Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20293

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L120/20161_L120_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017
    Forslag
    til
    Lov om ændring af færdselsloven
    (Bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer)
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
    2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 285 af 29. marts 2017,
    foretages følgende ændringer:
    1. Som overskrift før § 92 d indsættes:
    »Forsøgsordninger«.
    2. I § 92 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelser i
    disses egenskab af vejmyndighed« til: »vejmyndigheder«.
    3. I § 92 d, stk. 2, og § 92 e, stk. 4, ændres »kommunalbesty-
    relsen« til: »vejmyndigheden«.
    4. I § 92 d, stk. 3, ændres »Kommuner« til: »Vejmyndighe-
    den«.
    5. I § 92 e, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelser i disses
    egenskab af vejmyndighed eller vejmyndighed« til: »vej-
    myndigheder«, og »kommunen« ændres til: »vejmyndighe-
    den«.
    6. I § 92 e, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunens« til: »vej-
    myndighedens«.
    7. Efter § 92 e indsættes før overskriften før § 93:
    »Forsøg med selvkørende motorkøretøjer
    § 92 f. Ved et selvkørende motorkøretøj forstås et EU-ty-
    pegodkendt eller nationalt godkendt motorkøretøj, som er
    teknisk indrettet således, at det er i stand til at køre helt eller
    delvis uden en fører.
    § 92 g. Føres et selvkørende motorkøretøj efter § 92 f,
    uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet på
    den måde, som er foreskrevet i denne lovs almindelige reg-
    ler, kan køretøjet alene benyttes til almindelig færdsel på
    vej, der er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, jf. §
    1, hvis transport-, bygnings- og boligministeren har meddelt
    tilladelse til forsøg hermed i medfør af § 92 h.
    Stk. 2. Forsøg efter stk. 1 skal gennemføres på bestemte
    vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter.
    Forsøg skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt
    forsvarligt.
    Stk. 3. Forsøg efter stk. 1 forudsætter deltagelse af en fy-
    sisk person, som kan overtage føringen, når dette anvises af
    det selvkørende motorkøretøjs tekniske indretning, eller når
    den fysiske person vurderer, at der er behov herfor. Den fy-
    siske person skal have erhvervet kørekort til den pågælden-
    de køretøjskategori og skal overholde reglerne om spiritus-
    kørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
    stoffer i §§ 53 og 54.
    Stk. 4. Den fysiske person efter stk. 3 kan enten deltage
    som fører eller operatør af det selvkørende motorkøretøj. En
    operatør betegner i den forbindelse en fysisk person, som
    deltager i forsøget, men som ikke er til stede i køretøjet
    under kørslen.
    Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
    nærmere bestemmelser om forsøg med kørsel med selvkø-
    rende motorkøretøjer. Transport-, bygnings- og boligmini-
    steren kan i denne forbindelse fravige bestemmelserne i ka-
    pitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk. 3.
    § 92 h. Transport-, bygnings- og boligministeren medde-
    ler efter høring af vejmyndigheden og politiet tilladelse til
    forsøg i henhold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5.
    Transport-, bygnings- og boligministeren fastlægger nærme-
    re vilkår for de enkelte forsøg. Tilladelse kan først medde-
    les, efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat
    udvalg.
    Stk. 2. Tilladelse til forsøg efter stk. 1 meddeles for en pe-
    riode på op til 2 år. Tilladelsen kan fornyes af transport-,
    bygnings- og boligministeren efter høring af vejmyndighe-
    den og politiet.
    Til lovforslag nr. L 120 Folketinget 2016-17
    Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2016-5533
    AX020293
    Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan til
    enhver tid tilbagekalde en tilladelse til forsøg meddelt efter
    stk. 1 med den virkning, at forsøget skal bringes til umiddel-
    bart ophør.
    Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 ind-
    sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ledsa-
    get af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøgningen skal
    indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i
    forsøget, en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget,
    herunder hvilke niveauer af automatisering der er tale om,
    de vejstrækninger, forsøget ønskes gennemført på, og de tra-
    fikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget forventes at
    blive gennemført, og en beskrivelse af forsøgets organise-
    ring. Ansøgningen skal endvidere indeholde en gennemar-
    bejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, op-
    bevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af data,
    der genereres i forbindelse med kørslen.
    Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 vedlægges en
    vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne for
    færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget.
    Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte regler om godkendelse af assessorer, jf. stk. 5, herun-
    der om assessorers uafhængighed og kompetence, og om til-
    syn med godkendte assessorer. Transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren kan endvidere fastsætte regler om tavsheds-
    pligt for assessorer, assessorers ansvarsforsikring og krav til
    assessorers underleverandører.
    Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om krav til ansøgningen om tilladelse
    til forsøg, jf. stk. 4, herunder om, hvilken dokumentation der
    skal vedlægges ansøgningen.
    § 92 i. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg,
    der gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til regler
    fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5, jf. § 92 h, stk. 1, kan på-
    lægges tilladelsesindehaveren. Transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for
    sådanne udgifter.
    § 92 j. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i for-
    bindelse med fastsættelse af regler efter § 92 g, stk. 5, efter
    høring af trafikselskabet fastsætte, at lov om trafikselskaber
    ikke finder anvendelse på forsøget.
    § 92 k. Ved fastsættelse af bestemmelser om forsøg efter
    § 92 g, stk. 5, fastsætter transport-, bygnings- og boligmini-
    steren efter forhandling med justitsministeren regler om
    straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtræ-
    delser af færdselslovens regler. Transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren kan i den forbindelse efter forhandling med ju-
    stitsministeren fravige kapitel 17 og 18.
    Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i for-
    bindelse med fastsættelse af regler om straf efter stk. 1 efter
    forhandling med justitsministeren bestemme, at en tilladel-
    sesindehaver kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædel-
    sen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller
    uagtsom. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilla-
    delsesindehaver, selv om der inden for dens virksomhed ik-
    ke er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere
    til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
    person som sådan.«
    8. I § 104, stk. 1, indsættes efter »benytte«: », jf. dog stk. 3
    om selvkørende motorkøretøjer«.
    9. I § 104 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for motor-
    køretøjer, der er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g,
    stk. 1, påhviler tilladelsesindehaveren.«
    10. I § 106, stk. 1, indsættes efter »køretøjet«: », jf. dog stk.
    3 om selvkørende motorkøretøjer«.
    11. I § 106 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet
    af forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, påhviler forsikrings-
    pligten tilladelsesindehaveren.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
    Folketinget, den 30. maj 2017
    PIA KJÆRSGAARD
    / Bent Bøgsted
    2