt 3.5.3.2. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Det følger af bestemmelsen i det i lovforslaget foreslåede
§ 2, stk. 1, nr. 8, at som politisk eksponerede personer anses
bl.a. statschefer, regeringschefer, ministre og viceministre
eller assisterende ministre. Det vurderes, at dette også om-
fatter departementschefer. Endvidere vil medlemmer af Fol-
ketinget og medlemmer af politiske partiers styrelsesorganer
være at betragte som politisk eksponerede personer. Med
styrelsesorgan henvises til hovedbestyrelsen el. lign. for et
politisk parti. Et politisk parti vil være omfattet af definitio-
nen, hvis partiet er repræsenteret i Folketinget. Medlemmer
af ledelsen i andre politiske partiers lokale afdelinger er ikke
omfattet af definitionen.
Som politisk eksponerede personer anses endvidere høje-
steretsdommere og medlemmer af forfatningsdomstole og af
andre højtstående retsinstanser, herunder f.eks. dommere
ved EU-domstolen, hvis beslutninger kun er genstand for
yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder.
Det gælder også for medlemmer af revisionsretter, dvs.
f.eks. statsrevisorerne, og øverste ledelsesorganer for cen-
tralbanker. Det øverste ledelsesorgan i Nationalbanken i
Danmark er direktionen og bestyrelsen. Ligeledes anses som
eksponerede personer ambassadører, chargé d᾽affaires og
højtstående officer i de væbnede styrker. Højtstående office-
rer i de væbnede styrker omfatter de øverst chefer i de væb-
nede styrker, som f.eks. en general i hæren eller en admiral i
søværnet.
Desuden er medlemmer af en statsejet virksomheds ad-
ministrative, ledende eller kontrollerende organ omfattet af
definitionen på en politisk eksponeret person. Medlemmer
af sådanne selskabers bestyrelse og direktion er derfor om-
fattet af bestemmelsen. Derudover vil medlemmer af øvrige
kontrollerende organer, som f.eks. en politisk nedsat styre-
gruppe el. lign være omfattet. Det afgørende er i den forbin-
delse, om organet kan siges at have kontrollerende indfly-
delse i relation til den eller de funktioner, som organet er op-
rettet med henblik på at udføre. Bestemmelsen omfatter ale-
ne statsejede virksomheder. Afgørende er, om den statsejede
virksomhed varetager opgaver, som hører ind under den of-
fentlige administration. De relevante tilsynsmyndigheder vil
udarbejde en vejledning, som nærmere præciserer denne af-
grænsning.
Endelig er direktører, vicedirektører og medlemmer af
bestyrelsen eller personer med tilsvarende hverv i en inter-
national organisation omfattet af definitionen. Med interna-
tional organisation henvises til organisationer, som er etab-
leret ved indgåelse af en formel international politisk aftale.
Som eksempler på internationale organisationer kan nævnes
FN, Europarådet, øvrige organer inden for EU, IMF, OECD,
EBRD og Nordisk Ministerråd. Personer med tilsvarende
hverv vil eksempelvis være en generaldirektør. Frivillige or-
ganisationer, der ikke er forankret i statsadministrationen, er
ikke omfattet af definitionen. Således vil store globale orga-
nisationer som Red Barnet, spejderbevægelsen, Verdensna-
turfonden eller Amnesty International ikke være omfattet
trods deres internationale udbredelse.
Definitionen omfatter ikke personer med højerestående
positioner i regionale organer som det, der svarer til danske
regioner og kommuner. Ingen af de offentlige hverv, som
definitionen i det i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8,
retter sig mod, omfatter embedsmænd på mellemniveau eller
lavere niveau.
Førelse og offentliggørelse af en liste over politisk ekspo-
nerede personer skal ske i overensstemmelse med personda-
talovens regler.
Bestemmelsen angår alene oplysninger om navn i forbin-
delse med identifikationen af de i lovforslagets § 2, stk. 1,
nr. 8, omfattede personer. Oplysninger om navn må kun ind-
hentes i henhold til bestemmelsens formål for at klarlægge,
hvilke personer der omfattes af det i lovforslaget foreslåede
§ 2, stk. 1, nr. 8.
10
Listen vil dermed alene indeholde oplysninger om de
personer, som falder ind under definitionen på politisk eks-
ponerede personer, og som samtidig står i et ansættelsesfor-
hold til en af de juridiske personer, organisationer m.v., som
angivet i det i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8.
Listen over de i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede
personer skal for at sikre den ønskede udbredelse af oplys-
ningerne til alle de af lovforslagets omfattede virksomheder
være tilgængelig for offentligheden, hvorfor listen kun må
angive navnet på de personer, som er omfattet af det i lov-
forslaget foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8, og ikke oplysninger om
disses nærtstående eller nære samarbejdspartnere.
Denne begrænsning er anset for nødvendig, da hensynet
til beskyttelsen af den enkelte nærtstående persons eller næ-
re samarbejdspartners personoplysninger vurderes at vægte
højere end førelsen af en offentlig liste, som både omfatter
de i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte personer.
Det påhviler således de af loven omfattede juridiske per-
soner, organisationer m.v. at fastslå den relevante person-
kreds som angivet i det i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 7, når den pågældende juridiske person, organisation
m.v., har konstateret, i hvilket omfang der sker etablering el-
ler videreførelse af en forretningsforbindelse med en politisk
eksponeret person, jf. det i lovforslaget foreslåede § 2, stk.
1, nr. 8.
Det foreslås i stk. 8, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om den i stk. 7 omhandlede liste, herunder
regler om indberetning, offentliggørelse m.v.
Med bemyndigelsen vil der bl.a. kunne fastsættes nærme-
re regler om, at de juridiske personer, myndigheder og orga-
nisationer m.v., som har et ansættelsesforhold til en politisk
eksponeret person, løbende skal indberette de relevante nav-
neoplysninger til den myndighed, der foreslår udarbejdelsen
af listen.
Det er hensigtsmæssigt, at det er ansættelsesstedet, der
bliver pligtsubjekt, og ikke den enkelte politisk eksponerede
person, idet ansættelsesstedet har bedre mulighed for at ind-
føre procedurer, der sikrer, at den nødvendige underretning
foretages i forbindelse med personudskiftninger m.v.
Til nr. 11
Ændringsforslaget medfører, at der er samme mulighed
for at overlade opfyldelsen af kravene i § 11, stk. 1, nr. 4, til
en anden virksomhed i koncernen, som der i § 22 i lovfor-
slaget er for at overlade opfyldelsen til tredjemand. Det har
ikke været tilsigtet, at der skal være forskel. Ændringsforsla-
get retter dermed en fejl i lovforslaget.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget foreslås det, at Danmarks Natio-
nalbank tilføjes i det foreslåede § 38, stk. 6. Oplysninger
om, at der er givet underretning efter forslaget til § 26, stk. 1
og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter forslagets § 25, stk. 1, kan
herefter videregives mellem virksomheder og personer om-
fattet af forslaget til § 1, stk. 1, nr. 1-15, 17, 19 og 21, når de
tre betingelser i den foreslåede bestemmelse er opfyldt.
Danmarks Nationalbank har selv ønsket at være omfattet af
lovforslaget, i det omfang den udøver tilsvarende virksom-
hed som pengeinstitutter, og det anses derfor for hensigts-
mæssigt også at lade Danmarks Nationalbank være omfattet
af muligheden for at videregive de nævnte oplysninger, og
skabe mulighed for, at bl.a. pengeinstitutter kan videregive
oplysningerne til Danmarks Nationalbank.
Til nr. 13
Der indsættes et nyt kapitel vedrørende betingelserne for
udøvelse af valutavekslingsvirksomhed.
Formålet med ændringsforslaget er at styrke tilsynet med
og håndhævelsen af reglerne om hvidvask og finansiering af
terrorisme i forhold til valutavekslingsvirksomheder.
Der er over de senere år iværksat en række tiltag for at
forbedre tilsynsindsatsen over for valutavekslingsvirksom-
hederne, men det er imidlertid erfaringen, at området fortsat
udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye metoder og
muligheder for hvidvask af kriminelt udbytte og finansiering
af terrorisme via valutavekslingsvirksomheder. På baggrund
af erfaringer fra en række tilsynsbesøg er det fundet nødven-
digt at styrke tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne
og indføre videregående indgrebsmuligheder.
Tilsynsindsatsen styrkes derfor generelt i forhold til valu-
tavekslingsvirksomheder, bl.a. ved at flytte tilsynet med va-
lutavekslingsvirksomhederne fra Erhvervsstyrelsen til Fi-
nanstilsynet. Baggrunden herfor er, at valutavekslingsvirk-
somhederne i deres natur minder om finansielle virksomhe-
der, idet der foretages en økonomisk transaktion på vegne af
en kunde. Samtidig minder valutavekslingsvirksomheders
virksomhedsstruktur i høj grad om pengeoverførselsvirk-
somhedernes. Der er derfor et naturligt sammenfald i tilgan-
gen til tilsyn med disse virksomheder, og der forventes at
kunne skabes en vis synergi i tilsynet med de virksomheder,
som Finanstilsynet i øvrigt fører tilsyn med.
Det foreslås at indføre krav om, at virksomheder, der ud-
øver valutavekslingsvirksomhed, skal have en tilladelse til at
udøve denne aktivitet, herunder at bl.a. ledelsen underlæg-
ges krav om egnethed og hæderlighed. Ved at indføre krav
om tilladelse til udøvelse af valutavekslingsvirksomhed
skærpes kravene til lovlig virksomhed. Med kravet vil det
samtidig være muligt at inddrage en tilladelse ved overtræ-
delse af hvidvaskloven. Denne sanktionsmulighed vurderes
også at kunne have en væsentlig præventiv effekt på adfær-
den i valutavekslingsvirksomhederne.
Derudover foreslås en nedsættelse af beløbsgrænsen for,
hvornår der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer i
forbindelse med valutaveksling uden for kundeforhold for i
højere grad at begrænse valutavekslingsvirksomhedernes
muligheder for omgåelse af loven.
Valutavekslingsvirksomheder er omfattet af reglerne i
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og er derfor pålagt
en række forpligtelser for at forhindre kriminelles adgang til
at veksle udbytte fra kriminelle handlinger. Dette indebærer
bl.a. en forpligtelse til at gennemføre kundekendskabsproce-
durer for at sikre, at en kunde er den, som kunden udgiver
sig for at være, udarbejde en række interne politikker og for-
retningsgange for at imødegå hvidvask og finansiering af
11
terrorisme samt indberette mistænkelige transaktioner og ak-
tiviteter til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK).
Valutavekslingsvirksomheders overholdelse af hvidvas-
kloven er i dag underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn, og valu-
tavekslingsvirksomheder skal registreres hos Erhvervsstyrel-
sen for at kunne udøve denne virksomhed. Registreringen er
betinget af, at virksomheden og dennes ledelse vurderes hæ-
derlige til at udøve denne form for virksomhed, hvilket bl.a.
kræver dokumentation for, at ledelsen og ejerne ikke tidlige-
re har været dømt for et strafbart forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf.
straffelovens § 78, stk. 2.
Der er over de senere år iværksat en række tiltag for at
forbedre tilsynsindsatsen over for valutavekslingsvirksom-
hederne, herunder er Erhvervsstyrelsen blevet tilført flere
ressourcer til styrelsens tilsynsindsats efter lov om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie-
ring af terrorisme. Det er imidlertid erfaringen, at området
fortsat udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye me-
toder og muligheder for hvidvask af kriminelt udbytte ved
hjælp af valutavekslingsvirksomhederne.
Ovenstående understøttes af Erhvervsstyrelsens erfarin-
ger fra tilsynsbesøg hos valutavekslingsvirksomhederne i
Danmark i 2015-2016, hvor der er udstedt en række påbud
for overtrædelse af hvidvaskloven.
