L 204 - svar på spm. 8 om Social- og Indenrigsministeriets hyrdebrev om servicelovens anvendelse i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
29. maj 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 12986
Akt-id 244062
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 204 efter ønske fra Josephine Fock (Alt), Johanne Schmidt-
Nielsen (EL) og Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren forholde sig til Social- og Indenrigsministeriets hyrdebrev om
servicelovens anvendelse i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt
ophold – herunder om mindreårige uledsagede flygtningebørn er omfattet af
serviceloven?
Svar:
1. Uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt (f.eks. asylansøgere) eller
ulovligt ophold hører under lovgivningen på udlændingeområdet. De pågældende
får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter som også
nødvendige sociale foranstaltninger.
Alle sociale foranstaltninger, der iværksættes, skal være afpasset den midlertidige
status udlændingen har som (afvist) asylansøger i Danmark. Sociale
foranstaltninger kan først bringes i anvendelse over for asylansøgere mv., når alle
eksisterende muligheder inden for indkvarteringssystemet er udtømt.
Når der opstår behov for at iværksætte sociale foranstaltninger over for sådanne
børn, er der imidlertid tale om et kompliceret samspil mellem serviceloven og
udlændingeloven.
2. Det tidligere social- og indenrigsministerium udsendte den 1. juli 2016 et
hyrdebrev til samtlige kommuner og KL om servicelovens anvendelse i forhold til
asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.
Forud for hyrdebrevet var i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet, Udlændingestyrelsen og Ankestyrelsen gennemført en større
analyse af, hvordan kommunerne i praksis – set i lyset af Udlændingestyrelsens
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/3
forsørgelsespligt – skulle håndtere sociale foranstaltninger og anden hjælp til
asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.
Udover en stillingtagen til samspillet mellem Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt og kommunens pligt til at yde hjælp efter serviceloven indeholdt
analysen også en afklaring af, hvad der ligger i kravet om lovligt ophold her i
landet efter servicelovens § 2.
Det blev i den forbindelse slået fast, at udlændinge med processuelt ophold,
herunder asylansøgere, som har en ansøgning om opholdstilladelse under
behandling, har lovligt ophold i servicelovens forstand. Det betyder, at
udlændinge på processuelt ophold som udgangspunkt har ret til hjælp efter
servicelovens regler.
Det blev samtidigt slået fast, at serviceloven på grund af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt kun finder anvendelse, i det omfang udlændingemyndighederne
inden for asylsystemet ikke kan imødekomme eventuelle behov.
Udlændingeloven har således forrang for servicelovens bestemmelser.
Analysen slog ligeledes fast, at der i forhold til afviste asylansøgere og andre
udlændinge, der ikke har lovligt ophold her i landet, kan iværksættes
foranstaltninger efter principperne i serviceloven, i det omfang principperne i
serviceloven med henvisning til Danmarks folkeretlige forpligtelser eller
nødretsgrundsætningen i særlige tilfælde tilsiger dette. Den endelige afgørelse af
dette spørgsmål henhører dog under domstolene. Der er således tale om
iværksættelse af foranstaltninger på et ulovhjemlet grundlag. Uledsagede
mindreårige udlændinge uden lovligt ophold er således ikke omfattet af
serviceloven regler.
3. Der blev ikke i forbindelse med analysen nærmere taget stilling til, hvordan
servicelovens regler i praksis skulle finde anvendelse i forhold til uledsagede
mindreårige udlændinge på processuelt ophold.
Serviceloven finder som nævnt ovenfor ikke anvendelse i forhold til udlændinge
med ulovligt ophold. Uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold vil
således kun kunne anbringes efter principperne i serviceloven.
Som det fremgår af hyrdebrevet, kan der være en folkeretlig forpligtelse til efter
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), børnekonventionen
eller handicapkonventionen eller i helt ekstraordinære tilfælde en pligt til ud fra
en nødretsgrundsætning at iværksætte en social foranstaltning efter principperne
i serviceloven.
Der er altså tale om et ulovhjemlet retsgrundlag for i princippet ret indgribende
foranstaltninger i forhold til barnet eller den unge. Jeg mener ikke, at dette er en
holdbar situation.
Side 3/3
Det er endvidere min opfattelse, at der er behov for at tilpasse reglerne om
anbringelse til den særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændinge
befinder sig i. Det gælder både uledsagede mindreårige udlændinge med
processuelt ophold og uledsagede mindreårige udlændinge på ulovligt ophold.
Derfor har jeg ønsket at anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge med
processuelt eller ulovligt ophold fremover sker efter udlændingelovens regler.
Dermed skabes et klart og tydeligt lovgrundlag i forhold til anbringelse af denne
gruppe.
Jeg mener, at det er en styrkelse af retssikkerheden, at anbringelse fremadrettet
vil ske efter klare regler, som er tilpasset den særlige situation, som denne gruppe
børn og unge befinder sig i.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft