Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 24. maj 2017

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 24. maj 2017
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var
til 1. behandling den 19. januar 2017. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-
reudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. maj 2017.
Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2017, hvoref-
ter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Føde-
vareudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get modtaget skriftlige henvendelser fra Norddjurs og Syd-
djurs Kommuner og fra Samsø Kommune.
Havbrugsgruppen Ebeltoft,
Norddjurs og Syddjurs Kommuner og
Samsø Kommune.
Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser fra Norddjurs og Syd-
djurs Kommuner og fra Samsø Kommune. Miljø- og føde-
vareministeren forventes inden 3. behandling at kommentere
hevendelsen fra Havbrugsgruppen Ebeltoft.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get stillet 10 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse
af spørgsmål nr. 172, som forventes besvaret inden 3. be-
handling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
kan ikke støtte stemmeaftalen om L 111 indgået af regerin-
gen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, da man med
stemmeaftalen er med til at give grønt lys for regeringens og
resten af blå bloks planlagte havbrugsudvidelser, jf. Dansk
Akvakultur i Vækst.
EL og ALT anerkender dog, at stemmeaftalen medfører
forbedringer i forhold til det oprindelige lovforslag. Blandt
forbedringer kan nævnes skrappere krav til havbrugene, i
forhold til at omfanget af de kompenserende virkemidler
kan tilpasses, når dokumentation for effekten af de kompen-
serende virkemidler på de konkrete lokaliteter er på plads,
og at havbrug det første produktionsår kun tillades 50 pct. af
den i miljøgodkendelsen forudsatte produktionskapacitet.
Endvidere anerkender mindretallet, at det med stemmeafta-
len understreges, at der igangsættes en analyse af risikoen
for lakselus i forbindelse med havbrug i danske farvande.
EL og ALT mener dog ikke, at den foreliggende aftale
med de ekstra foranstaltninger, der skal sikre miljøet og na-
turen, er tilstrækkelig, og finder dermed ikke, at stemmeaf-
talen er nogen form for garanti i forhold til at afværge alle
de forventede negative effekter, som havbrugsudvidelserne
vil have for miljøet, naturen, kystturisme og de arbejdsplad-
ser, der er knyttet hertil.
EL og ALT mener for det første, at stemmeaftalen ikke
ændrer ved, at man med vedtagelse af L 111 om kompense-
rende virkemidler ensidigt ophæver det grundfæstede prin-
cip om rensning ved kilden for havbrug. Havbrugene får
derved mulighed for at udlede meget store mængder kvæl-
stof, fosfor og organisk materiale direkte i havmiljøet, mod
at man andre steder og ikke nødvendigvis ved kilden skal
etablere kompenserende virkemidler. Når man fraviger prin-
cippet om rensning ved kilden, kan det føre til en massiv lo-
Til lovforslag nr. L 111 Folketinget 2016-17
AX020342
kal forværring af miljøet på grund af voldsom ekstra påvirk-
ning af næringsstoffer, hjælpestoffer, medicinrester og ilt-
forbrugende materiale fra de kommende havbrug.
Mindretallet finder det for det andet bekymrende, at man
med stemmeaftalen giver grønt lys for, at de kompenserende
tiltag ikke nødvendigvis skal ligge i nærhed af havbrugene,
og i og med at man med stemmeaftalen også accepterer, at
et havbrug kan etableres, førend effekten af kompensations-
opdrættet er kendt, om end med reduceret drift. Dette kan
betyde, at lokal forværring af miljøtilstanden kan forekom-
me. Mindretallet finder det bekymrende, at lokal forurening
fra havbrug tillades, da det netop ved eksperthøringen blev
gjort helt klart, at der ikke er plads til yderlig udledning af
næringsstoffer, idet miljøtilstanden i de indre danske farvan-
de er dårlig eller ringe, og på trods af at kun 2 ud af 117
kyst- og vandområder i Danmark har en god økologisk til-
stand. Mindretallet vil dog gerne kvittere for, at miljø- og
fødevareministeren i L 111 – svar på spm. nr. 167 udbygger
forståelsen af stemmeaftalen med hensyn til muligheden for
at lukke nyetablerede havbrugsanlæg, idet ministeren slår
fast, at tilsynsmyndigheden har muligheden for at forbyde
fortsat drift, hvis et havbrug ikke kan dokumentere den nød-
vendige kompensation.