Det er derfor nødvendigt at styrke og effektivisere tilsy-
net med valutavekslingsvirksomhederne.
Tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne foreslås
derfor overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet. Bag-
grunden herfor er, at valutavekslingsvirksomheder i deres
natur minder om finansielle virksomheder, herunder især
pengeoverførselsvirksomheder, hvor der foretages en øko-
nomisk transaktion på vegne af en kunde.
Der forventes derved at kunne skabes en synergi i tilsynet
med valutavekslingsvirksomheder og de virksomheder, som
Finanstilsynet i øvrigt fører tilsyn med. Overførelsen af til-
synet med valutavekslingsvirksomhederne til Finanstilsynet
betyder bl.a., at virksomhederne vil blive underlagt de skær-
pede krav til offentliggørelse, herunder offentliggørelse af
inspektionsredegørelser, som påhviler finansielle virksom-
heder i Danmark.
Der er således et naturligt sammenfald i tilgangen til til-
syn med pengeoverførselsvirksomheder og valutavekslings-
virksomheder i forhold til hvidvask og finansiering af terro-
risme, og da valutavekslingsvirksomheder ikke har en natur-
lig tilknytning til Erhvervsstyrelsen og ikke i øvrigt er un-
derlagt særlovgivning inden for Erhvervsstyrelsens område,
vurderes det hensigtsmæssigt at overføre tilsynet med valu-
tavekslingsvirksomhederne fra Erhvervsstyrelsen til Finans-
tilsynet.
Ud over en overførsel af tilsynet til Finanstilsynet bør
kravene til virksomheder, der udøver valutavekslingsvirk-
somhed, skærpes, således at der stilles flere krav til virk-
somheden og ledelsen. Ved at stille krav om tilladelse til at
kunne udbyde valutaveksling i stedet for en registrerings-
pligt vil der være en større sandsynlighed for at imødegå kri-
minelles misbrug af valutavekslingsvirksomhederne til hvid-
vask og finansiering af terrorisme.
For at styrke tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne
foreslås det at indføre tilladelseskrav for at kunne drive lov-
lig valutavekslingsvirksomhed, som svarer til de tilladelses-
krav, der gælder for pengeoverførselsvirksomheder. Det vil
bidrage til at øge kvaliteten af tilsynet med virksomhederne.
Forslaget om tilladelseskrav indebærer, at valutaveks-
lingsvirksomheder i forbindelse med ansøgningen skal frem-
lægge dokumentation vedrørende virksomheden, oplysnin-
ger om ledelsen og budget m.v. samt forretningsgange for
alle væsentlige områder, herunder virksomhedens procedu-
rer for overholdelse af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Endvidere un-
derlægges virksomhedens ejere og ledelse med forslaget
skærpede krav om egnethed og hæderlighed, hvilket bl.a. in-
debærer, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt
ledelsesansvarlige, hvor valutaveksling udøves som en ju-
ridisk person uden en bestyrelse eller direktion, og indeha-
veren ved enkeltmandsvirksomhed skal have en vis viden,
faglig kompetence og erfaring for at kunne bestride jobbet,
ligesom de ikke må have været straffet for overtrædelser af
straffeloven eller den finansielle lovgivning m.v.
Af forslaget følger desuden mulighed for Finanstilsynet
for at inddrage en tilladelse som valutavekslingsvirksomhed,
såfremt virksomheden ikke overholder tilladelseskravene,
herunder hvis virksomheden ikke overholder lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme.
§ 01
Med den foreslåede § 01 i ændringsforslaget fastlægges,
hvilke virksomheder der må udøve valutavekslingsvirksom-
hed i Danmark.
Med § 01 gennemføres artikel 47(1) i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terro-
risme (4. hvidvaskdirektiv).
Ændringsforslaget indeholder overimplementering af
EU-retlige minimumsforpligtelser.
Ændringsforslaget indeholder regler om en styrkelse af
reguleringen af valutavekslingsvirksomheder i relation til
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme, i overensstemmelse med artikel 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af
20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anven-
delse af det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv), hvor med-
lemsstaterne på enkelte områder kan skærpe reglerne, hvis
der skønnes et behov herfor. Det foreslås derfor i § 01, at
valutavekslingsvirksomheder skal opnå en tilladelse for lov-
ligt at kunne udøve denne type aktiviteter, uanset at der ikke
er krav om tilladelse i 4. hvidvaskdirektiv, men alene krav
om registrering eller godkendelse, jf. artikel 47.
Det foreslås i § 01, at valutavekslingsvirksomhed kun må
udøves her i landet af virksomheder, der har tilladelse som
valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Dan-
marks Nationalbank og offentlige myndigheder.
12
Dette betyder, at valutavekslingsvirksomhed ikke må på-
begyndes af virksomheder bortset fra pengeinstitutter, Dan-
marks Nationalbank og offentlige myndigheder, før Finans-
tilsynet har meddelt tilladelse hertil i medfør af § 02.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke udø-
ves valutavekslingsvirksomhed uden tilladelse fra Finanstil-
synet. Baggrunden herfor er, at der har vist sig behov for at
øge kravene for udøvelse af lovlig valutavekslingsvirksom-
hed, idet det nuværende registreringskrav ikke har været til-
strækkeligt til at sikre, at valutavekslingsvirksomhederne
overholder hvidvaskreglerne. Med kravet om en tilladelse
stilles der bl.a. øgede krav til ledelsen samt virksomhedens
indretning.
Ved valutavekslingsvirksomhed forstås enhver form for
veksling af valuta, hvor valutavekslingen udøves erhvervs-
mæssigt. Benytter en virksomhed opstillede vekselautoma-
ter, hvor personer kan veksle valuta, vil disse være omfattet
af lovforslaget. Tilfælde, hvor en butik modtager betaling i
fremmed valuta og giver tilbage i danske kroner, er ikke at
betegne som valutavekslingsvirksomhed i lovens forstand.
Det er ikke et krav, at valutaveksling er hovedaktiviteten i
virksomheden, for at være omfattet af dette lovforslag. For
yderligere vejledning om valutavekslingsvirksomhed henvi-
ses til de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, nr. 19, i lov-
forslaget.
Pengeinstitutter må i medfør af § 7, stk. 1, jf. bilag 1, nr.
13, i lov om finansiel virksomhed udøve valutavekslings-
virksomhed. Pengeinstitutter skal således ikke have en tilla-
delse fra Finanstilsynet i medfør af ændringsforslagets § 01
til at udøve valutavekslingsvirksomhed.
Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder udø-
ver ikke valutavekslingsvirksomhed på erhvervsmæssigt
grundlag, hvorfor § 01 ikke finder anvendelse på Danmarks
Nationalbank og offentlige myndigheder. Vil Nationalban-
ken og offentlige myndigheder udøve valutavekslingsvirk-
somhed i erhvervsmæssig øjemed, må valutavekslingsvirk-
somheden drives i et særskilt selskab, som da vil være om-
fattet af lovens anvendelsesområde, herunder § 01.
§ 01 indebærer, at registreringskravet i § 51 i lovforslaget
ophæves.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Med de foreslåede ændringer i ændringsforslagene til §
71, stk. 1 og 2, foreslås det således, at virksomheder og per-
soner, der uden tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 01, udøver
valutavekslingsvirksomhed, kan straffes med bøde, og ved
særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan
straffen stige til fængsel indtil 6 måneder.
Den strafbare handling består i at drive valutavekslings-
virksomhed uden tilladelse. Et eksempel på overtrædelse af
bestemmelsen er således, hvis man driver valutavekslings-
virksomhed uden at have tilladelse fra Finanstilsynet. Et ek-
sempel på en særlig grov overtrædelse kan være, at der for-
sætligt drives valutavekslingsvirksomhed i betydeligt om-
fang uden tilladelse.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 01 er virksom-
heder og personer. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale
mod virksomheden (dvs. den juridiske person) for overtræ-
delsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller
flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en el-
ler flere af disse personer har medvirket forsætligt eller groft
uagtsomt til overtrædelsen og overtrædelsen ikke er af un-
derordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses
tiltale mod underordnede ansatte.
§ 02
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke kompetence til
at give en virksomhed tilladelse til at udbyde valutaveks-
lingsvirksomhed. Det følger af § 51 i lovforslaget, som fore-
slås ændret ved ændringsforslag nr. 11, at valutavekslings-
virksomheder skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i § 02, at Finanstilsynet kan give tilladelse til
valutavekslingsvirksomhed, når kravene i nr. 1-5 er opfyldt.
Det foreslås i § 02, nr. 1, at virksomheden skal have ho-
vedkontor og hjemsted i Danmark.
Ifølge forslaget til § 02, nr. 1, skal virksomheden for at få
tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed have ho-
vedkontor og hjemsted i Danmark. Ved hovedkontor og
hjemsted forstås det sted, hvor valutavekslingsvirksomheden
ledes og eventuelt har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Dette betyder, at hvis en udenlandsk valutavekslingsvirk-
somhed har et datterselskab i Danmark, skal datterselskabet
bl.a. have hovedkontor og hjemsted i Danmark for at få tilla-
delse til at udøve valutavekslingsvirksomhed.
Det foreslås i nr. 2, at virksomhedens bestyrelse og direk-
tion eller, hvor valutaveksling udøves som en juridisk per-
son uden en bestyrelse eller direktion, de ledelsesansvarlige
eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed skal opfylde
kravene i ændringsforslagets § 06.
Bestemmelsen gennemfører artikel 47, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv).
Den foreslåede § 06 fastsætter krav om, at virksomhe-
dens bestyrelse og direktion, eller hvor valutaveksling udø-
ves som en juridisk person uden en bestyrelse eller direk-
tion, de ledelsesansvarlige, eller indehaveren ved enkelt-
mandsvirksomhed, skal opfylde kravene om egnethed og
hæderlighed.
Der stilles i § 06 bl.a. krav om, at de pågældende perso-
ner skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfa-
ring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, at
vedkommende skal have tilstrækkeligt godt omdømme og
kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, og at
vedkommende ikke må være pålagt strafansvar for overtræ-
delse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stil-
ling på betryggende måde. Der henvises til bemærkningerne
til § 06.
Det foreslås i nr. 3, at det stilles som betingelse, at virk-
somhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, og indehaveren ved enkeltmands-
virksomhed ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af virksomheden.
13
Dette betyder, at virksomhedens ejere af kvalificerede
ejerandele eller indehaveren skal bidrage til en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af virksomheden. En ejer af kvalifice-
rede andele må eksempelvis ikke tilskynde til ulovlige akti-
viteter i virksomheden, eksempelvis overtrædelse af skatte-
lovgivningen.
Finanstilsynet kan i sin afgørelse af, om en virksomhed
skal have tilladelse, lægge vægt på, hvorvidt virksomhedens
ejere af kvalificerede andele eller indehaveren i forbindelse
med ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre finansielle
virksomheder har vist sig uegnede til at drive finansiel virk-
somhed fornuftigt og forsvarligt.
Det foreslås i nr. 4, at virksomheden skal have tilstrække-
lige forretningsgange på alle væsentlige områder, herunder
forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1,
i lovforslaget.
Ifølge nr. 4 er det en betingelse for at opnå tilladelse, at
virksomheden har tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og
forretningsgange på alle væsentlige områder, herunder fore-
byggelse af hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1.
Forslaget indebærer, at valutavekslingsvirksomheden for
at opfylde kravene til at få en tilladelse i medfør af § 02 skal
udarbejde skriftlige politikker, procedurer og kontroller,
som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer,
undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring
af oplysninger, screening af medarbejdere og interne kon-
trolprocedurer.
Opbevaring af oplysninger kan eksempelvis være om
konkrete kundeforhold. For mere information om, hvilke
oplysninger der skal opbevares, henvises til § 30, stk. 2, i
lovforslaget samt de specielle bemærkninger hertil.
