Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Bruxelles I-forordningen m.v. og
forskellige andre love
(Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13.
oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1721 af 27.
december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016, § 4 i lov
nr. 80 af 24. januar 2017, § 1 i lov nr. 203 af 28. februar
2017 og § 42 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Varetages hvervet som formand for en undersø-
gelseskommission af en landsdommer, kan der udnævnes
yderligere en landsdommer i den pågældende landsret. Stil-
lingen bortfalder ved første ledighed i en fast landsdommer-
stilling i den pågældende landsret, efter at den pågældende
landsdommer er vendt tilbage.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
2. I § 69 ændres »fylder 70 år« til: »fylder 80 år«.
3. I § 71, nr. 8, indsættes efter »velfærd«: »eller uforholds-
mæssig ulempe«.
4. I § 71, nr. 9, ændres »gælder.« til: »gælder,«.
5. I § 71 indsættes som nr. 10:
»10) de, som i to perioder har været udtaget til nævninge-
og domsmandslister.«
6. I § 72, 1. pkt., indsættes efter »på«: »mindst«.
7. I § 149, stk. 1, 2. pkt., ændres »Afhøring« til: »Forhand-
ling med og afhøring«.
8. § 149, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Tilkaldelse af tolk kan endvidere undlades i straffesa-
ger, der behandles efter § 831 eller kapitel 80, såfremt retten
og sagens andre aktører har det fornødne kendskab til det
fremmede sprog og det i øvrigt findes ubetænkeligt.«
9. I § 247, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om Bruxelles I-forord-
ningen m.v.« til: »lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af
visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og han-
delsretlige område«.
10. § 260, stk. 7, 2. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk
bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 135 a, stk. 2, og
at den ansatte for at møde i landsretten eller Sø- og Handels-
retten har opnået møderet for landsretten og for Sø- og Han-
delsretten efter bestemmelsen i § 133 eller møder med hen-
blik på at opnå en sådan møderet.«
11. § 327, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Uanset § 389 a, stk. 1, § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2,
kan afslag på fri proces til en sag, der behandles af byretten
eller af Sø- og Handelsretten eller af landsretten som 1. in-
stans, kæres uden særlig tilladelse.«
12. I § 495, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 478, stk. 1, nr.
6«: », eller for krav omfattet af § 478, stk. 2, som er sikret
ved lovbestemt pant i det udlagte.«
13. Efter § 543 indsættes i kapitel 49:
Ȥ 543 a. Med hensyn til auktionssagens behandling fin-
der § 506 tilsvarende anvendelse. Det gælder dog ikke ved
afholdelse af auktion.«
§ 2
I lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-
forordningen m.v., som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj
2013, foretages følgende ændringer:
Til lovforslag nr. L 149 B Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2016-4000-0313
AX020290
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse
udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og
handelsretlige område«.
2. I § 1, stk. 1, ændres »og underholdspligtforordningen, jf.
bilag 4 til denne lov,« til: »underholdspligtforordningen, jf.
bilag 4 til denne lov, og værnetingsaftalekonventionen, jf.
bilag 5 til denne lov,«.
3. Efter kapitel 2 b indsættes:
»Kapitel 2 c
Anerkendelse og fuldbyrdelse efter
værnetingsaftalekonventionen
§ 8 i. Anmodning om, at en udenlandsk retsafgørelse, som
er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, erklæres eksi-
gibel, indgives til fogedretten. Anmodningen skal være
skriftlig.
Stk. 2. Der kan samtidig med en anmodning efter stk. 1
anmodes om fuldbyrdelse af retsafgørelsen efter retsplejelo-
vens regler.
Stk. 3. Den, der fremsætter anmodning efter stk. 1, skal,
hvis vedkommende ikke har bopæl her i landet, udpege en
procesfuldmægtig.
Stk. 4. En retsafgørelse erklæres eksigibel, når kravene i
konventionens artikel 13 er opfyldt, uden prøvelse af de
grunde til afvisning af anerkendelse og fuldbyrdelse, der er
opregnet i konventionen. Den part, mod hvem der anmodes
om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens be-
handling fremsætte bemærkninger.
Stk. 5. Retsplejelovens § 149, stk. 2, finder anvendelse på
den dokumentation, der er nævnt i konventionens artikel 13.
Stk. 6. Fogedrettens afgørelse om, hvorvidt retsafgørelsen
er eksigibel, træffes ved kendelse.
Stk. 7. Fogedrettens afgørelse om, at en retsafgørelse er-
klæres eksigibel, skal forkyndes for den part, mod hvem der
anmodes om fuldbyrdelse. Retsafgørelsen vedlægges for-
kyndelsen.
§ 8 j. Fogedrettens afgørelse om eksigibilitet kan med de
ændringer, der følger af denne lov, kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
Stk. 2. Landsrettens afgørelse kan med de ændringer, der
følger af denne lov, og med tilladelse fra Procesbevillings-
nævnet kæres til Højesteret efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 37.
Stk. 3. Kære efter stk. 1 og 2 sker ved indlevering af kæ-
reskrift til den ret, hvortil afgørelsen kæres.
Stk. 4. Fristen for kære af en afgørelse om, at en uden-
landsk retsafgørelse erklæres eksigibel, er 1 måned fra det
tidspunkt, hvor afgørelsen blev forkyndt.
Stk. 5. Den ret, hvortil afgørelsen kæres, giver parterne
adgang til at udtale sig. Retten kan bestemme, at der skal
foretages mundtlig forhandling.