For det tredje minder EL og ALT om, at der også med
hensyn til selve kompensationsopdræt er forbundet en vis
forurenende effekt, som der heller ikke tages hånd om i
stemmeaftalen. Muslingernes afføring indeholder nemlig
også kvælstof og fosfor, som lander på havbunden og påvir-
ker havmiljøet i en negativ retning. Vurderingen fra forskere
er således, at man ikke kan kompensere fuldstændig med
muslingeopdræt, jf. Jens Borum, Information den 20. maj
2017. Hvis der ikke kan kompenseres fuldt ud, kan det brin-
ge Danmark på kant med vandrammedirektivet, i og med at
det vil forsinke vejen mod en god økologisk tilstand.
For det fjerde mener EL og ALT, at det er problematisk,
at stemmeaftalen ikke indeholder et krav om, at det er den
samlede bruttoudledning af N og P fra udvidelse af et eksi-
sterende havbrug eller etablering af et nyt havbrug, der skal
kompenseres med marine virkemidler, og ikke kun den del,
der udledes direkte til vandplanområderne. Dette er bekym-
rende, da havbrug placeret uden for vandplanområderne og-
så vil påvirke vandplanområderne, jf. DHI᾽s rapport om mo-
delleringer af placeringsmuligheder for havbrug i Kattegat
med næringsstoffer m.m. I og med at dette ikke indgår som
et krav i stemmeaftalen, føler mindretallet sig ikke betryg-
get, i forhold til om havbrugsudvidelserne uden for vandpla-
nområderne vil medføre forringelser af nærliggende vand-
planområder, hvilket i så fald vil være klokkeklart i strid
med vandrammedirektivet.
For det femte vil EL og ALT gerne understrege, at der ik-
ke med stemmeaftalen gøres rede for, hvorledes regeringen
har fundet et såkaldt miljømæssigt råderum i Kattegat på
800 t kvælstof og 96 t fosfor. Mindretallet har gentagne gan-
ge på samråd og i Folketingssalen efterlyst en forklaring
herpå. Mindretallet minder om, at det helt klart blev slået
fast på eksperthøringen den 25. april 2017, at der ikke er no-
get såkaldt råderum for yderligere udledning af næringsstof-
fer, da miljøtilstanden i de indre danske farvande er dårlig
eller ringe. Mindretallet finder det desuden bekymrende, at
regeringen fortsat overhovedet opererer med begrebet miljø-
mæssigt råderum som argument for, at der er plads til yder-
ligere forurenende havbrug, på trods af at juridiske eksperter
i forbindelse med eksperthøringen gjorde det helt klart i et
skriftligt indlæg til Miljø- og Fødevareudvalget, jf. L 111 –
bilag 21, at det ikke er et begreb, man opererer med i vand-
ramme- og havstrategidirektiverne. Mindretallet mener der-
for fortsat, at der udestår et alvorligt forklaringsproblem i
forhold til regeringens brug af begrebet råderum, hvilket ik-
ke løses med stemmeaftalen.
For det sjette mener EL og ALT, at ministeren, jf. L 111
– svar på spm. 168, negligerer et helt reelt ønske fra borg-
mestrene fra Norddjurs og Syddjurs Kommuner om, at der
gennemføres en socioøkonomisk konsekvensanalyse inden
en eventuel vedtagelse af L 111, og inden der gives tilladel-
ser til etablering af industrihavbrug med tilhørende kompen-
sationsanlæg i Danmark. Kommunernes langsigtede planer
for udvikling af turisterhvervet, herunder kystturisme, står
til at blive påvirket i markant negativ retning, ligesom land-
brugets muligheder forventes at blive begrænset som konse-
kvens af havbrugsudvidelserne. Mindretallet finder borgme-
strenes ønske om en socioøkonomisk analyse meget reel og
det underbygges af krav herom i vandrammedirektivet, idet
den manglende belysning af de socioøkonomiske konse-
kvenser kan have medvirket til at give et ensidigt billede af
fordele og indtjeningsmuligheder i havbrugserhvervet. Min-
dretallet finder det meget uhensigtsmæssigt, at Folketinget
ikke har et fuldstændigt og retvisende billede af de omfat-
tende konsekvenser, som en industriel havbrugsproduktion
kan få for de berørte kommuner og det danske samfund.