Ændringsforslaget indebærer også, at valutavekslings-
virksomhedens politikker, procedurer og kontroller skal ud-
arbejdes med udgangspunkt i den risikovurdering, som virk-
somheden skal udarbejde i henhold til § 7, stk. 1, i lovforsla-
get. Det følger bl.a. af § 7, stk. 1, at en virksomhed skal
identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan
blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme,
og at denne vurdering skal foretages med udgangspunkt i
virksomhedens forretningsmodel.
Det foreslås i nr. 5, at virksomheden ikke kan opnå tilla-
delse, hvis virksomheden har været dømt for et strafbart for-
hold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilla-
delsen.
Nr. 5 indebærer, at en virksomhed, der tidligere er dømt
for et strafbart forhold, hvor der vurderes at være en nærlig-
gende fare for misbrug af tilladelsen, ikke kan opnå tilladel-
se som valutavekslingsvirksomhed.
Kravet om, at der skal være en nærliggende fare for mis-
brug, betyder, at virksomheden ikke kan nægtes en tilladel-
se, alene fordi denne er dømt for en strafbar handling. Der
skal foretages en proportionalitetsvurdering. Der skal være
tale om, at det begåede forhold viser en særlig risiko for, at
den pågældende ikke vil overholde reglerne om valutaveks-
lingsvirksomhed. Der må bl.a. tages hensyn til de omstæn-
digheder, hvorunder forholdet er blevet begået. Virksomhe-
der, der er dømt for overtrædelse af moms- eller skattelov-
givningen, bør som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse.
Betingelsen i § 02 stk. 1, nr. 5, medfører, at Finanstilsynet
skal indhente oplysninger om virksomhedens forhold fra an-
dre offentlige myndigheder.
Nægtelse af tilladelse efter § 02, stk. 1, nr. 5, skal på be-
gæring af virksomheden indbringes for retten ved anklage-
myndighedens foranstaltning, jf. straffelovens § 78, stk. 3.
Ændringsforslaget indebærer, at Finanstilsynet fremad-
rettet skal føre tilsyn med valutavekslingsvirksomhederne.
En flytning af hvidvasktilsynet fra Erhvervsstyrelsen til Fi-
nanstilsynet vil medføre en tilbageførsel af Erhvervsstyrel-
sens bevilling til denne opgave. Da forslagene skærper kra-
vene til valutavekslingsvirksomhederne, vil tilsynet med
disse virksomheder indebære et øget ressourceforbrug hos
Finanstilsynet til håndtering af disse virksomheder. Indførel-
se af tilladelseskravet for at drive valutavekslingsvirksom-
hed forventes tillige at medføre et øget ressourcetræk hos
Finanstilsynet.
§ 03
Da der ikke gælder et tilladelseskrav til at udøve valuta-
vekslingsvirksomhed efter gældende ret, findes der efter
gældende ret heller ikke krav til ansøgning om tilladelse.
Det foreslås i § 03, at en ansøgning om tilladelse til valu-
tavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelser-
ne i § 02 er opfyldt. Ansøgningen skal som minimum inde-
holde oplysningerne i nr. 1-7.
§ 03 fastlægger i medfør af nr. 1-7, hvilke oplysninger en
virksomheds ansøgning om tilladelse til at udøve valuta-
vekslingsvirksomhed som minimum skal indeholde. De i nr.
1-7 nævnte oplysninger er ikke udtømmende. Finanstilsynet
kan således anmode om supplerende oplysninger, hvis dette
vurderes at have betydning for ansøgningssagen og den rette
oplysning af denne.
Det foreslås i nr. 1, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde oplysninger om virksomhedens juridiske struktur
med kopi af stiftelsesdokument og vedtægter, hvor udarbej-
delsen af disse dokumenter er påkrævet.
Virksomheden skal ifølge nr. 1 sende oplysninger om
virksomhedens juridiske struktur med kopi af eventuelt stif-
telsesdokument og vedtægter sammen med sin ansøgning til
Finanstilsynet. Oplysningerne kan både fremgå direkte af
ansøgningen eller vedlægges som bilag til ansøgningen.
Ved juridisk struktur forstås, i hvilken form virksomhe-
den drives, eksempelvis som aktieselskab eller enkeltmands-
virksomhed.
I tilfælde, hvor en virksomhed har udarbejdet stiftelses-
dokumenter og vedtægter, skal virksomheden vedlægge ko-
pi af disse dokumenter med sin ansøgning til Finanstilsynet.
Formålet med nr. 1 er at sikre, at Finanstilsynet får oplys-
ning om den juridiske struktur af den virksomhed, hvortil
der ønskes en tilladelse i henhold til ændringsforslagets §
02.
Det foreslås i nr. 2, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde oplysninger om adressen på virksomhedens hoved-
kontor.
Dette betyder, at virksomheden skal indsende oplysnin-
ger om adressen på virksomhedens hovedkontor. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget til §
14
02, nr. 1, som fastslår, at det er en betingelse for tilladelse,
at virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark.
Ved hovedkontor forstås det sted, hvor valutavekslings-
virksomheden ledes og eventuelt har sit vedtægtsmæssige
hjemsted.
Det foreslås i nr. 3, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.
Virksomhedens forretningsmodel skal omhandle virk-
somhedens aktiviteter. Eksempelvis bør forretningsmodellen
omhandle valutavekslingsvirksomhed, såfremt en virksom-
hed ønsker at opnå tilladelse til at udøve valutavekslings-
virksomhed. I tilfælde, hvor en virksomhed udøver andre
former for virksomhed, eksempelvis udbud af betalingstje-
nester, bør dette ligeledes fremgå af forretningsmodellen.
Dette betyder, at virksomhedens forretningsmodel skal
indeholde en grundig beskrivelse af virksomhedens nuvæ-
rende og planlagte forretningsaktiviteter.
En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel kan
enten indgå direkte i ansøgningen om tilladelse til at udøve
valutavekslingsvirksomhed eller vedlægges som bilag til an-
søgningen.
Formålet med nr. 3 er at give Finanstilsynet mulighed for
at vurdere omfanget af virksomhedens planlagte aktiviteter
og holdbarheden af virksomhedens forretningsmodel.
Virksomheden skal tilstræbe at beskrive virksomhedens
forretningsmodel så nøjagtig og realistisk som muligt.
Det foreslås i nr. 4, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde en budgetprognose for de 3 kommende regnskabsår
og det senest reviderede årsregnskab, såfremt et sådant er
udarbejdet.
En budgetprognose bør beskrive virksomhedens forven-
tede budget for de kommende 3 regnskabsår fra ansøgnings-
tidspunktet. Såfremt en virksomhed har et revideret årsregn-
skab fra det foregående regnskabsår, skal dette vedlægges
ansøgningen til Finanstilsynet.
Formålet med nr. 4 er at give Finanstilsynet et overblik
over den økonomiske side af virksomhedens planlagte akti-
viteter.
Pligten for virksomheder til at indsende en grundigt udar-
bejdet budgetprognose gør sig gældende for alle valutaveks-
lingsvirksomheder. Virksomheder, der i medfør af anden
lovgivning er pålagt at få revideret deres årsregnskab, skal
således både indsende en grundigt udarbejdet budgetprogno-
se og det senest reviderede årsregnskab.
Det foreslås i nr. 5, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde oplysninger om medlemmer af virksomhedens be-
styrelse og direktion eller om indehaveren ved enkeltmands-
virksomhed og, hvor det er relevant, den ledelsesansvarlige
for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold
til § 06 om egnethed og hæderlighed er opfyldt.
Dette betyder, at virksomheden skal indsende oplysnin-
ger om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direk-
tion eller om indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed og
den ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer,
at kravene til egnethed og hæderlighed i § 06, er opfyldt.
Nr. 5 skal ses i sammenhæng med forslaget til § 06, og
der henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslås i nr. 6, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i
virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, størrelsen af
disses andele og dokumentation for ejernes egnethed til at
sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.
Dette betyder, at virksomheden skal indsende oplysnin-
ger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virksomheden,
størrelsen af disses andele og dokumentation for ejernes eg-
nethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af
virksomheden. Oplysningerne kan indgå i selve ansøgnin-
gen eller vedlægges som bilag.
Nr. 6 relaterer sig til § 02, nr. 3, hvori det fastslås, at det
er en betingelse for tilladelse, at virksomhedens ejere af kva-
lificerede andele eller indehaveren ved enkeltmandsvirk-
somhed ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og for-
svarlig forvaltning af virksomheden.
Virksomheden skal indsende oplysninger om ejerne af
kvalificerede ejerandele i virksomheden eller om indehave-
ren ved enkeltmandsvirksomhed, størrelsen af disses andele
og dokumentation for deres egnethed til at sikre en fornuftig
og forsvarlig forvaltning af virksomheden.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §
02, nr. 3.
Det foreslås i nr. 7, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde oplysninger om virksomhedens forretningsgange og
interne kontrolmekanismer, herunder administrative, risiko-
styringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer, omfat-
tende, men ikke begrænset til de i litra a-b, angivne politi-
kker og forretningsgange.
Ved vurderingen af, om kravet til forretningsgangene er
opfyldt, vil der blive taget hensyn til den enkelte virksom-
heds størrelse og udbud af aktiviteter.
Det foreslås i litra a, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde oplysninger om virksomhedens it-sikkerhedspolitik,
herunder en detaljeret risikovurdering af de planlagte aktivi-
teter, og en beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger,
som virksomheden har foretaget for at imødegå de identifi-
cerede risici, herunder svig og misbrug af personoplysnin-
ger.
For så vidt angår virksomhedens forretningsgange om it-
sikkerhed, lægger Finanstilsynet i sin vurdering vægt på, at
forretningsgangene skal afspejle virksomhedens konkrete
forhold, herunder de iboende risici, der findes på it-området
inden for virksomhedens konkrete aktiviteter.
Virksomheden skal indsende en it-risikovurdering og en
it-sikkerhedspolitik. Disse skal tage udgangspunkt i beskri-
velsen af virksomhedens it-anvendelse, hvilke iboende risici
virksomheden har på it-området, og hvilke tiltag virksomhe-
den vil iværksætte for at imødekomme disse risici.
Benytter virksomheden ikke it-systemer, skal dette oplys-
es i forbindelse med ansøgning om tilladelse med en beskri-
velse af, hvordan det sikres, at personoplysninger opbevares
og sikres på tilstrækkelig vis.
Det foreslås i litra b, at virksomhedens ansøgning skal in-
deholde virksomhedens forretningsgang for forebyggelse af
hvidvask og terrorfinansiering, herunder en detaljeret risiko-
vurdering af de planlagte aktiviteter, og de forebyggende
15
foranstaltninger, som virksomheden vil foretage for at imø-
degå de identificerede risici.
De interne regler bør tage udgangspunkt i virksomhedens
egne forhold, dvs. risikoanalysen af virksomhedens forret-
ningsmodel, kundetyper og produkter m.v., og beskrive,
hvad der forstås ved hvidvask og finansiering af terrorisme,
hvordan dette kan tænkes at forekomme netop i denne virk-
somhed, og de krav, som virksomheden er underlagt i hen-
hold til denne lov. De interne regler kan bestå af en samling
af dokumenter, der tilsammen udgør de interne regler. Der
stilles ikke krav om, at der skal foreligge et samlet doku-
ment, selv om dette ofte vil være anbefalelsesværdigt.
Til brug for behandlingen af virksomhedens ansøgning
om tilladelse efter denne lov skal virksomheden udarbejde
og indsende deres skriftlige interne regler om kundelegiti-
mation, opmærksomhedsundersøgelses-, og underretnings-
pligt, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovur-
dering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation
samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbej-
derne for at forebygge og forhindre hvidvask og finansiering
af terrorisme.