Stk. 6. Den ret, hvortil afgørelsen kæres, kan kun afslå at
erklære retsafgørelsen eksigibel eller ophæve afgørelsen om
eksigibilitet efter de grunde, der er opregnet i konventionen.
§ 8 k. En retsafgørelse, der er erklæret eksigibel, kan med
de ændringer, der følger af denne lov, fuldbyrdes efter de
regler, der gælder for fuldbyrdelse af danske afgørelser.
Stk. 2. Indtil fristen for kære af afgørelsen om eksigibilitet
er udløbet, eller indtil en eventuel kære er afgjort, kan der
foretages udlæg eller andre fuldbyrdelsesskridt. Der kan dog
ikke foretages tvangsauktion over udlagt gods eller i øvrigt
foretages skridt, der går videre end til at sikre tilstedeværel-
sen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske. Et udlægs plads i
rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, jf. retspleje-
lovens § 526, regnes tidligst fra tidspunktet for afgørelsen
om, at den udenlandske retsafgørelse er eksigibel.
§ 8 l. Bestrides anerkendelsen af en udenlandsk retsafgø-
relse, kan en berettiget part, der som det væsentligste påbe-
råber sig anerkendelsen, efter reglerne i dette kapitel få fast-
slået, om retsafgørelsen skal anerkendes.
Stk. 2. Gøres anerkendelsen gældende under en verseren-
de retssag, og har den betydning for afgørelsen af sagen, kan
retten behandle spørgsmålet om anerkendelsen.«
4. I § 9, stk. 2, ændres »Bruxelles I-forordningen eller Luga-
nokonventionen« til: »Bruxelles I-forordningen, Lugano-
konventionen eller værnetingsaftalekonventionen«.
5. Som bilag 5 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 3
I designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 26. februar
2017, foretages følgende ændring:
1. § 42 affattes således:
»§ 42. Sø- og Handelsretten er EF-designdomstol i 1. in-
stans, og Højesteret og landsretterne er EF-designdomstole i
2. instans i henhold til EF-designforordningen. Ved afgørel-
sen af, om domme afsagt af Sø- og Handelsretten i henhold
til denne lov kan ankes til Højesteret eller landsret, finder
retsplejelovens § 368, stk. 4-6, anvendelse.«
§ 4
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 26.
februar 2017, foretages følgende ændring:
1. § 43 a affattes således:
»§ 43 a. Sø- og Handelsretten er EU-varemærkedomstol i
1. instans, og Højesteret og landsretterne er EU-varemærke-
domstole i 2. instans i henhold til EU-varemærkeforordnin-
gen. Ved afgørelsen af, om domme afsagt af Sø- og Han-
delsretten i henhold til denne lov kan ankes til Højesteret el-
ler landsret, finder retsplejelovens § 368, stk. 4-6, anvendel-
se.«
§ 5
I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001,
som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 1 i lov
2
nr. 252 af 30. marts 2011 og § 2 i lov nr. 114 af 31. januar
2017, foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 4, ophæves.
§ 6
I lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven,
konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af
fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen,
kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om
vidneforvarede m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 1242 af
18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1867 af 29. december
2015, foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 4, ophæves.
§ 7
I lov nr. 1156 af 19. december 2003 om ændring af
forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer (Afskedigelsesbeskyttelse) foretages
følgende ændring:
1. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 10
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger.«
§ 8
I lov nr. 552 af 24. juni 2005 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som
følge af kommunalreformen) foretages følgende ændring:
1. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 13
Stk. 1. §§ 1-3 og 6-11 gælder ikke gælder for Færøerne,
§§ 1-3, 6 og 8-11 gælder ikke for Grønland, og § 4 gælder
ikke for sager om færøske og grønlandske anliggender.
Stk. 2. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for sager om færøske og grønlandske anliggen-
der, der er eller har været under behandling ved rigsmyndig-
hederne.
Stk. 4. §§ 8 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.«
§ 9
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27.
november 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1867 af 29.
december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 20, nr. 9, ændres »lov om Bruxelles I-forordningen
m.v.« til: »lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse
udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretli-
ge område«.
§ 10
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014,
som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1563 af 20. december
2006 og § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013 og senest ved § 3 i
lov nr. 400 af 2. maj 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 310, stk. 5, og § 429, stk. 3, ændres »lov om Bruxelles
I-forordningen m.v.« til: »lov om anerkendelse og fuldbyr-
delse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil-
og handelsretlige område«.
§ 11
I lov nr. 573 af 4. maj 2015 om internationale sikkerheds-
rettigheder i flymateriel foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, ændres »lov om Bruxelles I-forordningen
m.v.« til: »lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse
udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretli-
ge område«.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af lovens § 1, nr. 9, og §§ 2 og 9-11.
§ 13
§§ 1-6 og 9-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men §§ 3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Folketinget, den 30. maj 2017
PIA KJÆRSGAARD
/ Bent Bøgsted
3
Bilag 1
»Bilag 5
Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler
De i denne konvention deltagende stater, som ønsker at fremme international handel og internationale in-
vesteringer gennem et forbedret retsligt samarbejde, som mener, at et sådant samarbejde kan forbedres
ved ensartede regler om værneting og om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område, som er af den opfattelse, at et sådant forbedret samarbejde navnlig
forudsætter en international retlig ordning, der giver retssikkerhed og sikrer, at eksklusive værnetingsafta-
ler mellem parterne i kommercielle transaktioner er effektive, og fastlægger regler for anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager, der er baseret på sådanne aftaler, har besluttet at indgå denne kon-
vention og er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne konvention finder i internationale sager anvendelse på eksklusive værnetingsaftaler, der er ind-
gået på det civil- og handelsretlige område.