Stemmeaftalen ændrer ikke på, at der mangler en socioøko-
nomisk konsekvensanalyse.
EL og ALT finder ikke, at stemmeaftalen er en garanti
for, at problematikken om lakselus håndteres. Mindretallet
finder i den forbindelse, at det ikke klart fremgår, at der skal
indføres et egentligt overvågningsprogram vedrørende lak-
selus for såvel havbrugene som vildfiskene i lighed med det
norske overvågningsprogram.
Endelig mener EL og ALT, at det er bekymrende, at den
endnu ikke er et klart fagligt grundlag for kommunerne at
forholde sig til i forhold til effekten af de kompenserende
tiltag, når de skal give tilladelse til nye havbrug med de
kompenserende tiltag, der ligger inden for 1 sømil – en pro-
blemstilling, der heller ikke håndteres med stemmeaftalen.
Samlet set mener EL og ALT, at partierne bag stemmeaf-
talen fortsat sætter nogle få aktørers indtjeningsmuligheder
over risikoen og de store usikkerheder, der er forbundet med
havbrugsudvidelserne, i forhold til massive negative påvirk-
ninger af miljø, natur og kystturismen og de dertil knyttede
arbejdspladser.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
2
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) fmd. Ib Poulsen (DF) Orla Østerby (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF)
Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
Lea Wermelin (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S)
Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT)
Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 111 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. Titel
28 Betænkning afgivet den 10. maj 2017
29 Henvendelse af 17/5-17 fra borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kom-
mune, og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune
30 Henvendelse af 10/5-17 fra Samsø Kommune
31 1. udkast til tillægsbetænkning
21 Henvendelse af 24/5 fra Havbrugsgruppen Ebeltoft
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111 omdelt efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. Titel
163 Spm. om, hvor mange ton N der kan fjernes ved dyrkning af tang pr.
hektar ud fra de oplysninger, der kom på eksperthøringen 25/4-17, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
164 Spm. om, hvor mange ton N der kan fjernes i Kattegat ved muslinge-
opdræt pr. hektar ud fra de oplysninger, der kom på eksperthøringen
25/4-17, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
165 Spm., om det kan konstateres, at der ikke er et miljømæssigt råderum
til flere forurenende havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og mi-
nisterens svar herpå
166 Spm. om, i hvilke havområder der forventes at opstå problemer med
lakselus ud fra oplysningerne på eksperthøringen 25/4-17, til miljø- og
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
167 Spm., om stemmeaftalen skal forstås sådan, at en havproduktion luk-
kes, hvis de marine virkemidler ikke virker, eller om anlægget kan
forsætte med 50 pct.᾽s fiskeproduktion, til miljø- og fødevareministe-
ren, og ministerens svar herpå
168 Spm. om kommentar til brevet af 17/5-17 fra borgmester Jan Petersen,
Norddjurs Kommune, og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kom-
mune, jf. L 111 – bilag 29, til miljø- og fødevareministeren, og mini-
sterens svar herpå
169 Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-17 fra Samsø Kommu-
ne, jf. L 111 – bilag 30, til miljø- og fødevareministeren, og ministe-
rens svar herpå
170 Spm. om, hvad stemmeaftalen betyder, når der meddeles miljøgod-
kendelser for bruttoudledningen m.v., til miljø- og fødevareministe-
ren, og ministerens svar herpå
171 Spm. om revurdering af DHI’s »Modellering af lokaliteter til havbrug
– Screening af Kattegat for egnede områder« m.v., til miljø- og føde-
vareministeren, og ministerens svar herpå
172 Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/5-17 fra Havbrugsgrup-
pen Ebeltoft, jf. L 111 – bilag 32, til miljø- og fødevareministeren
4
173 Spm., om de 97 tons ekstra fosforudledning i Kattegat stammer fra en
udregning, som vedrører hele Østersøen op til Skagen m.v., til miljø-
og fødevareministeren
5