Virksomheden skal endvidere udarbejde og indsende
skriftlige interne regler om overholdelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal
medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er
relevant, og forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder
eller organer.
Nr. 7 relaterer sig til kravet i § 02, nr. 4, om, at virksom-
heden skal have tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og til-
strækkelige forretningsgange på alle væsentlige områder.
§ 04
Efter gældende ret stilles der ikke krav om, at en virk-
somhed skal have tilladelse til at udøve valutavekslingsvirk-
somhed. Det følger af § 51 i lovforslaget, som foreslås ænd-
ret i ændringsforslag nr. 11, at valutavekslingsvirksomheder
skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i § 04, at virksomheder med tilladelse til va-
lutavekslingsvirksomhed skal underrette Finanstilsynet, hvis
der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse. Underretningen skal foretages senest 2 uger ef-
ter ændringen.
§ 04 fastlægger en underretningspligt for virksomheder
med tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed, jf. §
01.
Dette betyder, at en virksomhed med tilladelse til at udø-
ve valutavekslingsvirksomhed efter forslaget til § 04 er for-
pligtet til at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder æn-
dringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har
modtaget ved meddelelse af tilladelse. Hvis Finanstilsynet i
forbindelse med behandlingen af ansøgningen har indhentet
yderligere oplysninger og lagt disse til grund ved meddelel-
se af tilladelse, skal Finanstilsynet underrettes om ændringer
af disse oplysninger af virksomheden. Underretningen skal
foretages senest 2 uger efter ændringen.
Det følger af bestemmelsen, at kun ændringer i oplysnin-
ger, som Finanstilsynet har lagt til grund ved meddelelse af
tilladelse, skal meddeles til Finanstilsynet. Meddelelsesplig-
ten omfatter derfor ikke enhver ændring i oplysninger, som
er indeholdt i det materiale, som Finanstilsynet har modta-
get. Eksempler på ændringer, der ikke skal meddeles Fi-
nanstilsynet, kan være ændringer i telefonnummer og e-mai-
ladresse samt ændringer i forretningsgange, der ikke har be-
tydning for at sikre efterlevelsen af lovgivningen. Sker der
derimod ændringer i virksomhedens procedurer i henhold til
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme, eller indtræder der et nyt bestyrel-
sesmedlem, skal Finanstilsynet underrettes.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Med den foreslåede ændring i ændringsforslaget nr. 19 til
§ 71, stk. 1, 2. pkt., foreslås det således, at virksomheder,
der undlader at underrette Finanstilsynet, senest 2 uger efter
at der er indtruffet ændringer i forhold til de oplysninger,
som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved med-
delelse af tilladelse, kan straffes med bøde.
Den strafbare handling består i at undlade at underrette
Finanstilsynet, senest 2 uger efter at der er indtruffet ændrin-
ger i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har mod-
taget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Et ek-
sempel på overtrædelse af bestemmelsen er således, hvis
man undlader rettidigt at underrette Finanstilsynet om, at
virksomheden ikke længere har hovedkontor og hjemsted i
Danmark. Et andet eksempel er, hvis man undlader rettidigt
at underrette Finanstilsynet om, at virksomheden er blevet
dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende
fare for misbrug af tilladelsen. Et tredje eksempel er, hvis
man undlader rettidigt at underrette Finanstilsynet om, at be-
tingelserne i § 06 ikke længere er opfyldt for medlemmer af
bestyrelsen, direktionen eller indehaveren.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 04 er virksomhe-
den. Der skal således rejses tiltale mod virksomheden (dvs.
den juridiske person) for overtrædelsen.
§ 05
Det følger af § 05, at virksomheder med tilladelse til at
udøve valutavekslingsvirksomhed senest den 1. april hvert
år skal indsende en erklæring om, at virksomheden opfylder
betingelserne for at opnå tilladelse efter § 02, og en oversigt
over virksomhedens ledelse og eventuelle ejere af kvalifice-
rede andele.
En virksomhed, der har tilladelse til at udøve valutaveks-
lingsvirksomhed, skal efter § 05 en gang årligt indsende en
erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne til at
få tilladelse efter § 02. Erklæringen skal være underskrevet
af virksomhedens bestyrelse og direktion. Hvis virksomhe-
den ikke drives i selskabsform, skal erklæringen underskri-
ves af den daglige ledelse eller indehaveren af en enkelt-
mandsvirksomhed.
Selv om en virksomhed er forpligtet til løbende at sikre,
at betingelserne for at opretholde en tilladelse er opfyldt,
sikrer § 05, at virksomheden over for Finanstilsynet en gang
om året erklærer, at dette er tilfældet.
Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Med den foreslåede ændring i ændringsforslag nr. 19 til §
71, stk. 1, 2. pkt., foreslås det således, at virksomheder, der
undlader senest den 1. april hvert år at indsende en erklæ-
16
ring om, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå
tilladelse efter § 02, og en oversigt over virksomhedens le-
delse og eventuelle ejere af kvalificerede andele, kan straf-
fes med bøde.
Den strafbare handling består i at undlade at indsende en
erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne for at
opnå tilladelse efter § 02, og en oversigt over virksomhe-
dens ledelse og eventuelle ejere af kvalificerede andele.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 05 er virksomhe-
den. Der skal således rejses tiltale mod virksomheden (dvs.
den juridiske person) for overtrædelsen.
§ 06
Den foreslåede bestemmelse i § 06 fastlægger reglerne
om egnethed og hæderlighed for ledelsen af en valutaveks-
lingsvirksomhed.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger kravene til egnethed og
hæderlighed for bestyrelses- og direktionsmedlemmer i en
valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udø-
ves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren af valuta-
vekslingsvirksomheden.
Kravene gælder også, hvor en valutavekslingsvirksom-
hed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en
direktion. Her skal den eller de for valutavekslingsvirksom-
heden ledelsesansvarlige leve op til kravene om egnethed og
hæderlighed. Med den eller de for valutavekslingsvirksom-
heden ledelsesansvarlige forstås den eller de personer, der er
ansvarlige for den overordnede henholdsvis daglige ledelse
af valutavekslingsvirksomheden. Den formelle stillingsbe-
tegnelse er ikke afgørende for, om en person anses for at
være ledelsesansvarlig. Det afgørende for, hvilke personer
der omfattes af egnetheds- og hæderlighedskravene i medfør
af den foreslåede bestemmelse, er således, om de pågælden-
de personer faktisk er ansvarlige for den overordnede og/
eller den daglige ledelse af valutavekslingsvirksomheden.
Det følger af forslaget til stk. 1, nr. 1, at et medlem af be-
styrelsen eller direktionen af en valutavekslingsvirksomhed
eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirk-
somhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomhe-
den drives som juridisk person uden bestyrelse eller direk-
tion, den eller de ledelsesansvarlige skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebæ-
rer, at de skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelses-
medlemmet, direktøren eller den eller de ledelsesansvarlige
tiltræder hvervet eller stillingen, eller, hvor valutaveksling
udøves af en enkeltmandsvirksomhed, fra det tidspunkt,
hvor indehaveren søger om tilladelse til at udøve valuta-
vekslingsvirksomhed og i hele den periode, hvori den på-
gældende varetager hvervet eller stillingen. Når en person
tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling
som direktør for en valutavekslingsvirksomhed, påser Fi-
nanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller va-
retage stillingen i virksomheden, og dermed, at den pågæl-
dende opfylder kravene i det foreslåede stk. 1, nr. 1.
Der opstilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske
eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer,
afhængigt af om der er tale om en direktørpost eller et besty-
relseshverv, og hvilken type virksomhed der er tale om. I
vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant
uddannelse, og om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og kompleks valutavekslingsvirksomhed. Der
stilles ikke et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem
har særlig indsigt i forhold for valutavekslingsvirksomheder.
Her vil en særlig indsigt i en anden branche, som er relevant
for den pågældende valutavekslingsvirksomhed, kunne være
tilstrækkelig. De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller di-
rektionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af,
om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder kravene.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stil-
lingen eller hvervet i den konkrete valutavekslingsvirksom-
hed. Det er således muligt, at en person på baggrund af den-
nes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfa-
ring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en
valutavekslingsvirksomhed med begrænset forretningsmæs-
sigt omfang, men at det ikke gør sig gældende i forhold til
en større valutavekslingsvirksomhed. Derfor kan man ikke
overføre egnetheds- og hæderlighedsvurderingen fra den ene
valutavekslingsvirksomhed til den anden valutavekslings-
virksomhed.
En indehaver af en valutavekslingsvirksomhed, der er en
enkeltmandsvirksomhed, skal på tilsvarende vis som direk-
tører og bestyrelsesmedlemmer have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet
som indehaver af valutavekslingsvirksomhed. Ved vurderin-
gen af indehaverens viden, faglige kompetencer og erfaring
vil der blive lagt vægt på, om vedkommende har de fornød-
ne kompetencer og ressourcer til at løfte opgaven som udø-
ver af valutavekslingsvirksomheden.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor
valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, inde-
haveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige skal have tilstrækkelig godt omdømme og
kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der
er en del af ledelsen i en valutavekslingsvirksomhed, har en
høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelses-
mæssige kompetencer og deres personlige adfærd. Det er
derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj
grad af hæderlighed og integritet og tilstrækkelig uafhæn-
gighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen. Kravet
om, at et ledelsesmedlem skal udvise tilstrækkelig uafhæn-
gighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen, indebærer,
at ledelsesmedlemmet i forbindelse med udførelsen af det
konkrete hverv eller stillingen skal udvise den fornødne uaf-
hængighed, som stillingen eller hvervet nødvendiggør. For
bestyrelsesmedlemmer betyder det eksempelvis, at det en-
kelte bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad skal kunne age-
re uafhængigt af den daglige ledelse i valutavekslingsvirk-
somheden og således i tilstrækkelig grad kunne udfordre og
17
overvåge direktionens arbejde. Tilsvarende betyder det for
direktionsmedlemmer, at det enkelte medlem i tilstrækkelig
grad løbende skal kunne overvåge, udfordre og føre tilsyn
med ledende medarbejderes arbejde.
Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdøm-
me. Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors om-
dømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, og
hensynet hertil tilsiger, at også medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i valutavekslingsvirksomheder eller, hvor valu-
taveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehave-
ren, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet.
Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af den
finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på
hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den
samlede branche. Ved vurderingen af, om det pågældende
bestyrelses- eller direktionsmedlem eller, hvor valutaveks-
ling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren i va-
lutavekslingsvirksomheder, hvor virksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige lever op til kravene i det foreslåede stk. 1,
nr. 2, skal der derfor lægges vægt på hensynet til at opret-
holde tilliden til den finansielle sektor.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller, hvor va-
lutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indeha-
veren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige anses for at have et godt omdømme, hvis
andet ikke er påvist, og hvis der ikke er nogen grund til at
nære begrundet tvivl om vedkommendes gode omdømme.
Finanstilsynet lægger alle relevante oplysninger til grund for
vurderingen af, om bestyrelses- eller direktionsmedlemmet
henholdsvis indehaveren har et godt omdømme. Medlem-
met, henholdsvis indehaveren eller den eller de ledelsesan-
svarlige anses ikke for at have et godt omdømme, hvis ved-
kommendes personlige eller forretningsmæssige adfærd gi-
ver anledning til begrundet tvivl om vedkommendes evner
til at sikre en sund og sikker ledelse af valutavekslingsvirk-
somheden. Denne vurdering baseres bl.a. på alle kriminelle
og administrative overtrædelser, inddragelse af tidligere til-
ladelser, licenser el. lign., tidligere afskedigelser og bag-
grunden herfor. I vurderingen af medlemmets henholdsvis
indehaverens omdømme tager Finanstilsynet hensyn til al-
voren af overtrædelsen, den tid, der er gået siden overtræ-
delsen, og personens opførsel i mellemtiden, herunder om
der er tale om gentagne overtrædelser. Specielt i forhold til
direktører vil det være vanskeligt at opretholde tilliden til
vedkommende, hvis den virksomhed, som vedkommende le-
der, har modtaget gentagne påbud for manglende overhol-
delse af den finansielle lovgivning.