2. I forbindelse med anvendelsen af kapitel II anses en sag for at være international, medmindre parterne
har hjemsted i samme kontraherende stat, og parternes retsforhold og alle andre relevante forhold i sagen,
når der ses bort fra den udpegede domstols beliggenhed, udelukkende har tilknytning til den pågældende
stat.
3. I forbindelse med anvendelsen af kapitel III anses en sag for at være international, når der anmodes om
anerkendelse eller fuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgørelse.
Artikel 2
Udelukkelser fra anvendelsesområdet
1. Denne konvention finder ikke anvendelse på eksklusive værnetingsaftaler,
a) hvor en af parterne er en fysisk person, der hovedsageligt handler med henblik på at tilfredsstille per-
sonlige behov eller familiens eller en husholdnings behov (en forbruger),
b) der vedrører arbejdskontrakter, herunder kollektive overenskomster.
2. Denne konvention finder ikke anvendelse på:
a) fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne,
b) underholdsforpligtelser,
4
c) andre familieretlige anliggender, herunder ordninger for formueforholdet mellem ægtefæller samt an-
dre rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med ægteskab eller lignende partnerskabsforhold,
d) testamenter og arv,
e) insolvens, tvangsakkord og lignende forhold,
f) personbefordring og godstransport,
g) havforurening, begrænsning af ansvaret for søretlige krav, havari og bugsering og bjærgning i nødsi-
tuationer,
h) konkurrencehindringer,
i) erstatningsansvar for atomskader,
j) erstatningskrav vedrørende personskade og tort fremsat af eller på vegne af fysiske personer,
k) erstatningskrav uden for kontraktforhold, som er baseret på deliktansvar i forbindelse med tingsskade,
l) tinglige rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fast ejendom,
m) juridiske personers gyldighed, ugyldighed eller opløsning, samt gyldigheden af beslutninger truffet af
deres organer,
n) gyldigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder bortset fra ophavsret og hertil knyttede rettigheder,
o) krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, bortset fra ophavsret og hertil knyttede rettigheder,
undtagen tvister, som vedrører brud på en kontrakt mellem parterne vedrørende sådanne rettigheder, eller
som kunne have vedrørt et kontraktbrud,
p) gyldigheden af indførelser i offentlige registre.
3. Uanset stk. 2 er en tvist ikke udelukket fra konventionens anvendelsesområde, når et i stk. 2 udelukket
emne kun optræder som et bispørgsmål i sagen og ikke er tvistens egentlige genstand. Navnlig kan det
forhold, at der som forsvar henvises til et emne, der er udelukket ved stk. 2, ikke i sig selv medføre, at
tvisten udelukkes fra konventionens anvendelsesområde, hvis det pågældende emne ikke er tvistens
egentlige genstand.
4. Denne konvention finder ikke anvendelse på voldgiftsbehandling og lignende behandlingsformer.
5. En tvist er ikke udelukket fra konventionens anvendelsesområde, blot fordi en stat, herunder en rege-
ring, et regeringsorgan eller en af staten bemyndiget person, er part i tvisten.
5
6. Intet i denne konvention indskrænker privilegier og immuniteter, som er indrømmet stater eller interna-
tionale organisationer for så vidt angår dem og deres ejendom.
Artikel 3
Eksklusive værnetingsaftaler
Det gælder i forhold til denne konvention, at:
a) "eksklusiv værnetingsaftale" er en aftale indgået mellem to eller flere parter, der opfylder formkravene
i litra c), og hvori det fastsættes, at allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i forbindelse med et
bestemt retsforhold skal indbringes for domstolene i en kontraherende stat eller for en eller flere nærmere
angivne domstole i en kontraherende stat, således at ingen andre domstole har kompetence til at behandle
sådanne tvister
b) en værnetingsaftale, hvorved det fastsættes, at tvister skal indbringes for domstolene i en kontraheren-
de stat eller for en eller flere nærmere angivne domstole i en kontraherende stat, anses for at være eksklu-
siv, medmindre parterne udtrykkeligt har bestemt andet
c) en eksklusiv værnetingsaftale skal være indgået eller dokumenteret
i) skriftligt, eller
ii) ved brug af ethvert andet kommunikationsmiddel, der gør oplysningerne tilgængelige, så de senere kan
konsulteres
d) en eksklusiv værnetingsaftale, der indgår som en del af en kontrakt, anses for at være en selvstændig
aftale, der er uafhængig af kontraktens øvrige bestemmelser. Gyldigheden af en eksklusiv værnetingsafta-
le kan ikke bestrides alene under henvisning til, at kontrakten ikke er gyldig.
Artikel 4
Andre definitioner
1. I denne konvention forstås ved "dom" enhver af en domstol truffen realitetsafgørelse uanset dens be-
nævnelse, herunder en dom eller en kendelse, og tillige en af domstolen (eller en retsembedsmand) foreta-
gen fastsættelse af sagsomkostninger, forudsat at fastsættelsen vedrører en realitetsafgørelse, der kan an-
erkendes eller fuldbyrdes i henhold til denne konvention. Et foreløbigt sikrende retsmiddel betragtes ikke
som en dom.
