Ændringsforslag til 2. behandling, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 157 - ÆF - Oversendelsesbrev.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L157/bilag/34/1763579.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 30. maj 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Af lovtekniske årsager er det ikke muligt at indsætte en evalueringsbe- stemmelse under lovens ikrafttrædelsesbestemmelser, som det ellers er foreslået med ændringsforslag nr. 39 af 22. maj 2017, der af samme årsag ikke er optaget i udvalgets betænkning. Jeg ønsker derfor at trække dette ændringsforslag tilbage og fremsætte et nyt ændringsforslag nr. 41. Af vedlagte ændringsforslag fremgår det, at der indsættes en revisionsbe- stemmelse, således at erhvervsministeren forpligtes til at fremsætte et forslag til revision af kontantreglen i folketingsåret 2020-21. Dermed vil det lovforberedende arbejde kunne igangsættes to år efter lovens ikraft- trædelse, ligesom det var hensigten med det tidligere ændringsforslag nr. 39 af 22. maj 2017, jf. ovenfor, at evalueringen af bestemmelsen skulle igangsættes efter 2 år. Jeg ønsker endvidere at fremsætte et teknisk ændringsforslag nr. 40 til § 60, stk. 6. Der er tale om en korrektion af henvisningerne i bestemmelsen. Begge ændringsforslag ønskes medtaget til 2. behandlingen af forslaget uden for udvalgets betænkning. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 157 Bilag 34 Offentligt
L 157 - ÆF - Ændringsforslag.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L157/bilag/34/1763580.pdf
Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om betalinger. (L 157) Af erhvervsministeren tiltrådt af [XXX]: Til § 60 40. I stk. 6 ændres »Kapitel 5-8, med undtagelse af §§ 65-67, 72, 83, 87-90 og 124-128« til: », Ka- pitel 5-7, med undtagelse af §§ 65-67, 72, 83 og 87-90«. [Korrektion af henvisning] Ny paragraf 41. Efter § 153 indsættes: »§ 02. Erhvervsministeren fremsætter i folketingsåret 2020-21 forslag om revision af § 81.« [Nyaffattelse] Bemærkninger Til nr. 40 Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen i § 60, stk. 6, rettelig skal være en henvis- ning til kapitel 5-7 med undtagelse af de angivne paragraffer i kapitel 5-7. Til nr. 41 Det foreslås at indsætte en ny § 02, hvormed erhvervsministeren i folketingsåret 2020-21 pålægges at fremsætte forslag om revision af § 81. Lovforslagets § 81 er en ny bestemmelse, hvormed den såkaldte kontantregel lempes, blandt andet ud fra hensynet til at begrænse risikoen for røverier ved at reducere tilgængeligheden af kontanter i forretninger m.v. beliggende i geografiske områder med en forhøjet risiko for røveri. Erhvervsministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at ordningen vurderes 2 år efter dens iværksættelse. Bestemmelsen i § 02 indebærer, at ordningen i folketingsåret 2020-21 skal ta- ges op til fornyet overvejelse. Med § 81, stk. 3, forpligtes betalingsmodtagere, som er beliggende i områder, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter, til at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00. Det følger endvidere af stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter hvilke områder i Danmark, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter. Erhvervsministeren offentliggør en meddelelse herom på Erhvervsministeriets hjemmeside. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 157 Bilag 34 Offentligt Det følger af lovforslagets bemærkninger til § 81, stk. 3, 3. pkt., at erhvervsministeren kan ændre meddelelsen, der offentliggøres på Erhvervsministeriets hjemmeside, hvis udviklingen på området tilsiger dette. I vurderingen af, om meddelelsen skal ændres vil erhvervsministeren inddrage oplys- ninger fra Rigspolitiet, om ændringer i antallet af røverier og udviklingen i kriminalitetsbilledet. Det følger endvidere af bemærkningerne, at ordningen evalueres efter 3 år. Med henblik på at sikre, at den foreslåede § 81 får den ønskede effekt, foreslås det imidlertid at til- føje en ny § 02, hvormed erhvervsministeren pålægges at fremsætte forslag om revision af § 81 i folketingsåret 2020-21. Det er forventningen, at der på det tidspunkt vil være tilstrækkelig erfaring og data til at vurdere, om ordningen om kontantfrie butikker virker efter hensigten, og om ordnin- gen skaber den rette balance mellem hensynet til de betalingsmodtagere, der er beliggende i områ- der, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter, overfor hensynet til borgeres adgang til at betale med kontanter. Til brug for vurderingen vil erhvervsministeren indhente bidrag fra interesseorganisationer, de om- fattede virksomheder mv., der har berøring med ordningen. Vurderingen vil herefter danne bag- grund for et forslag til revision af § 81.