Kravene i stk. 1, nr. 2, skal være opfyldt til enhver tid.
Dette indebærer, at kravene skal være opfyldt fra det tids-
punkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder
hvervet eller stillingen eller, hvor valutaveksling udøves
som en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, eller hvor va-
lutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden
bestyrelse eller direktion, fra det tidspunkt, hvor indehave-
ren eller den eller de ledelsesansvarlige søger om tilladelse
til at udøve valutavekslingsvirksomhed, og i hele den perio-
de, hvori den eller de pågældende varetager hvervet eller
stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem i eller en stilling som direktør for en valutaveks-
lingsvirksomhed, påser Finanstilsynet, om vedkommende
har et tilstrækkelig godt omdømme, og om vedkommende
vil kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et
medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkelig
godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og til-
strækkelig uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken type va-
lutavekslingsvirksomhed den pågældende besidder en direk-
tions- eller bestyrelsespost.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor
valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, inde-
haveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige, ikke må være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller an-
den relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på betryggende måde.
Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan ud-
peges som henholdsvis bestyrelsesmedlem, ledelsesansvar-
lig eller direktør eller, hvor valutaveksling udøves af en en-
keltmandsvirksomhed, være indehaver, hvis den pågælden-
de er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven
eller anden lovgivning på det finansielle område, ligesom
man som udgangspunkt må forlade sin stilling eller sit
hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanne over-
trædelser, efter at man er udnævnt.
I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til,
at den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal fra-
træde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nær-
liggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stil-
lingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets-
stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at
den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryg-
gende vis. Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden
til den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en straf-
bar overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledelses-
medlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og
særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsy-
nets side. Bestyrelsesmedlemmer og direktører har efter Fi-
nanstilsynets praksis pligt til at indberette, hvis de er dømt
for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om
berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser.
Hertil kommer, at der også skal ske en vurdering i forhold til
andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den finan-
sielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af
strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningen og selska-
bsretten.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller
ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har vedtaget
et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.
18
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kun-
ne begrunde Finanstilsynets indgriben efter stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor
valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, inde-
haveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige, ikke må have indgivet begæring om eller
være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gælds-
sanering.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller ledelses-
ansvarlig eller, hvor valutaveksling udøves af en enkelt-
mandsvirksomhed, indehaveren ikke kan varetage hvervet
eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller di-
rektør, hvis den pågældende har indgivet begæring om re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller
er under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssa-
nering. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe
ind, uanset på hvilket stadium i rekonstruktionsbehandlin-
gen eller de respektive insolvensbehandlinger
vedkommende befinder sig.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor
valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, inde-
haveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige ikke må have udvist en sådan adfærd, at
der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, hvor va-
lutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indeha-
veren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som
juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de
ledelsesansvarlige ikke kan varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem, direktør, indehaver el-
ler ledelsesansvarlig, hvis den pågældende har udvist en så-
dan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Ved vurderingen af, om den pågældende har udvist en ad-
færd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil
der blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til
den finansielle sektor.
Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor
bestyrelsesmedlemmets, direktørens, de ledelsesansvarliges
eller indehaverens private økonomi er i en sådan uorden, at
selve det forhold må anses for særdeles belastende for vare-
tagelsen af den overordnede ledelse af en valutavekslings-
virksomhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan næv-
nes, at vedkommende har restancer eller er indberettet som
dårlig betaler el. lign.
Herudover vil Finanstilsynet i vurderingen af et ledelses-
medlems, ledelsesansvarligs eller en indehavers adfærd kun-
ne lægge vægt på, om den pågældende på grund af sin priva-
te økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer eller deltager i driften af eller har en væ-
sentlig indflydelse på, har påført valutavekslingsvirksomhe-
den tab eller risiko for tab.
Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne
tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er
gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Fi-
nanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-
gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virk-
somheder, der er gået konkurs. Der vil således være perso-
ner, f.eks. advokater og andre professionelle bestyrelses-
medlemmer, der ikke har været med til at drive virksomhe-
den, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virk-
somheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på
en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde
vil det ikke komme en person til skade, at vedkommende
har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er
gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig ad-
færd kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelses-
mæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en of-
fentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer har væ-
ret årsag til problemer i de virksomheder, som den pågæl-
dende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelses-
medlem eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledel-
sen af en valutavekslingsvirksomhed sker på betryggende
vis og gribe ind, hvis bestyrelsen, direktionen eller indeha-
veren har handlet til skade for virksomheden. Det kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvis ledelsen ikke har sikret en or-
dentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admini-
strativ praksis, herunder forretningsgange på alle væsentlige
områder, og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksæt-
te fyldestgørende kontrolprocedurer.
Det foreslås i stk. 2, at medlemmerne af bestyrelsen eller
direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valu-
taveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehave-
ren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som ju-
ridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de le-
delsesansvarlige skal meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres ind-
træden i virksomhedens ledelse eller, hvor valutavirksom-
hed udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med
ansøgning om tilladelse, jf. § 03, og om forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. Med-
delelsen skal ske senest 2 uger efter ændringen.
I forbindelse med tiltrædelse af hvervet eller stillingen
skal ledelsesmedlemmet give Finanstilsynet oplysninger
omfattet af stk. 1. Hvor valutaveksling udøves af en enkelt-
mandsvirksomhed, skal indehaveren give Finanstilsynet op-
lysninger omfattet af stk. 1 i forbindelse med ansøgning om
tilladelse, jf. § 03.
Indtræder der efter ansøgning om tilladelsen forhold, som
er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed
og hæderlighed i stk. 1, nr. 2-5, fortsat kan anses for at være
opfyldt, er den berørte person tillige forpligtet til af egen
drift at informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter væ-
re op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende
fortsat kan anses for at være egnet og hæderlig. Et ledelses-
medlem, en ledelsesansvarlig eller en indehaver har f.eks.
19
pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod
vedkommende, at vedkommende har søgt om gældssane-
ring, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende for
overtrædelse af lovgivningen som nævnt i stk. 1, nr. 3.
De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår her-
efter i bedømmelsen af, om vedkommende er egnet og hæ-
derlig i medfør af det foreslåede stk. 1.
Overtrædelse af bestemmelsen i § 06, stk. 2, foreslås
strafbelagt.
Med den foreslåede ændring i ændringsforslag nr. 19 til §
71, stk. 1, 2. pkt., foreslås det således, at et medlem af besty-
relsen eller direktionen, indehaveren eller, hvor valutavirk-
somheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller
direktion, den eller de ledelsesansvarlige, der undlader se-
nest 2 uger efter ændringen at meddele Finanstilsynet oplys-
ninger, der er nævnt i § 06, stk. 1, hvis forholdene ændres,
kan straffes med bøde.
Den strafbare handling består i undladelsen af rettidigt at
meddele oplysninger om de ændrede forhold.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 06, stk. 2, er virk-
somheden. Der skal således rejses tiltale mod virksomheden
(dvs. den juridiske person) for overtrædelsen.
§ 07
Det foreslås i § 07, at Finanstilsynet kan inddrage en
virksomheds tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksom-
hed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ændringsfor-
slagets § 04, hvoraf det fremgår, at en valutavekslingsvirk-
somhed er forpligtet til at underrette Finanstilsynet, hvis der
indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse. Underretning skal ske på forhånd, hvis ændrin-
gen må betragtes som væsentlig. I andre tilfælde skal under-
retning finde sted snarest muligt.
Forslaget til § 07 fastlægger, hvornår Finanstilsynet kan
inddrage en virksomheds tilladelse til at udøve valutaveks-
lingsvirksomhed. Ifølge forslaget til nr. 1 kan Finanstilsynet
inddrage en virksomheds tilladelse til at udøve valutaveks-
lingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke gør brug af tilla-
delsen inden for en frist af 12 måneder fra meddelelse af til-
ladelsen, hvis virksomheden udtrykkeligt over for Finanstil-
synet giver afkald på at gøre brug af tilladelsen, eller hvis
denne ikke har udøvet valutavekslingsvirksomhed i en peri-
ode på over 6 måneder.
Ifølge forslaget til nr. 2 kan Finanstilsynet inddrage en
virksomheds tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis
virksomheden har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige
oplysninger, der er tillagt vægt ved meddelelsen af tilladel-
sen, eller på anden uredelig vis. Det er en forudsætning for,
at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse til
at udøve valutavekslingsvirksomhed, at forholdet har haft en
vis betydning for Finanstilsynets afgørelse om at give tilla-
delsen.
Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne har
været bevidst urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Fi-
nanstilsynet vurdere forholdet efter forslaget til nr. 3.
I henhold til forslaget til nr. 3 kan Finanstilsynet inddrage
en tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomhe-
den ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af
tilladelse, bl.a. krav om egnethed og hæderlighed til besty-
relse, direktion, indehaveren og ledelsesansvarlige i valuta-
vekslingsvirksomheder.
Endelig kan Finanstilsynet i henhold til forslaget til nr. 4
inddrage en tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis
Finanstilsynet vurderer, at virksomheden ikke overholder
bestemmelserne i hvidvaskloven. For at en inddragelse af en
tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal finde sted med
henvisning til den foreslåede bestemmelse, skal der være ta-
le om en klar og væsentlig overtrædelse af hvidvaskloven,
som understøttes af klare faktuelle oplysninger.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget til § 40, stk. 1, foreslås tilsynet
med hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj
2015 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridi-
ske enheder eller organer, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, overført fra Er-
hvervsstyrelsen til Finanstilsynet. Der henvises til de speci-
elle bemærkninger til § 40 i lovforslaget.
Til nr. 15
Forslaget til ændring af § 42, stk. 1, er en konsekvensæn-
dring, som følge af at tilsynet med hvidvaskloven, for så
vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirk-
somhed, med lovforslaget foreslås overført fra Erhvervssty-
relsen til Finanstilsynet.
Med forslaget til ændring af § 42, stk. 1, forpligtes virk-
somheder, som udøver valutavekslingsvirksomhed, og leve-
randører og underleverandører til disse, af pligten i § 42, stk.
1, i hvidvaskloven til at give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Herudover omfattes virksomheder, der udøver valuta-
vekslingsvirksomhed, og leverandører og underleverandører
til disse af de øvrige bestemmelser i § 42, stk. 2-5, om Fi-
nanstilsynets adgang til disse virksomheder uden retskendel-
se, Finanstilsynets mulighed for at kræve at få adgang til al-
le oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale,
udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk
lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets
afgørelse af, om en virksomhed er omfattet af bestemmel-
serne i hvidvaskloven, samt af Finanstilsynets ret til at ind-
hente oplysninger efter § 42, stk. 1 og 4, til brug for de myn-
digheder og organer, der er nævnt i § 49, stk. 3, i lovforsla-
get. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 42 i
lovforslaget.
Til nr. 16
Forslaget til ændring af § 44 er en konsekvensændring,
som følge af at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt angår
virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med
lovforslaget foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Fi-
nanstilsynet.
20
Med forslaget kan Finanstilsynet inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist påbyde virksomheder, der udøver valuta-
vekslingsvirksomhed, at foretage de nødvendige foranstalt-
ninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i hvidvas-
kloven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om op-
lysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeover-
førsler, eller forordninger indeholdende regler om finansiel-
le sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enhe-
der eller organer. Der henvises til de specielle bemærknin-
ger til § 44 i lovforslaget.