2. I forbindelse med denne konvention anses en enhed eller en juridisk person for at have hjemsted i den
stat,
a) i hvilken dens vedtægtsmæssige hjemsted ligger,
b) i henhold til hvis lovgivning oprettelsen har fundet sted,
6
c) i hvilken dens hovedkontor ligger, eller
d) i hvilken dens hovedforretningssted ligger.
KAPITEL II
KOMPETENCE
Artikel 5
Den valgte domstols kompetence
1. Den eller de domstole i en kontraherende stat, der er fastlagt i en eksklusiv værnetingsaftale, har kom-
petence til at behandle en tvist, som er omfattet af aftalen, medmindre aftalen er ugyldig i henhold til lov-
givningen i den pågældende stat.
2. Den domstol, der har kompetence i henhold til stk. 1, kan ikke erklære sig inkompetent under henvis-
ning til, at tvisten bør indbringes for en domstol i en anden stat.
3. De foregående stykker berører ikke bestemmelserne vedrørende:
a) den materielle kompetence eller kompetencen baseret på sagsgenstandens værdi,
b) den interne kompetencefordeling mellem domstolene i en kontraherende stat. Hvis den valgte domstol
efter eget skøn kan henvise sagen til en anden domstol, skal der dog tages behørigt hensyn til parternes
valg.
Artikel 6
Forpligtelser for en domstol, der ikke er valgt
En domstol i en anden kontraherende stat end den, i hvilken den valgte domstol er beliggende, skal udsæt-
te eller afvise en tvist, der er omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale, medmindre
a) aftalen er ugyldig ifølge lovgivningen i den stat, hvor den valgte domstol er beliggende,
b) en af parterne manglede rets- eller handleevne til at indgå aftalen ifølge lovgivningen i domstolsstaten,
c) en efterkommelse af aftalen ville være klart uretfærdig eller ville være i åbenbar modstrid med grund-
læggende retsprincipper (ordre public) i domstolsstaten,
d) der foreligger exceptionelle grunde, som parterne ikke har indflydelse på, og som medfører, at aftalen
ikke med rimelighed kan iværksættes, eller
e) den valgte domstol har afvist at behandle sagen.
7
Artikel 7
Foreløbige foranstaltninger og sikrende retsmidler
Foreløbige foranstaltninger og sikrende retsmidler er ikke omfattet af denne konvention. Ifølge bestem-
melserne i denne konvention er det hverken påkrævet eller udelukket, at en domstol i en kontraherende
stat anordner, afslår eller ophæver foreløbige foranstaltninger og sikrende retsmidler. Konventionen er
uden betydning for, om en part kan begære sådanne foranstaltninger og retsmidler, og om en domstol kan
anordne, afslå eller ophæve disse.
KAPITEL III
ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE
Artikel 8
Anerkendelse og fuldbyrdelse
1. En dom afsagt af en domstol i en kontraherende stat, der er valgt i en eksklusiv værnetingsaftale, skal
anerkendes og fuldbyrdes i de andre kontraherende stater i overensstemmelse med dette kapitel. Anerken-
delse eller fuldbyrdelse kan kun nægtes af de grunde, der er anført i denne konvention.
2. Bortset fra den prøvelse, der er nødvendig for anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, foretages
der ingen realitetsprøvelse af den dom, der er afsagt af oprindelsesdomstolen. Den domstol, som anmod-
ningen forelægges, er bundet af de faktiske omstændigheder, som oprindelsesdomstolen har lagt til grund
for sin kompetence, medmindre der er tale om en udeblivelsesdom.
3. En dom skal kun anerkendes, hvis den har retskraft i oprindelsesstaten, og den skal kun fuldbyrdes,
hvis den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten.
4. Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan udsættes eller afvises, hvis dommen er appelleret i oprindelsessta-
ten, eller hvis fristen for ordinær appel af afgørelsen ikke er udløbet. En afvisning er ikke til hinder for en
senere anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af dommen.
5. Denne artikel finder også anvendelse på en retsafgørelse truffet af en domstol i en kontraherende stat
efter en henvisning af sagen fra den valgte domstol i den pågældende kontraherende stat, som tilladt ved
artikel 5, stk. 3. Hvis den valgte domstol selv kunne bestemme, om sagen skulle henvises til en anden
domstol, kan det dog nægtes at anerkende eller fuldbyrde dommen over for en part, der rettidigt i oprin-
delsesstaten har gjort indsigelse mod henvisningen til en anden domstol.
