Ændringsforslag til 3. behandling fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev til UNU.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L202/bilag/10/1762722.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 29. maj 2017 Sags nr.:17/07099 Undervisningsudvalget Christiansborg Ændringsforslag til L 202 Hermed fremsendes ændringsforslag til L 202 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddan- nelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsaf- hængigt bidrag til AUB m.v.) Ændringsforslaget bedes optaget i lovforslaget uden for udvalgets be- tænkning. Med venlig hilsen Merete Riisager Undervisningsudvalget 2016-17 L 202 Bilag 10 Offentligt
Ændringsforslag med bemærkninger (§ 16 stk. 2 2. pkt.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L202/bilag/10/1762723.pdf
Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 6 Af undervisningsministeren, tiltrådt af … : Til § 6 01. I den under nr. 1 foreslåede § 51 c indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Ved beregningen af efterskolens årselevtal finder § 16, stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse på uger, hvor en elev modtager undervisning både i 10. klasse og i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb som led i et 10. klasseforløb, jf. stk. 1. En elev i et 10. klasseforløb, jf. stk. 1, kan uanset § 14, stk. 2, højst indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal med 21 uger inden for samme skoleår.« [Justering af tilskudsberegning for efterskoledelen af undervisningen] B e m æ r k n i n g e r Der foreslås en justering af tilskudsberegningen for efterskoledelen af undervisningen som led i forsøget, hvorved forsøgsordningen kan tilrettelægges, så der i en uge finder undervisning sted med fx 3 dage på efterskolen i 10. klasse og 2 dage på institutionen for erhvervsrettet uddannelse i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det følger af § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at der i hver uge skal være undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Denne regel vil betyde, at uger, hvor en elev i forsøget har undervisning både i 10. klassedelen og i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb ikke kan indgå i efterskolens tilskudsberegning. Det er i den tilsvarende ordning med kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelserne grundforløb i henhold til folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, hvor det er kommunalbestyrelsen og ikke en efterskole, der er ansvarlig for 10.-klasseundervisningen, muligt at tilrettelægge undervisningen, så den ugentlige undervisning foregår både på institutionen for erhvervsrettet uddannelse og den ansvarlige skole for undervisningen i 10. klasse. Der bør være den tilsvarende mulighed som led i forsøget med henblik på, at 10. klasseforløb i forsøget har den samme fleksibilitet, der vil bidrage til forsøgsordningens kvalitative indhold. Med ændringsforslaget foreslås det derfor, at § 16, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse på uger, hvor en elev modtager undervisning både i 10. klasse og i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Hvis undervisningen i forsøget i alle uger tilrettelægges med undervisning både på efterskolen og på institutionen for erhvervsrettet uddannelse vil en fravigelse af § 16, stk. 1, 2. pkt., imidlertid betyde, at efterskolen vil kunne modtage statstilskud til 10. klassedelen beregnet på baggrund af op til 42 uger, jf. § 14, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Der foreslås derfor en begrænsning, så elever i et 10. klasseforløb som led i forsøget alene kan indgå i efterskolens tilskudsberegning i højst 21 uger inden for samme skoleår. Undervisningsudvalget 2016-17 L 202 Bilag 10 Offentligt