Til nr. 17
Med forslaget til ændring af § 46 omfattes virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, af erhvervsministe-
rens mulighed for at fastsætte regler om virksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering
af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for
at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
Med forslaget får erhvervsministeren således bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pligten for de virk-
somheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, til at of-
fentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
virksomheden og til at fastsætte nærmere regler om, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne
før virksomhederne. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 46 i lovforslaget.
Til nr. 18
Forslaget til ændring af § 47, stk. 1, er en konsekvensæn-
dring, som følge af at tilsynet med hvidvaskloven, for så
vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirk-
somhed, med lovforslaget foreslås overført fra Erhvervssty-
relsen til Finanstilsynet.
Af § 47, stk. 1, i lovforslaget følger Finanstilsynets mu-
lighed for i visse situationer at påbyde en virksomhed, som
har videregivet oplysninger om virksomheden, som er kom-
met offentligheden til kendskab, at offentliggøre berigtigen-
de oplysninger.
Med forslaget til ændring af § 47, stk. 1, omfattes virk-
somheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, af Fi-
nanstilsynets mulighed for i visse situationer at påbyde en
virksomhed, som har videregivet oplysninger om virksom-
heden, som er kommet offentligheden til kendskab, at of-
fentliggøre berigtigende oplysninger. Der henvises til be-
mærkningerne til § 47 i lovforslaget.
Forslaget til ændring af § 47, stk. 2, er en konsekvensæn-
dring, som følge af at tilsynet med hvidvaskloven, for så
vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirk-
somhed, med lovforslaget foreslås overført fra Erhvervssty-
relsen til Finanstilsynet.
Med forslaget til ændring af § 47, stk. 2, omfattes virk-
somheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed af bestem-
melsen, således, at hvis virksomheden ikke berigtiger oplys-
ningerne, jf. § 47, stk. 1, i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte
frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet, der er med-
delt efter § 47, stk. 1.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 49, stk. 2,
hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selv
om den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver sam-
tykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Fi-
nanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske
om at beskytte de omfattede virksomheders kunder, det væ-
re sig privatpersoner eller erhvervskunder. Der henvises til
bemærkningerne til § 49, stk. 2, i lovforslaget.
Til nr. 19
Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af stk. 2
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Til nr. 20
Med ændringsforslaget foreslås en udvidelse af Finanstil-
synets mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til
SKAT, når videregivelse sker til brug for SKATs undersø-
gelse af mulige overtrædelser af told- og skattelovgivningen.
Der tænkes bl.a. på den situation, hvor en finansiel virksom-
hed kan være blevet anvendt til at gennemføre skatteunddra-
gende transaktioner på vegne af en kunde. Tilsvarende vil
Finanstilsynet kunne videregive oplysninger til SKAT om
muligt manglende skattetilsvar fra virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn.
Baggrunden for ændringen er hensynet til at sikre et ef-
fektivt og målrettet samarbejde mellem myndighederne for
at bekæmpe skatteunddragelse. Al relevant information bør
således være tilgængelig for at kunne udveksles fortroligt
mellem Finanstilsynet og SKAT i forbindelse med bekæm-
pelse af skatteunddragelse. Finanstilsynet kan i henhold til
den foreslåede bestemmelse på eget initiativ give sådanne
oplysninger til SKAT, når dette sker til brug for SKATs un-
dersøgelse af skatteunddragelsessager.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-
selskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophæ-
velse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV) fast-
sætter i dag rammerne for, i hvilket omfang Finanstilsynet
kan videregive fortrolige oplysninger til bl.a. andre myndig-
heder. Det følger af § 34 a, stk. 3, nr. 2, i lov om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie-
ring af terrorisme, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder an-
klagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforsk-
ning og retsforfølgelse af mulige strafbare forhold omfattet
af straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden
tilsynslovgivning. Det følger af artikel 53, stk. 1, i CRD IV,
at fortrolige oplysninger, som personer, der arbejder for eller
har arbejdet for de kompetente myndigheder, revisorer eller
eksperter modtager i forbindelse med deres hverv, kun må
videregives i summarisk eller samlet form, således at de en-
kelte kreditinstitutter ikke kan identificeres, medmindre der
er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.
Artikel 53, stk. 1, ses at give mulighed for at videregive op-
lysninger i videre omfang, end hvad der fremgår af § 34 a,
stk. 3, nr. 2. Den foreslåede bestemmelse fastsætter således,
21
at der kan videregives oplysninger til SKAT, også selv om
der ikke er tale om mulige strafbare forhold omfattet af
straffeloven, men derimod forhold, der udgør en mulig straf-
bar overtrædelse af told- og skattelovgivningen.
Til nr. 21
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af indsættelse af et nyt nr. 4 i lovforslagets § 49,
stk. jf. ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at til-
synet med hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, med ændringsforsla-
get foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at til-
synet med hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, med ændringsforsla-
get foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.
Til nr. 24
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at til-
synet med hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, med ændringsforsla-
get foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.
Til nr. 25
Det fremgår af § 52, stk. 2, i lovforslaget, at Erhvervssty-
relsen til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse kan få adgang til virksomheder og personer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 19, og, hvis formålet tilsiger det, virksomhe-
der og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, med hen-
blik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbe-
søg.
Ved den foreslåede ændring udgår henvisningen til § 1,
stk. 1, nr. 19, af bestemmelsen.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at til-
synet med hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, med ændringsfor-
slag nr. 2 foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finans-
tilsynet.
Til nr. 26
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at til-
synet med hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget
foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at til-
synet med hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder,
der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget
foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.
Til nr. 28
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Til nr. 29
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Til nr. 30
Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af stk. 1
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Med ændringsforslaget foreslås det, at en overtrædelse af
§ 25, stk. 3, ikke skal være strafbelagt. Årsagen hertil er, at
hvis en virksomhed eller person giver en person ret til ind-
sigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv,
der er eller vil blive behandlet efter stk. 1 og 2, vil dette for-
hold være en overtrædelse af tavshedspligten i § 38, stk. 1.
En virksomhed eller person kan derfor ikke ifalde et særskilt
ansvar ved overtrædelse af den foreslåede § 25, stk. 3.
Endvidere er der tale om en konsekvensændring, som føl-
ge af at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt angår virk-
somheder og personer, der udøver valutavekslingsvirksom-
hed, med lovforslaget foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen
til Finanstilsynet.
Det foreslås, at forsætlig eller groft uagtsom udøvelse af
valutavekslingsvirksomhed uden den lovpligtige tilladelse,
jf. § 01, skal kunne straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens regler.
Tilsvarende foreslås at gælde forsætlig eller groft uagt-
som overtrædelse af § 04 om at underrette Finanstilsynets
om ændringer i de forhold, som Finanstilsynet har tillagt be-
tydning ved meddelelse af tilladelsen, og for forsætlig eller
groft uagtsom overtrædelse af kravet om at indsende årlig
erklæring til Finanstilsynet, jf. § 05.
Det foreslås ligeledes, at forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af kravet om at meddele Finanstilsynet ændrin-
ger i ledelsen, jf. § 06, stk. 2, skal kunne straffes med bøde.
For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare
handling henvises der til bemærkningerne til §§ 01, 04 og
05 og § 06, stk. 2.
Til nr. 31
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af en henvisningsfejl i lovforslaget.
Det foreslås endvidere, at særlig grove eller omfattende
forsætlige overtrædelser af udøvelse af valutavekslingsvirk-
somhed uden en tilladelse, jf. § 01, skal kunne straffes med
fængsel indtil 6 måneder.
Den strafbare handling består i at drive valutavekslings-
virksomhed uden tilladelse. Et eksempel på overtrædelse af
bestemmelsen er således, hvis man driver valutavekslings-
virksomhed uden at have tilladelse fra Finanstilsynet. Et ek-
sempel på særlig grove overtrædelser kan være, at der for-
sætligt drives valutavekslingsvirksomhed i betydeligt om-
fang uden tilladelse.
For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare
handling henvises der til bemærkningerne til § 01.
Til nr. 32
Ændringsforslaget indsætter hjemmel til, at erhvervsmi-
nisteren ved fastsættelsen af regler efter den foreslåede § 18,
stk. 8, kan pålægge juridiske personer, organisationer m.v.,
22
tvangsbøder ved manglende opfyldelse af indberetningsplig-
ten, indtil indberetningspligten opfyldes. Dette skyldes, at
der er et særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse
af reglerne om indberetningspligt, idet den omhandlede liste
ellers ikke vil være praktisk anvendelig.
Til nr. 33
Med ændringsforslag nr. 38 indsættes § 75, nr. 05, som
skal træde i kraft den 3. januar 2018. Det skyldes, at den del
af loven skal følge implementeringen af MiFID II, herunder
ikrafttrædelsesdatoen for lov om kapitalmarkeder og den
dertilhørende følgelov, som blev behandlet i Folketinget
som lovforslag nr. L 155 og L 156. Det medfører en æn-
dring af den i lovforslaget foreslåede § 74, idet der hermed
skal være en undtagelse til det foreslåede § 74, stk. 1. Med
ændringsforslaget indsættes således en undtagelse til stk. 1
som et nyt stk. 2. Det i det fremsatte lovforslags stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
Endvidere indsættes i det fremsatte lovforslags § 74 tre
nye stykker, som vedrører valutavekslingsvirksomhed.
Virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, er
forpligtet til at være registreret hos Erhvervsstyrelsen, jf.
lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 19, og § 51, stk. 1.
Med det i ændringsforslag nr. 13 foreslåede kapitel 01
foreslås der en skærpelse af det eksisterende tilsyn med va-
lutavekslingsvirksomhed. Som led heri foreslås det med §
01, at disse virksomheder underlægges krav om tilladelse fra
Finanstilsynet. Det foreslås endvidere med § 02, at Finans-
tilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed,
når en række nærmere angivne krav er opfyldte. Virksomhe-
den skal bl.a. i medfør af det foreslåede § 02, nr. 4, have til-
strækkelige kontrolforanstaltninger og tilstrækkelige forret-
ningsgange på alle væsentlige områder.
Med den foreslåede overgangsordning i § 74, stk. 4, fore-
slås det, at virksomheder, der udøver valutavekslingsvirk-
somhed, og som er registreret hos Erhvervsstyrelsen den 26.
juni 2017, uanset § 01 foreløbig kan fortsætte deres virk-
somhed uden at have tilladelse indtil den 31. december
2017. Det foreslås, at sådanne virksomheder skal indsende
en ansøgning om tilladelse, så den er modtaget i Finanstilsy-
net senest den 31. december 2017, og at virksomheden her-
efter kan fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladel-
se, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgnin-
gen. Har virksomheden ikke sendt en ansøgning om tilladel-
se til valutavekslingsvirksomhed til Finanstilsynet, som er
modtaget senest den 31. december 2017, skal udøvelse af
valutavekslingsvirksomhed ophøre den 31. december 2017.
Den foreslåede overgangsordning indebærer, at virksom-
heder, der udøver valutavekslingsvirksomhed den 26. juni
2017 og er registreret hos Erhvervsstyrelsen pr. denne dato,
kan fortsætte deres virksomhed indtil den 31. december
2017. Disse virksomheder skal efterleve lov om forebyggen-
de foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terroris-
me undtagen kapitel 01.
Finanstilsynet skal senest den 31. december 2017 have
modtaget en ansøgning om tilladelse. Har Finanstilsynet
modtaget en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirk-
somhed senest den 31. december 2017, vil virksomheden i
perioden, hvor Finanstilsynet behandler ansøgningen, kunne
fortsætte uden tilladelse.