Artikel 9
Afslag på anerkendelse eller fuldbyrdelse
Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan afslås, hvis
8
a) aftalen var ugyldig ifølge lovgivningen i den stat, hvor den valgte domstol er beliggende, medmindre
den valgte domstol har fastslået, at aftalen er gyldig,
b) en af parterne manglede rets- eller handleevne til at indgå aftalen ifølge lovgivningen i den stat, hvor
anmodningen indgives,
c) stævningen eller et hermed ligestillet processkrift, der indeholder de vigtigste oplysninger om kravet
i) ikke er blevet forkyndt for sagsøgte i rette tid og på en sådan måde, at han har haft mulighed for at
varetage sit forsvar, medmindre sagsøgte har deltaget i et retsmøde og redegjort for sine synspunkter ved
oprindelsesdomstolen uden at anfægte forkyndelsen, forudsat at lovgivningen i oprindelsesstaten gav mu-
lighed herfor, eller
ii) i den stat, hvor anmodningen indgives, er blevet forkyndt for sagsøgte på en måde, der er uforenelig
med denne stats grundlæggende retsprincipper vedrørende forkyndelse af dokumenter,
d) dommen er opnået ved processuelt bedrageri,
e) anerkendelse eller fuldbyrdelse ville være åbenbart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper
(ordre public) i den stat, hvor anmodningen indgives, herunder situationer hvor proceduren forud for
dommen har været uforenelig med grundlæggende retsplejeprincipper i nævnte stat,
f) dommen strider mod en dom, der i den stat, hvor anmodningen indgives, er afsagt i en tvist mellem de
samme parter, eller
g) dommen strider mod en dom, der tidligere er afsagt i en anden stat mellem de samme parter i en tvist
om samme genstand og på samme grundlag, og den tidligere dom opfylder de nødvendige betingelser for
at blive anerkendt i den stat, hvor anmodningen indgives.
Artikel 10
Præjudicielle spørgsmål
1. Hvis et spørgsmål på et område, der er udelukket ved artikel 2, stk. 2, eller ved artikel 21, er blevet
behandlet som et præjudicielt spørgsmål, skal afgørelsen herom ikke anerkendes eller fuldbyrdes i hen-
hold til denne konvention.
2. Anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse kan nægtes, hvis og i det omfang retsafgørelsen er
baseret på en afgørelse på et område, der er udelukket ved artikel 2, stk. 2.
3. I tilfælde af en afgørelse om gyldigheden af en anden intellektuel ejendomsrettighed end ophavsret el-
ler en hertil knyttet rettighed, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom dog kun nægtes eller udsæt-
tes i henhold til det foregående stykke, hvis
9
a) den pågældende afgørelse er uforenelig med en dom eller en kompetent myndigheds afgørelse herom,
der er afsagt eller truffet i den stat, efter hvis lovgivning den intellektuelle ejendomsrettighed er opstået,
eller
b) der i nævnte stat verserer en sag om gyldigheden af den intellektuelle ejendomsrettighed.
4. Anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom kan nægtes, hvis og i det omfang dommen er baseret på en
afgørelse på et område, der er udelukket ved en erklæring, som den stat, hvor anmodningen indgives, har
afgivet i henhold til artikel 21.
Artikel 11
Erstatning
1. Anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom kan nægtes, hvis og i det omfang der ved dommen er til-
kendt en erstatning, herunder erstatning med afskrækkende eller straffende formål, som ikke er en kom-
pensation til en af parterne for det faktiske tab eller den faktiske skade, der er lidt.
2. Domstolen skal tage hensyn til, om og i hvilket omfang den af oprindelsesdomstolen tilkendte erstat-
ning har til formål at dække omkostninger og udgifter i forbindelse med sagen.
Artikel 12
Retsforlig
Retsforlig, som en domstol i en kontraherende stat, der er valgt ved en eksklusiv værnetingsaftale, har
godkendt, eller som under sagens behandling er blevet indgået ved en sådan domstol, og som i oprindel-
sesstaten kan fuldbyrdes på samme måde som en dom, fuldbyrdes i henhold til konventionen på samme
måde som en dom.
Artikel 13
Dokumenter, der skal forelægges
1. Den part, der anmoder om anerkendelse eller fuldbyrdelse, skal forelægge
a) en fuldstændig bekræftet kopi af dommen,
b) den eksklusive værnetingsaftale, en bekræftet kopi heraf eller et andet bevis på, at der er indgået en
sådan aftale,
c) hvis der er tale om en udeblivelsesdom, originalen eller en bekræftet kopi af et dokument, hvoraf det
fremgår, at stævningen eller et hermed ligestillet processkrift er blevet forkyndt for den udeblevne part,
d) eventuelle dokumenter, som måtte være nødvendige for at konstatere, at dommen har retskraft, eller,
når det er relevant, at den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten,
10
e) i det i artikel 12 omhandlede tilfælde en attest fra domstolen i oprindelsesstaten, hvoraf det fremgår, at
retsforliget eller en del heraf i oprindelsesstaten kan fuldbyrdes på samme måde som en dom.
2. Hvis dommens indhold ikke giver den domstol, hvor anmodningen indgives, mulighed for at konstate-
re, at betingelserne i dette kapitel er opfyldt, kan domstolen kræve fremlæggelse af yderligere dokumen-
ter, som den finder nødvendige.
3. En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse kan vedlægges et dokument, der er udstedt af en
domstol (herunder en retsembedsmand) i oprindelsesstaten, i den udformning, som Haagerkonferencen
om International Privatret har anbefalet og offentliggjort.
4. Hvis de i denne artikel nævnte dokumenter ikke er affattet på et sprog, der er et officielt sprog i den
stat, hvor anmodningen indgives, skal de ledsages af en autoriseret oversættelse til et i denne stat officielt
sprog, medmindre andet følger af lovgivningen i den stat, hvor anmodningen indgives.
Artikel 14
Procedure
Proceduren for anerkendelse, eksekvatur, registrering med henblik på fuldbyrdelse og fuldbyrdelse af
dommen følger lovgivningen i den stat, hvor anmodningen indgives, medmindre andet er fastsat i denne
konvention. Den domstol, anmodningen forelægges, skal hurtigt tage stilling.
