L 111 - svar på spm. 73 om de 97 tons ekstra fosforudledning i Kattegat stammer fra en udregning, som vedrører hele Østersøen op til Skagen m.v., fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 111 svar på spm. 173.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L111/spm/173/svar/1410660/1763011.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 30. maj 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 173 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 26. maj 2017 på vegne af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 173 til L 111
”I svar på spørgsmål 165 beskriver ministeren, hvordan tal fra DCE om et muligt fosforråderum på
97 tons muliggør et kvælstofråderum på 800 tons. Er det korrekt, at de 97 tons ekstra
fosforudledning i Kattegat stammer fra en udregning, som vedrører hele Østersøen op til Skagen, og
at den ekstra udledning af fosfor ikke kan komme på tale, før at miljøtilstanden er god i Kattegat,
hvilket medfører at de anvendte tal i ministerens svar på spørgsmål 165 ikke giver belæg for, at der
kan anlægges nye havbrug med øget udledning af fosfor og kvælstof, før at miljøtilstanden er god i
Kattegat?”
Svar
I den regionale havkonvention for Østersøen, HELCOM, har man ved et omfattende modelarbejde
defineret, hvor meget de samlede udledninger af kvælstof og fosfor til Østersøen bør reduceres, for at
man på sigt kan opnå god miljøtilstand. Beregningen er foretaget samlet for hele Østersøen og for de
enkelte havområder, herunder Kattegat. Efterfølgende har man fordelt den samlede reduktion mellem
Østersølandene. Danmark har i Kattegat reduceret næringsstofudledningerne mere end det i
HELCOM definerede loft over udledninger. Det er denne merreduktion, der ligger til grund for det
identificerede råderum på 97 ton fosfor, og som beskrives af Aarhus Universitet, i et notat om havbrug
og HELCOM, bestilt af den daværende Naturstyrelse i 2014.
Det er en national beslutning, hvordan man ønsker at benytte et sådant råderum. Miljøstyrelsen har på
baggrund af HELCOM’s arbejde og notatet fra Aarhus Universitet vurderet, at udledninger på 800 ton
kvælstof og 97 ton fosfor ikke på sigt vil hindre opnåelsen af god miljøtilstand i Kattegat.
Esben Lunde Larsen / Michel Schilling
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 endeligt svar på spørgsmål 173
Offentligt