§ 74, stk. 5, indebærer, at Finanstilsynet i ovennævnte
overgangsperiode kan inddrage en virksomheds registrering
til udøvelse af valutavekslingsvirksomhed, såfremt virksom-
heden eller virksomhedens ledelse eller reelle ejere er dømt
for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens § 78,
stk. 2. I overgangsperioden overtager Finanstilsynet således
Erhvervsstyrelsens mulighed for at inddrage registreringen,
der følger af lovforslagets § 51, stk. 6. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til § 51, stk. 6, i lovforsla-
get.
Kravet om, at der skal være en nærliggende fare for mis-
brug, betyder, at Finanstilsynet ikke kan inddrage en regi-
strering, alene fordi den pågældende er dømt for en strafbar
handling. Der skal være tale om, at det begåede forhold vi-
ser en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overhol-
de reglerne om valutavekslingsvirksomhed. Der må bl.a.
tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder forholdet er
blevet begået. Hvis den pågældende f.eks. bliver dømt for
overtrædelse af moms- eller skattelovgivningen, vil den på-
gældende kunne få inddraget sin registrering.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at regi-
strerede valutavekslingsvirksomheder kan udøve aktiviteten
uden tilladelse indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Hvis virksomheden har indgivet en ansøgning om tilladelse
til valutavekslingsvirksomhed, som er modtaget senest den
31. december 2017 i Finanstilsynet, vil virksomheden i pe-
rioden, hvor Finanstilsynet behandler ansøgningen, endvide-
re kunne fortsætte uden tilladelse.
§ 74, stk. 6, indebærer, at Finanstilsynet i ovennævnte
overgangsperiode kan inddrage en virksomheds registrering
til udøvelse af valutavekslingsvirksomhed, såfremt virksom-
heden har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling
eller konkurs eller er under rekonstruktionsbehandling eller
konkursbehandling. I overgangsperioden overtager Finans-
tilsynet således Erhvervsstyrelsens mulighed for at inddrage
registreringen, der følger af lovforslagets § 51, stk. 6. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 51, stk.
6, i lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at regi-
strerede valutavekslingsvirksomheder kan udøve aktiviteten
uden tilladelse indtil den 31. december 2017, og hvis virk-
somheden har indgivet en ansøgning om tilladelse til valuta-
vekslingsvirksomhed, som er modtaget senest den 31. de-
cember 2017 i Finanstilsynet, vil virksomheden i perioden,
hvor Finanstilsynet behandler ansøgningen, endvidere kunne
fortsætte uden tilladelse.
Til nr. 34
Ændringen af indledningen til § 75 er en følge af, at der
siden fremsættelsen af lovforslaget er udstedt en ny lovbe-
kendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (Lovbekendt-
gørelse nr. 174 af 31. januar 2017), ligesom der er kommet
efterfølgende ændringer til denne, herunder vedtagelsen af L
156.
23
Til nr. 35
Ad nr. 01
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af de foreslåede definitionsbestemmelser vedrø-
rende hvidvask og finansiering af terrorisme.
Ad nr. 02
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af den nye titel »Lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme«.
Ad nr. 03
Med ændringsforslaget foreslås konsekvensrettelser som
følge af, at den gældende bestemmelse i § 16, stk. 4, i hvid-
vaskloven ikke er videreført.
Til nr. 36
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af den nye titel »Lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme«.
Til nr. 37
Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensrettelse
som følge af en fejl i lovforslaget. Den gældende bestem-
melse i § 16, stk. 4, i hvidvaskloven er ikke videreført i lov-
forslaget, hvorfor bestemmelsen i § 361, nr. 18, og henvis-
ningen heri til § 16, stk. 4, i den gældende lov skal udgå.
Til nr. 38
Ad nr. 04
§ 361 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke
virksomheder der betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsy-
net. Det foreslås indsat som et nyt nr. 35, at valutavekslings-
virksomheder, som er omfattet af lov om forebyggende for-
anstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
skal opkræves en afgift på 12.600 kr. (2004-niveau).
Den foreslåede ændring i lov om finansiel virksomhed
medfører således som økonomisk konsekvens for erhvervsli-
vet, at valutavekslingsvirksomhederne skal betale en årlig
afgift til Finanstilsynet på 12.600 kr. (2004-niveau).
Ad nr. 05
Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedta-
gelsen af L 156. Det foreslås at ændre § 361, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed således, at § 1, stk. 1, nr. 12, i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme ændres til § 1, stk. 1, nr. 8, i lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme i overensstemmelse med forslaget til
den nye hvidvasklov. Endvidere indsættes det med æn-
dringsforslag nr. 38 foreslåede nye nr. 35 i § 361, stk. 1, så-
ledes at det kommer til stå i § 361, stk. 6, og således kom-
mer til at gælde, når nyaffattelsen af § 361 træder i kraft den
3. januar 2018. Afgiften udgør 26.000 kr. i 2014-niveau.
Der er alene tale om en lovteknisk korrektion, og ændrin-
gen medfører ingen materielle ændringer.
Ad nr. 06
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at §
360, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophævet.
Til nr. 39
Med ændringsforslaget foreslås en række konsekvensret-
telser i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som
ved en fejl ikke er foretaget i lovforslaget.
Til nr. 40
Factoring fremgår allerede af litra c. Ændringsforslaget
retter således en fejl i lovforslaget.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF)
Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT)
Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
24
25
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 41
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
2 Henvendelse af 21/10-16 fra Ejendomsforeningen Danmark
3 Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
4 Henvendelse af 10/11 fra Finansrådet
5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6 Henvendelse af 16/11-16 fra Finansrådet
7 Henvendelse af 17/11-16 fra Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Ras-
mussen, statsaut. revisionsanpartsselskab
8 Henvendelse af 25/11-16 fra Finans & Leasing
9 Henvendelse af 1/12-16 Nærbutikkernes Landsforening
10 Henvendelse af 2/12-16 fra Dansk Erhverv, Danske Spil og De Sam-
virkende Købmænd
11 Kopi af ERU alm. del - svar på MFU spm. 30, om ministeren vil kom-
mentere vedlagte to mails fra Hanne Tindal Madsen, herunder redegø-
re for, om ministeren finder denne form for detailkrav fra Finanstilsy-
nets side rimelige, når der er tale om så små lokale foreninger, fra er-
hvervsministeren
12 Meddelelse om politisk drøftelse og betænkningsafgivelse den 26. ja-
nuar 2017
13 1. udkast til betænkning
14 Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
15 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
16 2. udkast til betænkning
17 Ændringsforslag, fra erhversministeren
18 3. udkast til betænkning
19 Udskydelse af betænkningsafgivelse
20 Tidspunkt for samråd og betænkningsafgivelse
21 Meddelelse om dato for betænkningsafgivelse
22 Udsættelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse
23 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
24 Tidspunkt for betænkningsafgivelse
25 Henvendelse af 9/5-17 fra Unik System Design A/S
26 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
27 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
28 4. udkast til betænkning
29 Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
30 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
31 5. udkast til betænkning
32 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
33 6. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 41
26
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/10-16 fra Ejendomsfor-
eningen Danmark, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/1-16 fra Finansrådet, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om ministeren vil redegøre for Kommissionens vurdering (im-
pact assesment) af direktivet, herunder de samlede omkostninger og
effekten af de forskellige tiltag, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå
4 Spm. om, hvilke lettelser i de nuværende krav der kan gennemføres,
når den gældende regulering ændres fra at være primært regelbaseret
til at blive mere risikobaseret, til erhvervs- og vækstministeren, og mi-
nisterens svar herpå
5 Spm. om, hvor meget de økonomiske lettelser udgør for erhvervslivet
ved indførelsen af en risikobaseret regulering, til erhvervs- og vækst-
ministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om, hvilke virksomhedstyper og foreninger ministeren mener
kan karakteriseres som værende i højrisikogruppen/lavrisikogruppen,
til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm., om ministeren gennem en række eksempler vil angive, hvilke
krav der stilles til risikovurderinger af virksomheder/foreninger, der
karakteriseres i henholdsvis højrisikogruppen og lavrisikogruppen, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvordan f.eks. en sportsforening, et lokalt vandværk eller en
bridgeklub vil opleve de administrative lettelser i ændringen fra den
regelbaseret regulering til risikobaseret regulering, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvilken fleksibilitet der vil være for bankerne i relation til
den organisatoriske opbygning, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå
10 Spm. om, hvor mange personer der vil være omfattet af begrebet poli-
tisk eksponeret person samt disses nærtstående personer og nære sam-
arbejdspartnere, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå
11 Spm., om definitionen på politisk eksponerede personer og deres nært-
stående og nære samarbejdspartnere er den tilsvarende i andre EU-lan-
de, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvorvidt begrebet en nær samarbejdspartner gælder al øko-
nomisk fællesaktivitet, eller om der er en minimumsgrænse eller akti-
viteter, der ikke er omfattet, til erhvervs- og vækstministeren, og mini-
sterens svar herpå
13 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de af hvidvaskningsloven
omfattede virksomheder er i stand til entydigt at identificere de poli-
tisk eksponerede personer og disses nærtstående samt nære samar-
bejdspartnere, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå
27
14 Spm. om, hvornår en virksomhed omfattet af loven har gjort tilstræk-
keligt for at identificere de politisk eksponerede personer og disses
nærtstående og nære samarbejdspartnere, til erhvervs- og vækstmini-
steren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om, hvad der forstås ved »skærpet vedvarende overvågning« af
kundeforhold med en politisk eksponeret person og dennes nærtståen-
de og nære samarbejdspartnere, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå
16 Spm. om, hvor mange underretninger der efter gældende lov er tilgået
SØIK, og resultatet heraf i form af rejste tiltaler og domfældelser, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om, hvor mange underretninger ministeren forventer at der vil
være årligt med den nye lov, til erhvervs- og vækstministeren, og mi-
nisterens svar herpå
18 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der altid følges op fra myn-
dighedernes side på en underretning, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå
19 Spm. om, hvordan ministeren vil måle effekten af denne lov, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm. om, hvad forskellen er på de økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet og de administrative konsekvenser for erhvervslivet, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om, hvordan man er nået frem til de anførte omkostninger for
henholdsvis engangsudgifter og de årlige driftsudgifter, til erhvervs-
og vækstministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm., om ministeren vil redegøre for omkostningerne ved de enkelte
overimplementeringer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-
rens svar herpå
23 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvilke omkostninger der forven-
tes med implementeringen af direktivet i henholdsvis Sverige, Tysk-
land og Luxembourg, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå
24 Spm. om, hvorvidt Sverige, Tyskland og Luxembourg overimplemen-
ter, og i givet fald på hvilke områder, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvornår ministeren forventer, at Kommissionens foreslåede
ændring af direktivet vil blive vedtaget, til erhvervs- og vækstministe-
ren, og ministerens svar herpå
26 Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-16 fra Finansrådet, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
27 Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-16 fra Revisionsfirma-
et Tage Kielsgaard Rasmussen, statsaut. revisionsanpartsselskab, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
28 Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at det er en offentlig myndig-
hed, der får til opgave at udarbejde en oversigt/registre over politisk
eksponerede personer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-
rens svar herpå
28
29 Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra Finans & Lea-
sing, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
30 Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/12-16 fra Nærbutikkernes
Landsforening, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31 Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-16 fra Dansk Erhverv,
Danske Spil og De Samvirkende Købmænd, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
32 Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ordningen ikke skal gælde for
virksomheder med færre beskæftigede, til erhvervsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