Artikel 15
Gyldighed af enkelte bestemmelser
En udskillelig del af en dom anerkendes eller fuldbyrdes, hvis der anmodes om anerkendelse eller fuld-
byrdelse af den pågældende del, eller hvis kun en del af dommen kan anerkendes eller fuldbyrdes i hen-
hold til denne konvention.
KAPITEL IV
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 16
Overgangsbestemmelser
1. Denne konvention finder anvendelse på eksklusive værnetingsaftaler indgået efter dens ikrafttræden for
den stat, i hvilken den valgte domstol er beliggende.
2. Denne konvention finder ikke anvendelse på tvister, der er indledt inden dens ikrafttræden for den stat,
i hvilken den domstol, som anmodningen forelægges for, er beliggende.
Artikel 17
11
Forsikrings- og genforsikringsaftaler
1. En tvist vedrørende en forsikrings- eller genforsikringsaftale kan ikke udelukkes fra denne konventions
anvendelsesområde under henvisning til, at forsikrings- eller genforsikringsaftalen vedrører et forhold,
som konventionen ikke finder anvendelse på.
2. Anerkendelse og fuldbyrdelse af en dom vedrørende erstatningsansvar, der hviler på en forsikrings- el-
ler genforsikringsaftale kan ikke begrænses eller nægtes under henvisning til, at erstatningsansvaret ifølge
den pågældende aftale omfatter pligt til at yde den forsikrede eller den genforsikrede erstatning i forbin-
delse med
a) et forhold, som denne konvention ikke finder anvendelse på, eller
b) en beslutning om skadeserstatning, som artikel 11 kunne finde anvendelse på.
Artikel 18
Ingen legalisering
Alle dokumenter, der fremsendes eller forelægges i henhold til denne konvention, er fritaget for legalise-
ring og alle tilsvarende formaliteter, herunder en apostille.
Artikel 19
Erklæringer om begrænsning af domstolskompetencen
En stat kan erklære, at dens domstole kan afvise at behandle tvister, som er omfattet af en eksklusiv vær-
netingsaftale, hvis der, bortset fra den valgte domstols beliggenhed, ikke er nogen forbindelse mellem den
pågældende stat og parterne eller tvisten.
Artikel 20
Erklæringer om begrænsning af anerkendelsen og fuldbyrdelsen
En stat kan erklære, at dens domstole kan afvise at anerkende eller fuldbyrde en dom afsagt af en domstol
i en anden kontraherende stat, hvis parterne havde sædvanligt opholdssted i den stat, hvor anmodningen
indgives, og forbindelsen mellem parterne og alle andre relevante forhold i sagen udelukkende havde til-
knytning til den stat, hvor anmodningen indgives, uanset den valgte domstols beliggenhed.
Artikel 21
Erklæringer om specifikke områder
1. Når en stat har en stærk interesse i ikke at anvende denne konvention på et specifikt område, kan den
pågældende stat erklære, at den ikke vil anvende konventionen på dette område. En stat, der afgiver en
sådan erklæring, skal sørge for, at erklæringen ikke er mere omfattende end nødvendigt, og at det udeluk-
kede specifikke område er klart og præcist defineret.
12
2. For så vidt angår det pågældende område, finder konventionen ikke anvendelse
a) i den kontraherende stat, der har afgivet erklæringen,
b) i de andre kontraherende stater, når domstolene eller en eller flere bestemte domstole i den stat, der har
afgivet erklæringen, er valgt i en eksklusiv værnetingsaftale.
Artikel 22
Gensidige erklæringer om ikke-eksklusive værnetingsaftaler
1. En kontraherende stat kan erklære, at dens domstole vil anerkende og fuldbyrde retsafgørelser truffet af
andre kontraherende staters domstole, som to eller flere parter har valgt ved en værnetingsaftale, der op-
fylder betingelserne i artikel 3, litra c, og ved hvilken det er fastsat, at allerede opståede tvister eller frem-
tidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold kan indbringes for en domstol eller domstolene i en
eller flere kontraherende stater (en ikke-eksklusiv værnetingsaftale).
2. Hvis der i forbindelse med en dom afsagt i en kontraherende stat, der har afgivet en sådan erklæring,
anmodes om anerkendelse eller fuldbyrdelse i en anden kontraherende stat, der har afgivet en sådan er-
klæring anerkendes og fuldbyrdes dommen i henhold til denne konvention, hvis
a) oprindelsesdomstolen var udpeget i en ikke-eksklusiv værnetingsaftale,
b) der ikke foreligger nogen dom afsagt af en anden af de domstole, som tvisten ifølge den ikke-eksklusi-
ve værnetingsaftale kunne indbringes for, og der heller ikke ved nogen anden domstol verserer nogen sag
mellem de samme parter om samme tvist, samt
c) oprindelsesdomstolen var den første domstol, som sagen blev indbragt for.
Artikel 23
Ensartet fortolkning
Ved fortolkningen af denne konvention skal der tages hensyn til dens internationale karakter og behovet
for at fremme en ensartet anvendelse.
Artikel 24
Evaluering af konventionens anvendelse
Generalsekretæren for Haagerkonferencen om International Privatret tager med regelmæssige mellemrum
initiativ til:
a) en evaluering af, hvordan konventionen anvendes, herunder også eventuelle erklæringer, og
13
b) overvejelser af, om der bør foretages ændringer af konventionen.
Artikel 25
Forskellige retssystemer
1. I forbindelse med en kontraherende stat, hvor to eller flere retssystemer finder anvendelse i forskellige
territoriale enheder for så vidt angår de i denne konvention omhandlede forhold,
a) skal en henvisning til en stats lovgivning eller procedurer forstås som en henvisning til den lovgivning
eller de procedurer, der gælder for den pågældende territoriale enhed,
b) skal en henvisning til hjemsted i en stat forstås som en henvisning til hjemsted i den pågældende terri-
toriale enhed,
c) skal en henvisning til domstolen eller domstolene i en stat forstås som en henvisning til domstolen eller
domstolene i den pågældende territoriale enhed,
d) skal en henvisning til forbindelsen med en stat forstås som en henvisning til forbindelsen med den på-
gældende territoriale enhed.
2. Uanset det foregående stykke er en kontraherende stat med to eller flere territoriale enheder, hvor der
gælder forskellige retssystemer, ikke forpligtet til at anvende denne konvention i tilfælde, der udelukken-
de vedrører disse forskellige territoriale enheder.
3. En domstol i en territorial enhed i en kontraherende stat med to eller flere territoriale enheder, hvor der
gælder forskellige retssystemer, er ikke forpligtet til at anerkende eller fuldbyrde en dom fra en anden
kontraherende stat, blot fordi dommen i henhold til denne konvention er blevet anerkendt eller fuldbyrdet
i en anden territorial enhed i samme kontraherende stat.
4. Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation for regional økonomisk integration.
Artikel 26
Forbindelsen med andre internationale aftaler
1. Denne konvention skal fortolkes således, at den så vidt muligt er forenelig med andre traktater, der
gælder for de kontraherende stater, uanset om disse er indgået før eller efter denne konvention.
2. Denne konvention berører ikke en kontraherende stats anvendelse af en traktat, uanset om den er indgå-
et før eller efter konventionen, i tilfælde hvor ingen af parterne har hjemsted i en kontraherende stat, der
ikke er part i traktaten.
3. Denne konvention berører ikke en kontraherende stats anvendelse af en traktat, der er indgået inden
konventionens ikrafttræden for den pågældende stat, hvis anvendelsen af denne konvention er uforenelig
med denne kontraherende stats forpligtelser over for ikke-kontraherende stater. Dette stykke gælder også
14
for traktater, der ændrer eller erstatter en traktat indgået inden denne konventions ikrafttræden for denne
kontraherende stat, undtagen i det omfang der ved ændringen eller ved den nye traktat skabes nye uover-
ensstemmelser med denne konvention.
4. Denne konvention berører ikke en kontraherende stats anvendelse af en traktat, uanset om denne er ind-
gået før eller efter denne konvention, med henblik på at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom
afsagt af en domstol i en anden kontraherende stat, der også er part i den pågældende traktat. Dommen må
dog ikke anerkendes eller fuldbyrdes i mindre omfang, end det ville være tilfældet ifølge denne konventi-
on.
5. Denne konvention berører ikke en kontraherende stats anvendelse af en traktat, der for et specifikt om-
råde regulerer domstolskompetence eller anerkendelse eller fuldbyrdelse af domme, heller ikke hvis trak-
taten er indgået efter konventionen, og alle berørte stater er parter i denne konvention. Dette stykke finder
kun anvendelse, hvis den kontraherende stat har afgivet en erklæring om traktaten i henhold til dette styk-
ke. I tilfælde af en sådan erklæring er de andre kontraherende stater, for så vidt der foreligger uforenelig-
hed, ikke forpligtede til at anvende denne konvention på det pågældende område, hvis den stedlige kom-
petence ved en eksklusiv værnetingsaftale er tillagt domstolene eller en eller flere domstole i den kontra-
herende stat, der har afgivet erklæringen.
6. Denne konvention berører ikke anvendelsen af de gældende regler i en regional organisation for økono-
misk integration, der er part i denne konvention, uanset om de er vedtaget før eller efter konventionen,
a) hvis ingen af parterne har hjemsted i en kontraherende stat, der ikke er medlemsstat i den regionale
organisation for økonomisk integration
b) for så vidt angår anerkendelse eller fuldbyrdelse af domme mellem medlemsstater i den regionale orga-
nisation for økonomisk integration.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 27
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af alle stater.
2. Denne konvention er genstand for ratifikation, accept eller godkendelse af de stater, der har underteg-
net konventionen.
3. Denne konvention er åben for tiltrædelse af alle stater.
4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres i Kongeriget Neder-
landenes udenrigsministerium, som er konventionens depositar.
15
Artikel 28
Erklæringer vedrørende forskellige retssystemer
1. Hvis en stat består af to eller flere territoriale enheder, hvor de forhold, som behandles i denne konven-
tion, er underkastet forskellige retssystemer, kan den på undertegnelses-, ratificerings-, accept-, godken-
delses- eller tiltrædelsestidspunktet afgive erklæring om, at konventionen finder anvendelse på alle dens
territoriale enheder eller kun på en eller flere af dem, og den kan når som helst ændre denne erklæring ved
at afgive en ny.
2. En sådan erklæring sendes til depositaren og skal udtrykkeligt angive, hvilke territoriale enheder kon-
ventionen gælder for.
3. Hvis en stat ikke afgiver nogen erklæring i henhold til denne artikel, finder konventionen anvendelse
på alle den pågældende stats territoriale enheder.
4. Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation for regional økonomisk integration.