33 Spm. om, hvad begrundelsen er for, at erhvervsmæssig fysisk penge-
transport i modsætning til den gældende hvidvaskelov ikke skal være
omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
34 Spm. om, hvilken konsekvens og betydning lovforslaget får for Dan-
ske Spil, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
35 Spm. om ministerens vurdering af et ændringsforslag, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
36 Spm. om, at Danske Spil estimerer et omsætningstab på 300 mio. kr.
allerede i 2017 som følge af lovforslaget, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
37 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den bagatelgrænse for regi-
strering på 2.000 euro ved spil, som EU-direktivet lægger op til, også
bliver en reel bagatelgrænse i praksis og ikke bliver overflødiggjort af
andre regler i den kommende lov, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
38 Spm. om, at det nuværende lovforslag lægger op til, at udenlandske
spiludbydere kan operere i Danmark uden at være omfattet af den dan-
ske hvidvasklov eller Spillemyndighedens tilsyn, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
39 Spm. om baggrunden for, at lovforslaget på spilområdet fraviger rege-
ringens politik om minimumsimplementering af EU-direktivet og
samtidig ikke følger den risikobaserede tilgang, som er tiltænkt, ved at
lægge op til masseregistrering af landbaserede væddemål, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
40 Spm. om, hvad konsekvensen forventes at være for spilmarkedet som
helhed og for de danske spiludbydere i særdeleshed, hvis loven og
Spillemyndighedens tilsyn, som det ser ud nu, kun kommer til at gæl-
de for dansk etablerede udbydere af spil, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
41 Spm. om, hvordan lovforslagets enkelte bestemmelser om ejerskab
skal defineres, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
42 Spm., om ministeren vil redegøre udførligt for lovforslagets definition
af koncernbegrebet, herunder hvor en firmagruppe er ejet af forskelli-
ge fonde eller koncerner, der reelt er forbundne, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
43 Spm., om ministeren vil redegøre for de afsatte ressourcer til kontrol
af, at reglerne overholdes, herunder specifikt, hvilke ressourcer der er
29
afsat til forebyggende kontrol, og om ministeren mener, der er afsat
tilstrækkelige ressourcer, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
44 Spm. om, hvor mange sager bankerne i henhold til hvidvaskloven har
sendt til SØIK år for år de seneste år, herunder hvor mange sager
SØIK har sendt videre ud til politikredsene til efterforskning, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
45 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan der »løbende (vil) blive
fulgt op på, at lovens intentioner manifesterer sig i praksis«, herunder
hvordan Folketinget vil blive orienteret om dette, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
46 Spm. om, hvordan Finanstilsynet er nået frem til, at ca. 4.000 personer
i Danmark er enten politisk eksponerede, nærtstående eller nære sam-
arbejdspartnere, og om, at ministeren bedes opdele de 4.000 personer i
henhold til den opdeling, der fremgår af lovforslagets § 2, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
47 Spm. om, hvor stor en reduktion det vil medføre i antallet af politisk
eksponerede personer i Danmark og disses nærtstående og nære sam-
arbejdspartnere, hvis der opnås enighed blandt EU-medlemslandene
om at anvende reglerne proportionalt ud fra en risikobetragtning, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
48 Spm., om en »nær samarbejdspartner« vil risikere at blive pålagt eks-
traomkostninger som følge af at være samarbejdspartner med en poli-
tisk eksponeret person, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
49 Spm., om en nærtstående person kan risikere at blive pålagt ekstraom-
kostninger som følge af at være nærtstående til en politisk eksponeret
person, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
50 Spm., om en politisk eksponeret person kan risikere at blive pålagt
ekstraomkostninger som følge af at være udpeget som politisk ekspo-
neret, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
51 Spm., om den vejledning, der henvises til i svarene på spørgsmål 6, 8,
12 og 13, vil foreligge inden 3. behandling af lovforslaget, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
52 Spm., om, hvorvidt Finanstilsynet vil have udarbejdet den optalte liste
inden 3. behandling af lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
53 Spm. om, hvordan ministeren vil tilvejebringe de efterspurgte oplys-
ninger i spørgsmål 16, så Folketinget kan få oplyst resultatet af de
foretagne indberetninger til SØIK i form af rejste tiltaler og domfæl-
delser, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
54 Spm. om, hvor meget det samlede årlige hvidvaskningspotentiale er i
henholdsvis Sverige, Tyskland og Luxembourg, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
55 Spm. om, hvor stor en del af godkendte spiludbydere i Danmark lov-
forslaget vil gælde for, herunder hvor stor en omsætning disse uden-
landske spiludbydere repræsenterer, til erhvervsministeren, og mini-
sterens svar herpå
30
56 Spm. om, hvad regeringens forventninger til implementeringen af 4.
hvidvaskdirektiv er, for så vidt angår spilområdet i øvrige EU-lande,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
57 Spm. om, i hvilket omfang regeringen forventer at udenlandske spille-
myndigheder, eksempelvis beliggende i Malta eller Estland, vil føre et
effektivt tilsyn med de af deres spilselskaber, der opererer i Danmark,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
58 Spm., om udenlandske spiludbydere ikke bare kan omgå reguleringen
ved at undlade at »etablere« sig i Danmark, f.eks. ved blot at sælge
spil via terminaler i kiosker og på tankstationer, til erhvervsministe-
ren, og ministerens svar herpå
59 Spm., om regeringen vil acceptere, at udenlandske spiludbydere kan
misbruges til hvidvask på dansk jord uden at være omfattet af den
danske hvidvasklov, f.eks. hvis de sælger spil fra terminaler i kiosker,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
60 Spm., om Danmark ikke risikerer at blive et oplagt mål for hvidvask,
hvis vi kun har kontrol med en del af markedet, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
61 Spm., om vi ikke risikerer, at udenlandske spiludbydere blot vil flytte
til det EU-land, der har den mest lempelige hvidvasklov og det dårlig-
ste tilsyn, når de skal udbyde spil i Danmark, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
62 Spm., om incitamentet til at bruge spil hos udenlandske spiludbydere
som middel til hvidvask vurderes at stige eller falde med den nye
hvidvasklov og hvorfor, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
63 Spm., om en risikobaseret tilgang ikke fordrer, at alt udbud af spil i
Danmark omfattes af loven, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
64 Spm. om, hvordan registreringer af kæder af transaktioner hos en en-
kelt spiludbyder bidrager til at bekæmpe hvidvask, når der ikke eksi-
sterer et nationalt register eller indsamling af data på tværs af spilsel-
skaber, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
65 Spm. om, hvad det økonomiske tab for Danske Spil og dermed den
danske stat forventes at være, hvis den nye hvidvasklov kun gælder
for primært danske spiludbydere, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
66 Spm. om, hvad der beløbsmæssigt skal forstås ved lovforslagets angi-
velser om et »mindre omsætningstab« for danske spiludbydere, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
67 Spm. om, hvad der beløbsmæssigt skal forstås ved, at spilkort i Norge
og Sverige ikke har haft »nævneværdig indflydelse« på omsætningen,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
68 Spm. om, hvad de økonomiske konsekvenser for detailhandelen for-
ventes at være som følge af den forventede nedgang i omsætningen
hos danske spiludbydere, jf. henvendelse fra Nærbutikkernes Lands-
forening (L 41 – bilag 9), til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
31
69 Spm. om, hvor mange danskere der forventes at skulle registreres som
følge af lovforslaget, og hvor mange af disse der vurderes at udføre
hvidvask, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
70 Spm., om ministeren med afsæt i en case om hvidvaskning vil redegø-
re for den typiske straffesagskæde og dermed de forskellige myndig-
heders involvering i og samarbejde om hvidvaskning, til erhvervsmi-
nisteren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
71 Spm. om den konstant stigende udvikling i antallet af underretninger
fra de indberetningspligtige virksomheder til SØIK᾽s Hvidvasksekre-
tariat, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
72 Spm. om, hvorvidt ministeren vil sikre, at der ikke pålægges ekstra ge-
byrer på personer, der er relaterede til politisk eksponerede personer
m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
73 Spm. om indholdet af de afgørelser, domme og bøder, der er givet, jf.
den manuelle gennemgang af feedbackblanketterne som oplyst i mini-
sterens besvarelse af spørgsmål 71 m.v., til erhvervsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
74 Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig om kravene til under-
retninger m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
75 Spm., om der under henvisning til det stigende antal indberetninger
hos myndighederne er tilstrækkelige ressourcer til at sikre en effektiv
gennemgang, efterforskning og eventuel tiltalerejsning i de sager, der
giver anledning dertil m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
76 Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra det åbne
samråd 20/4-17, jf. L 41 – samrådsspm. A-D, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
77 Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra det åbne
samråd 20/4-17, jf. L 41 – samrådsspm. A-D, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
78 Spm., om ministeren vil redegøre for den årlige udvikling i antal an-
satte og bevilgede midler i SØIK – både for SØIK generelt og fordelt
på de enkelte afdelinger og indsatser under SØIK – i perioden fra og
med 2012 til i dag, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
79 Spm. om, at der som følge af den nye hvidvasklov vil være et forøget
ressourcetræk på 4,5 mio. kr., som skal afholdes inden for den samle-
de økonomiske ramme, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
80 Spm. om, hvorledes Hvidvasksekretariatets søgelister sammensættes,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
81 Spm. om, hvor stor en del af de indkomne underretninger der undergi-
ves en egentlig sagsbehandling efter gennemførelse af den elektroni-
ske screening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
82 Spm. om, hvorledes Hvidvasksekretariatet forholder sig til de under-
retninger, der efter elektronisk screening ikke undergives sagsbehand-
ling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
83 Spm., om Hvidvasksekretariatet er rede til at oplyse de underretnings-
pligtige om de relevante kriterier for screeningen, således at de under-
32
retningspligtige kan bruge ressourcerne på hvidvaskområdet mere
målrettet, og hvor det nytter, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
84 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra Jens Find, Unik
System Design A/S, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
85 Spm., om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra det åbne
samråd 24/5-17, jf. L 41 – samrådsspm. E, til justitsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
86 Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra det åbne
samråd 24/5-17, jf. L 41 – samrådsspm. E, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 41
Sam-
rådsspm.n
r.
Titel
A Samrådsspm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de indberetnings-
pligtige virksomheders indberetninger til SØIK᾽s Hvidvasksekretariat
fører til grundig sagsbehandling med underretning eller egentligt efter-
forskningsoplæg til politikredsene eller PET og videre fører til tiltale
og domsfældelse, hvis der grundlag herfor, til erhvervsministeren og
justitsministeren
B Samrådsspm. om, hvad der er ministerens mål for den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for indberetninger, der kommer fra de indberet-
ningspligtige virksomheder til SØIK᾽s Hvidvasksekretariat, til er-
hvervsministeren og justitsministeren
C Samrådsspm., om ministeren er tilfreds med den hidtidige sagsbe-
handling og sagsbehandlingstid af indberetninger fra de indberetnings-
pligtige virksomheders til SØIK᾽s Hvidvasksekretariat, til erhvervsmi-
nisteren og justitsministeren
D Samrådsspm., om ministeren er enig i, at de indberetningspligtige
virksomheder i sit store arbejde med at undersøge og indberette skal
have vished om, at de indberetninger, som de indsender, rent faktisk
fører til grundig sagsbehandling, der kan føre til underretning eller
egentligt efterforskningsoplæg til politikredsene eller PET, til er-
hvervsministeren og justitsministeren
E Samrådsspm., om ministrene vil redegøre for, om samarbejdet mellem
myndighederne i kampen mod hvidvask er tilstrækkelig effektivt m.v.,
til erhvervsministeren og justitsministeren
33
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 19:
Hvordan vil ministeren måle effekten af denne lov?
Svar:
Lovforslagets overordnede formål er at styrke indsatsen mod kriminelles misbrug af danske virksomhe-
der og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering, samt at forhindre, at den finan-
sielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades som følge af misbrug af finansielle institutter til
hvidvask og finansiering af terrorisme.
Jeg vil sikre, at der efter 4 år fra lovens ikrafttræden vil blive foretaget en evaluering af loven. Der vil i
den sammenhæng særligt være fokus på myndighedernes og virksomhedernes anvendelse af den risikoba-
serede tilgang, som kan give væsentlige lettelser i byrderne for virksomhederne, samt på, hvorvidt regle-
rne har en effekt på omfanget af hvidvask og finansiering af terrorisme i Danmark.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
34