Artikel 29
Organisationer for regional økonomisk integration
1. En organisation for regional økonomisk integration, der udelukkende består af suveræne stater, og som
har kompetence på alle eller nogle af de områder, som konventionen regulerer, kan ligeledes undertegne,
acceptere, godkende eller tiltræde konventionen. Organisationen for regional økonomisk integration har i
så fald de samme rettigheder og forpligtelser som en kontraherende stat, i det omfang den pågældende
organisation har kompetence på de områder, der reguleres af konventionen.
2. Organisationen for regional økonomisk integration giver på tidspunktet for undertegnelsen, accepten,
godkendelsen eller tiltrædelsen depositaren skriftlig meddelelse om, hvilke områder der er omfattet af
konventionen, og for hvilke organisationen har fået overført kompetence fra sine medlemsstater. Organi-
sationen giver straks depositaren skriftlig meddelelse om eventuelle ændringer af dens kompetence i for-
hold til dens seneste meddelelse i henhold til dette stykke.
3. I forbindelse med ikrafttrædelsen af denne konvention vil retsakter, der er deponeret af en organisation
for regional økonomisk integration, ikke tælle med, medmindre organisationen for regional økonomisk
integration i overensstemmelse med artikel 30 erklærer, at dens medlemsstater ikke bliver parter i denne
konvention.
4. En henvisning i denne konvention til en "kontraherende stat" eller "stat" er ligeledes, når det er rele-
vant, at betragte som en henvisning til en organisation for regional økonomisk integration, der er part i
konventionen.
Artikel 30
Tiltrædelse af en organisation for regional økonomisk integration uden dens medlemsstater
16
1. På tidspunktet for undertegnelsen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen kan en organisation for re-
gional økonomisk integration erklære, at den har kompetence på alle de af denne konvention regulerede
områder, og at dens medlemsstater ikke bliver parter i konventionen, men vil være bundet heraf i kraft af
organisationens undertegnelse, accept, godkendelse eller tiltrædelse.
2. Når en organisation for regional økonomisk integration afgiver en erklæring i overensstemmelse med
stykke 1, er en henvisning i denne konvention til en "kontraherende stat" eller "stat" ligeledes, når det er
relevant, at betragte som en henvisning til organisationens medlemsstater.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på
tre måneder fra deponeringen af det andet ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstru-
ment som omhandlet i artikel 27.
2. Herefter træder konventionen i kraft
a) for enhver stat eller organisation for regional økonomisk integration, der på et senere tidspunkt ratifice-
rer, accepterer, godkender eller tiltræder den, den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en
periode på tre måneder fra deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesin-
strument
b) for en territorial enhed, som bliver omfattet af denne konvention i overensstemmelse med artikel 28,
stk. 1, den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra meddelelsen af
den i nævnte artikel omhandlede erklæring.
Artikel 32
Erklæringer
1. Erklæringer som omhandlet i artikel 19, 20, 21, 22 og 26 kan afgives i forbindelse med undertegnelse,
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst tidspunkt herefter, og kan
når som helst ændres eller tilbagekaldes.
2. Erklæringer, ændringer og tilbagekaldelser skal meddeles depositaren.
3. En erklæring, der afgives med undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen,
får virkning samtidigt med konventionens ikrafttræden for den pågældende stat.
4. En erklæring, der afgives på et senere tidspunkt, og en eventuel ændring eller tilbagekaldelse af en er-
klæring får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra
dagen for depositarens modtagelse af meddelelsen.
17
5. En erklæring i medfør af artikel 19, 20, 21 og 26 finder ikke anvendelse på eksklusive værnetingsafta-
ler, der er indgået, inden erklæringen får virkning.
Artikel 33
Opsigelse
1. Deltagelsen i denne konvention kan opsiges ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen
kan begrænses til en eller flere territoriale enheder i en stat med forskellige retssystemer, som er omfattet
af denne konvention.
2. Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tolv måne-
der fra dagen for depositarens modtagelse af meddelelsen. Hvis der i meddelelsen specificeres et længere
opsigelsesvarsel, får opsigelsen virkning ved udløbet af den pågældende periode efter dagen for deposita-
rens modtagelse af meddelelsen.
Artikel 34
Meddelelser fra depositaren
Depositaren giver medlemmerne af Haagerkonferencen om International Privatret og de andre stater og
organisationer for regional økonomisk integration, som har undertegnet, ratificeret, accepteret, godkendt
eller tiltrådt denne konvention i overensstemmelse med artikel 27, 29 og 30, meddelelse om følgende:
a) de i artikel 27, 29 og 30 omhandlede undertegnelser, ratifikationer, accepter, godkendelser og tiltrædel-
ser
b) datoen for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 31
c) meddelelser, erklæringer, ændringer og tilbagekaldelser af erklæringer som omhandlet i artikel 19, 20,
21, 22, 26, 28, 29 og 30
d) opsigelser som omhandlet i artikel 33.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede hertil, undertegnet denne konventi-
on.
Udfærdiget i Haag, den 30. juni 2005, på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i ét
eksemplar, som deponeres i Kongeriget Nederlandenes regerings arkiv, og hvoraf en bekræftet genpart ad
diplomatiske kanaler vil blive fremsendt til hver af de stater, som var medlem af Haagerkonferencen om
International Privatret på tidspunktet for dens 20. samling, samt til alle de øvrige stater, som deltog i den-
ne samling.«
18